Imod alle odds - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

er høje, uanset om der produceres træemballage, køkkener, vinduer, lægter og spær til husbyggeri eller andre træbaserede produkter . Savværksindustrien har været igennem en kraftig strukturtilpasning i løbet af de seneste 15 år . Efter murens fald i starten af 1990’erne og den øgede konkurrence fra Østeuropa kom industrien i modvind . Fra ca . 100 savværker dengang er der i dag kun ca . 15 tilbage . De store er blevet meget større, og mange små er lukket . De tre største savværker står i dag for hele 80% af råvaremængden og omsætningen i Danmark . På den positive side har træindustrien i de senere år nydt godt af, at økonomien i Tyskland er blevet en smule forbedret . Det kan mærkes på den hjemlige omsætning tillige med, at Polen og Baltikum oplever fremgang på de indenlandske markeder . Det betyder, at konkurrencen på eksportmarkederne er blevet mindre . Samtidig har de to storme i henholdsvis 1999 og 2005 medvirket til, at der har været rigeligt med råvarer til produktionen i Danmark . Desuden har det smittet kraftigt af på træindustrien, at byggeriet i Danmark siden 2004 er eksploderet . Efterspørgslen efter byggematerialer er steget kraftigt, hvilket har forbedret indtjeningsevnen . Løbende investeringer i ny teknologi har også medvirket til at forbedre produktiviteten . 1.6. Trends i møbelindustrien I de senere år, hvor dansk økonomi har blomstret og store dele af befolkningen har haft flere penge til privatforbrug end nogensinde før, har møbelindustrien generelt haft det godt . Møbler er forbrugsgoder, som i høj grad er indkomstelastiske, og i perioder med god plads i økonomien er der derfor en tendens til, at husholdningerne øger forbruget af møbler forholdsvis mere end af almindelige forbrugsvarer som eksempelvis mælk, brød m .v . . Omvendt holder man mere igen med møbelindkøbene end med de almindelige forbrugsvarer, når økonomien ikke er så god . Det er dog ikke alle dele af møbelindustrien, som har nydt godt af de senere års økonomiske vækst . Under de pæne tal gemmer der sig store forskelle i indtjening blandt møbelindustriens brede variation af virksomheder . På trods af generelt gode tider må de senere års strukturrationalisering med tilhørende konkurser og fusioner derfor også ventes at fortsætte i de kommende år . Særligt fyrretræsproducenterne har i flere år haft problemer med indtjeningen og er fortsat under pres . Ifølge Foreningen Dansk Møbelindustri stod fyrretræsproducenterne i 1996 for knap 50% af omsætningen i møbelindustrien, mens de i 2005 kun repræsenterede 20% - en 12 nedgang på 30%-point på bare 9 år . Foreningen Dansk Møbelindustri forventer et fortsat fald i fyrretræsproducenternes andel af omsætningen, som ved udgangen af 2007 ventes at udgøre under 10% . Antallet af fyrretræsproducenter er skrumpet betydeligt ind de senere år, og ved udgangen af 2005 var der 34 fyrretræsproducenter i Danmark . I løbet af 2007 har flere større producenter måttet dreje nøglen om, og mange af de tilbageværende virksomheder kører med underskud . Hos Foreningen Dansk Møbelindustri vurderer man, at omsætningen af fyrretræsmøbler for 90% vedkommende i fremtiden vil være fordelt på 8-10 aktører . Den primære årsag til de hårde tider i fyrretræsbranchen er, at man er blevet klemt mellem en fremherskende lavprispolitik og de sidste par års markant stigende råvarepriser . Samtidig er forbrugerpræferencerne skiftet, og der efterspørges ikke i så høj grad møbler med knaster i som i 1980’erne . Forbrugerstrømningerne går i retning af design og mærkevarer, og dette har ikke traditionelt været konkurrenceparametre for fyrretræsproducenterne, som i højere grad har satset på lave priser . I fremtiden vil dansk møbelindustri ikke kunne konkurrere på prisen alene, hvilket understreges af, at ca . 