Læs artiklen (pdf) - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Men det vidste Alcorn ikke. Alcorn gik i gang med spillet, og han syntes, at opdraget gav et noget kedeligt spil. Så han designede en måde at give boldene skru på. Han delte også battet op i otte segmenter. Hvis bolden ramte de to midterste segmenter, fl øj den tilbage i en tilsvarende vinkel. Jo længere ud man kom på battets kant, jo skævere blev vinklen på bolden. Samtidig fi k han også gjort spillet sværere, ved at bolden fl øj hurtigere, jo længere tid man spillede. Pong var født. Det tog Alcorn tre måneder at lave en prototype. Den blev sat op i Andy Capp’s Tavern, en lille, lidt snusket bar i Sunnyvale, Californien, i september 1972. Så skulle der bare mønter i, for at folk kunne spille. To uger senere ringede barens ejer til Alcorn og spurgte, om han ikke ville komme og lave maskinen. Den var gået i stykker, og den var allerede blevet ret populær. Alcorn troppede op, åbnede maskinen, og pengene væltede ud. Pongmaskinen var brudt sammen, fordi den var overfyldt med mønter. Og værtshusejeren kunne også fortælle om et sjovt fænomen. Da han åbnede baren samme dag, havde der stået folk udenfor og ventet. De gik bare ind og spillede Pong, de købte ikke noget i baren. Interessen for at spille computerspil opstod præcis samtidig med computerspillene. Kognitive kompetencer Kontoret ligner de fl este andre forskeres kontor. Lettere rodet og godt med bøger på hylderne. Titlerne er blandt andet ’Toys as culture’, ’Mind and cognition’ og ’Models of the self’. På skrivebordet ligger det nyeste Hitman-spil, som ejeren selv kalder ‘påfaldende kynisk’, og Fallout 3, som han snart skal bruge et par dage på at spille for at samle empiri. På en hylde står der fl ere computerspil. Andreas Gregersen forsker i computerspil og underviser i computerspilsteori og -analyse. Han er lige blevet ansat som adjunkt på Københavns Universitet, Amager, efter han i november forsvarede sin ph.d.-afhandling ’Core Cognition and Embodied Agency in Gaming: Towards a Framework for Analysing Structure and Function of Computer Games’. Ifølge forfatteren selv er tilgangen i afhandlingen så teoretisk, at selv bedømmerne synes, det var hård kost at komme igennem. Med afsæt i kognitions- og udviklingspsykologien har Andreas Gregersen kigget på, hvorfor computerspil er så sjove. Og det er de, fordi de udnytter menneskets basale opfattelsesevner. »Udviklingspsykologer antager, at der er nogle kompetencer lejret i hjernen, som gør, at man kan interagere med omverdenen på fornuftig vis,« siger 35-årige Andreas Gregersen. I den sammenhæng er de kognitive evner omkring fysiske objekter essentiel for at forstå, hvorfor computerspil fascinerer, forklarer han. Der er en række nøgleegenskaber ved fysiske objekter, som man skal forstå: at de har fast form, at de ikke forsvinder igen, at de hænger sammen, så de ikke kan opløse sig igen, og at de også hænger sammen bagved andre ting. Man skal også forstå, om ting støder sammen, og at der er noget foran og bagved. To andre centrale begreber er støtte: at ting kan stå på noget og støttes af det. Og indhold: at noget kan være i noget andet, for eksempel kaffe i en kop. Samtidig er begrebet kraftdynamik også et vigtigt element i computerspil. Det er nærmest grundbegrebet i billard: Du skal give en kugle fart på, den støder ind i en anden kugle og overfører sin energi. »Kaffen er i koppen, koppen står på bordet. Hvis jeg slår til den, sker der noget. Den kan trille ned, spilde sit indhold og måske gå i stykker,« forklarer Andreas Gregersen den grundlæggende tankegang. Computerspillene kan bare noget andet: De kan nemlig lege med og