Imod alle odds - BAT-Kartellet

More documents

Recommendations

Info

ket outsourcing i de kommende år, idet knap 28% af virksomhederne forventer at outsource opgaver i 2007, og 7,5% forventer at outsource mindst 40% af produktionen . 2.7. Krav til fremtidens industriarbejdskraft I en undersøgelse udarbejdet af COWI 13) fra maj 2006 bliver der gået i dybden med kravene til fremtidens arbejdskraft inden for industrien set i lyset af globaliseringen . Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, på linje med flere af de førnævnte undersøgelser, at globaliseringen betyder færre beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte og kortuddannede medarbejdere inden for industrien . Tankevækkende nok viser resultaterne også, at virksomhederne som udgangspunkt ikke tager hensyn til, om medarbejderne er faglærte eller ufaglærte . Derimod lægges der vægt på, at medarbejderne besidder en lang række personlige og almene kvalifikationer i kombination med faglige kvalifikationer . I praksis viser det sig dog, at det oftere er medarbejdere med en faglig uddannelse frem for ufaglærte, der lever op til virksomhedernes kompetencebehov . En række jobfunktioner vurderes at være i fremgang inden for industrien i de kommende år: IT-funktion: Øget brug af IT gør løbende vedligehold og support til en nøglefunktion . Logistikansvarlige til at sørge for leverancer til tiden og et optimalt internt flow . Betjening og vedligehold af robotter: Større automatisering kræver medarbejdere med disse kompetencer . Salgs- og marketingsmedarbejdere, særligt med international kompetence . Produktionsteknikere til at kunne omsætte kundebehov til produktion med færrest mulige omkostninger . Industrielle designere til udformning af produkterne på en måde, så produktionsprocessen forløber med færrest mulige ressourcer . Udviklingsmedarbejdere: Løbende produktudvikling er afgørende for fremtidens industrivirksomheder . I undersøgelsen gives en karakteristik af fremtidens efterspurgte medarbejdere . Som det 18 fremgår lægger de adspurgte i høj grad vægt på personlige kvalifikationer: • Medarbejdere, som tager på arbejde for at lære og har interesse for sit job • Timelønnede medarbejdere, som har interesse for ny produktionsteknologi • Medarbejdere, som er dygtige til personlig kommunikation • Medarbejdere med høj kvalitetsbevidsthed • Medarbejdere med en positiv indstilling til forandring og som er fleksible og mobile • Medarbejdere med et positivt menneskesyn og som er orienteret mod samarbejde • Medarbejdere med forståelse for kundebehov og vigtigheden af salg og markedsføring, også blandt de timelønnede • Medarbejdere, som er kreative, idérige, nysgerrige og har øje for smarte løsninger • Unge ufaglærte, som har lyst til senere at tage en faglig uddannelse • Medarbejdere, som kan arbejde selvstændigt og på et højt niveau • Medarbejdere, som kan fungere som problemløsere • Medarbejdere med gode kommunikationsevner både mundtligt, skriftligt og på engelsk • Medarbejdere, som kan planlægge egen tid og arbejdsprocesser I undersøgelsen nævnes også en række jobfunktioner i tilbagegang . Nogle har særlig betydning for træ- og møbelindustrien: Pakkemedarbejdere: På virksomheder, hvor der produceres store emner, som f .eks . møbler, døre, vinduer m .v ., er der hidtil anvendt mange ressourcer på at emb<strong>alle</strong>re og forsende færdige produkter manuelt . Disse funktioner ventes i stigende omfang at blive overtaget af robotteknologi . Lagermedarbejdere: Større produktionsvirksomheder indfører automatisk lagerhåndtering (f .eks . robotstyrede trucks) på deres råvare- og færdigvarelagre . Samtidig søges behovet for lagerkapacitet fortsat minimeret, fordi der er bundet store værdier i varer, som ligger på lager . Derfor vil behovet for medarbejdere til lagerfunktioner blive mindre . Servicemedarbejdere: Funktioner til vedligehold af mere perifere faciliteter som bygninger og udearealer vil blive sparet bort eller outsourcet .
