3 - Grønt Miljø

Planteskolens fingeraftryk
Plantestandarden sikrer ikke ensartethed i planteskoletræers kronestruktur. Det viser
undersøgelser af lind i fire planteskoler. Der er et behov for en anden standardisering.
Af Ane Wille Lunde, Palle Kristoffersen og Oliver Bühler
Der stilles høje krav til de
planteskoletræer der skal
indgå i urbane plantninger.
Ensartetheden forventes at
være høj og træerne skal have
en udformning, så videre opbygning
og senere opstamning
kan gennemføres uproblematisk.
Til at regulere handelen
- og vel også sikre ensartetheden
- findes Plantestandarden
(Dansk Planteskoleejerforening
2002). Den beskriver
dog ikke kroneopbygningen
og lader dermed meget være
op til den enkelte planteskole.
Hvor stor ensartethed sikrer
Plantestandarden så egentlig?
Hvor stor forskel er der i grenstrukturen
fra planteskole til
planteskole? Bestemmes forskellene
hovedsagligt af planteskolen
eller sorten? Disse
spørgsmål er forsøgt besvaret i
en bachelor-opgave på Skov &
Landskab gennem en undersøgelse
af arkitekturen hos planteskoletræet
lind.
Undersøgelsen omfattede
træer af fire lindesorter på fire
planteskoler. De parametre
der blev målt, var bl.a. totalhøjde,
grenantal, stammerethed,
grenhøjde, grendiameter,
vinkel mellem gren og stamme
og grenens kompasretning. Se
i øvrigt faktaboksen.
Træerne blev målt i tre forskellige
handelsstørrelser. Fem
salgbare træer blev tilfældigt
udvalgt og målt for hvert par-
Højde, cm
4
700
600
500
400
300
200
100
0
Planteskole 1
Planteskole 2
Planteskole 3
Planteskole 4
ti. Gennemsnitstræerne for de
enkelte partier blev sammenlignet
på tværs af planteskoler
og sorter. De forskellige parametre
blev målt op til 4 meters
højde og i en radius af 0,5 meter
fra stammen. Der er således
kun kigget på den grovere
grenstruktur.
Træhøjde
Træernes højde viste sig at være
mere afhængig af hvilken
planteskole de kom fra, end
hvilken sort de tilhørte. Forskellene
i højden mellem planteskolerne
var ikke konstant
fra størrelse til størrelse. De
forskellige højder skyldes sandsynligvis
forskellige planteafstande
både mellem planteskolerne
og mellem størrelserne
og partierne på den enkelte
planteskole, samt de enkelte
års vækstbetingelser og
eventuelle forskelle i jordbundsforhold
Grenhøjder og -fordeling
Antallet af sidegrene op til 4
meters højde varierede meget
alt efter planteskole og sort.
Variationen var lige fra 29 grene
til 3. Grenfordelingen blev
for træer i størrelse 30-35 undersøgt
for sidegrene afsat
mellem 2 og 4 meter. For træer
i størrelse 12-14 og 18-20
blev grenfordelingen kun undersøgt
for sidegrene afsat fra
2 til 3 meter, fordi en stor del
TRÆHØJDE
Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit.
12-14 18-20 30-35
Stammeomfang, cm
af den øverste meter bestod af
et grenløst topskud.
Selv om få grene kan være
ligeså jævnt fordelt i kronen
som mange grene, kan man i
grove træk sige at jo flere grene
træet har, des bedre er
grenfordelingen i kronen. Det
skyldes dels at en dårlig grenfordeling
i sig selv kan være
årsag til de få grene, dels at
flere grene giver bedre mulighed
for at stamme op uden at
det får betydning for kronens
form og symmetri.
To af de fire planteskoler
havde væsentlig mere varierende
afstande mellem grenene
end de andre, og Tilia
’Odin’ havde væsentlig mere
varierende grenafstande end
de andre sorter.
For stor grenafstand giver
problemer med opstamningen.
Hvis planteskolen fjerner
to bundgrene hos et træ og på
grund af uregelmæssig grenfordeling
derved hæver stammehøjden
30-50 cm, kan de
ikke blot få mindre flotte,
asymmetriske kroner. De vil
også få problemer med at
holde Plantestandarden, da
stammehøjden bliver for høj.
Den uens grenfordeling op
ad stammen vil ofte være affødt
af en ændret vækstrytme
som følge af omplantninger
FAKTA OM DE ARKITEKTONISKE UNDERSØGELSER
■ Undersøgelserne er udført på fire danske planteskoler på 154
lindetræer fordelt på 33 partier.
■ Træerne bestod af sorterne Tilia vulgaris ’Pallida’, T. cordata
’Greenspire’, T. ’Odin’ og T. platyphyllos ’Ørebro’.
■ Arkitektoniske parametre blev målt fra 0 til 4 meters højde og i
en radius af 0,5 meter fra stammen
■ Parametre på træniveau: Totalhøjde, grenantal, stammerethed
og -afsmalning.
■ Parametre på grenniveau: Grenhøjde, grendiameter, forgreninger,
vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning.
■ Træerne blev målt i størrelse 12-14, 18-20 og 30-35 cm.
■ For hver størrelse blev fem salgbare træer repræsentative for
partiet valgt ud - for så vidt muligt hver sort på hver planteskole
jævnfør skemaet herunder.
12-14
Pallida Greenspire Odin Ørebro
18-20
30-35
12-14
18-20
30-35
Planteskole 1 5 5 5 1 5 5 5 5 0 0 0 0
Planteskole 2 5 5 5 5 5 0 5 5 0 0 0 0
Planteskole 3 5 5 0 5 3 3 5 5 0 5 0 0
Planteskole 4 5 5 5 5 5 5 5 0 0 5 5 2
12-14
18-20
30-35
12-14
18-20
30-35
GRØNT MILJØ 3/2007