3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Værdifulde træer på database 340 historisk, kulturhistorisk eller botanisk interessante gade- og parktræer i København er registreret elektronisk som led i beskyttelsesstrategi Af Jette Møller Nielsen Kan man tænke sig København uden platantræet på Gråbrødretorv eller den ærværdige hestekastanje ved Den Tysk Reformerte Kirke i Gothersgade? Eller Ørstedsparken uden vandgran, pagodetræ eller tempeltræ? Hvad enten svaret er ja eller nej, så ville byen være en anden uden disse træer. Men hverken de eller andre kulturhistorisk værdifulde træer i det københavnske gade- og parkbillede er i dag beskyttet mod fældning. Et første skridt til at få beskyttet træer der kan kaldes værdifulde, fordi de betyder noget for et byrums helhed og vanskeligt kan erstattes, er at vide hvor de står. Det skridt er taget i og med at Vej & Park, Københavns Kommune, har kortlagt hvad der findes af værdifulde træer på Københavns gader og pladser og i de kommunale parker. Det er blevet til 340 træer som har en historie at fortælle og dermed en oplevelsesværdi som kan bidrage til hovedstadens kulturhistorie med en ny dimension. Kortlægningen fandt sted i 66 sommeren 2006, og resultaterne lagt ind i en GIS-baseret database. Dermed har Vej & Park (fra 1. april Center for Parker og Natur) et overblik over værdifulde træer i byen som ikke er beskyttet af fredning, betegnelsen ‘bevaringsværdig’ eller andre foranstaltninger. Strategi for bytræer Registreringen er et led i en strategisk indsats for at synliggøre og beskytte træer i bymiljøet. En af årsagerne til at den blev foretaget netop i 2006, var at Vej & Park ved at overgå til et nyt elektronisk journalsystem, og det er uklart hvor mange oplysninger der skal overføres fra de gamle journaler til det ny system. Det fik parkplanlægger Klaus Hansen Petersen til at foreslå at de gamle papirer blev gennemgået for oplysninger om værdifulde træer, og at der blev uddraget så mange oplysninger som muligt så kommunens viden på netop dette område kunne bevares. Også fordi man i dag ikke i så høj grad som før kan forlade sig på mangeårige medarbejderes hukommelse om hvad der f.eks. er sket med et bestemt træ - der er simpelthen større udskiftning blandt de ansatte end førhen. Registreringsarbejdet har ud over en gennemgang af journaler bestået i at gennemgå anden relevant litteratur og i at søge på internettet for at finde omtaler af værdifulde træer i København. Københavns borgerrepræsentation vedtog i slutningen af 2005 en strategi for bevaring af værdifulde træer og karaktergivende beplantning. Den går ud på at der som led i lokalplanarbejdet skal udpeges bevaringsværdige træer og beplantning, og at der skal tages hensyn til sådanne træer og planter under bygge- og anlægsarbejdet så de ikke beskadiges. Kommunen kan forlange at bevaringsværdige træer ikke beskæres eller fjernes uden tilladelse. Det betyder at kommunale og private træer i dag er langt bedre sikret ved lokalplanlægning, byggeri, gårdsa- Hestekastanjen ud for Den Tysk Reformerte Kirke i Gothersgade skønnes at være 250 år og er et af Københavns ældste træer. Det er registreret som kulturhistorisk værdifuldt. Foto: Ulrik Kristensen neringer mv., end de var før. Træer der i denne sammenhæng kan få betegnelsen bevaringsværdige, er typisk 20-25 år og kan leve lige så mange år til uden de store indgreb. Kriterier for registrering „Men tilbage er de træer som står på steder hvor omgivelserne ikke ændrer sig - på gader, pladser og i parker - og som måske også er værdifulde. Selv om de ikke kan beskyttes som bevaringsværdige i henhold til lokalplaner, kan det være at en registrering af dem på længere sigt kan føre til at de bliver beskyttet. I hvert fald ved man så hvor de står,“ siger Klaus Hansen Petersen der er uddannet gartner og landskabsarkitekt og har skrevet speciale om GIS-baseret registrering af træer. Han fik grønt lys til at kortlægge træerne i sommeren 2006. Det blev besluttet at følgende typer træer skulle registreres og lægges i database: hæderstræer, dvs. træer plantet til ære for personer eller begivenheder, kulturhistoriske træer, dvs. gamle træer, måske det første eksemplar i Danmark, eller træer der historisk hører til et bestemt sted, botanisk sjældne træer, donationer, dvs. gaver til byen fra privatpersoner, firmaer, byer eller lande. „Kommunen har en særlig forpligtelse over for donationstræer. Giveren forventer jo ofte at det skænkede træ bliver stående til evig tid der hvor det blev plantet. Under alle omstændigheder er det vigtigt at passe godt på det og gøre opmærksom på det,“ siger Klaus Hansen Petersen. Detektivarbejde Han begyndte at gennemgå arkiverne, men det blev hurtigt klart at arbejdet ville blive mere omfattende end som så. GRØNT MILJØ 3/2007
