Imod alle odds - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

Nedgangen vil gå hårdest ud over den dårligst uddannede, ufaglærte arbejdskraft, som er fanget i et pres fra den teknologiske udvikling og den forstærkede internationale konkurrence . Udviklingen understreges af tallene i tabel 2 .1, hvor det fremgår, at andelen af ufaglært arbejdskraft er faldet langt mere end andelen af faglært arbejdskraft i de to brancher i perioden fra 1998 til 2002 . Tabel 2.1. Andel og vækst af ufaglærte og faglærte inden for træ- og møbelindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Møbel- og anden industri Andel i 2002 Vækst 1998-2002 16 Andel i 2002 Vækst 1998-2002 Lavt uddannet operatør og industriorienteret arbejde 17,0% -22,7% 22,5% -22,5% Håndværkspræget arbejde med faglig uddannelse 31,1% -9,8% 34,3% -3,4% Alle lønmodtagere i branchen -13,7% -13,3% Kilde: A4 Fremtidens arbejdsmarked, Rambøll Management. I træ- og møbelbranchen er ca . 70% af den timelønnede arbejdskraft ufaglært 6), hvilket understreger nødvendigheden af i fremtiden at satse på efteruddannelse, suppleret med, at ufaglærte kan få merit og dermed dokumentation for de kompetencer, de opbygger på arbejdsmarkedet . 2.3. Globalisering giver Danmark en velstandsgevinst Også AErådet peger på, at der igennem 1990’erne er sket en fortrængning af ufaglærte jobs til fordel for jobs, som kræver en højere uddannelse 7) . Den samlede beskæftigelsesfremgang dækker således over et fald i beskæftigelsen for personer uden erhvervsuddannelse, mens personer med en erhvervs- eller videregående uddannelse har haft stigende beskæftigelse . AE forudser, at som følge af et stadigt stigende uddannelsesniveau i udviklingslandene vil denne udvikling fortsætte, og de udflytningstruede jobs vil flytte stadigt højere op i jobhierarkiet, fra fabriksgulvet og ind på kontorgangene . Som det ser ud i dag kommer beskæftigelsesfremgangen de erhvervs- og højere uddannede til gode, fordi outsourcing ofte medfører øget aktivitet i de hjemlige virksomheder på grund af forbedret konkurrenceevne . Man mister jobs på de aktiviteter, som udflyttes, til gengæld skabes der nye jobs i Danmark til at håndtere den øgede produktion og omsætning . Det vil sige, at ikke alle vinder på globaliseringen, og AE anbefaler derfor en massiv satsning på efteruddannelse og opkvalificering, særligt for ufaglærte og kortuddannede . AE peger på en række nøgletal, som kan give et indtryk af udflytningsniveauet: • Udviklingen i eksport og import af produktionsvarer har stort set haft en parallelt stigende udvikling de seneste 35 år . I 2006 udgjorde eksporten ca . 53% af BNP, mens importen var på omkring 50% . Import flytter dansk produktion og arbejdspladser til udlandet, og dansk eksport bidrager til vækst og beskæftigelse herhjemme . • Også over for de “nye” lande i Europa er handelsbalancen uændret, idet eksporten er steget lige så meget som importen . Billedet ser dog anderledes ud i forhold til Kina, hvor importen siden slutningen af 1990’erne er steget kraftigt uden at eksporten har kunnet følge med . • De direkte investeringer ud og ind af Danmark har stort set været parallelle siden starten af 1990’erne, hvilket vil sige, at der netto ikke har været et tab af danske arbejdspladser som følge af direkte investeringer over landegrænserne . • I perioden 2001-2005 gik 90% af de danske investeringer i udlandet til andre europæiske lande og af disse gik omkring 10% til Centralog Østeuropa, mens Kina kun modtog en lille andel af de danske investeringer . Investeringerne i Øst- og Centraleuropa er reduceret kraftigt de senere år og var sågar negative i 2005 . Investeringerne i Kina har dog taget fart i 2005, hvor de steg fra knap 103 mio . kr . i 2004 til 1,1 mia . kr . svarende til en stigning på 968%! Tendensen til øgede investeringer i Kina ser ud til at forsætte, selvom de langt fra har nået topniveauet for de danske investeringer i Central- og Østeuropa, som lå på knap 5 mia . omkring årtusindskiftet . AE refererer til to undersøgelser fra henholdsvis Tænketanken “Fremtidens vækst” 8) og Økonomi- og Erhvervsministeriet 9), som begge giver fingerpeg i retning af, at udflytningen af danske arbejdspladser stadig er forholdsvis lille . Alt i alt konkluderer AE, at der ikke er noget, som tyder på, at vi er vidne til en eksplosiv udvikling i udflytning af danske arbejdspladser i årene fremover . AE konkluderer desuden, at globalisering kan give Danmark en overordnet velstandsgevinst, fordi danske forbrugere opnår fordele ved billigere varer, og danske virksomheder har lettere adgang til eksportmarkederne .
