Imod alle odds - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

duktiviteten udviklet sig kraftigt i de forløbne 10 år . Danmark havde i 2005 den højeste produktivitet i møbelindustrien i forhold til en række af de lande, som vi plejer at sammenligne os med . I forhold til 1996 er produktiviteten steget fra 35 .100 pr . beskæftiget til 55 .400, hvilket svarer til en stigning på knap 58% (ej korrigeret for inflation) . Det er det største spring blandt de udvalgte lande . Figur 1.3. Fremstilling af møbler. Arbejdskraftproduktivitet 1996 og 2005 for udvalgte lande Note: 2005-tallet for Norge er fra 2004. Kilde: Eurostat. Figur 1.4. Fremstilling af træ og træprodukter eksklusiv møbler o. lign.* Arbejdskraftproduktivitet 1996 og 2005 for udvalgte lande. * o. lign. dækker over artikler fremstillet af strå og flet. Note: 2005-tallet for Norge er fra 2004. Kilde: Eurostat. I træindustrien ligger Danmark også i en førerposition mht . produktivitet . I 1996 var produktiviteten for Danmarks vedkommende 33 .500 € pr . beskæftiget, mens den var 51 .700 € i 2005, hvilket svarer til en stigning på godt 54% (ej korrigeret for inflation) . Kun Belgien og Storbritannien har haft større vækst i produktiviteten end Danmark blandt de udvalgte lande . 8 Én af årsagerne til den positive udvikling i træindustrien skal findes i, at produktionen i træindustrien er afhængig af byggeaktiviteten, som har boomet de senere år . Samtidig er det mere populært end nogensinde før at bygge nye huse i træ . Således viser en undersøgelse fra TOP, Træbranchens Oplysningsråd, at der er sket en eksplosiv stigning på dette marked (se tabel 1 .3) . 24,4% af alle nyopførte parcelhuse blev i 2003 opført i træ, hvilket er en markant stigning i forhold til 1998, hvor træhusenes markedsandel kun var 4,5% . TOP har ikke siden lavet tilsvarende undersøgelser, men vurderer dog, at træhusenes markedsandel er faldet de senere år og i dag er tæt på 15% . Faldet skal dog ses i lyset af, at der generelt er opført langt flere huse fra 2003 og til i dag . TOP vurderer således, at det kun er andelen, og ikke antallet, af nyopførte træhuse, der er faldet . Tabel 1.3. Antal nyopførte træhuse År Parcelhuse i træ Opførte parcelhuse Træhuses markedsandel 1998 310 6.912 4,5 % 1999 402 6.599 6,1 % 2000 383 5.336 7,2 % 2001 673 5.141 13,1 % 2002 900 4.819 18,7 % 2003 1.173 4.800 24,4 % Kilde: Træbranchens Oplysningsråd 2007 Af tabel 1 .4 ses træindustriens afkastningsgrad i 2005 fordelt på brancher . Afkastningsgraden er et mål for virksomhedens rentabilitet, dvs . det samlede afkast . Af tabellen ses det, at køkkenelementfabrikkerne har den højeste afkastningsgrad og savværker og trævarefabrikker har den laveste . Man skal dog være opmærksom på, at enkelte store virksomheder med høj hhv . lav afkastningsgrad trækker meget op hhv . ned .
