Læs artiklen (pdf) - Bupl

Men det vidste Alcorn ikke.
Alcorn gik i gang med spillet, og han syntes, at opdraget gav et noget kedeligt spil. Så han designede en måde at
give boldene skru på. Han delte også battet op i otte segmenter. Hvis bolden ramte de to midterste segmenter, fl øj den
tilbage i en tilsvarende vinkel. Jo længere ud man kom på battets kant, jo skævere blev vinklen på bolden. Samtidig fi k
han også gjort spillet sværere, ved at bolden fl øj hurtigere, jo længere tid man spillede.
Pong var født.
Det tog Alcorn tre måneder at lave en prototype. Den blev sat op i Andy Capp’s Tavern, en lille, lidt snusket bar i Sunnyvale,
Californien, i september 1972. Så skulle der bare mønter i, for at folk kunne spille.
To uger senere ringede barens ejer til Alcorn og spurgte, om han ikke ville komme og lave maskinen. Den var gået i
stykker, og den var allerede blevet ret populær. Alcorn troppede op, åbnede maskinen, og pengene væltede ud. Pongmaskinen
var brudt sammen, fordi den var overfyldt med mønter.
Og værtshusejeren kunne også fortælle om et sjovt fænomen. Da han åbnede baren samme dag, havde der stået
folk udenfor og ventet. De gik bare ind og spillede Pong, de købte ikke noget i baren.
Interessen for at spille computerspil opstod præcis samtidig med computerspillene.
Kognitive kompetencer
Kontoret ligner de fl este andre forskeres kontor. Lettere rodet og godt med bøger på hylderne. Titlerne er blandt andet
’Toys as culture’, ’Mind and cognition’ og ’Models of the self’. På skrivebordet ligger det nyeste Hitman-spil, som
ejeren selv kalder ‘påfaldende kynisk’, og Fallout 3, som han snart skal bruge et par dage på at spille for at samle
empiri. På en hylde står der fl ere computerspil.
Andreas Gregersen forsker i computerspil og underviser i computerspilsteori og -analyse. Han er lige blevet ansat
som adjunkt på Københavns Universitet, Amager, efter han i november forsvarede sin ph.d.-afhandling ’Core Cognition
and Embodied Agency in Gaming: Towards a Framework for Analysing Structure and Function of Computer Games’.
Ifølge forfatteren selv er tilgangen i afhandlingen så teoretisk, at selv bedømmerne synes, det var hård kost at komme
igennem. Med afsæt i kognitions- og udviklingspsykologien har Andreas Gregersen kigget på, hvorfor computerspil
er så sjove. Og det er de, fordi de udnytter menneskets basale opfattelsesevner.
»Udviklingspsykologer antager, at der er nogle kompetencer lejret i hjernen, som gør, at man kan interagere med
omverdenen på fornuftig vis,« siger 35-årige Andreas Gregersen.
I den sammenhæng er de kognitive evner omkring fysiske objekter essentiel for at forstå, hvorfor computerspil
fascinerer, forklarer han. Der er en række nøgleegenskaber ved fysiske objekter, som man skal forstå: at de har fast
form, at de ikke forsvinder igen, at de hænger sammen, så de ikke kan opløse sig igen, og at de også hænger sammen
bagved andre ting. Man skal også forstå, om ting støder sammen, og at der er noget foran og bagved. To andre
centrale begreber er støtte: at ting kan stå på noget og støttes af det. Og indhold: at noget kan være i noget andet,
for eksempel kaffe i en kop.
Samtidig er begrebet kraftdynamik også et vigtigt element i computerspil. Det er nærmest grundbegrebet i billard:
Du skal give en kugle fart på, den støder ind i en anden kugle og overfører sin energi.
»Kaffen er i koppen, koppen står på bordet. Hvis jeg slår til den, sker der noget. Den kan trille ned, spilde sit indhold
og måske gå i stykker,« forklarer Andreas Gregersen den grundlæggende tankegang.
Computerspillene kan bare noget andet: De kan nemlig lege med og udfordre vores kognitive grundforståelse og
vores kraftdynamiske begreber og gøre umulige ting mulige.
Sma maskiner med kausale svar
Forskning viser, at babyer på bare to en halv måned besidder en begrænset forståelse for nogle af disse forhold, men
allerede omkring et år har de en sammenhængende forståelse for den fysiske verden omkring sig.
»Når man ved sådan noget i den alder, må der være en genetisk komponent. Vi er gearet til, at vi skal interagere
med verden fysisk og socialt. Vi er bygget til at udøve vores egne kompetencer, fi nde ud af, hvad ting kan og skal. Vi
er bygget som nysgerrige,« siger Andreas Gregersen.
Så kigger han over på reolen bag skrivebordet, for som han forklarer, så har han en tendens til at kigge på sine bøger,
når han kommer til at tænke på dem.
»Der er en amerikansk fi losof, der har lavet en teori om kausalitet, der går ud på, at mennesket forstår kausalitet
grundlæggende ved at tænke sig processer, som de kan lave interventioner på. Hvis jeg tager den her (han tager
omslaget til spillet Hitman op) og ryster den, så sker der noget. Det er en grundlæggende måde at se kausalitet på, at
Pong:
Hitman: Et dansk udviklet spil,
hvor man som lejemorderen Agent
47 skal løse nogle ganske blodige
opgaver, der ligger i fagets natur.
Fallout 3: Et action-rollespil, der
foregår i år 2277 i en verden, der er
i ruiner efter en atomkrig.
Kognitionspsykologi: ’Den del
af psykologien, der studerer skabelse,
tilegnelse og anvendelse af
viden,’ skriver Den Store Danske
Encyklopædi.
Kausalitet:»Årsagssammenhæng.
Siden oldtiden er det blevet betragtet
som videnskabens væsentligste
opgave at fastslå årsagssammenhænge
og formulere årsags- eller
kausallove, der muliggøre en forståelse
og forklaring af det iagttagede.«
Den Store Danske Encyklopædi.
11