Lakering og overfladebehandling: Vil i stigende grad blive varetaget af robotteknologi eller outsourcet . Ufaglærte operatørfunktioner: F .eks . manuel håndtering af træ eller metal i forbindelse med maskinel bearbejdning vil i stigende grad blive varetaget af robotter . Intern manuel logistik: F .eks . flytning og ophængning af emner til lakering eller polering vil typisk blive automatiseret . Rutinepræget metalarbejde som drejning og fræsning vil blive automatiseret eller løst i lavtlønslande . Medarbejdere med følgende egenskaber vil i mindre omfang bliver efterspurgt fremover: • Manglende lyst til ny viden som f .eks . “teknologiforskrækkede” • Manglende omstillingsparathed: Medarbejdere, som søger tryghed i vante funktioner • Manglende engagement i virksomheden og deres kolleger, “brokrøve” • Manglende engagement i efteruddannelse og ny viden generelt • Den “ufleksible” medarbejder, som kun kan og vil håndtere én arbejdsproces ad gangen • Manglende fleksibilitet med hensyn til arbejdstid (f .eks . ved spidsbelastninger) 2.8. Træ- og møbelbranchen udpeget som taberbranche Den internationale investeringsbank Goldman Sachs præsenterede i efteråret 2006 en analyse 14), som peger på, at særligt brancher med en høj grad af ufaglært arbejdskraft er udsat for hårdere konkurrence end brancher, der er præget af et højt uddannelsesniveau og tung forskningsaktivitet . Konkurrencen kommer især fra de såkaldte BRIK-lande, vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien og Kina . Møbel, træ og skovbrug udpeges <strong>alle</strong> som udsatte såkaldte “taberbrancher”, der forventes at blive kastet ud i svidende konkurrence og tumultagtige omstruktureringer i de kommende år . Analysen suppleres af DI’s globaliseringsredegørelse for 2006, som peger på stor kvalitetsspredning i industribranchernes eksport . Mens nogle brancher har baseret en stor del af eksporten på specialiserede upmarket-produkter 15), har andre brancher baseret størstedelen af eksporten på middle- og downmarket-produkter, som er i direkte priskonkurrence med resten af verden . Som et gennemsnit for perioden 1996-2004 har træ- og møbelindustrien ifølge redegørelsen en overvægt af middle- og downmarketprodukter på ca . 70% . Med mindre træ- og møbelvirksomhederne bliver bedre til at specialisere sig, risikerer branchen således at blive rendt over ende af konkurrenter, der konkurrerer på pris og ikke kvalitet . 2.9. Der er mange gode grunde til ikke at udflytte arbejdspladser Når konkurrencen tvinger virksomheden ud i større strategiske valg kan overvejelserne gå på at etablere egenproduktion i lavtlønsland eller outsource til underleverandører, evt . i lavtlønslande . Udflytning kan være svaret, men er det ikke nødvendigvis . Det, der frister er det lave omkostningsniveau, herunder lave lønomkostninger . Men virksomhederne skal ikke undervurdere de samlede omkostninger, som ikke kun er økonomiske, når de økonomiske forventninger stilles op . Etablering af datterselskaber Teknologisk Institut vurderer, at det koster mellem 500 .000 og 1 mio . kr . pr . arbejdsplads at etablere sig i udlandet inden for træ- og møbelindustrien . Hertil kommer køb af bygninger . Udflytninger er altså en bekostelig affære sammenlignet med f .eks . en systue, hvor en arbejdsplads koster mellem 50 .000 og 100 .000 at etablere i udlandet . Hvis en dansk virksomhed ikke ønsker at eje virksomheden i udlandet, så er der mulighed for at etablere sig via en underleverandør, hvorved den danske virksomhed sparer de dyre etableringsomkostninger . Til gengæld vil der så være en række omkostninger forbundet med oplæring og kvalitetskontrol og især sidstnævnte har i flere tilfælde vist sig at overstige forventningerne . For en virksomhed inden for træ- og møbelindustrien som ønsker at etablere sig i udlandet er det også nødvendigt at inddrage udgifter til logistik . Der vil være omfattende udgifter forbundet med transport af råvarer og færdigvarer, idet varer inden for træ- og møbelindustrien er 19
Page 1: Mod alle odds En analyse af de stru
Page 4 and 5: Indledning og resumé I 2003 udarbe
Page 6 and 7: 1. Fakta om træ- og møbelindustri
Page 8 and 9: duktiviteten udviklet sig kraftigt
Page 10 and 11: Figur 1.6. Møbeleksporten i 2006,
Page 12 and 13: er høje, uanset om der produceres
Page 14 and 15: er, at de typisk foretrækker at ha
Page 16 and 17: Nedgangen vil gå hårdest ud over
Page 20 and 21: meget tunge og pladskrævende . Tra
Page 22 and 23: 3. Erfaringer fra danske virksomhed
Page 24 and 25: heden for at tilpasse det endelige
Page 26 and 27: ede mål at have kontrol over forsy
Page 28 and 29: sere på virksomhedens produktion o
Page 30 and 31: når råvarer og halvfabrikata leve
Page 32 and 33: egionale små og mellemstore virkso
Page 34 and 35: Hvorfor kompetenceudvikling? Træ-
Page 36 and 37: kortlagt . I alt 45 respondenter de
Page 38 and 39: Bilag 1. Interviewpersoner Virksomh
Page 40 and 41: den udgjorde 48 mill . kr . Virksom
Page 42 and 43: nen på de danske fabrikker er mest
Page 44 and 45: til især Tyskland, Schweiz, Hollan
Page 46 and 47: Noter 1) Ifølge “Kæder i dansk
Page 48: Udarbejdet af: Sidste Buch, økonom

Imod alle odds - BAT-Kartellet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?