3 - Grønt Miljø

Nye manualer for byggehåndværket
Dansk Byggeri fokuserer på grænsefladerne mellem bygningsdelene,
men har endnu ikke taget terrænarbejder med
Med fem nye faglige manualer
for arbejde med
beton, mur, træ, letklinker og
maling har Dansk Byggeri taget
et initiativ for at forbedre
kvaliteten i byggehåndværket.
Terrænarbejder udendørs er
dog ikke medtaget. Manualerne
får derfor ikke betydning
for anlægsgartnere - i hvert
fald ikke i første omgang. Det
er dog ifølge Dansk Byggeri
tanken at supplere med yderligere
manualer så man hen ad
vejen får et sammenhængende
tolerancesystem.
Manualerne har flere lighedspunkter
med Danske Anlægsgartneres
‘Normer og vejledning
for anlægsgartnerarbejde’.
For disse normer er
Dansk Byggeris nye manualer
en inspirationskilde, ikke
mindst når man ser på den klare
beskrivelse af målemetoder
og den gratis, elektroniske formidling.
60
Initiativet fokuserer især på
grænsefladerne mellem bygningsdelene
og de entrepriser
der er med i en byggesag. Det
er her kvalitetsproblemerne tit
ligger, oplyser Dansk Byggeri.
F.eks. stemmer udfaldskrav for
ét fag ikke altid overens med
de efterfølgende fags indfaldskrav.
Det er noget anlægsgartnere
tit kan nikke genkendende
til når de f.eks. overtager et
jordarbejde. Manualerne skal
som sådan ses som et supplement
til eksisterende normer
og standarder der har tendens
til at beskrive bygningsdele og
glemme helheden.
Med sit udgangspunkt står
de faglige tolerancer i centrum.
Tolerancehåndbøger
kaldes manualerne derfor også.
Der opereres generelt med
tre toleranceklasser: lempet,
normal og skærpet. Hvilken
der skal anvendes, fastlægges i
projekteringen. Dansk Byggeri
En af de mest enkle målemetoder til at kontrollere trægulves planhed.
lægger da heller ikke skjul på
at manualerne er en håndsrækning
til de projekterende
selv om de mest er henvendt
til håndværkerne.
Som grundlag for de opstillede
tolerancer er der beskrevet
en række måleregler (kontrolmetoder).
De er enkle at
udføre på pladsen og klart beskrevet
og illustreret i modsætning
til de komplicerede kontrolmetoder
som de europæiske
og danske standarder byder
på, og som normalt kræver
laboratorie-analyser. Målereglerne
beskrives i hvert enkelt
manual, men de i alt 59 kontrolmetoder
er også oversigtligt
samlet i en særlig håndbog.
Manualerne hviler i et vist
omfang på normer og standarder
fra Dansk Standard, men
suppleret med fagenes egne
vurderinger hvor der ikke har
været fastsat tolerancer før.
Der er også eksempler på at
der er fastsat nye tolerancer
for at hæve standarden.
„Tolerancehåndbøgerne
kan efter Dansk Byggeris opfattelse
blive et nyttigt værktøj
for byggeriets parter til fremme
af kvalitet og produktivitet
i nybyggeriet. Det er endvidere
vores håb at den afklaring
som håndbøgerne giver, kan
reducere omfanget af svigt og
tvistigheder i byggeriet,“ hedder
det i manualerne.
Manualerne skal efter planen
løbende udvikles. Derfor
håber Dansk Byggeri også på
løbende respons fra brugerne.
For at sikre at manualerne bruges
så meget som muligt stilles
de frit til rådighed på Dansk
Byggeris videnportal
www.bygviden.dk. sh
Hvor går grænsen? Beton – in situ,
elementer og montage. Tolerancer og
kontrolmetoder.
Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer
/ Snedker / Gulv / Glasalufacader.
Tolerancer og overfladespecifikationer.
Hvor går grænsen? Murerfaget.
Tolerancer for murværk og overflader
Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton.
Tolerancer og overfladespecifikationer.
Hvor går grænsen? Malerfaget
Forudsætninger for malebehandling
og kontrolmetoder.
Hvor går grænsen? Måleregler og
kontrolmetoder.
Alle Dansk Byggeri 2007.
Grundigere tilsyn
af arbejdsmiljøet
Med en justering af arbejdsmiljøreformen
fra 1. april bliver
screeningen af virksomhedernes
arbejdsmiljø grundigere.
Den omfatter nu alle væsentlige
elementer af virksomhedens
arbejdsmiljø, også det
psykiske. Som noget nyt kan
påbud med frist om formelle
regler allerede ske i forbindelse
med screeningen. Desuden
udvides smileyordningen så
virksomheder der har gennemgået
den nye screening, får en
grøn smiley hvis arbejdsmiljøloven
ikke overtrædes.
Dirckinck-Holmfeld
stopper efter 24 år
Efter 24 år stopper Kim Dirckinck-Holmfeld
som ansvarshavende
redaktør for fagbladene
Arkitekten og Arkitektur DK
og som direktør for Arkitektens
Forlag. Forlaget udgiver
bl.a. bøger om havekunst, senest
den om J. Palle Schmidt.
Ifølge forlaget vil Dirckinck-
Holmfeld hellere fordybe sig
som forfatter end gå ind i de
strukturændringer forlaget
forbereder. De vil øge direktørens
administrative arbejde og
gøre det mere internationalt.
Brandts have skal
bevares af venner
En gruppe grønne fagfolk, der
gerne vil bevare G.N. Brandts
haves oprindelige kvaliteter,
har samlet sig i ‘Brandts haves
venner’. Brandt (1978-1945)
var en af fagets helt store udøvere
og planlagde bl.a. Mariebjerg
Kirkegård der er med i
den kulturkanon Kulturministeriet
udgav i 2006. Brandt,
der bl.a. var kommunegartner
i Gentofte, boede selv i en tjenestebolig
ved Ordrup Kirkegård.
Her anlagde han en mindre,
men berømt have opdelt i
forskellige rum med hver sit
plantesamfund med æbletræer,
grøft, skov, græs. Huset
blev revet ned i 1962, men haven
findes stadig, om end i en
noget slidt udgave med manglende
urter og forvoksede træer
og buske. Med i den ny forening
er bl.a. landskabsarkitekt
Hans Ove Pedersen der
betegner haven som en uerstattelig
kulturhistorisk perle
af stor faghistorisk betydning.
GRØNT MILJØ 3/2007