Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, 

Kontoret for Integrationspolitik 

og Kontoret for Integrationsservice 

UDARBEJDET AF COWI A/S 

Kortlægning af ligestilling mellem 

kønnene blandt etniske minoriteter 

i Københavns Kommune 

Januar 2009

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning 1 

1.1 Baggrund og formål 1 

1.2 Tilgang og afgrænsning 2 

1.3 Metode og datagrundlag 4 

1.4 Rapportens opbygning 6 

2 Konklusioner og anbefalinger 7 

2.1 Konklusioner 7 

2.2 Barrierer 11 

2.3 Anbefalinger 15 

3 Sammenfatning 29 

4 Den overordnede vision og målgruppen 47 

4.1 Den overordnede vision og målet 47 

4.2 Hvem er målgruppen? 47 

5 Beskæftigelse 56 

5.1 Vision, mål og status 56 

5.2 Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? 58 

5.3 Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved 

integration 70 

5.4 Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer 

ved integration 76 

5.5 Barrierer og udfordringer på beskæftigelsesområdet 80 

6 Uddannelse 84 







. 

i


6.5 Barrierer og udfordringer på uddannelsesområdet 105 

7 Bolig 107 







7.5 Barrierer og udfordringer på boligområdet 125 

8 Tryghed 128 

8.1 Vision, mål status 128 






8.5 Barrierer og udfordringer i forhold til tryghed 151 

9 Kultur- og fritidsaktiviteter 154 







9.5 Barrierer og udfordringer i forhold til kultur og 

fritidsaktiviteter 165 

10 Sundhed og omsorg 168 







10.5 Barrierer og udfordringer på sundhedsområdet 183 

Bilagsfortegnelse 

Bilag 1: Litteraturliste 

Bilag 2: Yderligere talmateriale 

Bilag 3 Deltagere i Workshop og fokusgrupperinterviws 

. 

ii


. 

iii


1 Indledning 

Indhold Denne rapport indeholder resultaterne af en kortlægning af ligestillingen 

mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune. 

Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Kontoret for Integrationspolitik og 

Kontoret for Integrationsservice i perioden oktober 2008 til december 2008. 

1.1 Baggrund og formål 

Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i juni 2006 en samlet 

integrationspolitik for kommunens indsats på integrationsområdet med udgangspunkt 

i 6 indsatsområder: Beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, kultur- 

og fritidsaktiviteter samt sundhed og omsorg. Integrationspolitikken blev i 

juni 2007 fulgt op af et integrationsbarometer, der løbende måler på udviklingen 

i integrationsindsatsen i Københavns Kommune med udgangspunkt i de 6 indsatsområder. 

Integrationsbarometrets seneste målinger fra maj 2008 viser, at der i forhold til 

alle indsatsområderne - på nær uddannelsesområdet, hvor der er status quo - er 

sket en positiv udvikling. På mange måder går det altså fremad med integrationsindsatsen. 

Det er selvfølgelig glædeligt, men en nærmere gennemgang af de 

enkelte indsatsområder viser også, at der stadig er mange udfordringer og barrierer 

for integration. 

En del af disse udfordringer og barrierer bunder i køns- og ligestillingsmæssige 

forhold. Forskning og statistiske data viser f.eks., at mange indvandrerdrenge 

klarer sig dårligt i grundskolen og falder fra ungdomsuddannelserne, mens indvandrerpigerne 

klarer sig bedre, men kan have svært ved at fastholde et arbejde, 

når de bliver gift og får børn. Etnicitet alene forklarer således ikke, hvorfor der 

stadig er nogen vej, før Integrationspolitikkens målsætninger er opfyldt. Køn og 

ligestillingsaspekter - herunder kønsrollemønstre, traditioner/normer, fordomme 

og diskrimination samt manglende netværk - spiller også en meget afgørende 

rolle. 

Det er på den baggrund, at Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg 

har besluttet, at den årlige integrationskonference i 2009 skal handle 

om ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter. 

. 

1


I kommunens integrationspolitik er kønsaspektet kun medtaget få gange, da der 

er tale om en overordnet politik. Det samme er gældende for integrationsbarometeret, 

hvor kønsdimensionen alene er medtaget i forhold til andel beskæftigede 

mænd/kvinder, der kommer i beskæftigelse. Mainstreaming af integrationspolitikken 

med fokus på køn og ligestilling kan således være med til at nuancere 

kommunens fremtidige politik og indsats og understøtte en større ligestilling 

mellem kønnene blandt etniske minoriteter. En større ligestilling mellem 

kønnene vil videre kunne understøtte, at en større andel af indvandrerne 

opnår en kompetencegivende uddannelse og/eller en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Med det mål at opnå et grundlag for at diskutere udfordringer og behov for 

fremtidige indsatser i forhold til ligestilling mellem kønnene på den årlige integrationskonference 

ønsker Københavns Kommune en kortlægning af ligestillingen 

mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune i 

dag. Målet med konferencen er, at der skal opstilles et idekatalog over nye ideer 

til fremme af ligestilling. 

Formål Formålet med kortlægningen er ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: 

• at mainstreame kommunens integrationspolitik i forhold til ligestillingsproblematikker 

• at identificere årsager til den manglende ligestilling mellem kønnene 

• at pege på udfordringer og opstille anbefalinger for fremtidige kommunale 

indsatser og initiativer 

Omdrejningspunktet for kortlægningen vil være de seks indsatsområder, som 

integrationspolitikken indeholder i dag - beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, 

kultur- og fritidsaktiviteter samt sundhed og omsorg. 

1.2 Tilgang og afgrænsning 

Tilgang Fokusset på ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter er ikke 

beskrevet i nogen lovgivning, da den danske lovgivning vedrører alle danskere 

uanset etnicitet. Af ligestillingslovens (LBK nr. 1095, 2007) § 1 fremgår, at 

ligestilling indebærer: 

"ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse 

og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders 

og mænds ligeværd". 

Vi har i kortlægningen fokuseret på, om der blandt indvandrerkvinder og - 

mænd, -piger og -drenge i Københavns Kommune er reel ligestilling forstået 

som lige indflydelse, lige muligheder og lige adgang til ressourcer (uddannelse, 

beskæftigelse, bolig, tryghed, kultur- og fritidsaktiviteter samt sundhed og omsorg). 

. 

2


Omdrejningspunktet har været at afdække de tilfælde, hvor kønsforskellene 

mellem etniske minoritetsmænd og etniske minoritetskvinder er signifikant 

større end mellem danske kvinder og mænd, herunder afdække de væsentligste 

barrierer for etniske minoritetskvinder og – mænds adgang til indflydelse, muligheder 

og ressourcer. Det betyder også, at fokus er på udfordringer og problemstillinger 

og ikke på de områder, hvor integration og ligestilling allerede 

fungerer fint. 

Målet er at opnå et grundlag for at pege på de områder, hvor Københavns 

Kommune gennem en aktiv integrationspolitik med særskilt fokus på kønsbarriererne 

kan være med til at sikre en større ligestilling mellem kønnene blandt 

de etniske minoriteter. 

Vi vil overordnet skelne mellem følgende tre typer af barrierer 1 . 

1 Kvalifikationsmæssige barrierer 

2 Strukturelle og institutionelle barrierer 

3 Holdningsmæssige og kulturelle barrierer 

De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter de barrierer, der knytter sig til 

etniske minoriteters uddannelse, danskkundskaber, erhvervserfaringer og kendskab 

til det danske arbejdsmarked. De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter 

endvidere sagsbehandlers og vejleders kendskab til de etniske minoriteters kulturelle 

baggrund og forudsætninger. 

De strukturelle og institutionelle barrierer omfatter bl.a. faktorer som den 

konjunkturmæssige situation, integrations- og beskæftigelsespolitikken og de 

rammer, disse love sætter, samt samarbejdet mellem de forskellige aktører i 

integrationsindsatsen. 

De holdningsmæssige og kulturelle barrierer vedrører bl.a. arbejdsgivers 

eventuelle uvilje/tilbageholdenhed mod at ansætte etniske minoriteter, etniske 

minoriteters manglende netværk i forhold til at finde jobs og kulturelt forskellige 

opfattelser af kønsroller og forholdet mellem individ og familie. 

Kortlægningen af barriererne anvendes til at identificere årsagssammenhænge. 

Afgrænsning Vi anvender betegnelsen "etniske minoriteter" om etniske minoriteter og deres 

efterkommere, og betegnelsen "danskere", når det drejer sig om personer med 

dansk etnisk oprindelse, jf. definitionerne nedenfor. 

Etniske minoriteter er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og 

født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er 

født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i 

Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk 

statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, 

• 

1 Inspireret af bogen "Kan de få arbejde?", Mai Heide Ottosen 

. 

3


der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret 

som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, 

vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. 

Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst en forælder, 

der både er dansk statsborger og født i Danmark. 

Kilde: Danmarks Statistik, www.dst.dk/varedeklaration/86571. Samt Integrationsministeriet, 

www.inm.dk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitioner.htm. 

Vi vil endvidere, hvor muligt, skelne mellem etniske minoriteter/efterkommere 

fra vestlige og ikke-vestlige lande, jf. definitionen nedenfor. 

Vestlige lande: Alle 25 EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San 

Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Fra 1. januar 

2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i Vestlige lande. 

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. 

Kilde: Danmarks Statistik, www.dst.dk/varedeklaration/86571. Samt Integrationsministeriet, 

www.inm.dk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitioner.htm. 

1.3 Metode og datagrundlag 

Metode Vi har valgt at strukturere kortlægningen i følgende fire delanalyser: 

Delanalyse 1: Nationale og internationale erfaringer 

Delanalyse 2: Kønsdimensionerne i integrationspolitikken i København 

Delanalyse 3: Ligestillingsproblematikker i København i dag 

Delanalyse 4: Årsager og barrierer til manglende ligestilling 

Delanalyse 1 indeholder en gennemgang af nationale og internationale forskningsresultater 

og erfaringer. 

Delanalyse 2 indeholder en gennemgang og afdækning af kønsdimensionerne 

af integrationspolitikken og integrationsbarometret i Københavns Kommune. 

Delanalyse 3 indeholder en kortlægning af ligestillingsproblematikkerne i Københavns 

Kommune i dag med udgangspunkt i statistiske data. 

Endelig indeholder delanalyse 4 en afdækning af årsagerne og barriererne til 

manglende ligestilling. 

Omdrejningspunktet for de fire delanalyser er de seks indsatsområder. Vi har 

således også valgt at afrapportere resultaterne af de fire delanalyser særskilt i 

forhold til de seks indsatsområder. Hvert af de kapitler, der omhandler de seks 

indsatsområder er opbygget således, at de først indeholder en afdækning af 

kønsdimensionen af integrationspolitikken inden for det pågældende indsatsområde. 

Derefter følger en statistisk beskrivelse af ligestillingsproblematikkerne 

inden for indsatsområdet i dag. Herefter præsenteres relevante nationale og 

internationale forskningsresultater og erfaringer. Kapitlet afsluttes med en afdækning 

af årsager og barrierer til manglende ligestilling. 

. 

4


Figur 1-1 Rapportens opbygning 

Datagrundlag Datagrundlaget for kortlægningen er dels nationale og internationale artikler og 

bøger, dels statistiske data, samt interviews med fagfolk, repræsentanter fra 

målgruppen og workshop med deltagelse af de væsentligste aktører på området. 

(se bilag 3 for en liste over deltagerne). 

De nationale forskningsresultater og erfaringer er fundet dels gennem søgning 

på internettet, dels gennem telefonisk kontakt med bl.a. Integrationsministeriet, 

Ligestillingsafdelingen og forskellige forvaltninger i Københavns Kommune. 

I forhold til den internationale del er der søgt inspiration fra internationale forhold 

og erfaringer med ligestillingstiltag blandt etniske minoriteter, fortrinsvis i 

Holland og Storbritannien (UK) (England, Skotland og Irland). Indgangene har 

været personlige kontakter med forskere og administratorer såvel som forespørgsel 

gennem ligestillingsnetværker, gennemgang af rapporter og websøgning 

på centrale emner for nærværende udredning. 

I bilag 1 findes en oversigt over den litteratur, som indgår i kortlægningen. I 

bilag 3 findes en oversigt over, hvem der er blevet interviewet. 

Hvad angår de statistiske data, så har vi bl.a. anvendt nedenstående kilder. 

• Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk). 

• DREAM-databasen. 

• Undervisningsministeriet (dynamisk database). 

• Integrationsministeriets nøgletalsdatabase. 

• Koncernservice, Københavns Kommune. 

• Integrationssurvey/integrationsbarometer. 

• Statistiske resultater i publicerede rapporter. 

. 

5


I forbindelse med søgningen efter relevante data, har vi opstillet en række kriterier, 

som data skal overholde. Inklusionskriterierne for data er: 

• Data fås for Københavns Kommune 

• Data er opdelt på målgruppen indvandrer/efterkommere fra ikke-vestlige 

lande 

• Data er relevant for et eller flere af de 6 indsatsområder 

Ud over ovenstående kriterier for inklusion af datakilder har det i videst mulige 

omfang været forsøgt at finde data og statistikker, der kan opdeles på alder eller 

i aldersintervaller. Dette er en væsentlig faktor, da forskellige aldersgrupper står 

over for forskellige udfordringer i forhold til indsatsområderne. Vi har endvidere 

forsøgt at finde data, der samtidigt kan opdeles på oprindelseslande, hvilket 

har været en særlig udfordring. 

1.4 Rapportens opbygning 

Rapporten er bygget op af i alt 8 kapitler foruden dette kapitel. 

Kapitel 2 indeholder en præsentation af kortlægningens konklusioner og anbefalinger. 

Kapitel 3. indeholder en sammenfatning af kortlægningens resultater for de 

seks indsatsområder. 

Kapitel 4 indeholder dels en kort beskrivelse af den overordnede vision og målene 

for visionen, dels en kort beskrivelse af målgruppen for kortlægningen 

Kapitel 5 til 10 indeholder resultaterne for hvert af de seks indsatsområder fra 

den statistiske delanalyse, fra det nationale litteraturstudie, de internationale 

resultater samt fra den kvalitative analyse. 

. 

6


2 Konklusioner og anbefalinger 

2.1 Konklusioner 

Københavns Kommunes fokus på at kønsmainstreame kommunens integrationspolitik 

med henblik på at arbejde for en ligestilling mellem kønnene blandt 

etniske minoriteter er et unikt tiltag i dansk sammenhæng. 

Men netop fordi, der ikke eksisterer danske erfaringer med at kønsmainstreame 

integrationspolitikken og dens implementering på hverken nationalt eller kommunalt 

plan, er der ingen danske erfaringer at trække på. 

Københavns Kommune skal således i gang med et pionerarbejde. 

Et arbejde som Københavns Kommune som udgangspunkt står godt rustet til at 

udføre. For det første har Københavns Kommune allerede formuleret en visionær 

integrationspolitik, som omfatter i alt seks indsatsområder - beskæftigelse, 

uddannelse, bolig, tryghed, kultur og fritidsaktiviteter, sundhed og omsorg - og 

dermed stort set samtlige kommunens forvaltninger. For det andet har Københavns 

Kommunes formuleret klare visioner og målbare mål og indikatorer for 

hvert indsatsområde. For det tredje har kommunen udarbejdet et integrationsbarometer, 

som anvendes til at følge op på de konkrete mål inden for de seks indsatsområder, 

og som bl.a. bygger på en integrationssurvey blandt et udsnit af 

kommunens etniske borgere, samt eksisterende tilgængelig statistik. Den seneste 

måling har endda vist, at det går fremad med integrationen på stor set alle 

seks indsatsområder 

Udfordringen består i, at indtænke kønsaspektet i både visionerne, målene, indikatorerne 

og i den konkrete gennemførelse af integrationspolitikken, og dermed 

i integrationsindsatsen. Udfordringen består endvidere i at sætte fokus på 

de områder, hvor kommunen kan gøre en forskel, og dermed på de områder, 

hvor indsatsen alt andet lige giver den største effekt. 

Den foreliggende kortlægning giver et godt udgangspunkt for kommunens arbejde 

med disse udfordringer. 

Kortlægningen dokumenterer imidlertid samtidigt, at der ikke findes nogen lette 

løsninger i forhold til, hvordan Københavns Kommune kan understøtte en 

større kønsligestilling blandt etniske minoriteter. En af de væsentligste konklusioner 

af kortlægningen er således, at kønsforskellene i adgangen til indflydel- 

. 

