3 - Grønt Miljø

56
FRA NATURKLAGENÆVNET
By-land-afgørelse tillod reklame
Med henvisning til naturbeskyttelseslovens forbud mod friluftsreklamer
i åbent land sagde Københavns Amt nej til at
opsætte en reklamevitrine på en buslæskærm på Strandvejen i
Søllerød Kommune. Kommunen, der ønskede reklamen, klagede
til Naturklagenævnet og anførte at der ikke var tale om
land, men by hvor forbudet ikke gælder. Kommunen fik medhold.
Nævnet slog fast at det ikke handler om land- og byzone.
„Det afgørende er om området opleves som en del af et
byområde eller som en del af det åbne land,“ vurderer nævnet
der definerer alt andet end bymæssig bebyggelse som
åbent land, også grønne landskabskiler i byområder. Alligevel
blev omtalte sted erklæret som bymæssigt. Loven muliggør i
øvrigt ikke at forbyde skilte der skæmmer. (Sag nr. 395, 2006).
Spejderhytte bruges til skovbørnehave
Spejderorganisationen FDF ejer en hytte som længe har været
udlejet til skovbørnehave. Det ville Stenløse Kommune i 2005
stoppe inden fem år da man efter planloven ikke må ændre
bebyggelsers anvendelse i landzone. FDF ankede til Naturklagenævnet
- og fik medhold på grund af kommunens nøl.
Nævnet henviste bl.a. til at Gladsaxe Kommune siden 1987 bevisligt
har lejet hytten til formålet uden klager, og at Stenløse
Kommune ikke havde væsentlige samfundsmæssige begrundelser
for at stoppe brugen som skovbørnehave. Hytten er 151
m 2 og ligger på en 1,4 ha grund i et område som regionplanen
udpeger som landskabeligt værdifuldt. (Sag nr. 414, 2007).
Lov til nedknusningsanlæg i grusgrav
En grusgrav søgte om lov til betonknusning indtil 2014 hvor
gravetilladelsen alligevel udløb. Stenlille Kommune sagde nej
af frygt for nabogener med støv, støj og tung trafik samt forurening
af drikkevandet. Grusgravens ejer klagede til Naturklagenævnet
og fik lov til at nedknuse op til 100 m 3 beton pr.
dag, det halve af det ansøgte. Ejendommen ligger i et område
som ifølge regionplanen er graveområde, men også har værdifuld
natur og drikkevandsinteresser. Nævnet vurderede at
generne ikke ville være så store, og at man jf. råstofloven skal
tage hensyn til genbrug af byggeaffald. (Sag nr. 416, 2007).
Habitatregler hindrede ny svinefarm
Ribe Amt afviste at vedtage og offentliggøre et regionplantillæg
med VVM-redegørelse for en ny svineproduktion. Ejendommen
ligger op af naturbeskyttelsesområdet ved Nørholm
Hede og Varde Å og afvander til Vadehavet der også er naturbeskyttelsesområde.
Her forbyder regionplanen at forringe vilkårene
for den flora og fauna områderne skal beskytte. Det
ville svineholdet medføre i form af ammoniakdeposition, viste
amtets tal. Derfor blev sagen stoppet, også selv om ejendommen
ligger lige uden for beskyttelsesområdet. Amtet fik medhold
i Naturklagenævnet. (Sag nr. 413, 2007).
Skovstier blev lukket på grund af ørne
Vestsjællands Amt ville lukke to blinde skovveje på ca. 900 meter
i Iskælderskoven i tre år for at beskytte et ynglende havørnepar.
Det blev påklaget af Friluftsrådet der anførte at ørnereden
var sikret nok med naturbeskyttelsesloven der i privat
skov kun tillader færdsel på veje og stier og kun i dagtimerne.
Desuden var afstanden fra rede til nærmeste sti over 300 meter.
Om ikke andet så burde kravet kun gælde i fuglenes yngletid,
mente Friluftsrådet. Naturklagenævnet fulgte imidlertid
amtets beslutning, bl.a. med den begrundelse at fuglene skal
have 300-500 meters afstand, at de er sårbare hele året, og at
stierne ikke var brugt ret meget. (Sag nr. 398, 2006).
Antennemaster til mobiltelefoni. Scanpix/Christoffer Askman.
Nye antennemaster i det åbne land
Teleselskaberne er i gang med at indføre tredje generation af
mobiltelefoni. Samtidig bliver forbrugerne mere forkælede og
forventer total mobildækning. Derfor er flere høje master på
vej i landskabet. Masterne på op til 42 meter kan tit ses på
lang afstand og skæmme et landskab. Naturklagenævnet afvejer
i hver enkelt tilfælde hensyn til dækningsgrad, økonomi
og indgreb i de landskabelige og naturmæssige værdier, men
praksis er restriktiv hvis der er tale om områder som er udpeget
som særligt værdifulde eller hvis masterne påvirker sådanne
områder, men selv står uden for.
Ebeltoft Kommune havde tilladt en 42 m høj mast i landzone
klos op ad et område udpeget som landskabeligt interesseområde
og næsten upåvirket af tekniske installationer. Danmarks
Naturfredningsforenings lokalkomite og en nabo klagede
til Naturklagenævnet som ændrede tilladelsen til et afslag
fordi en så høj høj mast ‘væsentligt vil påvirke oplevelsen af
det omgivende landskab’. Det var ikke nok at masten stod relativt
diskret, bl.a. på grund af bevoksning.
Det hed bl.a. i begrundelsen: „Efter Naturklagenævnets
praksis bør det så vidt muligt undgås at antennemaster placeres
hvor de skæmmer oplevelsen af værdifulde naturområder.
Masterne bør primært anbringes i tilknytning til bymæssig bebyggelse
uden for sådanne områder. Alternativt kan antennerne
integreres i eksisterende bebyggelse mv. inden for området.
De kan bl.a. placeres på husskorstene, indbygges i flagstænger
eller anbringes på lave master som skjules af bevoksning.
Nævnet lægger herved til grund at det normalt er teknisk
muligt at etablere sådanne løsninger og opnå en rimelig
dækningsgrad.“
Samme kommune havde også tilladt en 36 meter høj mast i
en landsby på kanten af et fredet område i Mols Bjerge. Også
her gav Naturklagenævnet afslag på grund af ‘de tungtvejende
landskabelige hensyn’. Samme udgang fik en sag hvor
Brædstrup Kommune havde tilladt en 36 meter høj mast nær
den fredede Mossø og et område udlagt som værdifuldt landskab.
(Sag nr. 412, 2007).
GRØNT MILJØ 3/2007