3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Landskabets rolle i byudviklingen Have & Landskabsrådets ‘Grønne Fags Dag’ mindede om landskabets betydning Hvilken rolle spiller landskabet efter kommunalreformen hvor kommunerne har fået amternes ansvar for det åbne land, og midt i byggeboomet hvor byggeri og anlæg breder sig ud over landet? Måske ikke helt den rolle landskabet burde have, fremgik det af Have & Landskabsrådets ‘Grønne Fags Dag’ den 2. marts hvor emnet var landskabets rolle i den urbane udvikling. Generelt er der behov for at minde om landskabets betydning i økologisk, æstetisk og rekreativ henseende, lød det i oplægget til konferencen der på den ene side pegede på begrænsedestyringsmuligheder og ofte svag politisk interesse, men også tendens til at landskabets kvaliteter får stigende betydning i planlægningen. Ifølge rådets formand Ib Asger Olsen giver reformen ny mulighed for at forvalte landskabet som en helhed: „Men det kræver vilje og ressourcestærke afdelinger i de nye kommuner, og det er også nødvendigt at arbejde tvær- Byudvkling i Ullerød. Herover tegninger fra konkurrencevinderen, SLA Landskabsarkitekter. Til højre plan fra Hillerød Kommunes lokalplan. 22 kommunalt, f.eks. i vandplanlægningen.“ Kommunerne udfordres Kommunernes nye udfordringer ligger ikke mindst i forvaltningen af det åbne land hvor kommunerne er uerfarne. Det er de trods alt ikke med mange andre opgaver som de har fået fra amterne, bl.a. veje, vandløb og miljøtilsyn, oplyste kontorchef i Kommunernes Landsforening Eske Groes. I det åbne land prioriteres først miljøregistrering af husdyrbrug, naturbeskyttelse efter naturbeskyttelseslovens §3 og miljømålsloven der tager sig af EU-direktiverne om vand, habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Allerede i år skal der foreligge oplæg til en vandplan. Det er en udfordring bl.a. fordi EU’s vandrammedirektiv skærper kravene til åer og søer for at beskytte sårbar flora og fauna. Samtidig skal kommunerne vænne sig til mange interessenter i det åbne land, f.eks. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Når der byudvikles ud i landskabet kan kommunerne regulere meget - så længe de selv ejer jorden. Så kan de nemlig stille krav når jorden sælges. Men byudviklingen foregår mest på privat jord hvor styringsmulighederne er meget mere begrænsede. Kommunerne har derfor efterlyst nye redskaber, hvilket ifølge Groes også er rimeligt da private grundejere tjener på de værdistigninger byudviklingen skaber. Men her siger justitsministeren nej fordi den private ejendomsret ikke må krænkes. Det var en undtagelse da Esbjerg Kommune i en udstykningssag på et privatejet arealstillede det krav at der højst var to grunde til hver. Dermed ville man undgå at parcelhusfirmaer købte en hel udstykning og dermed den ensformighed der nok ville følge med. En entreprenør klagede, men statsamtet endte med at give kommunen medhold. For at komme til at eje arealerne - og dermed styre dem - kan man ekspropriere, men hvor grænsen går er meget politisk, advarede Groes. Til gengæld har kommunalreformen sat mange muligheder i spil. Det prøver Kommunernes Landsforening at udnytte gennem vejledning og idéer til bl.a. samspil mellem vand- og naturplanlægning og samspil mellem landskab og frilufts-, kultur- og arkitekturpolitik. Samspillet omfatter også staten som med kommunalreformen er blevet en kompliceret struktur med regionale vejcentre, politidistrikter, miljøcentre og statsskovdistrikter med hver sine grænser. „Alle disse geografiske inddelinger skal man kunne rumme i sit arbejde. Staten har bestemt hvordan kommunerne skal se ud, men ikke hvordan staten selv skal se ud,“ beklagede Groes. Systemets begrænsning kan f.eks. ses når miljøcentrene får myndigheden over vand- og miljøplaner, mens statsskovdistrikterne har kompetencen. Blande funktionerne Vores samfund er enormt rigt med voksende velfærd, men samtidig skal der spares, f.eks. i park- og naturforvaltningen. Paradokset kædede professor Steen Høyer, Kunstakademiets Arkitektskole, sammen med et overforbrug som vi i virkeligheden ikke har råd til. Høyer: „Det lyder måske naivt, men kunne vi ikke spare op i stedet for at overmaksimere forbruget? Vi bør skabe forbilleder for noget der rækker ud over det man selv får glæde af i dag eller i morgen.