7


se, muligheder og ressourcer blandt etniske minoriteter i høj grad afhænger af 

alder, herkomst, oprindelsesland, tid i Danmark og uddannelse. Det er derfor 

nødvendigt at have fokus på årsagssammenhængene, herunder på hvad det mere 

konkret er, der er den udslagsgivende faktor i forhold til at kunne forklare 

kønsforskellene. 

Kortlægningen peger i denne sammenhæng på, at kønsforskellene blandt de 

etniske minoriteter i høj grad har rod i kulturelle og holdningsmæssige barrierer, 

og dermed i nogle af de typer af barrierer, som alt andet lige er mindre direkte 

håndgribelige og sværere at påvirke med de redskaber og ressourcer, som 

en kommunal myndighed traditionelt har til rådighed. 

Kortlægningen viser bl.a. i denne sammenhæng, at de etniske minoritetspiger i 

højere grad gennemfører en uddannelse end drenge med samme baggrund. Etniske 

minoritetskvinder er til gengæld i mindre omfang aktive på arbejdsmarkedet 

end etniske minoritetsmænd. Det gælder især indvandrerkvinderne. Hovedforklaringen 

på forskellen mellem de to køn er bl.a. traditionelle kønsrollemønstre 

og forskelle i de forventninger og fordomme, som etniske minoritetsmænd/drenge 

og - kvinder/piger møder 2 . 

Det er i denne henseende vigtigt at være opmærksom på familiens særlige rolle 

blandt mange etniske minoritetsgrupper, herunder de forskelle i opdragelsesmetoder, 

som dette afstedkommer. Blandt mange etniske minoritetsgrupper vægter 

familien og hensynet til familiens forventninger og holdninger således meget 

højt, når de afgørende valg i tilværelsen skal træffes. Samtidigt sker børneopdragelsen 

ofte på præmisserne af omgivelser og samfundet i det hele taget. 

Sidstnævnte betyder, at etniske minoritets piger og – drenge opdrages forskelligt 

og underlægges forskellige regler og forventninger. Pigerne forventes ofte 

at være ærbare og at indtage rollen som husmoder mens børnene er små, mens 

drengene forventes at kunne forsørge familien. Dette har nogle klare konsekvenser 

for de to køns muligheder og barrierer i forhold til at opnå en uddannelse 

og beskæftigelse, samt for deres deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter. 

Selvom mange af de unge etniske minoritetspiger i dag er meget bevidste om 

vigtigheden af at opnå en uddannelse og et arbejde før de får børn og statistikken 

samtidigt kan påvise, at de kvindelige efterkommere ofte er langt bedre uddannet 

end deres brødre og samtidigt har en langt stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet 

end deres mødre, så peger mange af de etniske kvinder ifølge 

den nationale forskning på, at forventninger og begrænsninger fra familiens 

side fortsat er den største barrierer for at kunne gennemfører deres drøm om 

uddannelse og job. I denne sammenhæng skal det nævnes, at mange af de yngre 

drenge med anden etnisk baggrund end dansk ifølge nyere forskningsresultater 

modsat deres søstre, forventer, at deres kommende koner skal gå hjemme og 

passe børnene. Drengene synes således i højere grad fastlåst i de traditionelle 

kønsrolle mønstre end pigerne - om end det i højere grad er pigerne, som mærker 

konsekvenserne af de traditionelle kønsrollemønstre og familiens forventninger 

om, at de lever op til dem. 

• 

2 Jf. Jacobsen, V. ”Køn, etnicitet og barrierer for integration”, Socialforskningsinstituttet 

. 

8


Også de familiesammenførte indvandrerkvinder er ofte meget motiverede for at 

få en uddannelse og et job, men vejen dertil er lang. Ikke mindst set i lyset af, at 

de ofte først er kommet til landet som voksen, som følge af 24-årsreglen, og 

ofte først kan gå i gang med en uddannelse, når børnene har nået en vis alder. 

Denne gruppe har imidlertid ofte en meget begrænset viden om mulighederne 

på arbejdsmarkedet, hvorfor deres ønsker til jobs ofte er inden for social og 

omsorgssektoren. Bl.a. er der mange der gerne vil være pædagogmedhjælpere. 

Gruppen har samtidigt et meget stort ønske om at kunne arbejde på deltid, så de 

kan kombinere rollen som husmor med rollen som udearbejdende kvinde. 

Hvor det i høj grad er hensynet til familien og herigennem de traditionelle 

kønsrollemønstre, der udgør en barriere for de unge kvinder, så er det i højere 

grad eksterne barrierer i samfundet eller det offentlige rum, som udgør en barriere 

for de unge etniske mænd i forhold til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet 

og/eller en uddannelse. Drengene oplever således i højere grad 

end pigerne problemer med diskrimination og problemer med at finde en praktikplads, 

samt problemer med at finde sig ordentlig til rette i folkeskolen. 

Diskriminationsaspektet kommer til udtryk ved, at drengene på forhånd opgiver 

at tage en uddannelse, da de har en forventning om, at det ikke nytter noget, da 

de alligevel vil blive valgt fra på grund af deres baggrund, hvilket mange får 

bekræftet i forbindelse med deres søgning efter en praktikplads. Flere henter 

samtidigt argumentation blandt negative rollemodeller, der har taget en uddannelse, 

men som ikke har kunnet finde et arbejde og/eller har haft svært ved det. 

Negative rollemodeller spiller en særlig rolle i områder med høj koncentration 

af etniske minoriteter. 

En del af drengene har ligeledes svært ved at finde sig til rette i folkeskolen, 

hvor det i høj grad er de danske værdier og normer, som er afgørende for om en 

elev klarer sig godt. Det betyder, at nogle af de etniske minoriteter - især drengene 

- marginaliseres og i stedet etablerer en modidentitet og modkultur, hvilket 

kan være med til at marginaliserer dem yderligere. 

Flere forskere er endvidere inde på det aspekt, at mange af de etniske drenge 

mangler mandlige rollemodeller, som de respekterer og kan læne sig op af. 

Problemet er ifølge de pågældende forskere, at drengenes fædre ofte ikke lever 

op til rollen som rollemodel, da de selv har meget svært ved at finde deres rette 

plads i det danske samfund. Samtidigt er drengene typisk omgivet af kvinder op 

gennem deres opvækst i form af kvindelige pædagoger, kvindelige lærer og 

eventuelt kvindelige sagsbehandlere, hvorfor de ofte ikke møder mandlige rollemodeller 

i deres hverdag. 

Endelig skal det slås fast, at hensynet til familien også spiller en rolle for de 

etniske minoritetsdrenges muligheder og barrierer for at deltage i arbejdslivet. 

Det gælder bl.a. i forhold til valget af uddannelse. Forskningen påpeger i relation 

hertil på, at hensynet til familiens holdninger og præferencer kan have den 

effekt, at de unge bliver "presset" ind i prestigefyldte uddannelser, som de kender 

fra deres hjemland. Det forhold, at mange forældre kun har en ringe viden 

om og forståelse af det danske uddannelsessystem, betyder samtidigt, at de generelt 

har svært ved at yde hensigtsmæssig rådgivning. Hensynet til familiens 

. 

9


holdninger kan således kommer til at betyde, at de unge får truffet deres valg af 

uddannelse på et relativ snævert grundlag, samt at de samtidigt eventuelt har 

nogle urealistiske forventninger til, hvilke uddannelser, de kan gennemføre. 

Kortlægningen har således verificeret, at der eksisterer klare kønsmæssige barrierer 

for etniske minoriteters muligheder for at deltage i samfundslivet i Københavns 

Kommune, og at det er helt centralt, at kønsmainstreamingen af integrationsindsatsen 

både tager hensyn til, at kønsforskellene blandt etniske minoriteter 

er forskellige alt efter alder, herkomst, uddannelse, oprindelsesland og 

opholdstid i Danmark og til, at hensynet til familien spiller en helt central rolle 

for de etniske kvinder og mænds valg og muligheder i tilværelsen. 

Givet at Københavns Kommune skal leve op til den overordnede vision om, at 

integrationspolitikken skal fremme lige muligheder for alle er det således nødvendigt, 

at social inklusion af etniske minoritetsmænd og kvinder, samt -drenge 

og -piger, sættes højt på dagsordenen i alle forvaltninger. 

Det er i denne henseende helt centralt, at integrationsindsatsen bygger på en 

holistisk tilgang med fokus på den enkelte persons samlede situation og muligheder, 

og at indsatsen målrettes mod de barrierer, som har afgørende betydning 

for, at den enkelte kan opnå lige muligheder med andre borgere. Det vil sandsynligvis 

være nødvendigt at tænke i mere utraditionelle løsninger, som kombinerer 

indsatser på tværs af forvaltningerne, og på tværs af de forskellige andre 

myndigheder og aktører, som de forskellige etniske grupper er i berøring med. 

Det forudsætter, at der foregår løbende dialog og samarbejde mellem forvaltningerne 

og eksempelvis jobcentrene, skolerne, uddannelsesinstitutionerne, 

UU, sundhedsmyndighederne, boligselskaberne, fritidsforeningerne mv. Samtidigt 

er det vigtigt, at kommunen vender blikket indad og sikrer, at kommunens 

og jobcentrenes egne medarbejdere har de nødvendige forudsætninger for at 

foretage en helhedsvurdering af den enkeltes situation og kontekst, og for at 

kunne igangsætte og følge op tværfaglige initiativer og indsatser. Endelig er det 

vigtigt, at der skabes et dialogforum, hvor det drøftes, hvordan der skabes mere 

rum til og støtte til de etniske minoritetsdrenge, som i dag har svært ved at finde 

fodfæste i folkeskolen og i uddannelsessystemet generelt. 

Det er samtidigt helt nødvendigt, at integrationsindsatsen i forbindelse med 

helhedsorienteringen i langt højere grad end i dag inddrager hele familien. Det 

er i denne henseende helt centralt, at der fokuseres på, at øge forældregenerationens 

viden om det danske skole- og uddannelsessystem, herunder kravene på 

det danske arbejdsmarked i dag. Herudover er det endvidere vigtigt, at forældrene 

i højere grad bliver inddraget og gjort ansvarlige i forhold til deres børns 

skolegang. 

De mange hensyn forudsætter således, at København Kommune foretager en 

nøje prioritering af mål og indsatsområder, samt målemetoder, og sikrer at de 

involverede forvaltninger tager ansvar for og følger op på deres del af indsatsen. 

Kun herved kan der for alvor kønsmainstreames. 

Kønsmainstreamingen af integrationspolitikken, herunder prioriteringen af målene 

og indsatsområderne, kan med fordel tage udgangspunkt i en projektcyk- 

. 

10


lisk tilgang, og komme til udtryk i en handlingsplan, som revideres årligt, jf. 

anbefalingerne. Den årlige revision kan have karakter af en tilbagevendende 

audit af mangfoldighed på køn og etnicitet, herunder en kønsscreening af budgetter. 

Mere herom under afsnittet om anbefalinger. 

2.2 Barrierer 

Barrierer Med det mål at synliggøre de kønsforskelle, der eksisterer, vil vi i det følgende 

kort redegøre for nogle af de væsentligste kønsbarrierer, som kortlægningen har 

identificeret. 

Vi vil skelne mellem følgende tre typer af barrierer: 

• Kvalifikationsmæssige barrierer 

• Kulturelle og holdningsmæssige barrierer 

• Strukturelle og institutionelle barrierer 

2.2.1 De kvalifikationsmæssige barrierer 

De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter bl.a. de etniske minoriteters kvalifikationer, 

deres erhvervserfaring, danskkundskaber og kendskab til det danske 

arbejdsmarked, samt sagsbehandlers og vejlederes kendskab til de etniske minoriteters 

kulturelle baggrund og betydningen af den kulturelle baggrund. 

Kvinder og mænd De kvalifikationsmæssige barrierer er særlig udtalte blandt de kvinder og 

mænd, som er kommet til landet efter skolealderen, og her især blandt de personer, 

der enten ikke har gået i skole i deres hjemland eller som kun har gået i 

skole i få år i hjemlandet. Vejen til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet 

og/eller til en uddannelse vil alt andet lige være meget lang for denne gruppe 

uanset om, der er tale om kvinder eller mænd. For kvindernes vedkommende 

vil vejen imidlertid ofte være længere end for mændenes vedkommende uanset 

om de har en uddannelse med fra hjemlandet eller ej. Årsagen hertil er, at en 

stor del kvinderne ofte vil være væk fra arbejdsmarkedet en kortere eller længere 

periode i forbindelse med børnefødsler. Det forhold at denne gruppe samtidigt 

ofte vil være underlagt traditionelle kønsrollemønstre betyder, at de typisk 

vil væk fra arbejdsmarkedet, mens børnene er små. Så selvom disse kvinder 

ønsker at opnå en uddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet vil, de 

således som udgangspunkt alt andet lige være dårligere stillet end mændene. 

Statistikken kan således også dokumentere, at indvandrerkvinderne er den 

gruppe blandt de etniske minoriteter, som har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Blandt indvandrerkvinderne står godt halvdelen helt uden for 

arbejdsmarkedet. 

De kvinder og mænd, som kommer hertil med en uddannelse fra hjemlandet, 

står overfor den barriere, at de får et relativt dårligere afkast af uddannelsen end 

de kvinder og mænd, som har taget uddannelsen her i landet. Et af problemerne 

er, at der kan gå relativ lang tid før de får mulighed for at anvende deres uddannelse, 

hvorfor værdien af deres uddannelse reduceres. For kvinderne vil der 

som påpeget ovenfor, ofte går længere tid end for mændenes vedkommende 

. 

11


inden de kan komme til at bruge deres uddannelse. Et andet problem er den 

manglende meritering af deres medbragte uddannelse. 

For kvinderne bliver manglende tilknytning til arbejdsmarkedet også til en 

manglende økonomisk ligestilling, hvor de er afhængige af mandens indtægt og 

skal bede om penge. 

For de fædre som ikke er i arbejde og ikke har tilstrækkelige dansksproglige 

kvalifikationer, sker der ofte det, at de mister autoritet i familien. Dette skaber 

et vakuum, som i nogle tilfælde resulterer i en omvendt magtbalance mellem 

børn og forældre til skade for begge parter. 

Drenge og piger For gruppen af drenge og piger er der to niveauer i forhold til de 

kvalifikationsmæssige barrierer, dels folkeskoleniveauet og dels ungdomsuddannelsesniveauet. 

På folkeskoleniveauet eksisterer der ifølge antropolog Laura Gilliam den generelle 

barriere, at folkeskolen primært er de danske børns skole. Således tilrettelægges 

undervisningen typisk med udgangspunkt i danske normer for indlæring 

og med fokus på det danske sprog, dansk historie, - litteratur og danske værdier. 

Det er især et problem for de etniske drenge, der alt andet lige har sværere 

ved at tilpasse sig de danske normer for den gode elev og tabuiseringen af etnicitet 

end pigerne. Ifølge Laura Gilliam føler især en stor del af drengene sig 

endvidere ofte som andenrangs elever, idet de enten ikke kan tale det danske 

sprog korrekt og/eller ikke har den samme viden om de danske normer og kultur, 

som de etniske danskere. Det betyder, at der især blandt drengene dannes 

en modidentitet, som marginaliserer dem og medvirker til at begrænse deres 

udbytte af skolegangen. Derudover er der ikke i samme grad hos etniske minoriteter 

en tradition for medbestemmelse, egetansvar og diskussion, hvorved de 

mangler træning i at begå sig i en dansk skoletradition. Disse forhold gør sig 

ligeledes i særlig grad gældende for drengene bl.a. fordi de slippes tidligere fri, 

og fordi forældrenes forventninger er forskellige for hhv. piger og drenge. 

Pigerne har sammenlignet med drengene ofte ikke lov til frit at deltage i fritidsaktiviteter 

efter skole, og har derfor mere tid til at koncentrere sig om deres 

skole og lektie. 

På ungdomsuddannelserne har især de etniske drenge ofte svært ved at bide sig 

fast. Således falder cirka dobbelt så mange med anden etnisk baggrund end 

dansk fra på ungdomsuddannelserne sammenlignet med unge med dansk oprindelse. 

Et af problemerne for de etniske drenge er, at de ikke har tilstrækkelige 

kundskaber med sig fra folkeskolen. Et andet problem er, at deres forældre ofte 

ikke mulighed for at støtte dem under uddannelsesforløbet. Endelig er der flere 

der falder fra enten fordi de opdager, at de valgt forkert og/eller fordi de har 

svært ved at finde en praktikplads. 

Derudover får mange af drengene ikke uddannelse udover grundskoleniveau, 

hvorved deres beskæftigelsesmuligheder begrænses stærkt. 

. 

