3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Wentworth i Yorkshire. Landskabspartiet før Reptons forslag til ændring. Fra Humphry Reptons Red Book. Landskabshaven uden grænser Forne tiders geometriske haver afløses af romantik - og rastløshed Af Birgitte S. Ivertsen Landskabshaven er den dominerende haveform fra omkring 1730’erne og frem til midten af det 19. århundrede, især i England. Men egentlig er der noget paradoksalt over udtrykket ’en landskabshave’. For hvordan kan noget på en og samme tid være landskab og have, når landskabet er grænseløst og naturligt, mens haven er hegnet og kultiveret? For at forstå paradokset kan det være nyttigt at huske på udviklingen i havens historie der samtidig afspejler udviklingen i det omliggende samfund og i kunsten. Mange af de strømninger som præger perioden, sætter sine spor i den måde man projekterer og restaurerer haverne på. Haverevolution Landskabshavens opkomst er et resultat af det man kan kalde for en revolution i havens 48 historie. Den bestod kort fortalt i et opgør med den geometriske have der - med rod i middelalderens lukkede haveanlæg og dens praktiske inddeling i firkantede urtebede - havde udviklet sig til at blive mere og mere kunstfærdig. Først som det ses i renæssancens forkærlighed for buksbomindhegnede parterre i klassiske mønstre, og senere som det ses i barokhavens monstrøse haveanlæg. 1700-tallets gartnere tog mere og mere afstand over for enevældens barokke haveideal der symbolsk forsøgte at understrege kongens magt. En magt der også gik over naturen ved at gøre den til genstand for gartnerens kunstneriske udførelse. Med oplysningstidens øgede fokus på den enkelte borgers liv og rettigheder følger også en udvikling hvor haven gerne må integrere det nære liv omkring huset med det liv der udfolder sig i landskabet, på markerne og i skovene. Hvor man i barokhaven så at sige skubber horisonten så langt væk som muligt fra den centrale akse i haven, der forsøger man i landskabshaven at udviske overgangen mellem have og landskab så det ser ud som om haven blot er en del af naturen, om end en noget idealiseret udgave af naturen. Engelsk påvirkning Landskabshaven har sin oprindelse i den engelske havekultur. At landskabshaven dukker op i England, er for så vidt ikke så underligt. Den engelske have var - og er - et sted man bevæger sig rundt i, enten i form af spadsereture eller i form af leg og spil. Vejret tillader heller ikke at bruge haven som uderum på samme måde som HUMPHRY REPTON om landskabshaven: ■ Den skal afspejle naturens skønhed og skjule dens defekter. ■ Den skal give indtryk af plads og frihed gennem omhyggeligt at fjerne grænser. ■ Den skal skjule ethvert kunstnerisk indslag som forsøger at forbedre stedet. ■ Alt der har til hensigt at skabe komfort skal indgå i det generelle udtryk, ellers skal det fjernes. de antikke filosoffer, renæssancens fyrster og politiske lakajer eller barokkens teateropsætninger gjorde. Barokken var i høj grad en udløber af modreformationen mod slutningen af 1500-tallet - den katolske kirkes svar til den lutherske reformation. Med et rigt billedsprog ønskede man at fastholde den kristne motivverden. Men da modreformationen ikke fik tag i den engelske kirke, slog barokken og barokhavens motiver ikke igennem på samme måde. På den baggrund var der skabt et miljø der kunne give plads til både det systematisk ordnede og det mere anelses- GRØNT MILJØ 3/2007
Wentworth i Yorkshire. Reptons forslag til ændringer. Vandet skaber opmærksomhed omkring landskabet og broen med huller giver en fornemmelse af at en flod fortsætter ud i det bagvedliggende landskab. Fra Humphry Reptons Red Book. fulde og storladne i havekunstudtrykket. Fra den mere formelle have går udviklingen mod romantiske indslag kendetegnet ved slyngede stier og kanaler, varieret beplantning og brug af stemningsskabende kulisser. Disse elementer er med digteren Alexander Popes fremhævelse af det antikke ’genius loci’ med til at fremhæve et steds sjæl. Pope (1688-1744) havde et syn på naturen som et sted hvor den menneskelige sjæl og stedets sjæl på det nærmeste smelter sammen. Det udtrykkes i den romantiske haves stil med planlagte overraskelser i form af kildegrotter, kinesiske lysthuse, templer, eremithytter og vandfald som kunne hensætte den besøgende i skiftende sindsstemninger. Et opbud af elementer som også antyder at placeringen og beplantningen på ingen måde skete tilfældigt, men med henblik på at skabe rumlig fornemmelse. Humphry Repton Dette scenarie kunne dog kun etableres under kyndig vejled- ning. Og denne vejleder skulle ifølge den engelske landskabsgartner Humphry Repton (1752-1818) ikke være hvem som helst, for sund fornuft er ingen garanti for kvalitet: „Sund fornuft kan eksistere uden god smag (...) og ligesom kun ringe dannelse er farligt, er ingen smag betænkeligt.