90% af fyrretræsproduktionen bliver solgt på eksportmarkederne . Her konkurreres der med produkter fra de østeuropæiske lande, hvor der produceres på andre vilkår end i Danmark . For kontormøbelproducenterne går det bedre nu efter en årrække med en generel reduktion i omsætningen . Nedgangen betød, at særligt de små virksomheder i kontormøbelbranchen måtte lukke . Siden starten af 2005 er udviklingen vendt, og erhvervsmøbelmarkedet er igen i bedring og kontormøbelproducenterne stod i 2005 for 8,5% af møbelproduktionen . De senere års mange nybyggerier og restaureringer af domiciler og erhvervsbygninger har været med til at sætte fart på udviklingen . Samtidig har privatmøbelforbruget trukket erhvervsmøbelmarkedet med op . De senere år er større udenlandske kontormøbelproducenter kommet ind på det danske marked, hvor markedet tidligere stort set var domineret af danske virksomheder . Køkkenproducenterne, som står for ca . 15% af møbelproduktionen, rider videre på den bølge, som de har redet på i flere år . Realværdistigningen i fast ejendom og den siden slut-90’erne historisk lave rente har givet folk penge til boligrenovering, hvor nyt køkken har været populært . Langt den største del af omsætningen hentes således på hjemmemarkedet, idet kun 8,2% af den samlede omsætning i 2005 blev tjent på eksport .
Køkkener sælges gennem køkkenfabrikkernes egne butikker eller på franchisebasis . Denne salgsform har lagt grunden til, at køkkener i dag i høj grad sælges som mærkevarer . De danske køkkenproducenter har forstået at brande sig i folks bevidsthed og samtidig have et kontinuert højt fokus på udvikling af nye produkter . Køkkener er blevet “livsstil” om man vil . En del af forklaringen på køkkenproducenternes succes skal også findes i, at de fleste køkkenproducenter i tide har foretaget de store investeringer, som omstilling til plademøbelproduktion kræver . Den høje automatisering på køkkenfabrikkerne og en tilsvarende lav lønandel gør, at produkterne kan sælges til konkurrencedygtige priser . Det er i en årrække gået godt for møbelvirksomheder, som satser på plademøbelproduktion, prisbillige møbler og masseproduktion, og de spås samtidig gode fremtidsmuligheder . Nogle, primært mindre virksomheder inden for dette område, har ikke haft kapital til at investere i ny teknologi og har måttet lukke . Virksomhederne er karakteriseret ved at producere store varepartier på højautomatiserede produktionsanlæg med en minimal indsats af arbejdskraft, hvorved lønandelen bliver lav . I løbet af 2007 er nogle virksomheder kommet under pres som følge af de stigende råvarepriser . Blandt andet har EU’s energipolitik med fokus på biomasse som brændsel været medvirkende til at presse priserne på nyt træ op, idet man økonomisk støtter afbrænding af nyt træ . Dette går ud over hele industrien, men rammer især de virksomheder, som har de største omkostninger til råvareindkøb . Møbelvirksomheder, der producerer “klassikerne”, de dyre arkitekttegnede designermøbler, med høje lønandele og høj håndværksmæssig kvalitet, har haft en stabil udvikling og har også gode fremtidsudsigter . Denne del af møbelmarkedet udgør 10-12% af omsætningen og er blevet særlig begunstiget af de senere års højkonjunktur . De gode tider er blevet godt hjulpet på vej af, at boligindretning i disse år er et højt prioriteret område for danskerne, understøttet af et varieret udbud af tv-programmer, dameblade og specialmagasiner . Dele af dette segment bruger mange ressourcer på markedsføring, hvilket har givet en høj grad af synlighed i folks bevidsthed . Men generelt er virksomhederne ikke gode til at brande sig . Det er i højere grad møbelarkitekterne, som den brede befolkning kender . En ny type salgsvirksomhed er dukket op de senere år: Handelshuse, som har eget design, produceret i udlandet . Af eksempler kan nævnes Bolia, Actona og Interstil . Hos Foreningen Dansk Møbelindustri har 25% af medlemmerne ikke produktion i Danmark . Enten har de aldrig haft det, eller også har de flyttet produktionen til udlandet . 