Læs artiklen (pdf) - Bupl

More documents

Recommendations

Info

»Det er svært at fi nde et rigtigt spil til piger,« siger Peter Smidt, der har computerrummet i Bryggens Børne- og Ungdomscenter som sit domæne. »Pigerne spørger nogle gange, om der ikke er nogle pigespil. De spørger, men interessen er der ikke helt, bortset fra Sims« siger Peter Smidt. For at gøre det mere attraktivt for piger at bruge computerrummet er torsdagen kun for piger. Det hjælper lidt. »Lige så snart der er lidt fred og ro, så kommer pigerne,« fortæller Peter Smidt. Pigerne fi nder mest spil på nettet, på Facebook og Y8.com, fortæller han. Katrin på 11 år har dog fundet ind i computerrummet på en almindelig dag. Hun er gået på Facebook og spiller Pet Society. Hun styrer en lille nuttet kanin rundt i et endnu mere nuttet univers. »Man laver sin egen fi gur, så får man penge, så skal man købe tøj og sådan noget,« forklarer hun, mens hendes kanin besøger en anden kanin, får en krammer og indkasserer småmønter for ulejligheden. Katrin styrer kaninen hen i en butik, hvor hun køber brød, som hun bærer hjem i køkkenet, som hun begynder at rydde op i. Hun spiller i virkeligheden ikke computer så tit. »Jeg vil hellere være udenfor. Så er jeg ude og køre på skateboard med min lillebror,« fortæller Katrin med lille stemme. Drenge elsker konkurrence Forsker Carsten Jessen kan godt forstå, at pigerne ikke er så vilde med de spil, der er. Spillene er nemlig meget handlings- og konkurrenceorienterede. »Det appellerer til drenge: Hvem er bedst til det her? Det er meget vigtigt hele tiden at konkurrere, og det skal man ikke misforstå. Jeg vil nødigt sige, at det har noget at gøre med vores biologi, for det tror jeg ikke, det er vores kultur. Drengekultur er mere konkurrenceorienteret, piger er mere orienteret mod omsorg og hinanden, og hvordan den anden har det, og de vil nødigt konkurrere,« forklarer Carsten Jessen. Pigerne har dog taget internettets muligheder for kommunikation og chat til sig, påpeger han. Og han ser efterhånden fl ere spil, der egner sig til piger. Især de spil, hvor man skal passe dyr, gå på shopping, eller klæde fi gurer ud og sminke dem. Men pigerne har alligevel deres forbehold. »De er stadig ikke helt vilde med computerspil, det er ikke helt så meget inde i deres kultur. Det er lidt det samme med fodbold. Pigerne synes også, det er sjovt, og fl ere og fl ere piger spiller fodbold, men det er ikke så dybt begravet i pigekulturen,« siger Carsten Jessen. En helt ny amerikansk undersøgelse af computerspillere, ’The State of the Video Gamer’, viser dog, at kvindekønnet er ved at få grebet om computerspil. Det er bare ikke helt den samme slags spil, som mænd foretrækker. Således udgør kvinder fra 25 år og opefter den største gruppe, der spiller spil på computeren. De kvinder stod for 46,2 procent af alle spillere og 54,6 procent af al spilletiden i december måned 2008 i USA. De fl este af dem spiller de spil, som allerede ligger gratis i computeren. Solitaire eller syv-kabale, som det hedder på dansk, er suverænt det mest foretrukne. Kunstig intelligens Georgios Yannakakis drømmer om at skabe det perfekte computerspil til dig, mig og alle andre. Målet er computerspil, der tilpasser sig lige netop den enkelte spillers evner og behov, så spillet – inden for sine rammer – altid vil være sjovt og udfordrende. Han forsker og underviser i kunstig intelligens i spil. »Det handler om, hvordan man gør spil klogere, end de er, mere attraktive, mere appellerende,« siger han. Georgios Yannakakis er født i Athen, har taget en ph.d. ved Edinburgh Universitet og er nu lektor ved IT-Universitetet i København, 32 år og nybagt far. »Hovedingrediensen i computerspil er interaktion. Det har tv ikke. Det, der er cool ved spil, er, at du kan interagere, være en del af historien,« siger han. Hans vision er, at kunstig intelligens i spil skal nå et niveau, hvor man kan gå fra ingenting til et komplet spil, afhængig af brugerens behov. »I fremtiden interagerer du med systemet, og det lærer af dig, bliver ét med dig. At gøre spillene intelligente og få dem til at skræddersy oplevelsen til brugeren er et lille skridt på vej mod den vision,« siger Georgios Yannakakis. Georgios Yannakakis forskning i kunstig intelligens udspringer af hans begejstring for Pac-Man, som gjorde ham hooked på computerspil. Spillet blev genstand for hans ph.d.-afhandling. Målet var at gøre spillet mere spændende for spilleren, så han gjorde spøgelserne til optimale dræbere ved brug af kunstig intelligens. Sims: Et spil, der simulerer virkelige menneskers liv. The Sims er verdens mest solgte pc-spil med 16 millioner solgte eksemplarer. Nummer to på listen er the Sims 2 med 13 millioner eksemplarer. Solitaire: 17 millioner amerikanere spillede Solitaire i december 2008. Pac-Man: Georgios Yannakakis nævner stadig Pac-Man som et af favoritspillene. Men hans yndlingsspil er ’Heroes of might and magic’, et strategispil, der foregår i en fantasy-verden. 13
