Imod alle odds - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

er, at de typisk foretrækker at handle med leverandører, som er i stand til at levere stabilt i store mængder . IKEA er det bedste eksempel på denne udvikling . IKEA har brug for meget store varepartier, og entrerer som hovedregel kun med leverandører, som er sikre rent kapital- og leveringsmæssigt . For at matche disse krav er møbelvirksomhederne nødt til at være store, hvilket ind i mellem har ført til fusioner af møbelvirksomheder . På den måde får detailmarkedsudviklingen stor indflydelse på virksomhedsstrukturen . 1.6.2. Kopiproblemer En væsentlig udfordring for møbelbranchen i disse år er håndtering af den omsiggribende piratkopiering . Problemerne er så omfattende, at de er næsten umulige at dæmme op for, og bekæmpelsen lægger beslag på uforholdsmæssig mange ressourcer . Med hensyn til at opstille modforholdsregler kan lovgiverne slet ikke følge med . Risikoen er, at omfanget og hyppigheden bliver så ukontrollabel, at danske møbelklassikere efterhånden vil opfattes som hvermandseje og ikke længere vil kunne beskyttes . Ingen andre lande i EU er så hårdt ramt af plagiering som Danmark, fordi porteføljen af møbler med designmæssigt indhold i forhold til den samlede møbelproduktion er betydelig . De øvrige EU-landes bestand af møbelprodukter med beskyttelsesmulig egenart er langt mere beskeden . Den danske stat og de danske myndigheder opfordres hermed til at lave et egentligt “kopipoliti”, der skal tage sig af disse sager og hjælpe danske producenter i deres kamp mod kopister . BAT vil i den forbindelse gerne kvittere for økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens lancering af en række initiativer, der skal tage kampen op mod piratkopiering . BAT støtter alle de foreslåede initiativer, herunder stigningen i strafferammen fra 1 år til 6 års fængsel . Initiativerne bygger på en rapport 2) fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som blev nedsat i januar 2007 og som havde til formål at afklare, hvordan indsatsen mod piratkopiering kan styrkes . 1.7. Opsamling I dette kapitel tegnes der et billede af to brancher, som på trods af faldende beskæftigelse gennem en årrække har haft forholdsvis stabile omsætnings- og eksporttal godt hjulpet af en kraftig produktivitetsudvikling i begge brancher . Samtidig står begge brancher over for en række udfordringer . Træbranchen har de sidste par år haft vind i sejlene som følge af byggeboomet, der bl .a . har 14 øget efterspørgslen efter træhuse og træ til tagkonstruktioner i murstenshuse . Samtidig er tysk økonomi lige så stille på vej op, og Polen og Baltikum oplever fremgang på de indenlandske markeder . Det betyder, at konkurrencen på eksportmarkederne er blevet mindre med forbedret omsætning til følge . I den anden retning trækker, at en kraftig stigende efterspørgsel efter træ har påvirket råvareprisen negativt . I møbelindustrien er konjunkturerne generelt gode, dog med en vis malurt i bægeret . Der har i det nye årtusinde været en kraftig udvikling i produktiviteten, men der gemmer sig store variationer bag de pæne tal . Underbrancherne udvikler sig således meget forskelligt, og den igangværende strukturrationalisering ventes også i fremtiden at betyde fusion eller konkurs for en række virksomheder . Desuden står møbelproducenterne over for et stærkt forhandlerled, som løbende konsoliderer sig med henblik på at opnå gunstige priser . Samtidig går mange udenlandske konkurrenter ikke af vejen for at kopiere de dansk designede originaler . Faldende dollar og pund kombineret med finanskrisen over “subprime” lån på det amerikanske boligmarked fremmer heller ikke de danske møbelproducenters eksportmuligheder . Begge brancher udfordres i høj grad på prisen i disse år, både i kraft af markant stigende råvarepriser, men også på konkurrencesiden, hvor danske virksomheder i højere grad end tidligere er udsat for konkurrence fra prisbillige, udenlandske virksomheder . Overordnet set har udviklingen medført et kraftigt fald i antal medarbejdere i begge brancher, der er langt færre træ- og møbelvirksomheder i dag end for 5-6 år siden, og beskæftigelse og produktion koncentreres i højere grad på de store virksomheder . Desuden er der i møbelindustrien sket en opbremsning i eksporten . Fremtiden lover udfordringer af samme kaliber: Voldsomt stigende energipriser og råvarepriser og et stigende renteniveau . Desuden er ejendomsmarkedet stagneret og mange friværdier er ved at være brugt op, hvilket vil lægge en dæmper på byggeriet og privatforbruget . Der er brug for årvågenhed og en konstant finger på pulsen fra virksomhedernes side for at overleve på fremtidens marked . Virksomhederne har en række muligheder for at sikre lønsomhed . Én af de mest omdiskuterede er, om løsningen er at etablere sig i lande, hvor prisen på arbejdskraft er billigere end i Danmark . En række virksomheder har allerede gjort det, og spørgsmålet er, om der er udsigt til, at hele den danske træ- og møbelindustri med tiden vil flytte ud af landet . Dette undersøges i kapitel 2 .