udfordre vores kognitive grundforståelse og vores kraftdynamiske begreber og gøre umulige ting mulige. Sma maskiner med kausale svar Forskning viser, at babyer på bare to en halv måned besidder en begrænset forståelse for nogle af disse forhold, men allerede omkring et år har de en sammenhængende forståelse for den fysiske verden omkring sig. »Når man ved sådan noget i den alder, må der være en genetisk komponent. Vi er gearet til, at vi skal interagere med verden fysisk og socialt. Vi er bygget til at udøve vores egne kompetencer, fi nde ud af, hvad ting kan og skal. Vi er bygget som nysgerrige,« siger Andreas Gregersen. Så kigger han over på reolen bag skrivebordet, for som han forklarer, så har han en tendens til at kigge på sine bøger, når han kommer til at tænke på dem. »Der er en amerikansk fi losof, der har lavet en teori om kausalitet, der går ud på, at mennesket forstår kausalitet grundlæggende ved at tænke sig processer, som de kan lave interventioner på. Hvis jeg tager den her (han tager omslaget til spillet Hitman op) og ryster den, så sker der noget. Det er en grundlæggende måde at se kausalitet på, at Pong: Hitman: Et dansk udviklet spil, hvor man som lejemorderen Agent 47 skal løse nogle ganske blodige opgaver, der ligger i fagets natur. Fallout 3: Et action-rollespil, der foregår i år 2277 i en verden, der er i ruiner efter en atomkrig. Kognitionspsykologi: ’Den del af psykologien, der studerer skabelse, tilegnelse og anvendelse af viden,’ skriver Den Store Danske Encyklopædi. Kausalitet:»Årsagssammenhæng. Siden oldtiden er det blevet betragtet som videnskabens væsentligste opgave at fastslå årsagssammenhænge og formulere årsags- eller kausallove, der muliggøre en forståelse og forklaring af det iagttagede.« Den Store Danske Encyklopædi. 11
Foto: Jeppe Carlsen COMPUTERSPIL Super Mario: Nintendos populære blikkenslager, der har været med i spil, siden Donkey Kong kom frem i 1981. Ifølge Andreas Gregersen er det nye Super Mario Galaxy noget nær verdens bedste spil - og et af de spil, der har gjort mest for hans forståelse af mediet. Primitive spil: På nettet kan man fi nde de gamle, klassiske arkadespil som Pac-Man, Donkey Kong, Lemmings. Lav en google-søgning på spiltitlerne, så dukker spillene op. Katrin på 11 år kan godt fi nde på at spille computer. Men hun vil hellere køre sammen med sin bror. forstå lovmæssige sammenhænge i omverden. Hvis jeg kan ændre på det, så er det kausalt,« siger Andreas Gregersen. »Kausalforhold har at gøre med what if-spørgsmål, hvad hvis. Og det er på en eller anden måde det, som computerspil er. Det er små maskiner, der tillader dig at besvare what-if spørgsmål inden for programmets grænser,« forklarer Andreas Gregersen. Spillene skal bemestres Interaktion er grundelementet i computerspil. Man bestemmer simpelthen, hvad der skal ske i spillet. Forudsætningen for, at man kan interagere med computerspil, er, at de stiller en fysisk virkelighed op. »For at gøre det sjovt skal der helst være et element af konfl ikt i det, eller som med Super Mario, så skal der være en sjovere måde at gøre tingene på,« siger Andreas Gregersen og henter en anden bog ned fra reolen. Han skal lige tjekke den klassiske spildefi nition, som den blev formuleret af spilteoretikeren Brian Sutton-Smith i 1971. Han bladrer hurtigt frem til det rigtige sted og oversætter fra engelsk: Man skal gøre det frivilligt. Der skal være et kontrollerbart system, hvor der er en modsætning mellem nogle kræfter, som er begrænset af en procedure og nogle regler, så man får et system, der er ude af ligevægt. Den spildefi nition er klinisk renset for følelser. Den siger ikke noget om, at spil kan være sjove, men den favner alle spil og fortæller, at der i ethvert spil er regler (proceduren) og en vinder og en taber. »Det er en spildefi nition, som overhovedet ikke tager højde for alt det, som computerspillene også gør,« siger Andreas Gregersen. Han kalder computerspil for en organiseret form for leg. »Mange af spillene er udfordringsbaserede. Og det er måske en særlig appetit, man skal have på at blive udfordret.