Tabel 1.4. Afkastningsgrader i træindustrien fordelt på brancher Branche Afkastningsgrad 2005 (median*) Antal virksomheder Savværker 2,9 60 Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv. 3,8 25 Døre, vinduer, porte m.m., fremstilling 8,6 133 Trævarefabrikker 3,0 30 Køkkenelementfabrikker 20,1 20 Bygningselementer og -artikler, fremstilling 11,5 56 Træemballagefabrikker 5,0 43 I alt 6,4 367 Kilde: Dun & Bradstreet og BAT’s egne beregninger Note: Afkastningsgraden defineres som: (Resultat af primær drift/Omsætning)x100% *) Medianen er det punkt hvor halvdelen af virksomhederne ligger under eller på medianen, og hvor den anden halvdel ligger over. Af tabel 1 .5 ses møbelindustriens afkastningsgrad i 2005 fordelt på brancher . Af tabellen ses det, at køkkeninventar m .m . har den højeste afkastningsgrad og møbelpolstrervirksomheder har den laveste . 1.3. Eksport I 2006 udgjorde træ- og møbelindustriens eksport 21,4 mia . kr ., hvilket svarer til 6,9% af det samlede momspligtige industrisalg til udlandet og knap 2,6% af Danmarks samlede momspligtige eksport . I figur 1 .5 ses udviklingen i træ- og møbeleksporten fra 1993 til 2006 angivet i faste priser . Træeksporten har ligget meget stabilt og svinget mellem 4,3 og 5,5 mia . kr . gennem perioden, mens møbeleksporten steg fra 15,5 mia . kr . i 1999 til 16,9 mia . kr . i 2000 . Siden da er møbeleksporten faldet jævnt og udgjorde i 2005 15,9 mia . kr . I 2006 vendte billedet dog, og eksporten steg til 16,1 mia . kr . . Dette kan dog ikke ændre ved det generelle billede, som viser, at møbeleksporten har stået i stampe gennem længere tid . Ifølge Foreningen Dansk Møbelindustri har der, hvis man ser bort fra Norge, været stilstand eller regulær tilbagegang på stort set alle dansk møbelindustris hovedeksportmarkeder . Der er kun fremgang at spore på nye markeder – og disse er fortsat så små, at de ikke her og nu eller på kort sigt kunne kompensere for stilstanden . På møbelområdet er de vigtigste eksportmar- Tabel 1.5. Afkastningsgrader i møbelindustrien fordelt på brancher Branche 9 Afkastningsgrad 2005 (median*) Antal virksomheder Stole, møbelpolstrere, fremstilling 4,4 53 Møbelpolstrervirksomhed 3,6 49 Kontor- og butiksmøbler, fremstilling 5,6 80 Køkkeninventar m.m., fremstilling 13,2 35 Metalmøbelfabrikker 6,4 14 Møbelfabrikker, andre 4,1 256 Møbelindustri m.m., lakerier, afsyring 8,2 11 I alt 4,9 498 Kilde: Dun & Bradstreet og BAT’s egne beregninger Note: Afkastningsgraden defineres som: (Resultat af primær drift/Omsætning)x100% *) Medianen er det punkt hvor halvdelen af virksomhederne ligger under eller på medianen, og hvor den anden halvdel ligger over. Figur 1.5. Møbel- og træeksporten fra 1993-2006 (2006-priser) Note: Tallene for træeksporten indeholder også tal for eksport af korkvarer. Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (SITC2R3Y) og egne beregninger. keder Tyskland, som i 2006 aftog 22% af eksporten, Norge (13%), England (12%), Sverige (10%), Frankrig (7%) og USA (6%) . Det er især de større virksomheder, der trækker eksporten . Med dollarens og pundets fald i forhold til den danske krone, er disse markeder nu yderligere svækket for de danske eksportører . Problemerne med de såkaldte “subprime” lån på det amerikanske boligmarked og de chokbølger, som det sender igennem det internationale finansielle system, er heller ikke den mest gunstige udvikling for dansk møbeleksport .
Page 1: Mod alle odds En analyse af de stru
Page 4 and 5: Indledning og resumé I 2003 udarbe
Page 6 and 7: 1. Fakta om træ- og møbelindustri
Page 10 and 11: Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006,
Page 12 and 13: er høje, uanset om der produceres
Page 14 and 15: er, at de typisk foretrækker at ha
Page 16 and 17: Nedgangen vil gå hårdest ud over
Page 18 and 19: ket outsourcing i de kommende år,
Page 20 and 21: meget tunge og pladskrævende . Tra
Page 22 and 23: 3. Erfaringer fra danske virksomhed
Page 24 and 25: heden for at tilpasse det endelige
Page 26 and 27: ede mål at have kontrol over forsy
Page 28 and 29: sere på virksomhedens produktion o
Page 30 and 31: når råvarer og halvfabrikata leve
Page 32 and 33: egionale små og mellemstore virkso
Page 34 and 35: Hvorfor kompetenceudvikling? Træ-
Page 36 and 37: kortlagt . I alt 45 respondenter de
Page 38 and 39: Bilag 1. Interviewpersoner Virksomh
Page 40 and 41: den udgjorde 48 mill . kr . Virksom
Page 42 and 43: nen på de danske fabrikker er mest
Page 44 and 45: til især Tyskland, Schweiz, Hollan
Page 46 and 47: Noter 1) Ifølge “Kæder i dansk
Page 48: Udarbejdet af: Sidste Buch, økonom

Imod alle odds - BAT-Kartellet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?