2.4. Udflytning giver nye danske job At udflytning af opgaver og arbejdspladser kan gavne den danske beskæftigelse bekræftes af en undersøgelse udarbejdet af Muusmann Research & Consulting i april 2005 10) . Undersøgelsen viser, at udflytning overordnet set skaber danske jobs hos de virksomheder, som flytter dele af produktionen til udlandet . Beskæftigelsen inden for industrien er generelt i tilbagegang . Men undersøgelsen viser, at der samlet set er en positiv beskæftigelsesudvikling på de industrivirksomheder, som outsourcer . Der bliver flere jobs til håndtering af komplekse arbejdsfunktioner i forbindelse med den øgede aktivitet som følge af en forbedret konkurrenceevne . Det vil f .eks . sige projektledelse, IT-opgaver, logistikopgaver, marketingsopgaver, forskning og udvikling . Jobprofilen ændres således til flere veluddannede og færre kortuddannede, men der bliver ikke nødvendigvis færre medarbejdere samlet set . Undersøgelsen viser desuden, at outsourcing endnu er i sin vorden . Blot 158 ud af 1 .017 virksomheder med mindst 20 ansatte havde outsourcet opgaver inden for de sidste to år . Potentialet for yderligere outsourcing er set i dette lys betydeligt . 2.5. Outsourcing-trenden vokser I en analyse fra Syddansk Universitet fra 2005 11) konkluderes det, at 27,3% af fremstillingsvirksomhederne med mellem 20 og 199 ansatte har outsourcet dele af deres produktion inden for de sidste 3 år, og at 75% i mindre omfang forventer at outsource inden for de kommende 3 år . På den baggrund konkluderer analysen, at outsourcing er hyppigt forekommende og i stigning . Mere end 30% af virksomhederne har valgt at outsource til danske underleverandører . Mange faktorer taler for at bibeholde underleverandører i umiddelbar geografisk nærhed . Særligt inden for møbelindustrien, hvor produkterne ofte er tunge og uhåndterbare . De øvrige mål for outsourcing er de nye EU-lande og Asien, fordelt med ca . 1/3 til hver . Analysen viser, at brugen af outsourcing ikke koster danske arbejdspladser, idet de fleste virksomheder oplever et uændret antal medarbejdere efter udflytning . Funktionærer oplever en lille stigning i antal arbejdspladser, mens outsourcing i enkelte tilfælde har negative konsekvenser for specielt de ufaglærte . Dog fremhæver flere virksomheder i analysen, at danske ufaglærte ikke er så ufaglærte endda . De er dygtige til utrolig mange ting, så selvom dele af produktionen outsources, har de ufaglærte så mange kompetencer, at der fortsat kan være brug for dem . 2.6. Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv I januar 2006 udgav Danmarks Statistik en publikation, som bl .a . belyser danske firmaers outsourcing til lavtlønslande 12) . Ifølge undersøgelsen har 10,4% af virksomhederne med mindst 20 ansatte outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande i perioden 2001-2004 (43% til Østeuropa og Baltikum og 42% til Fjernøsten) . Inden for industrien er omfanget større, idet hvert fjerde firma med mindst 20 ansatte har outsourcet . Tabel 2 .2 viser branchefordelingen af outsourcingen, og som det ses har kun 7% af virksomhederne inden for træ-, papir- og grafisk industri outsourcet . Tabel 2.2. Andelen af firmaer med mindst 20 ansatte inden for forskellige brancher, som har outsourcet til lavtlønslande i perioden 2001-2004 17 Procent Tekstil- og læderindustri 55 Møbelindustri og anden 41 Jern og metalindustri 30 Forskning og udvikling 23 It-service 18 Engroshandel 16 Kemisk- og plastindustri 14 Detailhandel m.m. 10 Rådgivning 8 Føde- og drikkevarer m.m. 7 Træ-, papir- og grafisk industri 7 Transport, post og tele 5 Udlejning m.m. 2 Hoteller og restauranter 1 Autohandel og service m.m. 1 Bygge og anlæg 0 Kilde: Danmarks Statistik “Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv” side 34. Møbelindustrien ligger på 2 . pladsen efter tekstil- og læderindustri med 41% af virksomhederne . Dette skal holdes op imod, at kun 1,8% af virksomhederne havde outsourcet mindst 40% af deres produktion, hvilket siger noget om, at mængden af outsourcet produktion stadig ligger på et lavt niveau . Ifølge Danmarks Statistik forventes en forstær-
Page 1: Mod alle odds En analyse af de stru
Page 4 and 5: Indledning og resumé I 2003 udarbe
Page 6 and 7: 1. Fakta om træ- og møbelindustri
Page 8 and 9: duktiviteten udviklet sig kraftigt
Page 10 and 11: Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006,
Page 12 and 13: er høje, uanset om der produceres
Page 14 and 15: er, at de typisk foretrækker at ha
Page 18 and 19: ket outsourcing i de kommende år,
Page 20 and 21: meget tunge og pladskrævende . Tra
Page 22 and 23: 3. Erfaringer fra danske virksomhed
Page 24 and 25: heden for at tilpasse det endelige
Page 26 and 27: ede mål at have kontrol over forsy
Page 28 and 29: sere på virksomhedens produktion o
Page 30 and 31: når råvarer og halvfabrikata leve
Page 32 and 33: egionale små og mellemstore virkso
Page 34 and 35: Hvorfor kompetenceudvikling? Træ-
Page 36 and 37: kortlagt . I alt 45 respondenter de
Page 38 and 39: Bilag 1. Interviewpersoner Virksomh
Page 40 and 41: den udgjorde 48 mill . kr . Virksom
Page 42 and 43: nen på de danske fabrikker er mest
Page 44 and 45: til især Tyskland, Schweiz, Hollan
Page 46 and 47: Noter 1) Ifølge “Kæder i dansk
Page 48: Udarbejdet af: Sidste Buch, økonom

Imod alle odds - BAT-Kartellet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?