12


Sagsbehandlere, vejledere 

og arbejdsgiverne 

Den statistiske analyse kan således også verificere, at de kvindelige efterkommere 

klarer sig langt bedre end deres brødre på uddannelsesområdet. 

Udover de mere personrelaterede barrierer eksisterer der i forbindelse med de 

unge etniske minoriteters valg af uddannelse samtidigt den barriere, at vejlederne 

ofte overser kønnets betydning i uddannelsesvalget, og ikke i tilstrækkelig 

grad er bevidste om de særlige udfordringer, der er knyttet til køn og etnicitet. 

Herunder at unge med ikke-dansk oprindelse i højere grad har brug for vejledning 

pga. deres eget og baglandets manglende kendskab til danske uddannelses- 

og arbejdsmarkedsforhold. Ligesom de har et begrænset netværk at 

trække på. 

2.2.2 Kulturelle og holdningsmæssige barrierer 

Overordnet set er disse to barrierer de væsentligste barrierer for kønsmæssig 

ligestilling mellem de to køn blandt de etniske minoriteter. Generelt kan det 

siges, at de yngre generationer ligner majoritetsdanskerne mere end de ældre 

generationer, ligesom opholdstid i landet spiller ind her. 

Kulturelle barrierer Den barriere som umiddelbart har størst betydning for pigernes og kvindernes 

muligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed er, som påpeget 

ovenfor, de traditionelle kønsrollemønstre, som dikterer, at kvinden har hovedansvaret 

for hjemmet og børnene, mens manden har hovedansvaret for familiens 

forsørgelse. Når den barrierer forsat har stor betydning for selv de unge efterkommere, 

så hænger det sammen med det forhold, at familiens og hensynet 

til familiens holdninger spiller en afgørende rolle for de etniske minoriteters 

valg generelt. 

En barriere for såvel de unge piger som kvinderne er således deres angst for at 

skuffe familien. 

En kulturel barriere for pigerne er endvidere deres relativ mere begrænsede frihed 

til social omgang. Det kan have betydning for deres dansk-sproglige kompetencer, 

men det spiller også ind ift. deres muligheder for deltagelse i kultur- 

og fritidslivet. På den anden side har det også den effekt, at pigerne får passet 

deres skolearbejde bedre end drengene, hvorved de får større udbytte af deres 

skolegang og bedre grundkvalifikationer, jf. ovenfor. 

De traditionelle kønsrollemønstre kan endvidere have den konsekvens, at kvinderne 

ikke motionerer tilstrækkeligt, fordi det forventes, at de bliver hjemme og 

passer børn og hjem, og ikke bevæger sig særligt meget omkring, hvorved de 

kommer i større risiko for at få livsstilssygdomme. 

Hensynet til familien og familiens holdninger spiller også ind på de unges uddannelsesvalg, 

og dermed har det en afledt effekt på beskæftigelsesvalg. En 

begrænset viden om det danske uddannelses- og arbejdsmarked skaber urealistiske 

forventninger til børnenes muligheder og dermed uhensigtsmæssig rådgivning 

fra f.eks. forældre til børn.. 

. 

13


Holdningsmæssige 

barrierer 

De holdningsmæssige barrierer komme bl.a. til udtryk ved, at arbejdsgiverne 

ofte er mere tilbageholdende med at ansætte etniske minoritetsdrenge frem for 

etniske minoritetspiger eller unge med dansk oprindelse, da de har en forventning 

om, at de etniske minoritetsdrenge i højere grad laver ballade og/eller har 

kriminelle tilbøjeligheder. 

Et anden ting der presser drengene, er den offentlige diskurs, som også er svær 

at påvirke. Noget tyder på, at drengene presses ud i at føle sig som andenrangs 

borgere, og at det er deres ansvar at forsvare værdier og traditioner fra oprindelseslandet, 

hvorved f.eks. religion får en betydning som modidentitet. 

2.2.3 Strukturelle og institutionelle barrierer 

En væsentlig barriere for integration af etniske minoriteter er den økonomiske 

barriere. Mange etniske minoriteter er således ofte relativ dårligt økonomisk 

stillet. Den økonomiske barriere kan være med til at forstærke de kvalifikationsmæssige 

og kulturelle barrierer, idet manglende økonomisk råderum kan 

betyde, at der ikke er råd til at lade børnene deltage i fritidsaktiviteter/sport 

og/eller andet socialt samvær, samt at der ikke er råd til at investerer i egen bolig. 

Herved isoleres de etniske minoriteter yderligere. 

Flertallet af etniske minoriteter ønsker at være selvforsørgende. Det danske 

samfund /integrationssystem er ifølge nogle af de interviewede i forbindelse 

med denne kortlægning imidlertid ikke i alle henseender gode nok til at understøtte 

de etniske minoriteters ønsker og/eller til at se alternative muligheder for 

særlige grupper, herunder tage særlig hensyn til de ældre, som ikke har været 

på arbejdsmarkedet i mange år og/eller til at tilbyde de etniske kvinder mere 

fleksible muligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet, således at de samtidigt 

kan passe hjemmet og børnene. 

Et andet problem, som også er blevet rejst i forbindelse med de kvalitative interviews 

er, at skolen, daginstitutioner mv. er feminiseret og rollemodellerne 

for især drengene er begrænsede. Problematikken med de få mandlige rollemodeller 

er endvidere ofte et stort problem i de boligområder, hvor der er en høj 

koncentration af personer på overførselsindkomster. Her er de negative rollemodeller 

og de etniske minoriteter til gengæld ofte i flertal. 

De etniske minoriteter mangler socialt netværk sammen med majoritetsdanskere. 

De gælder især de etniske minoriteter, der bor i boligområder med en høj 

koncentration af etniske minoriteter. Dette har en forstærkende betydning ift. de 

øvrige barrierer og giver sig forskelligt udslag ift. køn og alder. 

Kultur- og fritidsorganisationerne er ikke altid gearet til at integrere de etniske 

minoriteter. Foreningernes praksis med udflugter med overnatning udgør en 

barrierer for de unge piger, ligesom den danske praksis med at mødes med 

fremmede personer i kultur- og fritidssammenhæng udgør en barrierer for især 

både de unge piger og de voksne kvinder. Hertil kommer, at der samtidigt ikke 

er tilstrækkelig med fysiske rum til, at der kan laves særlige tilbud til de etniske 

grupper. De fysiske faciliteter er således ikke rettet mod den mangfoldighed, 

der modsvarer kommunens borgere ift. f.eks. mulighed for omklædning for et- 

. 

14


niske minoritetspiger. Endvidere er byens rum helle ikke indrettet til fysisk udfoldelse 

for drenge og piger. 

Endelig skal nævnes det forhold, at mange af kampagnerne på sundhedsområdet 

ofte ikke når de etniske minoriteter. Mange etniske minoriteter ryger således 

ofte for meget og dyrker for lidt motion og spiser for sødt. Mange har samtidigt 

ofte et hårdt nedslidende job, hvilket især gælder indvandrermændene. 

Mange af de etniske minoriteter er således i fare for at få livsstilssygdomme. 

I relation til omsorg indikerer vores kvalitative undersøgelse, at mange af de 

ældre etniske minoriteter i dag ikke passer ind i de rammer, der eksisterer i ældretilbuddene 

på plejehjem etc. Der ligger således en udfordring her, idet der 

bliver flere og flere ældre med anden etnisk baggrund, som bliver plejekrævende. 

2.3 Anbefalinger 

I dette afsnit har vi formuleret anbefalinger dels i forhold til integrationspolitikken, 

dels ift. integrationsbarometeret og dels forslag til implementering af politikken 

både på tværs af og for hvert af de seks indsatsområder. 

2.3.1 Anbefalinger i forhold til integrationspolitikken 

For det første anbefaler vi, at Københavns Kommune foretager en nøje vurdering 

af, hvad det er for konkrete udfordringer og kønsbarrierer, som kommunen 

vil sætte ind overfor, herunder foretager en prioritering af indsatsen i forhold 

til, hvor indsatsen vurderes at bidrage mest. 

Som nævnt ovenfor, kan en projektcyklisk tilgang være et nyttigt redskab for en 

fremadrettet systematisk tilrettelæggelse og planlægning af indsatserne. Et bud 

på sådan et redskab er illustreret nedenfor, hvor ordet 'indsats' skal forstås som 

integrationsindsatsen eller konkrete tiltag indenfor de enkelte indsatsområder, 

alt efter hvad der er tilfældet. 

. 

15


Policy justeringer og 

løbende forskning 

For at indarbejde ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter fra 

planlægning over implementering, monitorering, opfølgning og justering anbefales 

det at institutionalisere brugen af en etnisk/køns-sensitiv program/projekt 

cyklus, generelt eller på pilot-basis (se figuren ovenfor). I hver fase stilles centrale 

spørgsmål, der tjener til at vurdere opfølgning af policies i praksis - en 

monitorering af om indsatser lever op til målene og imødekommer målgruppens 

behov. Cyklus-redskabet muliggør vurdering af tilsigtede forandringer af 

specifikke initiativer og er således en uddybning af brugen af integrationsbarometeret, 

der måler på resultater. Metoden understøtter brugen af 'selvevaluering' 

3 . 

Nødvendige policy justeringer skal baseres på løbende kønssensitiv monitorering 

og forskning i emner, hvor vidensgrundlaget er for sparsomt, f.eks. - køns- 

• 

3 Refugee Action har foretaget en selv-evaluerings survey (2006) "Working Together. 

Views of Refugee Action Stakeholders" som afdækker styrker og svagheder såvel som forslag 

til forbedringer i policies og praksis. 

. 

16


relateret viden fra forskelligt sammensatte hushold, især børnefamilier; - om 

omfanget af ikke-udnyttelse af berettigede sociale ydelser; - om forskelle i 

selvopfattelse af identitet, social klasse, fattigdom/ velfærd; - udbredelse af og 

diskriminations processer hos arbejdsgivere og i de politiske og administrative 

strukturer; - overførsler af indkomster og gensidige forpligtelser mellem hushold. 

Viden om intra-gruppe forskelligheder er mangelfuld hvad angår muligheder, 

indflydelse, og adgang til resurser og service generelt og i kønsperspektiv 

specielt; - bedre forståelse af sociale netværker og 'etnisk kapitals' betydning 

for levevilkår for forskellige grupper af kvinder og mænd / etniske grupper og 

hvorvidt og hvorledes kønsrelationer forstærker etniske skævheder; Nye immigrantgruppers 

forhold til andre etniske grupper - etniske minoriteter og nationale 

grupper kan også blive et aktuelt emne i Københavns Kommune. 

Der er behov for yderligere udredning af de gensidige relationer mellem fattigdom/ 

velfærd og en række kønsrelaterede etniske forhold. F.eks. er det et 

spørgsmål om mange etniske minoritetskvinders begrænsede deltagelse i sociale 

aktiviteter et udtryk for fattigdom, om det er en konsekvens af fattigdom, eller 

fortrinsvis har at gøre med kulturelle normer og forventninger. Ligeledes er 

der behov for bedre forståelse for sammenhæng / overlap mellem social eksklusion, 

etnicitet, nød og fattigdom blandt mænd og kvinder i visse kvarterer og 

geografiske områder. 

Perspektiverne i 'holistiske' interventioner, som involverer flere forvaltninger i 

samme intervention, bør overvejes, hver gang et 'isoleret' indsatsområde kommer 

på tale. Der er en risiko for at overse væsentlige samspil mellem forskellige 

levevilkårsparametre ved at opsplitte integrationsindsatser til enkelte forvaltninger. 

Ligestillingsperspektivet må heller ikke forlede til at tro, at målrettede 

indsatser mod kvinder og piger altid er at foretrække, hvis resultatet bliver 

en forstærkning af eksisterende barrierer i mænds og drenges holdninger til ligestilling. 

Kønsmainstreamingen af integrationspolitikken, herunder prioriteringen af målene 

og indsatsområderne, kan med fordel tage udgangspunkt i en projektcyklisk 

tilgang, og komme til udtryk i en handlingsplan, som revideres årligt, jf. 

anbefalingerne. Den årlige revision kan have karakter af en tilbagevendende 

audit af mangfoldighed på køn og etnicitet, herunder en kønsscreening af budgetter 

I sådan en audit gennemgås forvaltningernes praksis og der udvælges nogle fokuspunkter, 

som man arbejder med i det kommende år og efterfølgende tager 

op til vurdering i det følgende år. I en sådan audit bør en ligestillingsscreening 

af budgetter indgå. Kommunens årlige integrationskonference kunne evt. være 

et led i denne proces. Ved at indføre en intern audit af praksis og tiltag vil man 

kunne holde dette op imod integrationsbarometeret, især hvis det i en forbedret 

form også siger noget om køn. 

. 

17


2.3.2 Anbefalinger i forhold til integrationsbarometret 

I forbindelse med den konkrete kønsmainstreaming af integrationspolitikken i 

Københavns Kommune vil det være relevant også at tage Integrationsbarometret 

op til fornyet vurdering, og foretage en nøje vurdering af, på hvilke områder, 

der skal sættes kønsmæssige mål, og af hvilke indikatorer, der skal anvendes 

i opfølgningen på målene. Det er i denne henseende overordentligt vigtigt, 

at det fortsat sikres, at antallet af indikatorer ikke bliver for uoverskuelig. Der 

skal med andre ord foretages en nøje af vejning af hensynet til at kunne følge 

op på de kønsspecifikke mål, og hensynet til overskuelighed. 

I nedenstående anbefalingsboks har vi foretaget en overordnet opsummering, af 

de steder i Integrationsbarometret, hvor der med fordel kan anvendes mere 

kønsspecifik statistik og/eller en yderligere opdeling i forhold til etnicitet. 

Beskæftigelse: 

På beskæftigelsesområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandrere/efterkommere 

på, at der er signifikante forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige 

indvandrere og efterkommere klarer sig på arbejdsmarkedet. 

En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på 

beskæftigelsesområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet. Sidstnævnte dimension 

kunne især være interessant for så vidt angår indikator 2 og 3 på beskæftigelsesområdet. 

Herudover kunne det være en overvejelse at inddrage de etniske minoriteters fordeling på 

uddannelse i forbindelse med vurderingen af i hvilket omfang de etniske minoriteter er ansat 

i samme brancher, som personer med dansk oprindelse. Eller sagt med andre ord er det 

vores anbefaling, at der her tages højde for de forskelle, der eksisterer på uddannelsesom- 

rådet mellem etniske minoriteter og personer med dansk oprindelse. 

Uddannelse: 

På uddannelsesområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandre- 

re/efterkommere på, at der er signifikante forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige 

indvandrere og efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet. 


uddannelsesområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet. Ikke mindst for så vidt an- 

går indikator 8 på uddannelsesområdet kunne dette være interessant. 

Bolig: 

I forhold til boligområdet kunne det være interessant at se på forskelle i forhold til især køn 

og etnicitet, men eventuelt også alder. 


boligområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet, samt eventuelt alder. For så vidt 

angår de eksisterende indikatorer kunne dette især være interessant for indikator 2 og even- 

tuelt 3. Men også mere generelt kunne det være interessant at opnå et billede af kønsforde- 

lingen i de almene boligområder, særligt de udsatte boligområder, for at opnå et nuanceret 

billede af, hvem der bor der, herunder om det i særlig grader kvinderne, der beholder boli- 

gen i tilfælde af skilsmisse. 

. 

18


Anbefalinger til integrationssurveyen 

Behov for indsamling 

af flere kønsspecifikke 

data, f.eks. 

registerbaseret 

Tryghed: 

Ingen yderligere anbefalinger i forhold til de eksisterende indikatorer i integrationsbaromete- 

ret. 

Kultur og fritid: 

Også i forhold til kultur- og fritidsområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af ind- 

vandrere/efterkommere på, at der er forskelle når der ses på især køn såvel som etnicitet, 

der igen skal forstås som en skelnen mellem gruppen af indvandrere og gruppen af efter- 

kommer. 


kultur- og fritidsområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet, særligt for så vidt angår 

indikator 1 og ikke mindst 2 på kultur- og fritidsområdet kunne dette være interessant. 

Sundhed og omsorg: 

Ingen yderligere anbefalinger i forhold til de eksisterende indikatorer i integrationsbaromete- 

ret. 

Anbefalinger med hensyn til integrations-surveyen, der anvendes i forbindelse 

med Integrationsbarometret. 

Anbefaling: 

Aldersopdelingen kunne gøres mere nuanceret ved at muliggør en ydereligere inddeling af 

aldersgrupperne i mindre intervaller. 