2. Globaliseringens konsekvenser for træ- og møbelindustrien Der har gennem mange år med mere eller mindre styrke været fokus på træ- og møbelindustriens tendens til udflytning af opgaver og produktion til udlandet . Særligt møbelindustrien har været udråbt som den næste branche efter tekstilindustrien, som står over for at flytte al produktion udenlands og kun efterlade markedsførings- og udviklingsaktiviteter i Danmark . I et sådant scenarium er der lagt op til, at selve møbelhåndværket vil forsvinde ud af landet . Virkeligheden har dog hidtil ikke dokumenteret, at spådommene holder stik . I det hele taget er der ingen der ved, om udflytning af arbejdspladser er et tiltagende fænomen . Området er simpelthen ikke statistikbelagt, og samtidig betyder etablering af jobs i udlandet fra en dansk virksomhed ikke nødvendigvis tab af tilsvarende jobs i Danmark . En række undersøgelser har dog vist, at særligt fremstillingsvirksomheder har øget udflytningsgraden de senere år . Langt de fleste undersøgelser analyserer fremstillingssektoren under ét, og det er kun i få tilfælde muligt at finde tal, som specifikt vedrører træ- og møbelindustrien . Resultaterne kan dog give strømpile, som giver en indikation af status for udflytningen også i træ- og møbelbranchen . Der er forskellige grunde til at placere produktion i et andet land . Lavere omkostninger er ofte et centralt motiv, men det kan også dreje sig om, at man vil være tæt på sit marked . Det er måske derfor bedst at producere i det land, hvor man vil sælge sine produkter . Mangel på arbejdskraft i hjemlandet kan også være en faktor, der spiller ind, når beslutningen om outsourcing træffes . I dette kapitel analyseres en række af disse undersøgelser med henblik på at gøre status for udflytningens omfang og konsekvenserne for træ- og møbelindustrien . 2.1. Globale muligheder og vækst Dansk Industri offentliggjorde i juni 2004 en undersøgelse 3), som viste, at outsourcing 4) er udbredt på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser . 68% af de adspurgte industrivirksomheder havde outsourcet inden for de seneste tre år . Der var ikke store forskelle på andelen af outsourcing inden for de forskellige brancher, men inden for emballageindustrien og træindustrien lå andelen over gennemsnittet . Danske underleverandører nyder i høj grad godt af outsourcingen, idet 40% af outsourcingen gik til andre danske virksomheder . Outsourcing til lavtlønslande - i dette tilfælde de nye EU-lande og Kina - fulgte dog tæt trop som de to største outsourcing-regioner for danske virksomheder . Undersøgelsen peger på, at outsourcing til udlandet vil overhale outsourcing til andre danske virksomheder i fremtiden, idet 72% af virksomhederne pegede på, at man havde planer om at udflytte opgaver til lavtlønslande i løbet af de kommende tre år . Omfanget af outsourcing udgjorde oftest mindre end 10% af virksomhedens aktiviteter, og undersøgelsen viste, at det typisk er løntung og ikke-automatisérbar produktion frem for opgaver som logistik, indkøb, administration, forskning og udvikling, der outsources . Under 10% af virksomhederne havde outsourcet mere end 40% af deres produktion . En anden måde at outsource produktion på er at etablere sig med egen virksomhed i lavtlønslande (over 10% ejerskab) . Dette havde 15% af virksomhederne i undersøgelsen valgt at gøre inden for de seneste tre år . Over halvdelen af virksomhederne forventede ikke et fald i produktionen i Danmark som følge af outsourcingen . Tværtimod forventede 35% en stigning . Outsourcing afføder således ofte etablering af ny produktion i Danmark, og samlet set fører udflytning af arbejdsopgaver til lavtlønslande ifølge undersøgelsen ikke til et stort jobtab . Den tilbageblevne opgaveportefølje vil dog ligge inden for f .eks . forskning, design og udvikling og dermed kræve en ændret uddannelsesprofil af medarbejderne . Undersøgelsen konkluderer således, at arbejdskraften må indstille sig på at uddanne sig for at matche fremtidens efterspørgsel . 2.2. Stort behov for efteruddannelse og dokumentation for kompetencer Resultatet af DI’s undersøgelse støttes af konklusionerne fra en undersøgelse foretaget af Rambøll Management 5) i september 2004 . Undersøgelsen viser, at 375 .000 danskere sidder i et truet job, og at særligt de dårligst uddannede inden for industrien er udsatte . Det gælder specielt i træ- og papirindustrien, hvor ca . 50 .000 ansattes job er truet, og møbel- samt jern- og metalindustrien, hvor 170 .000 ansatte sidder usikkert i sadlen . 15
Page 1: Mod alle odds En analyse af de stru
Page 4 and 5: Indledning og resumé I 2003 udarbe
Page 6 and 7: 1. Fakta om træ- og møbelindustri
Page 8 and 9: duktiviteten udviklet sig kraftigt
Page 10 and 11: Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006,
Page 12 and 13: er høje, uanset om der produceres
Page 16 and 17: Nedgangen vil gå hårdest ud over
Page 18 and 19: ket outsourcing i de kommende år,
Page 20 and 21: meget tunge og pladskrævende . Tra
Page 22 and 23: 3. Erfaringer fra danske virksomhed
Page 24 and 25: heden for at tilpasse det endelige
Page 26 and 27: ede mål at have kontrol over forsy
Page 28 and 29: sere på virksomhedens produktion o
Page 30 and 31: når råvarer og halvfabrikata leve
Page 32 and 33: egionale små og mellemstore virkso
Page 34 and 35: Hvorfor kompetenceudvikling? Træ-
Page 36 and 37: kortlagt . I alt 45 respondenter de
Page 38 and 39: Bilag 1. Interviewpersoner Virksomh
Page 40 and 41: den udgjorde 48 mill . kr . Virksom
Page 42 and 43: nen på de danske fabrikker er mest
Page 44 and 45: til især Tyskland, Schweiz, Hollan
Page 46 and 47: Noter 1) Ifølge “Kæder i dansk
Page 48: Udarbejdet af: Sidste Buch, økonom

Imod alle odds - BAT-Kartellet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?