“ Det kunne ske som en opsparing, f.eks. en grøn byggemodning der skaber nye landskabskvaliteter. Baggrunden er bl.a. den nye planlov der ifølge Høyer vil sprede bebyggelsen mere i landskabet. Hertil kommer de fortsat aktuelle skovrejsningsplaner og bekæmpelse af forurening og klimaændringer. „Kan vi ikke blande funktionerne på en anden måde end vi er vant til, f.eks. ved at be- GRØNT MILJØ 3/2007
ygge i en del af den nye skov,“ spurgte Høyer. Med en koncentreret bebyggelse er det samtidig muligt at spare sammen til naturområder som kan ligge lige uden for døren. Hele planlægningen skal ses i forhold til landskabets større naturområder og træk i stedet for tilfældigt at placere endnu 20 parcelhuse ad gangen. I denne planlægning bør også indgå havstigninger og de store mængder deponeringsjord som byudviklingen skaber. Måske til nye dæmninger? Og hvordan skal det se ud? Her er der plads til at planlæggeren kan udtrykke sin kunstneriske opfattelse, så f.eks. en kunstig bakke ikke kun er en bakke, men har sit eget udtryk. Overblik og klarhed er de konstante pejlemærker man kan gå efter. Hollandske erfaringer Steen Høyers opfattelse blev imødekommet af de hollandske erfaringer som landskabsarkitekt Lodewik Wiegersma gjorde rede for. Som følge af bl.a. 1970’ernes landsplan og en grøn strukturplan i 90’erne danner Utrecht, Amsterdam, Haag , Rotterdam med flere bycirklen Randstadt hvor bycirklens ‘grønne hjerte’ friholdes for bebyggelse. Nu begynder hjertet bare at skrumpe. Det hænger ifølge Wiegersma sammen med at der er lagt mere kompetence ud til kommunerne, og at lovgivningen muliggør udbygningen. Samtidig ser man i Holland eksempler på byudvikling hvor skov og landskab har stærk indflydelse. Et eksempel er en ny by lagt på grænsen mellem skov og åbent land, og som fletter sig ind i begge. Nye udvekslingspunkter Grønne områder kan være med til at sikre byens sammenhængskraft. De fungerer nemlig lige som f.eks. sportsarealer og butikscentre som udvekslingspunkter uden social kodning. Dermed opblødes de fysiske grænser og sociale netværk hvor ligesindede ophobes og forskanser sig. Denne indgangsvinkel blev præsenteret af professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Jens Kvorning. Han ser byen som en konstruktion der i sin oprindelse er defineret af sin grænse mod landskabet. Den betød sikkerhed og tryghed, men var også en begrænsning som man ville åbne. Helt til horisonten sådan som barokkens alléer var et billede på. Senere advokerede den franske arkitekt le Corbusier for at opløse grænsen og blande landskab og bebyggelse i et kontinuum. Dette kontinuum findes kun delvist i dag. De fysiske grænser er nemlig også en attraktion. Vi går til grænserne for at opleve noget. På andre måder er grænserne mere eller mere opløst, f.eks. trafikalt. Bymennesket bebor hele regionen. På den måde er der ingen ydre grænser. Derimod er byens indre grænser ved at blive uddybet, fysisk som socialt. „De ydre grænser er blevet indre. Det skal behandles på en eller anden måde. Vi må finde nogle nye udvekslingspunkter,“ siger Kvorning. Et eksempel fra Berlin er at der Amager Strandpark er et af de socialt set mest blandede uderum der bl.a. også bruges meget af indvandrere. Det er ifølge Jens Kvorning et socialt ukodet udvekslingspunkt mellem lukkede netværk. på grænsen mellem to forskellige kvarterer er anlagt et svømmeanlæg med en park på taget. Det tiltrækker mange mennesker med mulighed for møder og udveksling. Svært at få igennem Ude i kommunerne kæmpes der under hårde odds. Landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen, der har arbejdet i Næstved Kommune, konstaterede at der ikke er stor imødekommenhed over byudviklingens grønne dimension. Man må slås for at sætte sine fingeraftryk på projekterne. „Det er