Søfartens Ledere NR. 1 2011

More documents

Recommendations

Info

4 MæRsK LINE >> NUMMER 1/2011 AF PER FREDERIKsEN Præcis kritik af arbejdSforholdene om bord 25 APM-skibsofficerer mødtes i Odense for at drøfte de udfordringer, som de til daglig står med om bord på rederiets skibe. Drøftelserne dokumenterede, at den såkaldte ’lagkagesag’ kun er et symptom på problemerne om bord. Der var dog lagkage til de fremmødte i Odense. Der var konstruktiv kritik af bl.a. arbejdsmiljøet på APM’s skibe i Mærsk Line, da 25 af rederiets skibsofficerer mødtes i Odense for at fortælle om, hvordan de oplevede forholdene om bord. De gav masser af flere eksempler på, hvordan de oplevede en slendrian, som for ganske få år siden ikke var tolereret i rederiet. Flere af mødedeltagerne var højt estimerede kaptajner i rederiet, og de holdt sig heller ikke tilbage for at fortælle om, hvor dårlig bemandingssituationen var. Det drejer sig om for sen afløsning, og om at de personer, som sendes ud og skal afløse, ikke er besiddelse af de rette certifikater. Det er også ofte tilfældet, ifølge de fremmødte, at selv om det pågældende personel (fx filippinske officerer og hovmestre/kokke) har certifikaterne i orden, så er de alligevel ikke i stand til at udføre det job, som man med rette kunne forvente, at de kunne. - De sidste par år har der været krise i containerforretningen. Men i stedet for at forholde sig aktivt i forhold til dette, har APM blot fulgt strømmen, som døde fisk gør det – sådan lød et af budskaberne på mødet. Naturligvis var der hos deltagerne på mødet tilfredshed med, at rederiet havde haft et økonomisk godt 3. kvartal 2010. Og som det blev påpeget af en af kaptajnerne, vil der i det kommende år ske en prisstigning på ca. 900 dollars pr. container, der transporteres fra Fjernøsten til Europa. Efter projekt Slimline, hvor alt blev skåret væk – toiletruller blev erstattet af køkkenruller og vice versa – er det nu tid til at få ”skibet tilbage på kursen igen”, sagde en anden kaptajn. Også kostpengene er ifølge skibenes officerer blevet skåret for kraftigt. Primært som følge af at rederiet for et par år siden udflagede sine danske hovmestre. Det viser sig nu, at der smides alt for meget proviant ud på grund af kokke, som ikke har begreb om at lave mad om bord. Der var et eksempel på en kok, som havde lavet indbagt rullepølse til middag! Der blev naturligvis ikke spist meget om bord til den middag. - Mange af de kokke, som vi får udsendt fra mandskabsafdelingen i Manila, har ikke en egentlig kokkeuddannelse. Ja, nogle af dem vil have svært ved at klare arbejdsopgaverne i en dansk pølsevogn, lød kritikken. I dag er der ca. 7 dollars pr. mand pr. dag til brug for forplejningen om bord. Og det er kun hovmesterens uddannelse/kompetence/dygtighed, som er afgørende for, om dette beløb rækker. Hvis der fx kasseres forplejning for 1-2 dollars pr. mand pr. dag bliver forplejningsbeløbet tilsvarende mindre. Hul igennem til ledelsen Skibsofficererne i Mærsk Line gav på mødet i Odense udtryk for, at der er brug for en bedre kommunikation skibene og rederiet imellem. Og skibsledelserne oplever, at kommunikationen fra skibene strander ved rederiets landansatte mellemledere. Budskaberne opleves ikke, som om den kommer frem til rederiets topledelse. For et par år siden accepterede rederiet, at der blev etableret en talsmandsgruppe med repræsentanter for styrmænd, overstyrmænd og maskinmestre. Rederiet nedsatte tidligere et såkaldt Managementforum bestående af kaptajner og maskinchefer. - Det startede så fint med Managementforum, men det sidste