En praktisk løsning er i forbindelse med indsamling af data via telefoninterviewene at spørge 

til respondenternes specifikke alder. Fordelen herved er, at man kan inddele i de aldersin- 

tervaller, der er relevante for en given statistisk analyse. 

Anbefaling: 

Integrationssurveyen kunne endvidere med fordel indeholde spørgsmål angående boligfor- 

hold og partnerstatus: 

- Hvorvidt personer er gift/bor sammen med partner 

- Hvorvidt de har børn 

- Hvor mange generationer, der bor i boligen 

- Antal i husstanden (antal personer under XX år og antal personer over XX år) 

Gennemgangen af det tilgængelige datamateriale til belysning af kønsligestilling 

blandt etniske minoriteter/efterkommere har vist, at der kan være behov for 

yderligere indsamling af data for at afdække kønsligestillingen på indsatsområderne. 

Først og fremmest kan man, som nævnt, i ovenstående boks udbygge 

integrationssurveyen. Herudover kan det overvejes, om man skal indsamle 

yderligere registerbaserede data til brug i Integrationsbarometret. Eksempelvis 

er det muligt at få foretaget særkørsler fra Danmarks Statistiks databaser, hvor 

man får datasæt opdelt specifikt for Københavns Kommune, køn, alder og etnicitet 

for de parametre, som man ønsker at undersøge. 

I forhold til gruppen af piger og drenge (under 15 år) er der en begrænset viden 

om kønsproblematikker set ud fra Integrationsbarometret. Fokus er for størstedelen 

af indikatorerne for etniske minoriteter/efterkommere på mænd og kvin- 

. 

19


der. Ud fra integrationssurveyen som bidrager med information til enkelte af 

indikatorerne, er det heller ikke muligt at se på gruppen af børn og unge under 

15 år, idet undersøgelsen er baseret på personer på 15 år eller derover. Derfor 

kunne en anbefaling være at foretage en undersøgelse blandt børn og unge, der 

er etniske minoriteter/efterkommere i Københavns Kommune. En yderligere 

begrundelse er, at de samlede tal ser ud til at være anderledes for de yngre årgange. 

Anbefaling: 

Udarbejdelse af en undersøgelse blandt børn og unge, der er etniske minoriteter eller efterkommere 

i Københavns Kommune. 

Praktisk kunne det være en spørgeskemaundersøgelse enten udleveret i papirformat eller 

internetbaseret. Undersøgelsen kunne foretages i folkeskolerne samt andre relevante insti- 

tutioner, hvor respondenterne kan være alle børn/unge, dvs. både med dansk oprindelse 

samt etniske minoriteter/efterkommere fordelt på køn. Ved at medtage børn/unge med 

dansk oprindelse får man en sammenligningsgruppe, hvor resultater fra gruppen af etniske 

minoriteter/efterkommere kan holdes op imod. 

Et registerbaseret studie af børn/unge, hvor der anvendes udtræk og sammenkørsler fra de 

tilgængelige danske registre, vil også være, hvorved man kan tilvejebringe resultater for 

gruppen af børn/unge, som er etniske minoriteter/efterkommere. 

Herudover er der en stigende interesse i samfundet for børn af efterkommere, 

som er en voksende gruppe. En fremtidig belysning af denne gruppe er relevant, 

da de kan have specielle behov, som måske ikke er dækket på nuværende 

tidspunkt, idet kendskabet til gruppens behov ikke er belyst. 

I nedenstående boks er det forsøgt beskrevet hvilke statistiske data, som et udtræk 

fra f.eks. Danmarks Statistik kunne indeholde. Det pointeres, at det udelukkende 

er eksempler på, hvad der kan ses på og listen er dermed ikke udtømmende. 

I boksen opdeles der på Københavns Kommunes 6 indsatsområder, 

hvor det skal pointeres, at noget statistisk data potentielt kan anvendes på flere 

af indsatsområderne. 

Det bør understreges, at der kan være uforudsete hindringer i nedenstående forslag 

til udtræk fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik skal f.eks. sørge, at 

man ikke kan identificere enkeltindivider i samfundet ud fra de data, som der 

gives adgang til. 

Bolig 

Danmarks Statistik vil ved en specialkørsel kunne koble oplysninger om etnicitet, 

alder og køn til forskellige boligforhold, f.eks. boligart, udlejningsforhold m.v. 

Tryghed 

I den nuværende beskrivelse tryghed indgår kriminalitet. En potentiel mulighed var 

at se på ofrene for kriminalitet. Det kunne hermed vurderes om i hvilken grad kvindelige 

og mandlige etniske minoriteter/efterkommere udsættes for kriminalitet. 

Danmarks Statistik har data for ofrene for kriminalitet og vil ved en specialkørsel 

kunne koble oplysninger om ofrenes etnicitet. 

. 

20


Med hensyn til begået kriminalitet vil det være praktisk muligt at koble med etniske 

minoriteter/efterkommere fra ikke-vestlige lande i en specialkørsel. 

2.3.3 Internationale erfaringer ift. data 

Den hollandske regering har gennemført flere studier. Studiet "the Social Atlas 

of Women of Ethnic Minorities" som giver et omfattende overblik over kvinders 

situation inden for følgende områder; demografi, uddannelse og integration, 

betalt arbejde, kombinationen af arbejde og familie, indkomst og økonomisk 

uafhængighed, sundhed, vold mod kvinder og piger, fritid og engagement 

i samfund og politik. Dataene sammenligner de generelle forhold for kvinder 

og mænd i Holland med kvinder og mænd af ikke-vestlig oprindelse. Sidstnævnte 

data er yderligere specificeret for hvert enkelt oprindelsesland. 

I 2005 boede der i Holland ca. 830.000 kvinder og 866.000 mænd af ikke-hollandsk etnisk 

oprindelse. To tredjedele kommer fra Tyrkiet, Marokko, Surinam eller fra Antillerne. Ca. 

95.000 kvinder af ikke-vestlig oprindelse hører til den "nye" gruppe, som stammer fra det 

tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran og Somalia. 

I gennemsnit er den ikke-vestlige befolkning yngre. Der er kun få over 65 år og forholdsvis 

mange unge mennesker. 30 % af alle ikke-vestlige kvinder bosat i Holland er yngre end 25. 

For nogle befolkningsgruppers vedkommende er procentdelen endnu højere, f.eks. er den 

tilsvarende procentsats 40 for Surinam, 50 for Tyrkiet, Marokko og Antillerne og 60 for So- 

malia. 

Den største andel af mænd og kvinder fra etniske minoriteter tilhører førstegenerations etni- 

ske minoriteter, men andelen af andengenerations etniske minoriteter er stigende. Mellem 

40 og 50 % af indvandrerne fra de "klassiske" grupper (befolkningsgrupper fra Tyrkiet, Ma- 

rokko, Surinam og Antillerne) er andengenerations etniske minoriteter. 

Overvågning Kommunerne overvåger udvikling i egen kommune/by ved hjælp af forskellige 

instrumenter. Disse omfatter bl.a., 

• I Amsterdam findes der et overvågningssystem for bydele, som afspejler 

situationen i hver enkelt bydel. Systemet indeholder information om graden 

af integration og engagement for indbyggere af ikke-hollandsk etnisk 

oprindelse. 

• Amsterdam har et fattigdomsovervågningssystem, som måler udbredelsen 

af fattigdom og også omfatter en analyse af de fattige. Dette system 

dækker hele befolkningen, men systemet kan også trække data ud om fattigdomsudbredelsen 

blandt indbyggere af ikke-vestlig oprindelse. Der kan 

afrapporteres med data for bestemte grupper, hvis ønsket. 

• I Tilburg har man etableret et system, der overvåger integrationen. Den 

årlige rapport omfatter en analyse, og man kan trække overordnede data 

for individuelle grupper, når det er relevant, f.eks. for kvinder, mænd, unge 

mennesker og oprindelsesland. Rapporten omfatter følgende emner: demografi, 

aktive på arbejdsmarkedet, modtagere af offentlige ydelser, kriminalitet 

og opfattelser af det multikulturelle samfund. 

. 

21


• I byen Nijmegen overvåger man unge mennesker mellem 10 og 17 år 

gennem et forskningsbaseret projekt, som gennemføres med bestemte intervaller 

(1999, 2003 og 2007/2008). En anden elektronisk undersøgelse 

omfatter unge mennesker mellem 13 og 16, som går i, hvad der svarer til 

de øverste klasser i folkeskolen. Undersøgelsen sigter mod at vurdere elevernes 

sundhedstilstand. De to studier supplerer hinanden. Undersøgelsen 

dækker følgende emner: demografi, levemiljø (område, hjem, skole) og 

problemadfærd. Sidstnævnte undersøgelse dækker også fritidsaktiviteter, 

seksualadfærd, kost, etc. Det er muligt via overvågningsredskabet at få detaljeret 

information om specielle grupper, når det er relevant. F.eks. deltager 

unge med ikke-vestlig oprindelse i stigende grad i sportsaktiviteter, 

men deltagelsen er stadig lavere end for den samme gruppe af vesteuropæisk 

oprindelse. Piger af ikke-vestlig oprindelse har det laveste aktivitetsniveau, 

hvad angår sport. 

Overvågningssystemerne bidrager med den information, der senere anvendes 

for at træffe beslutning om og implementere politikker og aktiviteter, der retter 

sig mod de identificerede problemområder. 

2.3.4 Anbefalinger til implementering af politikken 

Danske koder For at kunne manøvrere i et samfunds forskellige systemers forventninger og 

ageren, er det nødvendigt at kunne aflæse de danske "koder". Man behøver som 

individ ikke at være enig heri, men det er nyttig viden for at kunne træffe 

livsvalg ift. f.eks. uddannelse, job, bolig mv. Hvis man som skoledreng skal 

kunne forstå lærernes ageren og forventninger, er det vigtigt at disse er tydelige 

og forståelige, ligesom det for voksne kvinder, hvis arbejdskraft ikke har været 

efterspurgt i mange år, skal være forståeligt, hvorfor man pludselig skal til samtale 

på kommunen om beskæftigelse. Derfor kan det være en god ide at de forskellige 

forvaltninger og deres institutioner (skolen, sagsbehandlerne osv.) arbejder 

systematisk med kommunikation og dialog. Måske kunne man lade sig 

inspirere af 'omvendte' mentorordninger, hvor man kobler en person med etnisk 

minoritetsbaggrund på en skolelærer eller sagsbehandler til at rådgive herom og 

til at tydeliggøre, hvor kommunikationen 'kører af sporet'. Man kan med fordel 

her have et klart fokus, der differentierer mellem alder og køn og også gerne 

etnisk gruppe. Det sidste vil dog kræve en mere systematisk indsamling af viden 

herom bl.a. gennem dataindsamling til integrationsbarometeret. 

Beskæftigelse Tilknytning til arbejdsmarkedet er væsentligt for såvel kvinder som mænd. Men 

der må prioriteres og differentieres. Vi vil som udgangspunkt foreslår, at der 

sættes fokus på følgende grupper og at der tænkes i differentierede tilbud. 

• Fokus på de kvinder som kommer til landet som familiesammenførte under 

24-årsreglen og som har en kompetencegivende uddannelse med sig. 

Kommunaløkonomisk vil det helt sikkert kunne betale sig at tage tidligt fat 

i denne gruppe, og få deres kompetencer i spil til gavn for såvel dem selv 

som samfundet og kommunen som helhed. 

• Yngre kvinder, der har taget en kompetencegivende uddannelse i Danmark, 

men som har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode i forbindelse 

med børnefødsler. Med det mål at sikre, at denne gruppe ikke mister til- 

. 

22


Uddannelse 

Bolig 

knytningen til arbejdsmarkedet og til de netværk, som kan hjælpe dem ind 

på arbejdsmarkedet igen, bør det sikres, at der er kontakt til denne gruppe, 

mens de er på barsel, og om muligt muliggøre at de kan tage deltidsarbejde. 

• For de ældre kvinder, hvis arbejdskraft igennem en årrække ikke har været 

efterspurgt, anbefales det at kommunen i stedet giver mulighed for, at 

f.eks. de ældre kvinder kan spille en væsentlig rolle i lokalområdet som 

frivillige, i lokale foreninger m.v. 

• En mulig inspirationskilde til fornuftig anvendelse af nogle af indvandrekvindernes 

ressourcer er Bydelsmødre i Vollsmose, hvor bydelens kvinder 

gennem frivilligt arbejde hjælper andre mødre med at udføre aktiviteter der 

kan integrere især børn bedre. I lyset af, at en del kvinder, hvis arbejdskraft 

igennem mange år ikke er blevet efterspurgt aktivt, vil have vanskeligt ved 

at udfylde et almindeligt fuldtidsjob, kunne denne type indsats måske ligefrem 

udgøre acceptabel aktivering eller aflønnes. Da der netop er startet et 

par lignende projekter i Københavns kommune (Acacieparken og Enghave) 

vil det være værd at følge projekterne og udkommet heraf tæt. 

• På uddannelsesområdet vil det være en fordel, hvis indlæringsmetoderne 

og indholdet af undervisningen tilrettelægges således, at den i højere grad 

er inkluderende i forhold til de unge etniske minoriteter, således at risikoen 

for marginalisering reduceres, og dermed også behovet for "modidentitet". 

Det er i denne henseende væsentligt, at dette tiltag allerede iværksættes på 

folkeskoleområdet. 

• "Af-feminisering" af det pædagogiske rum bl.a. gennem tilstedeværelse af 

flere mandlige rollemodeller 

• En særlig vejledningsindsats, der trækker på interkulturelle kompetencer 

for at styrke dialogen og skabe gensidig forståelse 

• Systematisk brug af mentorordninger (også 'omvendte') og kontaktlærerordninger 

ift. ungdomsuddannelserne, således at de etniske minoriteter i 

højere grad fastholdes på ungdomsuddannelserne 

• Lektiehjælp og elev-mentorer for at understøtte især drengene læringsudbytte 

i Folkeskolen 

• Udviklingsarbejde til at finde et pædagogisk modsvar på modidentitet hos 

især drengene 

• Der er behov for undersøgelser, analyser og statistik om boligen og boligområdets 

betydning for de to køn med udgangspunkt i etnicitet, køn og alder. 

Det samme er gældende i forhold til hjemløshed, hvor det især vil være 

interessant at få viden om etnicitet og køn, og herunder og særligt de 

somaliske hjemløse mænd og de hjemløse kvinder. 

. 

23


Tryghed 

• Der er behov for et større udbud af boliger, der er til at betale for de etniske 

minoriteter med lave indkomster. Noget tyder bl.a. på, at manglende udbud 

af boliger kan betyde, at kvinder der ønsker af flytte fra deres mand, ikke 

gør det, da kvinden ikke kan få en anden bolig. 

• Der er behov for mere fleksible boligtyper, som tager hensyn til, at der bor 

mange personer i boligerne, og at boligerne anvendes anderledes end de 

oprindelig var tænkt (boligen som et retræte efter endt arbejdsdag). Det 

kan f.eks. gøres ved at lejligheder lægges sammen. 

• Der er behov for, at de monofunktionelle boligområder nytænkes med nye 

funktioner. F.eks. i form af multifunktionelle faciliteter og bygninger med 

fleksibel indretning, f.eks. bibliotek kombineret med sport, café m.v., der 

giver mulighed for at kvinder og piger kan komme forbi og har en "legal" 

grund til at opholde sig samtidig med, at de f.eks. kan se på (eller deltage i) 

sport m.v. Eller legepladser, hvor en voksen kan komme med børn i forskellige 

aldre. Legepladserne må gerne være kombineret med muligheden 

for at grille m.v., dvs. at flere funktioner integreres. 

• Der er behov for at indtænke nye rum i boligområderne - stillehjørner og 

tumlepladser for begge køn, særligt drenge og piger. Herudover efterspørges 

værksteder, opholdsrum og aktiviteter for henholdsvis kvinder og 

mænd, piger og drenge. 

• En måde at integrerer kønsaspektet i forhold til boligområdet vil være, at 

kommunen sørger for, at kommunale projekter før de godkendes, underkastes 

en vurdering af, om de skaber attraktive rum for begge køn og for mødet 

mellem de to køn. 

• I forhold til integrationsbarometeret, anbefales det, at kommunen sørger 

for at der i forhold til de udvalgte boligindikatorer også ses på køn og etnicitet, 

og gerne på alder og generation. Herudover kan det overvejes, om der 

er behov for supplere de nuværende indikatorer med andre indikatorer, 

f.eks. indikatorer der vedrører antallet af voldsramte kvinder, der kontakter 

LOKK samt antallet af kvinder, der kontakter LOKK i forbindelse med 

tvangsægteskaber. 