uhyre svært at få idéerne igennem. En af mulighederne er at vise referencer så billederne også kan blive andres,“ sagde hun. Desuden kræves kreativ tænkning og tværfagligt samarbejde hvor man ser sagen fra andet end sin egen side. I en udbygningsplan med parcelhuse foreslog parkforvaltningen bl.a. at etablere udsigtslinier. Som også blev til noget. Den foreslåede terrænbehandlingen blev derimod kun delvist udført, vejtræerne blev udskudt og forsøg på at bevare og forny lunde og åbne rørlagte vandløb led skibbrud. En ny sommerhusudstykning fik afslag i <strong>Miljø</strong>ministeriet. I stedet besluttede kommunen at bygge parcelhuse samme sted, bare på et større areal. Det lod sig godt gøre. Næstved Kommune er dog også et eksempel på at landskabet ikke kun ses som en ressource for byudvikling. Det ses bl.a. i et projekt der beskrev landskabskorridorer og stier og i et vejprojekt der behand- lede de oplevelser man får når man kommer ind mod byen. Projekterne havde konkrete mål, men også det mål at skabe større politisk interesse. Den har senest udmøntet sig i planer om nye skove der knyttes til en ny omfartsvej. Ullerødbyens landskab Ullerødbyen i Hillerød er et eksempel på byudvikling hvor landskabet spiller en stor rolle,. Det cirka 2x1 km store område er nu ved at blive bebygget med parcelhuse og rækkehuse efter et princip hvor der friholdes et centralt grønt områder med grønne tunge der rækker ind i bebyggelsen. Arkitekt Jens Ulrik Råmose, Hillerød Kommune forklarede at det grønne område skal være naturområde med biotoper som ellesumpe, egekrat og en ny sø, men også med plads til aktiviteter som boldbaner og bålplads. At det prioriteres højt, afspejles bl.a. i at boligvejene er gjort smallere (4-4½ meter) end normalt for at spare areal. Mod motorvejen mod vest er der støjvolde og skovplantninger i et forstbotanisk inspireret system. Planen tager afsæt i en konkurrence som SLA Landskabsarkitekter vandt. De grønne tunger er dog tyndere i den endelige plan og de utraditionelle bebyggelser, bl.a. med huse på pæle, er der ikke udsigt til. Kommunens indflydelse blev begrænset af at den ikke ejede jorden. Ifølge Råmose er man alligevel nået langt i det partnerskab der er indgået med entreprenørerne Skanska og NCC. sh GRØNT MILJØ 3/2007 23
Page 1 and 2: 3 APRIL 2007 Grønt Miljø 4 Plante
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Antal grene 30 25 20 15 10 5 0 ANTA
Page 7 and 8: præsentationen af ’Pallida’ i
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 3/2007 9
Page 13 and 14: eplantningen så man f.eks. opnår
Page 15 and 16: Have i Odder. Den lange smalle sti
Page 17 and 18: Det er resultatet som tæller. Næs
Page 19 and 20: Have i Borup. Belægningsvalget er
Page 21: Belægningstænger fra Hunklinger B
Page 25 and 26: Kampagne mod mink indledt Skov- og
Page 27 and 28: Marieblomster. fransk er navnet Men
Page 29 and 30: 13 grønne konventioner Beskyttelse
Page 31 and 32: Bussen i skoven Artiklen er baseret
Page 33 and 34: DOMINERET AF LØVTRÆ Bøg Bøg med
Page 35 and 36: Grupper af træer nær huse og mind
Page 37 and 38: nene springer rundt for at opfylde
Page 39 and 40: erfaringer at man skal op på minds
Page 43 and 44: Er bunden meget stiv, kan flisen i
Page 45 and 46: Ny indsats for færre trafikdræbte
Page 47 and 48: Træerne sås som frø i briketter
Page 49 and 50: Wentworth i Yorkshire. Reptons fors
Page 51 and 52: Manøvredygtighed. Fleksibilitet. K
Page 53 and 54: Store vindmøller i det åbne land
Page 55 and 56: Luftbåren kvælstofforurening. Red
Page 57 and 58: Model 722 - Z-Turn 22 hk diesel inc
Page 59 and 60: Have & Landskabsrådet fortsætter
Page 61 and 62: Et eksempel på en efterligning. De
Page 65 and 66: Landdistrikternes rolle i ny forskn
Page 67 and 68: Derfor blev skovbrugsstuderende Ulr
Page 69 and 70: Mød os på Bauma, stand F7/702/2 T
Page 71 and 72: og vupti sprang alle 200 træer i b
Page 73 and 74:
Logo på bar jord og i læhegn Nyt
Page 75 and 76:
Have & Landskab 2007 Slagelse 29.-3
show all

3 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?