3 - Grønt Miljø
3 - Grønt Miljø
3 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
præsentationen af ’Pallida’ i<br />
forhold til ’Greenspire’. Til eksempel<br />
er der i Københavns<br />
Kommune i perioden 1990 til<br />
2001 plantet 437 ’Pallida’ mod<br />
kun 12 ’Greenspire’.<br />
Tilia platyphyllos ’Ørebro’<br />
havde en mere regelmæssig<br />
grenstruktur end de tre andre<br />
sorter med små ensartede<br />
grenvinkler der gjorde træerne<br />
smalle og tætkronende.<br />
Tilia ’Odin’ havde den groveste<br />
og mest varierende vækst<br />
med større grenvinkler der<br />
medfører bredere træer. Den<br />
grove grenstruktur syntes at<br />
være vanskeligere at styre end<br />
grenstrukturen hos de andre<br />
sorter. Det kan også senere<br />
give problemer i driften både<br />
på grund af få grene og fordi<br />
disse grene til gengæld er grove<br />
og tykke.<br />
Konklusion<br />
Både af hensyn til arkitekturen<br />
og træernes sundhed er det<br />
vigtigt at variere valget af sorter.<br />
Træernes form og størrelse<br />
bør passe til omgivelserne, og<br />
et varieret plantevalg mindsker<br />
risikoen for store angreb<br />
af skadedyr og sygdomme.<br />
Konkret set regulerer Plantestandarden<br />
kun to forhold,<br />
stammehøjde og stammens<br />
rethed op til kronen. På ingen<br />
af de fire planteskoler overholdes<br />
stammehøjden uanset sort<br />
og størrelse. Det giver anledning<br />
til at tro at stammehøjden<br />
hos mindre ensartede sorter<br />
heller ikke overholder stan-<br />
Tilia ’Odin’ med få kraftige grene og store blade (september 2006).<br />
darden. Tilias vækstform<br />
burde, modsat f.eks. acer og<br />
fraxinus, give bedre mulighed<br />
for at foretage en gradvis<br />
opstamning til den krævede<br />
stammehøjde.<br />
På baggrund af undersøgelsen<br />
er det vurderingen at træer<br />
fra forskellige planteskoler<br />
ikke umiddelbart kan sættes<br />
sammen med henblik på at<br />
skulle udgøre en homogen<br />
plantning. Forskellene mellem<br />
træer af samme sort fra forskellige<br />
planteskoler er ofte<br />
meget markant.<br />
Det betyder på den anden<br />
side at der heller ikke er sikkerhed<br />
for hvordan træer i en<br />
given sort og størrelse reelt vil<br />
se ud når de bestilles ubeset.<br />
Det kan give anledning til i<br />
større udstrækning at udvælge<br />
træerne på planteskolerne.<br />
Plantestandarden sikrer således<br />
ikke ensartethed hos planteskoletræerne<br />
hverken på de<br />
få parametre den konkret giver<br />
anvisninger på og slet ikke<br />
på grenniveau. Hvis planteskolesektoren<br />
ønsker at have mulighed<br />
for at sammensætte<br />
større partier af træer på tværs<br />
af planteskoler, er der således<br />
et behov for en anden form<br />
for standardisering end den<br />
nuværende. ❏<br />
FORFATTERNE<br />
Ane Wille Lunde er landskabsarkitektstuderende.<br />
Oliver Bühler er ph.d.-studerende.<br />
Palle Kristoffersen er seniorrådgiver,<br />
ph.d. Alle er ansat på Skov &<br />
Landskab ved Københavns Universitet.<br />
Projektet er gennemført med velvillig assistance af:<br />
■ Birkholm Planteskole A/S<br />
■ HedeDanmark A/S Planteskolen Lillemark<br />
■ Joel Klerks Planteskole<br />
■ P. Kortegaards Planteskole A/S<br />
En bladløs Tilia vulgaris ’Pallida’ som følge af angreb af lindebladhveps.<br />
Bemærk den flade grenstruktur der er et resultat af Tilias skudsystem.<br />
GRØNT MILJØ 3/2007 7
Change language