• Der er behov for mere viden om "de vilde piger", der begår kriminalitet, 

f.eks. i pigebander, herunder etnicitet og alder. 

• Der er behov for, at der gives information og støtte til de etniske minoritetskvinder, 

der frygter at ende i et tvangsægteskab i mod deres vilje. 

• Der er behov for, at det i højere grad undersøges, hvad der kan gøres for de 

etniske minoritetskvinder, der udsættes for vold af en voldelig ægtemand. 

Særligt i forhold til de familiesammenførte kvinder, som ikke har opholdstilladelse. 

Herunder bør der gives information om muligheder for at få bolig 

m.v., hvis man ønsker at flytte fra en voldelig mand. 

. 

24


• Der er behov for en indsats i forhold til de voksne (og børn/unge), som har 

store psykiske problemer. Herved kan mange familier formentlig komme 

til at fungere bedre. 

• Der er behov for en særlig indsats i forhold til de familier, hvor "magtbalancen" 

i familien er ændret, og hvor det er børnene, der i høj grad sætter 

dagsordenen. Meget tyder på, at der er behov for tiltag, der støtter hele familien 

i dens hverdag og med dens selvværd og kommunikation. 

• Der er behov for etablering af faciliteter, aktiviteter og tilbud til unge drenge 

(men også piger), så de ikke keder sig og begår kriminalitet. Både i lokalområdet, 

men f.eks. også ved at give dem faciliteter på stationer, hvor 

de hænger ud. 

• Der er behov for, at utryghedsskabende områder og steder i boligområderne 

omdannes, så de ikke skaber utryghed 

• Det bør overvejes, om Godt Naboskab kan indarbejdes som element i helhedsplaner 

og områdeløft. 

• Det bør overvejes, hvordan hærværk m.v. kan fjernes hurtigt i de udsatte 

boligområder, og der gøres en indsats for at områderne er renholdte og 

vedligeholdte, så boligområderne virker trygge og "imødekommende". 

Kultur og fritid Anbefalinger er opdelt på hhv. kommunen, foreninger samt begge parter. 

Anbefalinger til 

kommunen 

• Det vil være nyttigt at finde frem til de aktiviteter, som tiltrækker hhv. unge 

drenge og piger fra de etniske minoriteter samt at fremme et samspil 

mellem de 'danske' foreninger og de etniske minoriteters 'egene' foreninger. 

• Brug de britiske erfaringer, hvor der arbejdes gennem netværk og partnerskaber 

med systematisk at synliggøre de etniske minoriteters ressourcer. 

Måske kan dette inspirere både på kultur- og fritidsområdet, men er måske 

også overførbart til uddannelsesområdet. 

• Undersøgelser viser, at foreningerne ikke bryder sig meget om pres, projektarbejde 

og indblanding udefra, hvilket betyder at kommunen må tilpasse 

sin understøttende aktivitet i forhold hertil. Det kræver ligeledes tålmodighed 

af begge parter. Hvis foreningerne ikke alene skal blive bedre til at 

tiltrække etniske grupper, men også skal kunne forholde sig proaktivt til 

kønsforskellene mellem disse, så er der tale om et længerevarende arbejde. 

Kommunen kan derfor have rollen at rådgive og formidle gode erfaringer. 

• På den ene side efterlyser foreninger, der har mange medlemmer med etnisk 

minoritetsbaggrund, flere ressourcer for at få hverdagen til at fungere 

med sigte på denne gruppe. På den anden side bryder foreningerne sig ikke 

om integrationsprojektmidler og lønnede integrationsmedarbejdere. En 

løsning på dette dilemma kunne være, at man gav et større tilskud til foreninger, 

som har mange medlemmer, der kommer fra etniske minoritets- 

. 

25


Anbefalinger til foreningerne 

Til kommunen og 

foreningerne 

grupper, så det bliver et generelt øget tilskud til foreningen. Herved kunne 

foreningen anvende midlerne bedst muligt ift. foreningens særkende og 

muligheder. 

Der er en række ting, som foreningerne kan gøre selv: 

• Afhold forskellige besøgsaktiviteter, evt. sammen med andre foreninger 

• Vær åbne over for nye medlemmer 

• Det personlige netværk har stor betydning for hvervning af nye medlemmer. 

Brug aktivt de medlemmer I eventuelt allerede har med anden etnisk 

baggrund. 

• Samarbejd med de etniske foreninger/klubber Traditionel informationsvirksomhed 

som f.eks. flyvers, pjecer og Internettet har begrænset virkning. 

Brug i stedet personer med stor kontakt til de etniske minoriteter. Det 

kan være folkeskolen, fritidsklubber (SFO) eller repræsentanter fra de etniske 

foreninger/klubber og netværk. Erfaringen er, at de etniske foreninger 

er meget åbne og gerne vil formidle information til medlemmerne i netværket 

om f.eks. foreningsaktiviteter 4 

• Sikre uddannelse af de frivillige ledere og trænere 

• Introduktion af etniske minoriteter til kultur- og fritidsområdet og målrettet 

rekruttering af etniske minoriteter til kultur- og fritidsområdet 

• Idrætsfaciliteter er ofte bygget af mænd og bruges af mænd. De appellerer i 

mindre grad til kvinder og piger. En systematisk og aktiv indsats for at finde 

frem til aktiviteter, der interesserer de unge piger kunne være gavnlig, 

og deres ønsker til de fysiske rum 

• Pigerne tænder ikke så meget på konkurrence og der skal andre tilbud til at 

få dem med. 

• Trygheden skal være i orden især for at forbedre pigernes muligheder for 

deltagelse, dvs. at forældrene skal have tillid til trænere, til aktiviteten og 

selve stedet - ikke mindst hvis weekendture med overnatning er involveret. 

Det kræver kontinuer og målrettet kommunikation/dialog. 

• En god ide ville være flere kvindelige trænere samt hold kun for piger 

• Partnerskab i foreningerne - tag skridt til at skabe partnerskaber mellem de 

etniske gruppers egne foreninger og de mere danske foreninger. Herved 

skabes både kendskab til den 'danske' forening blandt de voksne og der 

afmystificeres. Ligeledes er det en mulig rekrutteringsvinkel som kan bidrage 

til integration. 

• 

4 LG Insight. Etniske minoriteter i foreningslivet under Friluftsrådet 2007. 

. 

26


• Information for at sikre kendskab til og synlighed af aktiviteterne og mulighederne. 

Brobygning gennem mentorer/rollemodeller - start med at skabe 

systematisk dialog mellem foreningerne og lokalområdet og brug indgange 

til de endnu ikke aktive. 

• Ansat mentorer af anden etnisk baggrund til at bygge bro mellem kultur- 

og fritidstilbud og mulige deltagere 

• Rabatordninger for at lette økonomi, f.eks. søskenderabat også for flere 

end to børn 

• Flere faciliteter med f.eks. tilpassede omklædningsforhold 

• Rådgivning og økonomisk støtte til foreningerne 

• Brug bibliotekerne aktivt som mulighed for et liv udenfor hjemmet for især 

piger. 

Sundhed Generelt har etniske minoriteter dårligere sundhedstilstand og en mindre sund 

livsstil sammenlignet med etniske danskere. Størstedelen af indvandrerne tilhører 

de lavest sociale klasser, som er den værste forudsætning for en god sundhed. 

Den væsentligste årsag til tidlig død og sygefravær er lavt uddannelsesniveau. 

På samme måde som i den etniske danske befolkningsgruppe vil antallet 

af ældre blandt de etniske minoriteter stige drastisk de kommende år. Herunder 

er opremset nogle punkter, som er væsentlige for sundhedsarbejdet blandt etniske 

minoriteter, og som det anbefales at overveje: 

• Udarbejdelse af sundhedsprofil med hensyntagen til etniske undergrupper, 

køn og alder 

• Undersøgelse af genetikkens rolle i sygdomsforekomst blandt etniske minoriteter 

• Undersøge livsstil og viden om årsager til eventuelle forskelle i livsstil 

mellem forskellige etniske grupper 

• Belysning af køn og etnicitet i studier af unges sociale problemer og trivsel 

• Belysning af evt. sammenhæng mellem unge mænds psykiske problemer 

og kriminalitet 

• Belyse forskelle i holdninger til sundhed, aldring og omsorg 

• 'Fortsættelse' af kommunikation og oplysningspjecer på mange sprog 

• Specielle tiltag for piger om krop, sex og sundhed bl.a. med fokus på at 

undgå abort 

• Oplysninger om forebyggelse f.eks. for unge mødre 

. 

27


Omsorg/ældre 

• Undersøge betydningen af gruppepres og konkurrence blandt drenge 

• Undersøge mulighed for at flere uddannes bedre - især drenge/mænd 

• Motionstilbud specielt til hhv. drenge, piger, kvinder og mænd f.eks. cykeltilbud 

: ’lær at cykle’, ’cykling for rigtige mænd’ 

• Undersøge midaldrendes holdninger og forventninger til at blive gamle 

• Oplysninger på mange sprog 

• Personale med indvandrer baggrund 

• Mulighed for tolkning 

• Forventningsafklaring f.eks. i forhold til hjælpemidler, men også familieomsorg, 

kulturelle og religiøse forventninger 

• Oplæring af plejepersonale mht kulturel forståelse for aldring, sygdom og 

omsorg 

• Plejepersonalets forventninger i forhold til at arbejde flerkulturelt 

• Specielle afdelinger på plejehjem for etniske minoriteter 

• Brobygning mellem ældre etniske minoriteter og ældre etniske danskere – 

gensidig forståelse af kultur 

• Plejesektoren bør udvikles med mangfoldighedstankegangen. 

. 

28


3 Sammenfatning 

Dette kapitel indeholder en sammenfatning af kortlægningen for hvert af de 

seks indsatsområder: 

• Beskæftigelse 

• Uddannelse 

• Bolig 

• Tryghed 

• Kultur- og fritidsaktiviteter 

• Sundhed og omsorg 

Sammenfatningen er struktureret på den måde, at den først indeholder de resultater, 

der er statistisk grundlag for. Dernæst de resultater, der er forskningsmæssigt 

belæg for og sidst de resultater, der bygger på indikationer. Sidstnævnte 

omhandler de forskellige erfaringer og oplevelser, som projektet har opfanget 

i forbindelse med kvalitative interviews og en workshop med en bred gruppe af 

aktørerne inden for området. 

3.1.1 Beskæftigelse 

Integrationspolitik Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integration på 

beskæftigelsesområdet er, at "København skal vore en by, hvor alle - uanset 

køn og etnisk baggrund - har lige muligheder for at deltage i arbejdslivet. Byens 

mangfoldighed skal vises i alle brancher og på offentlige og private arbejdspladser". 

Statistiske resultater 

Målet er, at "Københavns Kommune i perioden til og med 2010 skal øge andelen 

af beskæftigede indvandrere med 10 procentpoint til ca. 64 procent. 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at såvel andelen af 

beskæftigede mænd som andelen af beskæftigede kvinder med anden etnisk 

baggrund end dansk er steget i perioden 2006 til 2008. 

• Integrationsbarometret viser samtidigt, at andelen af etniske minoriteter 

ansat i Københavns Kommune ligeledes er steget i perioden 2006 til 2008. 

• Endelig viser Integrationsbarometret, at de etniske minoriteter fortsat er 

underrepræsenteret i en lang række brancher (17 ud af 27). Udviklingen på 

dette område har stået stille i perioden 2006 til 2007. 

. 

29


Forskningsmæssige 

resultater 

• Tal fra Danmarks Statistik viser, at de etniske minoritetskvinder har en 

langt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end de etniske minoritetsmænd. 

Forskellen er langt mere udtalt blandt gruppen af indvandrerne end 

blandt efterkommerne. Dette kommer til udtryk ved, at kun knap 40 procent 

af indvandrerkvinderne var i beskæftigelse i 2007, mod knap54 procent 

af indvandrermændene. Blandt efterkommerne er 61 procent af mændene 

i beskæftigelse mod 59 procent af kvinderne. Tallene for personer 

med dansk oprindelse er henholdsvis 76 procent for mændene og 75 procent 

for kvinderne. 

• Der er således ikke udtalte kønsmæssige forskelle mellem efterkommernes 

tilknytning til arbejdsmarkedet. Eller sagt med andre ord ser det ud til, at 

de kønsmæssige forskelle hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet i høj 

grad er en generationsproblematik. Om end man dog ikke må glemme, at 

efterkommerne fortsat uanset alder har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet 

sammenlignet med personer med dansk oprindelse 

• I sammenhæng hermed skal det bemærkes, at der er særlig få indvandrerkvinder, 

som er i beskæftigelse blandt aldersgruppen 25-34 år, hvilket kan 

hænge sammen med dels 24 årsreglen, dels at en del er på barsel. 

• Udover køn, alder og etnicitet så har oprindelsesland ligeledes en betydning 

for, hvor godt de to køn klarer sig på arbejdsmarkedet. Således viser 

tal fra Danmarks Statistik, at mens 40 procent af mændene fra Libanon, 

Somalia og Pakistan er i beskæftigelse, så gælder det kun 20 procent af 

kvinderne fra Libanon og Irak og 27 procent af kvinderne fra Somalia. 

• Køn spiller endvidere en rolle for, hvilke brancher de to køn er ansat indenfor. 

Sammenlignet med personer med dansk oprindelse, så skiller de 

etniske minoriteter sig ud ved, at der er langt flere mænd end kvinder ansat 

indenfor transport, post og tele. Det gælder især blandt indvandrerne. Omvendt 

er der relativt flere kvinder end mænd blandt de etniske minoriteter, 

som er ansat inden for branchen forretningsservice, som bl.a. indeholder 

rengøringsbranchen. Endelig er der generelt relativ mange etniske minoriteter 

ansat inden for detailhandelsbranchen. 

• Etniske minoriteter er ofte ansat nederst i jobhierarkiet. Dette gælder i højere 

grad indvandrekvinderne end indvandremændene, mens det forholder 

sig omvendt for efterkommerne. Eller sagt med andre ord så er de kvindelige 

efterkommer ofte ansat i højere stillingskategorier end deres brødre. 

• Den lave tilknytning til arbejdsmarkedet for indvandrekvinderne skyldes 

ifølge flere danske forskere bl.a. forskelle i kønsrollemønstre og holdninger 

til kvinders erhvervsdeltagelse. Ifølge de kønsrollemønstre, som er 

gældende i mange af de lande, hvor indvandrerne kommer fra, er det kvinderne, 

der har hovedansvaret for børnene og hjemmet, mens manden har 

hovedansvaret for at forsørge familien. 

• Der viser sig at være betydelige forskelle mellem hvad unge indvandre piger 

og - drenge forventer af det fremtidige familie- og arbejdsliv. En stor 

. 

30


Indikationer 

del af drengene fra Libanon, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien forventer 

modsat pigerne fra de pågældende lande, at moderen vil gå derhjemme og 

passe børnene mens de er små. Pigerne fra de pågældende lande ønsker 

derimod i lige så høj grad en uddannelse og et arbejde før de får børn. 

• Mange af de etniske kvinder peger imidlertid på, at det ofte fortsat er forventninger 

og begrænsninger fra familiens side, som er den største barrierer 

for at kunne gennemfører deres drøm om uddannelse og job. 

• Familien og hensynet til familiens forventninger spiller således fortsat en 

stor rolle i forbindelse med etniske minoriteters valg af job og uddannelse 

mv. og dermed også for efterkommerne 

• Også de familiesammenførte indvandrerkvinder er ofte meget motiverede 

for at få en uddannelse og et job, men vejen dertil er lang. Ikke mindst set i 

lyset af, at de ofte først er kommet til landet som voksen, og ofte først kan 

gå i gang med en uddannelse, når børnene har nået en vis alder. 

• De pågældende kvinders (de familiesammenførte) kendskab til arbejdsmarkedet 

er ofte meget begrænset, og deres forestillinger om jobmuligheder 

retter sig især mod arbejde, de er stødt på i deres daglige liv, såsom 

pædagogarbejde. De ønsker samtidigt ofte kun at opnå arbejde på deltid, 

således at de kan passe børnene og hjemmet ved siden af. 

• Hvor det i høj grad er hensynet til familien, der udgør en barrierer for de 

unge kvinder, så er det i højere grad eksterne barrierer i samfundet eller det 

offentlige rum, som udgør en barrierer for de unge etniske mænd i forhold 

til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Drengene oplever således 

i højere grad end pigerne problemer med diskrimination og problemer 

med at finde en praktik plads end pigerne. 