Derfor blev skovbrugsstuderende Ulrik Kristensen ansat til selve det praktiske arbejde med at indsamle viden. Det var noget af et detektivarbejde at gennemgå de gamle journaler for værdifulde træer. Mange træer var opført i journalerne for de enkelte kommunale parker, mens andre var rubriceret som hæderstræer efter givere (f.eks. Arboretet i Hørsholm og Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong>) eller under betegnelsen ‘andre plantegaver’. Her kunne der f.eks. være gjort rede for behandlingen af en sag om tilladelse til at plante et hæderstræ, men selv om tilladelsen blev givet, er det ikke sikkert at træart og nøjagtigt plantested blev oplyst. I mange tilfælde skulle der derfor også en snak til med mangeårige nuværende og pensionerede gartnere om hvad de kunne huske. Eller en cykeltur til området for at finde ud af om et givet træ stadig fandtes i live. Ulrik Kristensen brugte hjælpemidler som digitale kameraer og håndholdte computere (pda) i sit registreringsarbejde, så data kun skulle lægges ind én gang. Oplysningerne om træerne er samlet i én intern GIS-baseret database. Her kan Vej & Parks ansatte hente oplysninger om træerne. Hvor det nøjagtige plantetidspunkt ikke kendes, skal træets alder skønnes og lægges ind i databasen. Gade- og parktræer Størstedelen af de kortlagte 340 værdifulde træer befinder sig i byens parker, men der er dog også enkelte i gadebilledet som har overlevet den stress gadetræer er udsat for. Det ældste eksempel på sådan et gadetræ er nok den gamle hestekastanje (Aesculus hippocastaneum) ved Den Reformerte Kirke. Den skønnes at være mindst 250 år gammel og er rubriceret for sin kulturhistoriske værdi. Et af de mest spektakulære gadetræer er nok platantræet på Gråbrødretorv der er en almindelig platan (Platanus x acerifolia). Det er plantet omkring 1900. Det er også rubriceret som kulturhistorisk værdifuldt. I parkerne står mange botanisk interessante træer. F.eks. Ørstedsparkens vandgran (Metasequoia glyptostroboídes). Den er plantet i 1958 og er en gave i anledning af Køben- Tempeltræet i Ørstedsparken er registreret som en botanisk sjældenhed. Planteåret kendes ikke. Foto: Ulrik Kristensen havns Journalistforbunds 50 års jubilæum i 1954. Om parkens pagodetræ (Sophora japonica) oplyser databasen at den kommer fra Arboretet i Hørsholm og er plantet i 1982. Om tempeltræet (Gingko biloba) er der ingen nærmere oplysninger. Et eksempel på et hæderstræ er den stilkeg (Quercus robur) som Eventyrernes Klub plantede i Langelinie-anlægget den 20. februar 1986 da klubbens stifter, forfatteren og grønlandsfareren Peter Freuchen, ville være fyldt 100 år. 200 japanske kirsebær (Prunus x yedoensis), ligeledes plantet på Langelinie, er et eksempel på en blanding af donation og hæder. Træerne er doneret af den danske konsul i Hiroshima, Seiichi Takaki, i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel i 2005. Interaktivt kort Det er tanken at databasen også skal lægges offentligt ud på nettet, men det er uklart hvornår det sker. Klaus Hansen Petersen fratrådte med udgangen af februar sin stilling som parkplanlægger i sektionen for parkudvikling under Vej & Park for at blive gartner på Christiansø. Dermed bliver det op til hans efterfølger at følge op på formidlingen af oplysningerne i databasen. Det er planen at der skal lægges et interaktivt kort ud på nettet. Her skal man dels kunne danne sig et overblik GRØNT MILJØ 3/2007 67
Page 1 and 2:
3 APRIL 2007 Grønt Miljø 4 Plante
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
Antal grene 30 25 20 15 10 5 0 ANTA
Page 7 and 8:
præsentationen af ’Pallida’ i
Page 9 and 10:
GRØNT MILJØ 3/2007 9
Page 11 and 12:
GRØNT MILJØ 3/2007 11
Page 13 and 14:
eplantningen så man f.eks. opnår
Page 15 and 16: Have i Odder. Den lange smalle sti
Page 17 and 18: Det er resultatet som tæller. Næs
Page 19 and 20: Have i Borup. Belægningsvalget er
Page 21 and 22: Belægningstænger fra Hunklinger B
Page 23 and 24: ygge i en del af den nye skov,“ s
Page 25 and 26: Kampagne mod mink indledt Skov- og
Page 27 and 28: Marieblomster. fransk er navnet Men
Page 29 and 30: 13 grønne konventioner Beskyttelse
Page 31 and 32: Bussen i skoven Artiklen er baseret
Page 33 and 34: DOMINERET AF LØVTRÆ Bøg Bøg med
Page 35 and 36: Grupper af træer nær huse og mind
Page 37 and 38: nene springer rundt for at opfylde
Page 39 and 40: erfaringer at man skal op på minds
Page 41 and 42: GRØNT MILJØ 3/2007 41
Page 43 and 44: Er bunden meget stiv, kan flisen i
Page 45 and 46: Ny indsats for færre trafikdræbte
Page 47 and 48: Træerne sås som frø i briketter
Page 49 and 50: Wentworth i Yorkshire. Reptons fors
Page 51 and 52: Manøvredygtighed. Fleksibilitet. K
Page 53 and 54: Store vindmøller i det åbne land
Page 55 and 56: Luftbåren kvælstofforurening. Red
Page 57 and 58: Model 722 - Z-Turn 22 hk diesel inc
Page 59 and 60: Have & Landskabsrådet fortsætter
Page 61 and 62: Et eksempel på en efterligning. De
Page 63 and 64: GRØNT MILJØ 3/2007 63
Page 65: Landdistrikternes rolle i ny forskn
Page 69 and 70: Mød os på Bauma, stand F7/702/2 T
Page 71 and 72: og vupti sprang alle 200 træer i b
Page 73 and 74: Logo på bar jord og i læhegn Nyt
Page 75 and 76: Have & Landskab 2007 Slagelse 29.-3
show all

3 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?