Søfartens Ledere NR. 1 2011

More documents

Recommendations

Info

10 REPORtAGE >> NUMMER 1/<strong>2011</strong> AF PIA ELERs iSbjørn lille grøn på Limfjorden Isen ligger tætpakket omkring indløbet til Limfjorden. På ydermolen i Hals Havn ligger et lille grønt fartøj. Det er den isbrydende bugserbåd ’Stevns’, som Statens Istjeneste har chartret til at hjælpe skibene ind gennem fjorden. Tidens tand har gnavet en anelse i det 35 år gamle skib, men det skal vise sig, at fartøjet fra Svendborg er særdeles velegnet til formålet. Is døgnet rundt Skipper Clas byder velkommen om bord med en håndbevægelse og er ellers fuldt optaget af en telefonsamtale med SOK, nærmere betegnet MAS-vagten, Maritime Assistance Service, der tager imod skibenes anmodninger om is-assistance og koordinerer indsatsen. - Hvor siger du, vi skal møde ham? spørger Clas, der lytter og et øjeblik efter konkluderer ”okay” mellem Hals Barre og Svitringen. Klokken tre. Det gør vi så, siger han og afslutter samtalen. - Ja, det er jo ikke ligefrem, fordi vi går og keder os heroppe på Limfjorden, siger han og sætter en kande kaffe og et par kopper på bordet inde i messen. Vi var ude i nat og hente en, så det gik jo lidt ud over nattesøvnen. I det hele taget har vi haft tordnende travlt siden jul. Vi har faktisk ikke engang haft tid til at proviantere, og derfor er der næsten ingenting i køleskabet, siger han og peger ud mod kabyssen. Men her i Hals er det heldigvis nemt at gå op i Brugsen og handle, så der er de to andre lige gået op. Besætningen på ’Stevns’ består af skipper Clas Bloch, styrmand Jørn Pedersen og maskinmester Ole Thrane Jørgensen. De to sidstnævnte er netop kommet tilbage fra byen med fire fyldte bæreposer, hvorefter der kommer både frugt, wienerbrød og brunkager på bordet. Skipper kigger på uret og beder mester om at gå ned og starte op efter kaffepausen. Chartret af istjenesten Den gamle bugserbåd ’Stevns’ har opereret på Limfjorden siden starten af december – i første omgang for at assistere skibe i den vestlige del af fjorden, hvor det relativt flade vand hurtigt fryser til og giver skibsfarten problemer. Kort før jul chartrede istjenesten endnu en isbrydende bugserbåd, ’Stevns Icebird’, der skulle klare trafikken omkring Hals Barre. Men pludselig opstod der også problemer i Isefjord, så han blev omdirigeret til Sjælland. Der lyder en dyb, brummende larm fra maskinrummet – Ole Thrane har startet den 10-cylindrede Alphamotor op. Da han få minutter efter står med de gule ’hørebøffer’ klappet op omkring strikhuen og melder alt vel i maskinen, er der klar til afgang. Med fuld skrue mokker den lille grønne arbejdshest sig gennem grødisen inde i havnen og går ud gennem løbet. Problemer med drivis - Det går relativt nemt her de første mil, hvor det mest er nyis på omkring 10 centimeter, vi skal brække os igennem, men når vi kommer ud omkring Barren, så kan der ligge nogle kæmpe flager af tyk drivis, som er svære at forcere, lyder det fra Clas Bloch, der nu står med kikkerten og prøver at få øje på en rød bøje, der tilsyneladende er blevet trykket ned af isen. - Du kan se, at der er nordgående strøm, og det betyder, at vi får en del af den is, der er brækket løs længere nede af kysten, omkring Randers og Mariager Fjord, og den volder problemer for mange skibe, der ikke har ret megen maskinkraft. Efter et stykke med åbent vand er det netop sådan en isflage, der får ’Stevns’ til at gå næsten helt i stå. Men det varer ikke længe. En hurtig bakmanøvre, på med omdrejninger igen, lidt tilløb, og så kommer vi igennem forhindringen. Begrænset natsejlads I mellemtiden er skipper blevet ringet op af Aalborgs havnebåd, ’Alba’, der vil høre, om ’Stevns’ kan hente en russer i nat og tage ham hele den lange vej til Nykøbing Mors i løbet
Allerede fra midt i december måtte mindre coastere have hjælp til at forcere isen omkring indløbet til Limfjorden. Her havnen i Hals. af nytårsaftensdag. Clas overlader roret til overstyrmanden og stiller sig over ved bestikket for at kigge på søkortet. - Vi skal jo selvfølgelig koordinere med SOK, men lige nu er der ikke andet på programmet. Men han skal være her så betids, at vi kan passere Limfjordsbroen senest klokken 11, ellers kan vi ikke nå op til Løgstør, inden det bliver mørkt, siger Clas Bloch til manden i den anden ende af telefonen, hvorefter de to åbenbart bliver enige om at afvente nærmere ordre. - Vi vil helst ikke kan sejle mellem Aalborg og Løgstør efter mørkets frembrud, forklarer skipper efter at have lagt telefonen fra sig. Der er ikke nogen lysbøjer, og det er snævert farvand, så det er ikke helt ufarligt. Og da der kan være op mod seks timers