år har vi ikke haft møder her. Man kunne få fornemmelsen af, at man ikke ønsker at få informationer fra skibsledelserne, siger en kaptajn. Heller ikke talsmandsgruppen høres af rederiets ledelse, er budskabet fra mødedeltagerne. Rederiet har formuleret et Projekt Gangvej, men dette projekt er blokerende for kommunikationen til land. - Ja, vi oplever, at gangvejen (landgangen) er længere fra land end nogensinde før, lyder det fra en af rederiets skibsførere. - Rederiet forsøgte at styre indholdet af referaterne fra møderne med talsmandsgruppen. Men her sagde vi fra, med henvisning til at det var vores referater, siger en fra rederiets talsmandsgruppe. Direktør i Søfartens Ledere Fritz Ganzhorn, som var initiativtager til mødet i Odense med APM-officererne, opfordrer rederiet til en opsplitning af talsmandsgruppen i de tre segmenter (tank-, supply- og containerskibe), og at rederiet genopliver Managementforum og sørger for, at forummet får deltagelse af nogle af rederiets landansatte topledere. Der var fra flere af de fremmødte beklagelser over, at der i Managementforum var emner, som der var forbud mod at tale om. - Det er i orden, at man i Managementforum ikke forhandler løn og ansættelsesvilkår, men ledende officerer må kunne bringe alle emner op i dette forum, fx lønrammer for udenlandske officerer og disses kvalifikationer, siger Fritz Ganzhorn. Ifølge Søfartens Lederes direktør er det en rigtig god idé stadig, at have fokus på driftsomkostninger om bord. Men der børe være en dialog om, hvordan pengene bruges om bord. - Der afsættes ikke tilstrækkeligt på vedligeholdsbudgettet m.v. om
ord, mens mandskabsafdelingen i Manila kan dokumentere et overskud som følge af, at man ansætter/formidler besætningsmedlemmer, som ikke kræver så meget i løn, og som ikke har de rette kvalifikationer, lyder det fra ansatte, som i sagens natur alle ønsker at være anonyme. - Der har været eksempler på, at vi har fået sendt folk ud fra Crewing Group, som vi har sendt retur med bemærkninger om, at de ikke var i besiddelse af de rette sønæringsbeviser/kompetencer. Og så har vi set de samme personer i aktion på andre af rederiets skibe, siger en af rederiets kaptajner. Der er også eksempler på, at man på et skib har måttet sejle med en overtallig dansk styrmand for at oplære en filippinsk 3. styrmand i styrmandsarbejdet. Flere oplevede det også som et problem, at rederiet ansatte ikkedanske skibsofficerer på såkaldte voyage-kontrakter. Og som noget helt uhørt har man på det seneste oplevet, at en udlandsk 1. mestre og skibselektrikere er rømmet fra skibet som følge af de utålelige forhold. - Flere af de ansatte, vi har på voyage-kontrakter, har den opfattelse, at bare skibet holder til den rejse, som vedkommende er blevet hyret til ... Og vi har hørt at tre APM-skibe er blevet tilbageholdt i Port State Controller, fordi der var problemer i maskinrummet, siger en APM-skibsfører. Deltagerne på mødet i Odense mente at Søfartens Ledere skulle i dialog med rederiet om flg.: • Har danske skibsofficerer en fremtid i Mærsk Line? • Har rederiets unge officerer en fremtid i Mærsk Line, eller vil man nedlægge uddannelsessystemet her? • Vil Søfartsstyrelsen forsætte med at give dispensationer til skibsførere på danskflagede skibe til personer, som ikke er EU-borgere? • Skal Dannebrog i Mærsk Line udvikle sig til at være et bekvemmelighedsflag? • Tror man i rederiet på, at danske borgere vil acceptere redernes enorme erhvervsstøtte i form af DIS, når der ikke er dansk beskæftigelse her? • Vil rederiet øge udgifterne til forplejningen? • Er det