« Tilbage til legeteoretikeren Brian Sutton-Smith. Han har også påvist, at før legen med en ting går i gang, har man udforskningen, hvor man fi nder ud af, hvad en given ting kan. Det minder om psykologen Piagets begreber om at akkommodere eller assimilere, bemærker Andreas Gregersen. »Så assimilerer du omgivelserne til dig og det, du vil. Det er det, Sutton-Smith kalder mastery, det at bemestre omgivelserne. Spillene er designet til, at du lige skal starte med at vide, hvordan det skal køre, og så giver det dig mulighed for netop at bemestre det,« siger Andreas Gregersen og fremhæver sit yndlingsspil for tiden: Super Mario Galaxy til Nintendo Wii. »Mario går rimeligt hurtigt over i en hård bemestring. Jeg vil næsten sige, at det er svært at lege med det, før man bliver god. Der er mastery den primære modus. Du skal mestre det skide hop, for hvis du ikke gør det, så ryger du ned igen og skal begynde forfra,« siger Andreas Gregersen. Han gik i gang med at spille Super Mario Galaxy, mens han skrev på sin ph.d.-afhandling, men spillet var så svært, at han var lige ved at opgive at gennemføre det. Han blev først færdig med første halvdel af det, da afhandlingen var afl everet. »Der er 120 stjerner (baner, red.) i hele spillet. Fra nummer 40 begynder det at være meget game-orienteret som de klassiske arkade-maskiner. Hvis du laver en lille fejltagelse, så er det bare forfra. Og man skal kunne lide den udfordring i det, for jeg synes ikke, det var nemt,« siger han og peger på, at frustration også er en del af det at spille computerspil. Faktisk bliver kun 20 procent af alle spil spillet til ende, fortæller han. Spillet spiller dig Folk, der spiller computerspil, er grebet af at spille, og prøver at overvinde udfordringer og gåder i et mere eller mindre kunstigt univers. Og det er spillets udfordring, der appellerer, ikke de fantastiske grafi ske muligheder, der er i moderne spil. »Folk spiller stadig de helt vildt primitive spil på nettet uden al den gejlede æstetik for at få den klassiske spiludfordring,« påpeger Andreas Gregersen og understreger, at moderne spil leverer fantastiske audiovisuelle oplevelser. »Ludologer har sagt, at computerspil ikke handler om æstetik. Det helt basale er det øjeblik, hvor du forsvinder ind i spillet, og det bliver en rytme. Spillet spiller dig, du underlægger dig det. Det er ligesom at gå ind i en symbiose, det er lige meget med farverne og alt det andet stads, det gælder om at ramme knappen på det rigtige tidspunkt. Spillene er jo ekstremt rytmiske,« siger Andreas Gregersen. »Der er ingen tvivl om, at man kan lære noget af at spille computerspil. Man lærer i hvert fald at spille spillet.« Fa spil til piger Computerspil omsatte på verdensplan omkring 40 milliarder dollar i 2008 ifølge en analyse fra PriceWaterhouseCoopers. Og alligevel ignorerer man stort set halvdelen af sine potentielle kunder. Man laver nemlig stort set kun spil, der appellerer til drenge. 12 BØRN&UNGE | NR. 15 | 22. MAJ 2009
Page 1 and 2: COMPUTERSPIL Ustyrligt fascinerende
Page 3 and 4: Foto: Jeppe Carlsen COMPUTERSPIL Mi
Page 5: COMPUTERSPIL World of Warcraft: Ver
Page 9 and 10: COMPUTERSPIL Super Mario: Deltag i

Læs artiklen (pdf) - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?