1.6.1. Konsolidering i forhandlerleddet Igennem de seneste årtier er detailleddet i Danmark blevet gradvist mere koncentreret i kæder . Supermarkedskæder som Føtex, Kvickly og Bilka samt detailkæder som IKEA, ILVA, Idémøbler, Jysk, BIVA og en række mindre kæder har over en årrække øget deres salg af møbler . I 2005 foregik 64% af møbelomsætningen i Danmark gennem disse kæder, svarende til 7,1 mia . kr . 1) De i forvejen magtfulde kædeaktører er samtidig i fuld gang med at konsolidere sig yderligere . Bl .a . er et samarbejde mellem kæderne Smag & Behag og Danbo under opbygning, og Idémøbel-kædens ejerstruktur er forandret . Udviklingen går således i retning af få store og kapitalstærke kæder ligesom i Tyskland, hvor hele markedet stort set kontrolleres af fem aktører . Kædernes motiver går på stordrift med henblik på at indkøbe til meget gunstige priser . Denne udvikling besværliggør møbelindustriens adgang til kunderne og kan i sidste instans betyde, at producenterne fratages følingen med og kontrollen over afsætnings- og distributionskanalerne . Det er således forhandlerne og kæderne, der kender markedet og kundernes ønsker, og det er derfor ofte ad denne vej producenterne får at vide, hvad der skal produceres . Værdikædens reaktionsmønster er så at sige blevet vendt om: I stedet for, at producenterne ændrer produktionen på eget initiativ, er det nu kæderne og forbrugerne, som via efterspørgsel efter ændrede produkter sætter dagsordenen for produktionen . Dermed får kæderne stor indflydelse på møbelvirksomhedernes produktudvikling og produktion og kan presse dem på pris og logistik . I nogle tilfælde er det sådan, at detailkæden har rettigheden til tegningerne, og derfor får møbelvirksomheden karakter af et produktionssted, som blot stiller sit produktionsapparat til rådighed . Møbelvirksomheder, som på denne måde i høj grad er afhængige af få eller blot én kunde, er meget sårbare over for ændringer . Møbelproducenterne står således over for meget store og økonomisk stærke samhandelspartnere på forhandlersiden, som tvinger producenterne til at vælge, om de på rentabel vis kan hamle op med disse storkædestrukturer eller må finde andre afsætningskanaler for deres produkter . Mulighederne her er mange og varierer fra netsalg over franchise til etablering af egne butikker, men fælles for alle er, at de kræver ressourcer og kapital . En anden side af de store kæders indflydelse 13
Page 1: Mod alle odds En analyse af de stru
Page 4 and 5: Indledning og resumé I 2003 udarbe
Page 6 and 7: 1. Fakta om træ- og møbelindustri
Page 8 and 9: duktiviteten udviklet sig kraftigt
Page 10 and 11: Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006,
Page 14 and 15: er, at de typisk foretrækker at ha
Page 16 and 17: Nedgangen vil gå hårdest ud over
Page 18 and 19: ket outsourcing i de kommende år,
Page 20 and 21: meget tunge og pladskrævende . Tra
Page 22 and 23: 3. Erfaringer fra danske virksomhed
Page 24 and 25: heden for at tilpasse det endelige
Page 26 and 27: ede mål at have kontrol over forsy
Page 28 and 29: sere på virksomhedens produktion o
Page 30 and 31: når råvarer og halvfabrikata leve
Page 32 and 33: egionale små og mellemstore virkso
Page 34 and 35: Hvorfor kompetenceudvikling? Træ-
Page 36 and 37: kortlagt . I alt 45 respondenter de
Page 38 and 39: Bilag 1. Interviewpersoner Virksomh
Page 40 and 41: den udgjorde 48 mill . kr . Virksom
Page 42 and 43: nen på de danske fabrikker er mest
Page 44 and 45: til især Tyskland, Schweiz, Hollan
Page 46 and 47: Noter 1) Ifølge “Kæder i dansk
Page 48: Udarbejdet af: Sidste Buch, økonom

Imod alle odds - BAT-Kartellet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?