COMPUTERSPIL Super Mario: Deltag i den videnskabelige forskning, og spil Super Mario med kunstig intelligens på www.bluenight.dk/mario.php. Georgios Yannakakis vil gerne have, at Børn&Unges læsere kigger forbi. EU-lande: Ungarn, Rumænien, Spanien, Østrig, Tyskland, England, Italien og Danmark deltager i mPc. <strong>Læs</strong> mere på hjemmesiden www.mediaplaying.eu »Jeg fi k skabt nogle effektive dræbermaskiner. Men så spillede jeg spillet og sagde til mig selv: ’Det her er ikke ret sjovt’,« konstaterer Georgios Yannakakis. »Men hvad er ’sjov’? Hvad hvis jeg prøver at måle ’sjov’? Og hvad hvis jeg prøver at optimere spillet til ’sjov’,« spørger han retorisk. Det blev startskuddet til den forskning, han bedriver i dag. Sadan bliver et spil sjovt Georgios Yannakakis peger på nogle egenskaber, som et spil skal have for at være sjovt: Udfordringer: Du har et mål, men spilleren kender ikke den rigtige vej, og hvor langt han/hun er fra målet. Det er en udfordring. Det skal være på et passende niveau. Nysgerrighed og uforudsigelighed: Hvis alt er forudsigeligt, så er spillet ikke godt nok. Fantasi: Spillets evne til at generere billeder, der ikke er der. Kan du som spiller generere virtuelle verdener og regler, som ikke er synlige i spillet? Den sociale faktor: Kan spillet generere sociale evner, social opførsel? Nogle spillere kan lide det. »Man spiller et spil, så længe man lærer af det. Så hvis det, du opfatter, er støjende mønstre, som du ikke kan lære noget af, så er spillet svært, og du holder op med at spille. Hvis der er mønstre, som du har set før, er det for let, og så stopper du også. Så spillet skal tilpasse sig dig,« siger Georgios Yannakakis. Det er lige her, hans forskning kommer ind i billedet. »Det er svært at ramme niveauet for den enkelte. Det er ikke et fast mål, men man har en intelligent algoritme, der er i stand til at identifi cere sværhedsgraden for dig som spiller. Men at få det intelligente system til at fungere er det svære,« erkender han. I øjeblikket er han ved at undersøge, om Super Mario bliver sjovere af at tilpasse sig spillerens evner. Derfor ligger der nu to versioner af et simpelt Super Mario-spil på en hjemmeside. Meningen er, at man skal udfylde et spørgeskema, prøve spillet og melde tilbage, hvad der var sjovest. »Mekanismerne virker. Spillene justerer og øger underholdningsværdien for spilleren,« siger han. Den tekniske udfordring ligger nu i at opskalere den kunstige intelligens til også at virke i mere komplekse spil, som for eksempel første persons skydespil. »Der ved jeg mere om et par år,« siger han. Selv om fremtidsvisionen lyder besnærende og indlysende, så indskyder Georgios Yannakakis lige et akademisk forbehold. »Hvad hvis vi skræddersyr spil til den enkelte? Vil det så stadig være sjovt? Det er et åbent forskningsspørgsmål. Det kan være, det ikke er rigtig sjovt. Jeg kan ikke besvare det. Jeg har ikke beviser nok. Jeg antager, at det vil være sjovere, men det er ikke sikkert,« siger han. EU-projekt med computerleg Bussen stopper lige udenfor børnehaven Brobækhus i Gentofte. Ud strømmer glade børn, der har været en tur på Experimentarium. Nogle af dem styrer hjemmevant mod indgangen, går ind i garderoben og hænger deres overtøj på plads. »Må vi ikke spille computer,« spørger fi reårige Julie ud i luften. Andre ser lidt mere søgende ud. Det er børn fra Italien og Rumænien, der er på besøg i Brobækhus sammen med deres pædagoger. Brobækhus er nemlig med i EU-projektet MediaPlaying Communities, forkortet mPc, med stort P, fordi der skal være fokus på Playing, legen. Projektet er en del af EU’s satsning på livslang læring og har inddraget daginstitutioner fra otte EU-lande. Man kan ikke komme tidligt nok i gang med sin livslange læring – i dette tilfælde med at tilegne sig digitale kompetencer, lyder projektets baggrund. Derfor er daginstitutioner rundt om i EU blevet udstyret med computere, idéer og et samarbejde på tværs af kontinentet. I projektet indgår også studierejser til andre lande og projekter. I denne omgang er Danmark vært. Nogle af børnene går i gang med at gøre det projekt færdig, som de begyndte på i går. Derfor sidder fem italienske børn og danske Julie på fi re år og maler på et lærred. Først har børnene taget billeder af hinanden med digitalkamera. Derefter er billederne blevet spejlvendt, printet ud og sat fast på lærredet med lim. I dag er limen tør, og printet skal nulres af. Billedet af børnene bliver hængende i den tørre lim, og nu skal de male rundt om billedet. Computeren skal ud til bornene Børnehaverne har fået hjælp til at komme ind i den digitale verden af Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, der begge underviser på Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Sydhavn. 14 BØRN&UNGE | NR. 15 | 22. MAJ 2009
Page 1 and 2: COMPUTERSPIL Ustyrligt fascinerende
Page 3 and 4: Foto: Jeppe Carlsen COMPUTERSPIL Mi
Page 5 and 6: COMPUTERSPIL World of Warcraft: Ver
Page 7: Foto: Jeppe Carlsen COMPUTERSPIL Su

Læs artiklen (pdf) - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?