• En del af drengene står samtidigt overfor den barriere, at de har en dårlig 

skolebaggrund bag sig, og eventuelt flere afbrudte uddannelsesforløb. Flere 

har samtidigt store identitetsproblemer og manglende motivation i forhold 

til at forfølge deres drømme om uddannelse og job. En af de nationale 

forskningsundersøgelser er inde på, at problemet bl.a. består i, at drengene 

mangler rollemodeller og har en forventning om, at de ikke nytter noget at 

tage en uddannelse, da de alligevel vil blive valgt fra på grund af deres 

baggrund. 

• Vores kvalitative undersøgelse verificerer også, at der blandt mange etniske 

minoriteter er et udbredt ønske om det i langt højere grad blev muligt 

for kvinderne at opnå deltidsbeskæftigelse. 

• Flere af de interviewede lagde vægt på, at kommunen tager særligt hensyn 

til de ældre etniske minoriteter og ikke presser dem ud på arbejdsmarkedet, 

såfremt de ikke har haft kontakt med arbejdsmarkedet i mange år. De interviewede 

foreslog, at de ældre etniske minoriteter i stedet tilbydes arbejde 

som frivillig i lokalområdet eller i foreninger. 

. 

31


Integrationspolitik 


3.1.2 Uddannelse 

Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integration på uddannelsesområdet 

er, at: "København skal fremover kendes for sin evne til at støtte 

alle børn i deres udvikling af trivsel, livsglæde og handlekompetence. I de københavnske 

dagtilbud og skoler skal børn og forældre mødes på tværs af etniske 

og sociale grupperinger og med udgangspunkt i den multietniske børnesammensætning 

udvikle de interkulturelle kompetencer, der er behov for i 

fremtidens globaliserede samfund. København skal kendes som byen, hvor den 

systematiske ulighed i et- og tosprogede børns chancer bliver brudt af kompetente 

og professionelle dagtilbud og skole. 

"Det konkrete mål er, "at præstationsgabet ved folkeskolens afgangsprøve mellem 

et- og tosprogede børn er halveret i 2010 og lukket i 2014." 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at der for stort set 

alle indikatorerne for fokusområderne er fremgang eller stagnation, omend 

der for de fleste af indikatorerne, stadig er et stykke endnu, før målet er nået. 

• Konkret viser Københavns kommunes integrationsbarometer, at der er sket 

en lille stigning i præstationsgabet i 2007 på 0,10 i forhold til præstationsgabet 

i 2006 

• Integrationsbarometret viser endvidere, at procentandelen af etniske minoriteter/efterkommere 

(3-5-årige), der er indmeldt i dagtilbud er steget fra 

februar 2007 til februar 2008, samt at andelen af børnehaveklasser, hvor 

mere end halvdelen af eleverne er tosprogede er faldet fra 16,6 % i februar 

2007 til 14,3 % i oktober 2007 

• Endelig viser Integrationsbarometret, at andelen af to-sprogede elever, som 

er gået i gang med en ungdomsuddannelse er faldet fra 86,6 procent i 2007 

til 84,4 procent i 2008 

• Baseret på tal fra Danmarks Statistik kan det konkluderes, at billedet i dag 

overordnet ser således ud, at de unge med anden etnisk baggrund end 

dansk uddanner sig mere og mere, men at de fortsat halter bagefter i forhold 

til de unge danskere. De 16-19 årige etniske minoriteter ligner i denne 

henseende deres jævnaldrende mest. 

• De kvindelige etniske minoriteter skiller sig ud ved, at de i højere grad end 

de etniske mænd tager en uddannelse udover grundskoleniveauet. Eksempelvis 

er der flere blandt de kvindelige indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 

25-69 år, der har en almen gymnasial uddannelse eller end en 

mellemlang videregående uddannelse end blandt de mandlige indvandrere 

. 

32



resultater 

og efterkommere. Kvinderne ser således ud til i højere grad at uddanne sig 

end mændene 5 . 

• 80 procent af de mandlige efterkommere i aldersgruppen 15-24 år, og knap 

40 procent af de mandlige efterkommere i aldersgruppen 25-69 år har kun 

en grundskoleuddannelse, som højeste fuldførte uddannelse. Det er langt 

flere end blandt såvel deres forældre som blandt de kvindelige efterkommere, 

samt blandt personerne med dansk oprindelse. De mandlige efterkommere 

har således i høj grad et uddannelsesefterslæb, og lang vej op til 

målsætningen om, at 85 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse 

i 2010. 

• Der er generelt forskel på hvilke typer af erhvervsfaglige uddannelser, som 

de kvindelige og mandlige etniske minoriteter tager. Mændene er i denne 

henseende især overrepræsenteret indenfor Teknik og industri, samt indenfor 

Transport. 

• De nationale forskningsresultater peger på, at flere forskellige forhold spiller 

ind ift. etniske minoriteters valg af uddannelse, herunder familiens præferencer, 

og om man er dreng eller pige, hvor forventninger til forsørgerpligt 

ofte sætter urealistisk høje forventninger til drengene. 

• Forskningen påpeger i relation hertil på, at hensynet til familiens holdninger 

og præferencer kan have den effekt, at de unge bliver "presset" ind i 

prestigefyldte uddannelser, som de kender fra deres hjemland. Hertil 

kommer det forhold, at mange forældre kun har en ringe viden om og forståelse 

af det danske uddannelsessystem, og derfor har svært ved at yde 

hensigtsmæssig rådgivning. 

• Til trods herfor bryder flere og flere unge etniske minoriteter med familiens 

sociale baggrund. Det gælder især de unge kvinder. 

• De som klarer sig dårligst er typisk de unge, som har klaret sig dårligt i 

grundskolen, og/eller er kommet sent til Danmark, og/eller ikke har gået i 

en dansk folkeskole. 

• Især de unge mænd får for lidt ud af deres skolegang, og står derfor ofte i 

en vanskelig situation, når de skal til at påbegynde en kompetencegivende 

uddannelse. Dels er deres ambitionsniveau ofte meget højt, hvor der stiles 

efter prestigegivende uddannelser som advokat, tandlæge eller ingeniør, 

dels er deres boglige kvalifikationer ikke altid tilstrækkelige til hverken de 

ønskede uddannelser eller mange andre uddannelser. 

• For nogle unge mænd har uddannelse imidlertid ingen værdi. De henter 

argumentation blandt negative rollemodeller, der har taget en uddannelse, 

men som ikke har kunnet finde et arbejde og/eller har haft svært ved det. 

• 

5 Sammenholdes dette med kvindernes beskæftigelsesfrekvens, ser det imidlertid ikke ud til 

at slå igennem på deres beskæftigelse. 

. 

33


Indikationer 


Negative rollemodeller spiller en særlig rolle i områder med høj koncentration 

af etniske minoriteter. 

• Den nationale forskning peger i relation hertil på, at mange af de unge etniske 

minoritetsmænd ofte mangler mandlige rollemodeller. Argumentet 

er, at de etniske minoritets drenge op gennem deres opvækst primært har 

været omgivet kvindelige pædagoger, kvindelige lærer og eventuelt kvindelige 

sagsbehandlere. Samtidig har deres egen far ofte svært ved at stå distancen 

som rollemodel, idet mange af fædrene ofte ikke har samme grad 

af autoritet i det danske samfund set med deres sønners øjne. 

• En forsker er endvidere inde på det aspekt, at folkeskolen ofte har svært 

ved at rumme de børn, der ikke er opvokset med de danske værdier, normer 

og traditioner. I folkeskolen er der således ifølge den pågældende en 

tendens til at de gældende normer for at være en god elev (som opnår mest 

læring) bedst kan opfyldes af majoritetsdanskere, hvorved nogle af de etniske 

minoriteter (især drengene) marginaliseres med deraf følgende modidentitet 

og modkultur som resultat, hvilket kan lukke for dialog mellem 

elev og lærer. 

• De unge efterkommere og etniske minoriteter har imidlertid ikke blot en 

stigende søgning til ungdomsuddannelser – stigningen ledsages også af et 

stort frafald, som er væsentligt større end hos unge af dansk herkomst. På 

såvel de gymnasiale som de erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet for 

etniske minoriteter/efterkommere næsten dobbelt så stort som hos unge af 

dansk herkomst. Dog er kvindelige efterkommeres frafald på gymnasiale 

uddannelser kun en smule højere end de danske kvinders. 

• Familiens sociale kontrol af de etniske piger betyder, at de har langt mere 

tid til at lave skolearbejde, men familiens forventninger til pigerne betyder 

samtidigt, at mange af de unge piger ikke i tilstrækkelig omfang kommer 

til at bruge deres uddannelse 

• I forbindelse med workshoppen blev der peget på, at det er forkert at visitere 

etniske kvinder til jobs i social og sundhedssektoren, idet de ikke må 

gøre mænd rene 

• De veluddannede etniske minoritetsmænd bliver ramt hårdt ramt, såfremt 

de ikke kan komme til at bruge deres uddannelse i Danmark 

3.1.3 Bolig 

Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integration på indsatsområdet 

bolig er, at: "København skal være en sammenhængende by. Den negative 

udvikling i udsatte boligområder skal vendes. Alle byens boligområder bør 

rumme mangfoldighed af både beboere og boligformer." 

Det konkrete mål er, at: "Der må ikke komme nye udsatte boligområder i Københavns 

Kommune. Og andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmar- 

. 

34




resultater 

kedet i de udsatte boligområder skal reduceres med ti pct. point frem til år 

2010." - målt i forhold til situationen i 2007. 

Det bemærkes, at der egentlig er tale om to mål: For det første må der ikke 

komme nye udsatte boligområder. For det andet at andelen af personer uden 

tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem udsatte boligområder skal falde. 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at antallet af boliger i 

de udsatte områder i kommunen er faldet noget (fra 4793 stk. i marts 2007 

til 4051 i marts 2008). 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser også, andelen af modtagere 

af overførselsindkomst i de udsatte boligområder i kommunen opgøres 

til at være faldet fra 49,5 % i december 2006 til 44,1 % i december 

2007. Andelen af modtagere af overførselsindkomst i højrisikoområderne 

er faldet fra 45,3 % i december 2006 til 42,5 % i december 2007. 

• Endelig viser integrationsbarometeret, at det gennemsnitlige antal uger per 

år en person i de udsatte boligområder i København er selvforsøgende er 

steget fra 21 uger til 23,6 uger i perioden marts 2007 til december 2007. 

• Tilgængelige statistiske data, fortrinsvis baseret på en stikprøve blandt etniske 

minoriteter/efterkommere i Københavns Kommune, viser at mellem 

¼ og 1/5 af de adspurgte indvandrere/efterkommere angiver, at de bor i et 

område med enten stort set kun personer med udenlandsk baggrund eller 

overvejende personer med udenlands baggrund. Svarene fra mandlige og 

kvindelige etniske minoriteter/efterkommere var stort set identisk og der 

var ikke statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder. 

• Den nationale forskning om de etniske minoriteters bolig og deres brug og 

oplevelser af deres bolig er meget mangelfuld, hvad angår kønsperspektivet. 

Det samme er tilfældet mht. til hvad der karakteriserer til- og fraflytningen 

fra områderne, samt hvad boligområdernes fysiske indretning og 

udtryk har af betydning for de to køn og ligestillingen mellem dem. Foruden 

undersøgelser og analyser mangler der i høj grad også statistik på 

området, som tager hensyn til etnicitet, køn og alder. 

• Litteraturen om de etniske minoriteters bosætning viser, at etniske minoriteter 

i Danmark har en meget skæv bosætning – både geografisk og boligmæssigt. 

De etniske minoriteter bor fortrinsvis i – og flytter til – de store 

byer. Først og fremmest i socialt boligbyggeri i de udsatte/ multietniske 

boligområder. Hovedforklaringerne herpå er: Familiernes Økonomi og boligbehov, 

vanskelig adgang til det øvrige boligmarked og præferencer for 

at bo tæt på familie og venner. 

• Indvandrerhusstandene består i høj grad af par med børn og sjældnere af 

par uden børn. Familierne med små børn kommer især fra Somalia, Afghanistan 

og de arabiske lande. Der er desuden en del flere enlige med børn 

blandt de etniske minoriteter og en smule færre enlige uden børn. Blandt 

somalierne er der en meget stor del (24 %), som er enlige med børn. Her- 

. 

35


udover er det karakteristisk, at der bor mange børn og unge i de udsatte boligområder. 

I Akacieparken i Valby er næsten 50 % af beboerne børn under 

18 år, og i Mjølnerparken på Nørrebro er tallet 51 %. 

• Etniske minoriteter er oftere end etnisk danskere i en situation, hvor de af 

forskellige grunde er nødt til at flytte og finde en ny bolig (ca. hver tredje 

flytning). Det er relativt sjældent, at man flytter på grund af utilfredshed 

med boligområdet, men det er noget oftere i de multietniske boligområder. 

Mange flytter, fordi boligen er for lille eller for dårlig - det gælder især 

mht. de private udlejningsboliger. 

• De etniske minoriteter bruger længere tid på at finde en ny bolig. Mange 

bruger mere end et år, og en del bruger mere end 3 år. Den væsentligste årsag 

hertil er lang ventetid på de almene ventelister. 

• Boligområder med få rollemodeller, der er i uddannelse og arbejde, kan 

også påvirke mænd og kvinder, og drenge og pigers fremtidsstrategier mht. 

netop uddannelse og beskæftigelse 

• Etniske minoriteter har i gennemsnit halvt så meget boligareal som andre. 

Foruden dårligere pladsforhold, er boligerne også karakteriseret ved oftere 

at være i dårligere stand. De få soveværelser i de etniske minoriteters boliger 

indebærer ofte et indeklimaproblem. 

• Besværlighederne med at få en ny bolig (pga. indkomstforhold, manglende 

netværk, tilgængelighed af boliger m.v.) kan have betydning for, hvornår 

piger og drenge flytter hjemmefra, ligesom det kan have en betydning i 

forhold til, om f.eks. kvinder vælger at blive skilt, når de ved, at de kan have 

svært ved at få en ny. Der mangler bl.a. viden om, hvornår unge etniske 

minoritetsdrenge og -piger flytter hjemmefra og hvor til. 

• Trange boligforhold og mødres huslige gøremål indebærer for nogle unge 

etniske minoritetsdrenge at de er forment adgang til bopælen i eftermiddagstimerne. 

Pigerne må gerne opholde sig i hjemmet, hvilket indebærer, 

at de ofte har mulighed for at få læst lektier - med mindre de skal passe deres 

yngre søskende. Resultatet er, at mange unge drenge af anden etnisk 

minoritet ikke tilbringer eftermiddagstiden i hjemmet, men i stedet fordriver 

tiden i storcentre, på stationer, gade og veje osv. Hermed kan det være 

svært for nogle af drengene at få læst lektier. 

• Resultatet af den manglende plads i boligerne er ofte, at mændene bruger 

fællesrummet i lejligheden (stuen). Børnene evt. soveværelset. Kvinderne 

har så ikke andre rum end køkkenet. Følgen heraf er, at kvinderne ofte 

bruger vaskerierne som det sted, hvor de kan mødes med andre kvinder. 

• Hjemløshed rammer også de etniske minoriteter. I København er 27 % af 

de hjemløse flygtninge og etniske minoriteter, og ca. 25 % af de unge 

hjemløse mellem 18 og 24 år har indvandrerbaggrund. Hjemløsheden 

rammer både 1. og 2. generation. Blandt mændene har 13 % 1. generati- 

. 

36


Indikationer 


onsindvandrerbaggrund mod 11 % blandt kvinderne. 3 % af de mandlige 

hjemløse er 2. generationsetniske minoriteter mod 5 % blandt kvinderne. 

• Sammenlignet med etnisk danske hjemløse er flere hjemløse flygtninge/etniske 

minoritetsgrupper hjemløse pga. boligmangel, flere er skrevet 

op til en kommunal bolig, flere angiver skilsmisse som årsag til hjemløshed 

og flere modtager løn, hvilket indikerer at de er i stand til at fastholde 

et arbejde. Tilgængeligheden af boliger, lange ventelister i den kommunale 

boliganvisning og muligheden for at kunne få anvist en bolig i bl.a. København 

spiller således en rolle i forhold til, om de etniske minoriteter bliver 

bolig- og hjemløse. Hvad der karakteriserer de to køn i forhold til disse 

parametre er desværre ikke dækket af den nationale forskning om hjemløshed. 