sejlads mellem de to havne, og det begynder at blive mørkt allerede ved 16-tiden, så kan vi ikke afgå fra Aalborg senere end klokken 11. I øvrigt ved vi ikke ret meget om besejlingsforholdene vest for broen, eftersom vi ikke har sejlet der siden søndag, og der sker altså rigtig meget på bare fire dage med hård frost. Ja, faktisk kan du se, hvor meget der sker på blot en halv time. Vi kan dårligt nok finde vores spor igen, fra da vi sejlede herud mod Hals Barre, bemærker skipper Bloch og nikker over mod styrbord, hvor den gamle rende gik. Fanget i isen Inden han kommer længere i beretningen, bliver der kaldt op på VHF’en af det skib, vi skal sejle i møde. Det er den hollandske coaster ’Samira’, der vil høre, hvor langt vi er nået. Han opgiver sin position til at være mellem bøje 15 og 17 – og som han tilføjer: ”I am stucked in the ice – doing only 1,5 knots.” Skipperen går over i styrbordsside af broen og indstiller radaren – og ganske rigtigt ligger ’Samira’ der, godt 2 sømil fra vores position. Kort tid efter er vi fremme, hvorefter Clas Bloch laver et stort sving rundt om hans bov for at skære ham fri af isen. Der er atter kontakt over radioen, og hollænderen bliver bedt om at holde en sikkerhedsafstand på ca. 0,2 sømil. - Ham her ser ud til at have rimelig maskinkraft, så han kan godt følge med i en vis afstand. Men hans skrogform er bestemt ikke velegnet til issejlads, og det er problemet for mange af de nyere skibstyper, at de er så brede fortil og derved kommer til at skubbe en dynge af is foran sig. Det betyder, at de har svært ved at komme frem, også selv om isen ikke er særlig tyk, forklarer Clas og kigger agterud for at se, om ’Samira’ hænger på endnu. Det gør han. Forhyret til isen er væk Mester Ole Thrane er nu også kommet op på broen, men der går ikke lang tid, før en forkert lyd fra maskinen får ham til at suse ned igen. Det viser sig at være en utæt indikatorventil, der volder problemer. Skipper Clas Bloch bemærker, at der selvfølgelig er en del reparationer på et 35 år gammelt skib, men at det faktisk er forbavsende driftsikkert. Og selv om 1500 hestekræfter måske ikke lyder af så meget, så kan den godt stange sig gennem is på op mod en halv meters tykkelse. - I årenes løb har jeg sejlet med en del forskellige skibe og rederier, og jeg må sige, at issejlads er noget helt særligt, for der er ikke to dage, der er ens. Du ved sjældent, hvor dagen ender – og hvornår isen eventuelt går hen og bliver så massiv, at vi ikke længere kan operere i den. Jeg kom for to uger siden og regner med at blive herude, til isen er væk, så det kan da nemt gå hen og blive til et par måneders udmønstring. Men jeg kan godt lide den form for koncentreret arbejdsindsats, så kan jeg holde ferie på andre tider af året. Det hele går jo op i sidste ende, fordi vi ligesom de fleste andre sejler en til en. Her om bord går vi heller ikke fast tørn, når vi er på issejlads, men vi sørger selvfølgelig for at få så meget søvn, at vi overholder hviletidsbestemmelserne, fastslår skipperen. Mørket har nu sænket sig over Limfjorden, og man kan ane lyset fra Aalborg i det fjerne. Lodsen om bord på ’Samira’ melder, at de nu kan klare sig selv og ikke længere har brug for ’Stevns’ til at bane vej gennem grødisen. Og så er det ellers bare med at få den lille isbryder fortøjet, så besætningen kan slappe lidt af. Styrmand Jørn Pedersen rumsterer inde i kabyssen, og flæskestegen kan allerede duftes over hele skibet. I aften kan besætningen glæde sig over for en gangs skyld at ligge til kaj og spise middagsmad sammen, inden et nyt job venter ved midnatstid. Det kræver koncentration og skærpet udkig, når mørket falder på i den isfyldte Limfjord. Her skipper Clas Bloch ved roret samt styrmand Jørn Pedersen. 11
Page 1 and 2: Søfartens Ledere NR. 1 2011 Den sk
Page 3 and 4: Indhold SIDE 22 SIDE 28 SIDE 32 SID
Page 5 and 6: ord, mens mandskabsafdelingen i Man
Page 7 and 8: geres i ukendt farvand. Han beder k
Page 9: Vi har nu holdt lønkontofest i et
Page 13 and 14: GENERALFORsAMLING >> NUMMER 1/2011
Page 15 and 16: attraktivt for danske skibsofficere
Page 18: 18 GENERALFORsAMLING >> NUMMER 1/20
Page 21 and 22: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 23 and 24: Planen for området er udført, så
Page 25 and 26: HAvMILjøLOv >> NUMMER 1/2011 AF PE
Page 27 and 28: Danmarks Rederiforening: Hardship-t
Page 29 and 30: - Alle besætningsmedlemmer, der se
Page 31 and 32: Tid til et pensionstjek? Din pensio
Page 33 and 34: ler sig på hjemmefronten hos rigti
Page 35 and 36: DØDE Skibsfører Leo Martin Krogh

Søfartens Ledere NR. 1 2011

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?