“ Repton er barn af oplysningen og hylder fagkundskaben, for som han gør opmærksom på, kan man uden studier, observationer og erfaring komme lige så galt af sted som patienten der ikke lytter til sin læge. I sine omkring 300 ’Red Books’ forklarer han i detaljer hvordan han mener at et anlæg skal ændres så det får det rette landskabelige præg. Hans beskrivelser er suppleret med tegninger af landskabet som han forestiller sig det efter bearbejdningen. Teknikken er ganske enkel: Han vedhæfter en flap der - når man lægger den henover tegningen - viser landskabet før omlægningen. På den måde levendegør han sin beskrivelse så det fremgår hvordan mennesker og dyr kan bruge naturen. I tilfældet med Wentworth i Yorkshire, England, har Repton anlagt en bro med huller i en af søens hjørner. Det skaber dybdefornemmelse, idet man får det indtryk at søen fortsætter bag broen, måske som en flod, og at søen er smallere end den er. Således skaber søen opmærksomhed omkring stedet og gør landskabet mindre kedeligt. Træerne indrammer landskabet, og deres skygger giver større rumlig fornemmelse. Modernistisk stræben I et sådant anlæg er man tæt på naturen og altid underholdt. Man er tæt på stedets sjæl, men også ens egen. Men kommer man også tættere på en indsigt i naturens væsen? Ikke nødvendigvis. Den romantiske bevægelse ud i naturen medfører derfor også et åndeligt vakuum som det det moderne menneske hvileløst bevæger sig rundt i. Det har den industrielle revolution op gennem 1800-tallet ikke æn- dret ved trods dens mange fordele i form af værktøj og havebrugsmaskiner. Gåden om forholdet mellem den naturlige natur og den menneskeskabte natur holder stadig ved. Det tyder også den modernistiske haves udformning op gennem det 20. århundrede på. Mange udtryk prøves af, mange æstetiske idealer forfølges. Det tætteste man kommer til en egentlig retning, er vel det at der i vores tid tænkes mere over naturen som en knap ressource, og at havekunsten lægger sig op ad idealer om miljørigtig arkitektur. ❏ FORFATTER Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og skriver om fagets kunstneriske sider. KILDER Clifford, Derek (1966): A History of Garden Design. Faber and Faber. Repton, Humphry (1805): Observations on The Theory and Practice of Landscape Gardening. The Architectural Library, High Holborn. HAVENS MENING Artiklen er den fjerde i en artikelserie der fortæller om hvordan havernes form i historisk perspektiv hænger sammen med en periodes syn på natur, kunst og mennesker. GRØNT MILJØ 3/2007 49
Page 1 and 2: 3 APRIL 2007 Grønt Miljø 4 Plante
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Antal grene 30 25 20 15 10 5 0 ANTA
Page 7 and 8: præsentationen af ’Pallida’ i
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 3/2007 9
Page 13 and 14: eplantningen så man f.eks. opnår
Page 15 and 16: Have i Odder. Den lange smalle sti
Page 17 and 18: Det er resultatet som tæller. Næs
Page 19 and 20: Have i Borup. Belægningsvalget er
Page 21 and 22: Belægningstænger fra Hunklinger B
Page 23 and 24: ygge i en del af den nye skov,“ s
Page 25 and 26: Kampagne mod mink indledt Skov- og
Page 27 and 28: Marieblomster. fransk er navnet Men
Page 29 and 30: 13 grønne konventioner Beskyttelse
Page 31 and 32: Bussen i skoven Artiklen er baseret
Page 33 and 34: DOMINERET AF LØVTRÆ Bøg Bøg med
Page 35 and 36: Grupper af træer nær huse og mind
Page 37 and 38: nene springer rundt for at opfylde
Page 39 and 40: erfaringer at man skal op på minds
Page 43 and 44: Er bunden meget stiv, kan flisen i
Page 45 and 46: Ny indsats for færre trafikdræbte
Page 47: Træerne sås som frø i briketter
Page 51 and 52: Manøvredygtighed. Fleksibilitet. K
Page 53 and 54: Store vindmøller i det åbne land
Page 55 and 56: Luftbåren kvælstofforurening. Red
Page 57 and 58: Model 722 - Z-Turn 22 hk diesel inc
Page 59 and 60: Have & Landskabsrådet fortsætter
Page 61 and 62: Et eksempel på en efterligning. De
Page 65 and 66: Landdistrikternes rolle i ny forskn
Page 67 and 68: Derfor blev skovbrugsstuderende Ulr
Page 69 and 70: Mød os på Bauma, stand F7/702/2 T
Page 71 and 72: og vupti sprang alle 200 træer i b
Page 73 and 74: Logo på bar jord og i læhegn Nyt
Page 75 and 76: Have & Landskab 2007 Slagelse 29.-3

3 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?