• Vores kvalitative undersøgelse bekræfter jf. ovenfor, at det er vigtigt at 

være opmærksom på, at der er stor forskel på drenges muligheder. Nogle 

må gerne være hjemme, andre ikke. Her spiller det f.eks. ind, hvor mange 

børn, der er i familien, hvilket overskud forældrene har, om de er i arbejde, 

hvor de oprindeligt kommer fra m.v. 

• Vores kvalitative undersøgelse bekræfter også, at boligområdernes fysiske 

indretning i høj har indflydelse på de to køns muligheder. Karakteristisk 

for boligområderne er, at der i høj grad mangler rum, hvor kvinder, mænd, 

piger og drenge kan opholde sig og bruge. Der er behov for at indtænke 

stillehjørner og tumlepladser for både drenge og piger, hvor man kan være 

alene eller sammen med andre. Pigerne har især brug for steder, hvor de 

kan være sig selv, kan være i fred for drenge og hvor de har plads til ro og 

fordybelse sammen med andre piger. Samtidig har pigerne også brug for 

steder, hvor de kan blive fysisk udfordret og kan bruge deres krop. Der 

mangler i høj grad aktiviteter for piger, herunder aktiviteter, som forældrene 

føler sig trygge ved, og som pigerne derfor må benytte (det være sig for 

piger alene eller blandede). Drengene mangler rum og faciliteter ("mellem 

husene", i skolen og i boligområderne), hvor de kan være aktive, løbe og 

lege vildt - dvs. blive udfordret kognitivt og fysisk. Kvinderne mangler 

steder, hvor de kan opholde sig i nærområdet. Manglende steder indebærer, 

at mange kvinder kun er ude, når de skal købe ind eller skal på vaskeri. 

Mændene "rammes" også af boligområdernes manglende funktioner. De 

mangler også værksteder og rum i nærområdet, hvor de kan være, herunder 

steder, hvor danskere og etniske minoriteter kan mødes og steder, hvor de 

kan være sammen med deres børn. 

3.1.4 Tryghed 

Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integration på indsatsområdet 

tryghed er, at: "Københavns Kommune skal være et trygt sted at bo, 

hvor borgerne frit og uhindret kan færdes - uden at blive udsat for kriminalitet 

eller diskrimination. Kriminalitet blandt etniske minoriteter skal ned på niveauet 

blandt danskere." 

. 

37




resultater 

Målet er: "At unge etniske minoriteter i 2010 har en kriminalitetsfrekvens på 

niveau med andre unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling." 

Det kan her bemærkes, at visionen fokuserer på både kriminalitet og diskrimination, 

mens målet udelukkende fokuserer på kriminalitet. 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at andelen af etniske 

minoriteter/efterkommere på 15-19 år i Københavns Kommune, der dømmes 

for en lovovertrædelse har varieret fra 6,4 % i 2004, over 7,3 % i 2005 

og til 6,8 % i 2006. Der er korrigeret for social baggrund. 

• Integrationsbarometeret viser ligeledes, at andelen af etniske minoriteter/efterkommere 

under 18 år, der sigtes for en lovovertrædelse er faldet 

fra 2,6 % i 2006 til 2,2 % i 2007, hvor målet er 1,2 %, som er tallet for 

borgere med etnisk dansk oprindelse. 

• Imidlertid viser integrationsbarometer også, at færre fra etniske minoriteter 

i de udsatte områder i Københavns Kommune føler sig trygge i 2007 (79 

%) end i 2006 (84 %), samt at andelen af etniske minoriteter der føler sig 

diskrimineret er uændret fra marts 2007 til marts 2008 med 27 % (til sammenligning 

er andelen af etniske danskere, der oplever diskrimination 11 

%). 

• Ifølge integrationsbarometret findes det særligt, at andelen af dømte mandlige 

etniske minoriteter/efterkommere fra ikke-vestlige lande er 11,4 % i 

2006 sammenlignet med 10,2 % for etniske danskere, hvor tallene er korrigeret 

for social baggrund. For kvindelige etniske minoriteter/efterkommere 

fra ikke-vestlige lande er andelen af dømte 1,9 % mod 1,8 % for etniske 

danskere, når der er korrigeret for social baggrund. 

• Tilgængelige statistiske data, fortrinsvis baseret på en stikprøve blandt 

indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune viser, at mandlige 

Indvandrere og efterkommere generelt føler sig mere trygge end de kvindelige, 

idet 45 % af mændene føler sig meget trygge og det tilsvarende for 

kvinderne er 35 %. Når det kommer til diskrimination viser tallene, at der 

er 27 % af henholdsvis de mandlige og kvindelige efterkommer, der har 

følt sig diskrimineret indenfor det sidste år. Mændene har flere gange end 

kvinderne følt sig diskrimineret det seneste år. 

• Den nationale forskning beskæftiger sig kun i nogen grad med etnicitet og 

køn i forhold til tryghed, kriminalitet og diskrimination. Der findes således 

litteratur på området, men det er kendetegnende, at der alene er tale om få 

udgivelser, hvor både etnicitet og kønsdimensionen er medtaget. I forhold 

til emnet tryghed i boligområderne er det kendetegnede så har den nationale 

forskning ikke valgt at fokusere specifikt på køns- og etnicitesdimensionen. 

Herudover er det kendetegnende, at der i høj grad mangler statistik på 

området, som tager hensyn til etnicitet, køn og alder. 

. 

38


• Vores kortlægning af tryghed er inddelt under overskrifterne tryghed, kriminalitet 

og diskrimination. 

• Den nationale forsknings behandling af tryghed er karakteriseret ved, at 

der ikke er en entydig definition på, hvad tryghed er. Herudover er det 

kendetegnende, at begrebet tryghed kan vedrøre flere aspekter. Vi har derfor 

i vores kortlægning valgt, at inddele og se på tryghed i forhold til følgende 

aspekter: tryghed i familien, tryghed som individ, tryghed i boligområdet 

og Økonomisk tryghed. 

• Tryghed i familien: 75 % flere kvinder med anden etnisk baggrund søgte i 

2007 sammenlignet med 2006 Landsorganisation af kvindekrisecentre, 

LOKK, om hjælp til at undgå et arrangeret ægteskab. LOKK fik således ca. 

350 henvendelser i 2007 mod godt 200 i 2006. Ifølge LOKK skyldes udviklingen 

ikke et større pres, men at kvinderne er blevet opmærksomme på 

deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig under 

forældrenes krav. Tallet viser samtidig, at mange kvinder har brug for massiv 

støtte, hvis de står i en situation, hvor de skal tage kampen med forældrene 

eller eventuel må forlade deres familier. 

• Voldsramte etniske minoritetskvinder står ofte i et stort dilemma, hvis de 

ønsker at forlade en voldelig ægtemand. Forlader de deres mand, risikerer 

de at blive sendt tilbage til deres hjemland, hvis de ikke har opholdstilladelse. 

Bliver de hos manden til de kan få permanent opholdstilladelse, er 

de i et voldeligt forhold. Begge dele er således potentielt med livet som 

indsats. De voldsramte etniske minoritetskvinder udsættes for forskellige 

typer for vold: Psykisk, materiel og fysisk. Kendetegnende for volden er, at 

den eskalerer over tid. Herudover er det kendetegnende at kvindens børn 

ofte overværer eller også udsættes for vold af den voldelige mand. 

• Tryghed som individ: Den nationale forskning viser, at unge etniske minoriteter 

er langt mere bekymrede end deres danske jævnaldrende. Samtidig 

bærer de rundt på mange bekymringer, som etnisk danske unge ikke har. 

Etniske minoritetsunges tryghed er i høj grad baseret på deres nære sociale 

relationer med venner og familie. Kønsmæssigt viser det sig, at de unge etniske 

minoritetskvinder er mere bekymrede end unge etniske minoritetsmænd. 

Begge køn angiver, at de er bekymrede for, om de kan leve op til 

familiernes forventninger, men kvinderne mærker forventningerne stærkere 

end mændene. De unge etniske minoritetskvinder bekymrer sig mere 

end mændene omkring de sociale relationer, de indgår i. Dvs. om de kan 

opfylde familiens forventninger samtidig med, at de kan udleve deres egne 

drømme, men også for at være alene uden at ønske det, for at blive udsat 

for sladder samt for at være for tyk. Foruden personlige og familiemæssige 

forhold bekymrer kvinderne sig også om frygten for at blive udsat for vold 

eller at blive slået. Unge etniske minoritetsmænd bekymringer vedrører 

især deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv, hvilket sandsynligvis skal 

ses i sammenhæng med forventningerne til deres forsøgerrolle. 

• Økonomisk tryghed: Især kvinder der står uden for arbejdsmarkedet, herunder 

særligt familiesammenførte kvinder, som ikke har ret til overførel- 

. 

39


Indikationer 

sesindkomster står ofte i en utryg økonomisk situation, fordi de ikke selv 

har økonomiske midler. De bliver nødt til at bede deres mand om penge til 

mad, tøj, husholdning m.v. Der er således ikke økonomisk ligestilling mellem 

de to køn. Dette forhold skaber en ulige balance i forholdet mellem 

manden og kvinden. Herudover kan den manglende økonomiske ligestilling 

og tryghed også spille en rolle, hvis kvinden ønsker at forlade sin 

mand, f.eks. pga. vold. 

• Kriminalitet: Den nationale forskning viser, at det er karakteristisk for kriminalitetsbilledet 

de seneste år, at det især er unge, der begår kriminalitet. 

Herudover er det karakteristisk, at kriminalitet udpræget er et "mandsfænomen", 

og at det for unge for det meste drejer sig om et gruppefænomen, 

mens ældre oftest begår kriminalitet alene. Forskningen viser endvidere, at 

det er utvivlsomt, at der er en overrepræsentation af etniske minoriteter i 

straffesystemet, ligesom det er utvivlsomt, at denne overrepræsentation 

langt hen ad vejen skal forklares med demografiske og socioøkonomiske 

forskelle mellem personer af dansk og af udenlandsk oprindelse. 

• Kriminalitet: Fra 1981 til 2006 er der således sket en kraftig vækst på næsten 

80 % i registreret kriminalitet blandt piger. Tallet vedrører både etnisk 

danske piger og etniske minoritetspiger. Der mangler statistik baseret på 

køn og etnicitet. Ifølge den nationale forskning er det karakteristisk for de 

vilde piger, at de ikke som andre piger forfølger en intimitetsstrategi i deres 

udviklingsproces (søger efter at blive elsket), men snarere forfølger en 

magtstrategi (kæmper for en plads i hierarkiet og for at blive accepteret) 

som drengene, og at de vilde piger gør det på en så aggressiv måde, at de 

udstødes fra de omkringgivende samfund. At det forholder sig sådan, kan 

bl.a. skyldes, at pigerne har mødt svigt under opvæksten og har udviklet 

overlevelsesstrategier til beskyttelse af sig selv for omverdenen. Overlevelsesstrategien 

kan f.eks. være udadreagerende (aggressivitet, vrede, kamp, 

kontrol og magt) eller de kan vende frustrationen indad (isolation, tilbagetrækning 

og usynliggørelse). 

• Diskrimination: Københavns Kommunen har siden 2006 arbejdet for at 

hindre diskrimination i form af en antidiskriminationsindsats. Der blev i 

2008 gjort status på kommunens antidiskriminationsindsats, dels i form af 

en rapport, der beskriver udfordringer og perspektiver, dels ved at kommunens 

integrationskonference i 2008 omhandlede diskrimination. Kønsmæssigt 

peger den nationale forskning og vores kvalitative undersøgelse på, at 

kvinder og piger især oplever diskrimination i forhold til brug af tørklæde, 

mens mænd og drenge primært oplever diskrimination i forhold til beskæftigelse 

og i nattelivet. 

• Tryghed i familien: Vores kvalitative undersøgelse indikerer, at en del 

voksne har psykiske problemer, som i påvirker familierne og giver utryghed. 

Dels fordi den voksne er psykisk ude af balance, kede af det og måske 

utilregnelig. Dels fordi den unge dreng eller pige så reelt mangler en rollemodel, 

som han eller hun kan spejle sig i og få støtte og vejledning fra, 

men også fordi de psykisk ustabile voksne ofte har svært ved at sove om 

. 

40



natten, hvilket resulterer i, at der er lys og aktivitet i boligen. Et forhold 

som igen påvirker mulighederne for at følge med i skolen m.v. 

• Tryghed i familien: Ubalance i familiestrukturer kan også have den effekt, 

at børnene - f.eks. pga. forældrenes psykiske problemer eller fordi forældrene 

finder det svært at definere deres rolle som forældre i Danmark - ikke 

lytter til deres forældre. Ifølge vores undersøgelse, betyder det utrolig 

meget for især drengene, at faderen har arbejde og har det godt psykisk, så 

de har en rollemodel, de kan se op til. I sådanne familier skabes et omvendt 

magt-forhold i familien, et opdragelsesmæssigt vakuum, hvor magtbalancen 

er tippet over til børnene, og hvor der vendes op og ned på rollerne 

med deraf følgende negative konsekvenser for både børn og voksne. Forældrene 

er dog oftest bange for selv at kontakte myndighederne eller for at 

børnene gør det, da de er angste for at børnene vil blive tvangsfjernet. 

• Tryghed i boligområdet har været et af fokusområderne i vores kvalitative 

undersøgelse, og det har vist sig, at det er et emne, som optager både kvinder, 

mænd, piger og drenge. Mange føler sig utrygge ved at gå ud om aftenen, 

og når det er mørkt. Det er især kvinderne og pigerne, som føler dette. 

• Tryghed i boligområdet: Boligområdernes fysiske indretning virker som en 

barriere for særligt kvinder og pigers tryghed. Manglende belysning samt 

boligområdernes monofunktionelle karakter, hvor der oftest alene er boliger 

og ikke butikker, idrætsfaciliteter, forlystelser m.v., der kan skabe liv, 

giver utryghed. 

• Tryghed i boligområdet: Utrygheden i boligområderne har betydet, at 

mange boligforeninger har opsat videoovervågning for at bekæmpe kriminalitet 

og hærværk og øge trygheden. Videoovervågningen har ofte en 

kriminalpræventiv effekt, men overvågningen har også den utilsigtede effekt, 

at overvågningen bruges til at overvåge og kontrollere, hvem særligt 

pigerne ses med, og om de bruger tørklæde. Hermed kan videoovervågningen 

være med til at begrænse pigernes færden i boligområderne, således at 

en tur til købmanden ikke bliver et frirum, men tværtimod en tur, hvor pigerne 

føler sig overvåget. 

• Diskrimination: Diskriminationsaspektet er også blevet italesat i vores kvalitative 

undersøgelse. Undersøgelsen bekræfter, at kvinder og piger primært 

føler sig diskrimineret på baggrund af brug af tørklæde, mens oplevet 

diskrimination for mændenes vedkommende primært omhandler diskrimination 

i forhold til arbejdsmarkedet. 

3.1.5 Kultur- og fritidsaktiviteter 

Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integrationen på indsatsområdet 

for kultur- og fritidsaktiviteter er, at: "Etniske minoriteter skal deltage 

i kultur- og fritidsaktiviteter på lige fod med øvrige borgere." 

. 

41




resultater 

Det lidt mere konkrete mål er formuleret med ordene: "Det er Københavns 

Kommunes ambition, at etniske minoriteter ved udløbet af 2010 deltager i kultur- 

og fritidslivet i samme grad som etniske danskere." 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at forskellen mellem 

etniske minoriteter og borgere med etnisk dansk oprindelse i 5. klasse, der 

er medlem af en idræts- eller kulturforening er faldet fra en forskel på 11 

procentpoint til 7 procentpoint i perioden marts 2007 til marts 2008, hvilket 

vil sige at gabet mellem etniske minoriteter er mindsket. 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser også, at udviklingen i 

forskellen mellem etniske minoriteter og borgere af etnisk dansk oprindelse 

i København, der går til koncert, i teatret, på museer og bruger bibliotekerne 

og kulturhusene er faldet 19 procentpoint til 11 procentpoint, hvilket vil 

sige at gabet mellem etniske minoriteter er mindsket. 

• Endelig viser integrationsbarometeret at andelen af tosprogede elever der 

er medlem af en idrætsforening i 9. klasse, er faldet fra 40 % i 2003 til 39 

% i 2007. For 5. klasses tosprogede elever er andelen uændret fra 2003 til 

2007 på 49 %. 

• Data fra Københavns Kommunes integrationssurvey viser, at en statistisk 

signifikant større andel af de mandlige etniske minoriteter/efterkommere 

har angivet, at de er medlem af en idrætsforening end kvinderne. 19,1 % af 

mændene mod 10,4 % af kvinderne angiver således, at de er medlem af en 

idrætsforening. 