stadig målet, at alle rederiets søfolk skal kunne beskæftiges på alle typer af rederiets skibe? • Med 3.000 ansatte kinesiske søfolk i Mærsk Line, er man så ikke på vej til at være et asiatisk rederi? For sen afløsning På mødet refererede deltagerne mange problemer med for sen afløsning af mandskabet. Faktisk var en afløsning mere reglen end undtagelsen. - Der er grænser for, hvad man som kaptajn i rederiet moralsk og etisk kan holde til, når man siger til folkene, at de ikke bliver afløst. Vi har måttet nødforfremme juniorofficerer til 1. mestre for at opfylde kravene i besætningsfastsættelsen, siger en kaptajn og tilføjer, at han ikke har indtryk af, at man på crewingkontoret i Manila har kompetence til at stå for crewingopgaven. - Man kan uden problemer med fagforeningen meddele rederiets østeuropæiske og filippinske søfolk, at man mindsker søfolkenes løn med 25-30 pct. Men efterhånden som dette lønniveau rygtes, må rederiet affinde sig med, at man nok ikke får kvalificerede skibsofficerer, siger samme kaptajn. Fritz Ganzhorn erkender, at det er et ledelsesmæssigt dilemma at fastholde søfolkene længere om bord end aftalt. - Der er behov for, at rederiets chefer i land i ord og gerninger viser, at de værtsætter deres chefer til søs. Kun sådan kommer den korpsånd og loyalitet tilbage, som rederiet for få år siden var kendt for, siger Søfartens Lederes direktør. - Tidligere var begreber som ’rettidig omhu’ og ’slendrian tolereres ikke’ nøgleord i A.P. Møller-Mærsk. På bemandingskontoret i Manila kender man nok slet ikke disse begreber, siger Fritz Ganzhorn. DIS kontaktudvalg - Hvad gør fagforeningerne i DIS Kontaktudvalget? Foreningerne bør trække sig fra dette udvalg, lød det fra flere sider, med henvisning til at rederiet nu havde 45 danskflagede skibe uden en eneste dansk officer om bord. - DIS er på vej til at blive et bekvemmelighedsflag, som foreningerne via sin medvirken i DIS Kontaktudvalg er med til at cementere, var påstanden. Fritz Ganzhorn mente ikke, at det var tiden til, at foreningerne skulle trække sig fra DIS. Han var dog ikke afvisende over for, at det nok var ved at være aktuelt at presse på for at få ændret i DIS-ordningen. Bl.a. set i lyset af den manglende skattereform og problemerne med overenskomstfornyelsen. - Vi vil arbejde for, at erhvervets støtteordning flyttes fra skibsrederen til den søfarende, siger Søfartens Lederes direktør og lover, at han på vegne af rederiets skibsofficerer vil tage kontakt til rederiets ledelse for at få en drøftelse af løsningsmulighederne på de rejste problemstillinger. 5 Kostpengene er ifølge skibenes officerer blevet skåret for kraftigt. Men lagkagen i Odense var OK, mente de fleste.
Page 1 and 2: Søfartens Ledere NR. 1 2011 Den sk
Page 3: Indhold SIDE 22 SIDE 28 SIDE 32 SID
Page 7 and 8: geres i ukendt farvand. Han beder k
Page 9 and 10: Vi har nu holdt lønkontofest i et
Page 11 and 12: Allerede fra midt i december måtte
Page 13 and 14: GENERALFORsAMLING >> NUMMER 1/2011
Page 15 and 16: attraktivt for danske skibsofficere
Page 18: 18 GENERALFORsAMLING >> NUMMER 1/20
Page 21 and 22: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 23 and 24: Planen for området er udført, så
Page 25 and 26: HAvMILjøLOv >> NUMMER 1/2011 AF PE
Page 27 and 28: Danmarks Rederiforening: Hardship-t
Page 29 and 30: - Alle besætningsmedlemmer, der se
Page 31 and 32: Tid til et pensionstjek? Din pensio
Page 33 and 34: ler sig på hjemmefronten hos rigti
Page 35 and 36: DØDE Skibsfører Leo Martin Krogh

Søfartens Ledere NR. 1 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?