• I Københavns Kommunes integrationssurvey findes der ikke nogen signifikant 

kønsforskel, når man ser på medlemskab af en kulturel forening, 

hvor 10,1 % af de etniske minoritets mænd og 12 % af de etniske minoritets 

kvinder angiver, at de er medlem af en kulturel forening. 

• Til gengæld viser integrationssurveyen, at flere kvindelige etniske minoriteter/efterkommere 

faktisk benytter kulturelle tilbud, som f.eks. teater, bibliotek 

og kommunens kulturhuse. 

• Det er kendetegnende for den forskningsbaserede litteratur på området, at 

der ikke findes mange undersøgelser, der tager højde for både alder og køn 

samt etnisk baggrund. Det er endvidere kendetegnende, at der tages fat i et 

enkelt aspekt, som eksempelvis idræt, ligesom der fra et tematisk synspunkt 

er langt mest litteratur om idræt og idrætsorganisationer, mindre om 

natur og miljø og om brug af teatre/biografer/muser mv. 

• En undersøgelse (omhandlende idrætsdeltagelse i bl.a. Københavns Kommune) 

viser, at det øger den negative effekt på børns idrætsdeltagelse, hvis 

forældrene både er af anden etnisk herkomst og ikke selv dyrker idræt. 

• En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at gruppen af piger i 9.klasse 

af anden etnisk baggrund (sammen med andre storbypiger) udgør en særlig 

risikogruppe for inaktivitet. 

. 

42


Indikationer 



• På kultur- og fritidsområdet er der engelske erfaringer, der viser, at det systematisk 

at synliggøre og aktivere de etniske minoriteters ressourcer gør 

det lettere for disse mennesker at bidrage positivt i samfundet og finde egne 

ressourcer frem. Man bør i kommunen igangsætte et systematisk arbejde 

med at finde de etniske minoriteters interesseområder indenfor kultur og 

fritid og synliggøre deres ressourcer således at en to-vejs-integration kan 

finde sted. Det er ikke nødvendigvis et mål i sig selv, at de etniske minoriteter 

skal finde ind i de 'danske' foreninger i uforandret form. 

• Den kvalitative undersøgelse viser i forlængelse af ovennævnte statistiske 

og forskningsmæssige resultater, at den generelle deltagelse i kultur- og 

fritidsaktiviteter er lavere for etniske minoriteter end for danskere. Dette 

skyldes dels manglende kendskab til tilbuddene, dels økonomiske barrierer 

som også giver sig kønsspecifikke udslag, hvorved drengene får mulighed 

for at deltage i fritids- og kulturlivet frem for pigerne, når der skal prioriteres. 

Derudover er der nogle kulturelle barrierer ift. pigernes bevægelsesfrihed 

som gør sig gældende, dels i forhold til at færdes udenfor hjemmet generelt 

dels specifikt ift. arrangementer med overnatning. 

• Fra de kvalitative undersøgelser ved vi eksempelvis, at biblioteker kan 

spille en rolle for især de unge piger, da det ofte er et legitimt sted at opholde 

sig. Der er erfaringer fra bl.a. Vollsmose med at integrere bibliotek 

og pigeklub samt at koble sundhed til, således at der skabes et sted, hvor 

begge køn og alle aldre kan have deres gang. 

3.1.6 Sundhed og omsorg 

Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integrationen på indsatsområdet 

sundhed og omsorg er, at: "København placerer sig i toppen blandt 

europæiske storbyer, når det gælder borgernes sundhed - uanset social og etnisk 

baggrund." 

Målet for integration på indsatsområdet sundhed og omsorg er, at "Forskellene i 

etniske danskeres og etniske minoriteters sundhedstilstand udlignes". 

I forlængelse heraf er der formuleret to strategiske mål i forhold til etniske minoriteters 

sundhed: 

1. Etniske minoriteters sundhedsadfærd i forhold til rygning, kost, motion, 

reproduktiv sundhed og tandsundhed skal forbedres markant. 

2. Etniske minoriteters deltagelse i sociale netværk skal fremmes. 

Hverken i vision eller strategiske mål er der specifikt fokus på omsorg. Der er 

helle ikke specifikt fokus på køn. 

• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at andelen af rygere 

blandt etniske minoriteter er steget fra 28 % til 31 % i perioden marts 2007 

til marts 2008. Forskellen er ikke statistisk signifikant. 

. 

43



resultater 

• Integrationsbarometeret viser også, at andelen af etniske minoriteter med et 

positivt selvvurderet helbred, er steget fra 80 % til 81 % i perioden marts 

2007 til marts 2008, hvilket dog ikke er en statistisk signifikant ændring. 

• Endelig viser integrationsbarometeret at andelen af etniske minoriteter, der 

føler sig uønsket alene er faldet fra 19 % i 2007 til 14 % i 2008. 

• Baseret på Københavns Kommunes integrationssurvey kan det yderligere 

konkluderes, at der er signifikant færre kvindelige end mandlige rygere 

blandt etniske minoriteter/efterkommere (22 % af kvinderne mod 38 % af 

mændene), at der er signifikant forskel mellem kvinder og mænd med indvandrer/efterkommer 

baggrund, med hensyn til hvorvidt man føler sig ensom 

dvs. uønsket alene, idet kvindelige etniske minoriteter/efterkommere 

oftere føler sig uønsket alene sammenlignet med mændene, men at der ikke 

er signifikant forskel mellem mænd og kvinder med hensyn til selvvurderet 

helbred. 

• Tal for Københavns Kommune der kan indikere behov for hjælp og omsorg, 

i form af social- og sundhedsydelse, viser at antallet af ældre med anden 

etnisk baggrund vil stige i de kommende år. F.eks. vil antallet af 75 

årige mænd være tredoblet og antallet af 75 årige kvinder vil være fordoblet 

om ti år. 

• Det vil sige, at flere og flere ældre med anden etnisk baggrund end dansk 

inden for de nærmeste år får brug for omsorg og pleje fra det offentlige. 

Antallet af brugere i hjemmepleje, plejehjem og aktivitetstilbud vil stige. 

Indenrigsministeriets tal viser, at indvandrere og efterkommere den 1. januar 

2000 udgjorde 378.162 personer, svarende til 7,1 pct. af den samlede 

befolkning. De fleste er mellem 20-50 år, mens ældre over 60 år med en 

udenlandsk baggrund kun udgør 36.218. Danmarks Statistik har fremskrevet 

tallene. I år 2020 vil denne befolkningsgruppe være på ca. 84.000. 

Selvom kultur, sprog og traditioner hos disse nye brugere af omsorg og 

pleje kan være anderledes end dem, man er vant til blandt etniske danskere, 

så er udgangspunktet for hjælp og omsorg uændret. 

Området er forholdsvis uudforsket, og selvom der på sundhedsområdet bredt 

findes en del litteratur, så behandles etniske minoriteter kun perifert. Der er således 

behov for yderligere viden på området. 

• En undersøgelse baseret på nationale data viser at flere etniske minoriteter 

i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med 

etniske danskere. Flere kvinder end mænd vurderer generelt deres helbred 

som værende dårlig, med en enkelt undtagelse (kvinder fra Somalia). Desuden 

er andelen med dårligt selvvurderet helbred mindst i de yngste aldersgrupper 

(18-29 år) og størst i de ældste aldersgrupper (50-66 år). 

• Nationale data viser også, at alle indvandrergrupper generelt har højere 

forekomst af langvarig sygdom end gruppen af etniske danskere. Der er 

dog forskel på hvilken type af sygdom og hvilken indvandrergruppe der 

vurderes. Det er især tydeligt i forhold til sygdomme som diabetes, migræ- 

. 

44


ne/hyppig hovedpine, kronisk angst eller depression og andre psykiske lidelser. 

• Nationale undersøgelser viser ligeledes, at flere etniske minoriteter end 

etniske danskere dagligt indtager kogte grønsager og salat/råkost. Især de 

yngre etniske minoriteter indtager dagligt store mængder af søde drikke, og 

flere mænd end kvinder indtager dagligt søde drikke. Derudover indtager 

over halvdelen af indvandrerne dagligt sukker i forbindelse med, at de 

drikker kaffe/te. 

• Undersøgelser viser også at der er flere rygere blandt enkelte grupper af 

etniske minoriteter (Ex-jugoslavien, Libanon/Palæstina, Somalia eller Tyrkiet) 

sammenlignet med etniske danskere. Det er især mændene der ryger, 

men der er ikke forskel i forhold til aldersgruppe. Det tyder på at der er 

færre etniske minoriteter der drikker alkohol end etniske danskere, om end 

det er vanskeligt at opgøre alkoholforbruget for disse grupper. 

• Endelig viser undersøgelser baseret på nationale data, at der er flere etniske 

minoriteter end etniske danskere der kun bevæger sig lidt, og det gælder 

især kvinderne. Der er flere etniske minoriteter end etniske danskere der 

har stillesiddende fritidsaktiviteter. Ses på forskellige etniske grupper, er 

flere etniske minoriteter fra Somalia og efterkommere fra Pakistan undervægtige 

sammenlignet med etniske danskere, mens der er flere etniske minoriteter 

fra Ex-jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet, 

der er svært overvægtige sammenlignet med etniske danskere. Desuden er 

forekomsten af moderat og svært overvægt i alle etniske indvandrergrupper 

større i den ældste gruppe end i den yngste aldersgruppe. Med hensyn til 

tro på egen indsats angiver 57 % af alle etniske minoriteter, at de tror egen 

indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, mens dette er tilfældet 

for 74% af etniske danskere. 

• Oplagte årsager til at etniske minoriteter har dårlig sundhedstilstand er individuelle 

livsstilsfaktorer, som ofte er styret af kulturen. Det er f.eks. kulturen 

der dominerer, når mænd kører i bil og ikke på cykel, eller at de unge 

piger mangler oplysninger om prævention, eller at drenge ikke lærer at lave 

mad. Oveni i det kommer, at mange etniske minoriteter lever under dårlige 

socioøkonomiske vilkår, de har kort – eller ingen - uddannelse, de bor 

ofte i udsatte boligområder, en del er arbejdsløse, og de har ofte de hårdeste 

fysiske jobs, som tit er lavtlønnet, og medfører tidlig nedslidning. 

• Barrierer og udfordringer hænger tæt sammen – f.eks. er det en barriere at 

mange, især ældre, etniske minoriteter ikke forstår dansk skrift og tale godt 

nok, til at forstå hvordan det danske sundhedssystem hænger sammen. Udfordringen 

er hvordan vi løser den opgave. Kulturen bliver ofte en barriere 

f.eks. når kvinderne ikke motionerer tilstrækkeligt fordi det forventes, at de 

bliver hjemme og passer børn og hjem, og ikke bevæger sig særligt meget 

omkring, hvorved de kommer i større risiko for at få livsstilssygdomme. 

Udfordringen er, hvordan får vi etniske minoriteter kvinder (og mænd) til 

at være mere fysisk aktive. Samlet set er barrieren en kombination af kultur 

og kommunikation, hvor det socioøkonomiske aspekt er meget fremtræ- 

. 

45


Indikationer 

dende. I forhold til sidstnævnte, er indvandrernes problemer som sådan ikke 

anderledes end blandt etniske danskere, der lever under dårlige socioøkonomiske 

vilkår. 

• Vores kvalitative undersøgelse indikerer, at mange piger med anden etnisk 

baggrund mangler viden om sundhed og derfor har en dårlig kropsopfattelse. 

Der er mange tabuer, og der mangler information f.eks. om brugen af 

prævention. I forhold til KRAM faktorerne så ryger og drikker pigerne kun 

i begrænset omfang. Mange af pigerne spiser usundt. – og der er mange piger, 

som ikke motionerer tilstrækkeligt. Det skyldes selvfølgelig flere ting, 

men kulturelle faktorer og kønsrollemønstre spiller en stor rolle. Der er 

mange unge piger som bliver hjemme og bliver socialt isolerede, dels fordi 

det forventes f.eks. for at passe syge forældre. 

• Den kvalitative undersøgelse viser også, at drenge generelt ikke ønsker at 

snakke om sundhed og omsorg. Selvopfattet sundhed er, at man er og gør 

det man selv synes! En del drenge har misbrugsproblemer, måske fordi de 

lever friere - bl.a. har lov at være mere ude end pigerne. Der er stor konkurrence 

og gruppepres blandt drenge. Nogle drenge føler sig ikke forstået 

i skolen, de har mange ambitioner, forældrene støtter dem ikke, så de kan 

ikke leve op til deres egne ambitioner, hvilket selvfølgelig giver frustrationer. 

Ligesom pigerne spiser drengene usundt. De lærer ikke at lave mad, 

hvilket kan give anledning til usund ’fast food’. De ryger og drikker heller 

ikke i særlig grad. Dog er der en stor del af drengene, som ryger vandpibe. 

Det er også kun et fåtal af drengene, der får tilstrækkeligt motion. Det 

skyldes bl.a. holdninger som ’Drenge kører på cykel og mænd i bil, mens 

piger går og kvinder tager bussen. At få indvandrermænd til at cykle, går 

ud over deres selvforståelse, og for piger er der dele af invandrermiljøet, 

som tror, at det kan påvirke deres mødom’. 

• Den kvalitative undersøgelse indikerer også, at selv om mange kvinder er 

overvægtige, anses fedme ikke for at være negativt som i den danske kultur. 

De ældre indvandrer mænd kan godt lide tykke kvinder. De yngre 

kvinder vil dog gerne have en slank krop. Nogle dyrker motion, men generelt 

mangler de information om hvordan de kan tabe sig. Men også generelle 

oplysninger som ’hvis jeg har ondt i ryggen, må jeg så motionere?’. 

Miljøerne er i høj grad præget af kønsrollemønstre og kulturer, f.eks. er det 

nærmest altid kvinderne, der laver mad og passer børn. Da indvandrerkvinder 

traditionelt får mange børn, er det med til at gøre dem passive. 

Mændene har typisk hårdt fysisk arbejde, som ofte fører til nedslidning. 

Det er én af årsagerne til at mange mænd kommer på overførselsindkomster. 

Mange oplever det nedværdigende, da selvværd og social position er 

meget vigtigt for dem. Især er det hårdt, når børnene ikke respekterer dem 

mere. 

• I relation til omsorg indikerer vores kvalitative undersøgelse, at mange af 

de ældre etniske minoriteter i dag ikke passer ind i de rammer, der eksisterer 

i ældretilbuddene på plejehjem etc. Man ved, at når man bliver gammel, 

mister man det sidst erhvervede sprog, hvilket betyder, at der er store 

sproglige vanskeligheder forbundet med at blive gammel. 

. 

46


4 Den overordnede vision og målgruppen 

Indhold Dette kapitel indeholder dels en kort beskrivelse af den overordnede vision og 

målene for visionen, dels en kort beskrivelse af målgruppen for kortlægningen. 

4.1 Den overordnede vision og målet 

Vision Den overordnede vision for Københavns Integrationspolitik er 6 : 

"København skal være en hel by, hvor borgerne lever trygt sammen med respekt 

for mangfoldighed og for fælles grundlæggende værdier som ytringsfrihed, 

demokrati og ligestilling. Integration er en gensidig proces, hvor alle borgere 

uanset etnisk tilhørsforhold skaber og indgår i samfundet. Integrationsindsatsen 

skal fremme lige muligheder for alle." 

Mål Målet er flere muligheder for alle. 

Københavns Kommune ønsker i denne henseende at arbejde for 

• at modvirke diskrimination 

• at flest mulige borgere er i stand til at forsørge sig selv og sine 

• at bekæmpe fattigdom og bryde den negative sociale arv 

• at forhindre, at byen bliver opdelt i parallelsamfund 

• at alle borgere aktivt tager del i samfundet og indgår i demokratiske sammenhænge 

At realisere målene kræver ifølge kommunens integrationspolitik en integrationsindsats, 

hvor kommunen satser bredt på beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, 

kultur- og fritid samt sundhed og omsorg for ældre. 

4.2 Hvem er målgruppen? 

Med det mål at kunne sætte ligestillingsproblematikken blandt etniske minoriteter 

og brugbarheden af de nationale og internationale erfaringer i perspektiv, vil 

vi i det følgende give en kort beskrivelse af målgruppen. Rationalet er, at kønsforskellene 

mellem etniske minoritetskvinder og etniske minoritetsmænd alt 

andet lige vil afhænge af etnicitet, alder, oprindelsesland mv. Det er derfor vig- 

• 

6 Jf. 

http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/DeSyvForvaltninger/~/media/Integration/Integratio 

nspolitik/Integrationspolitik.ashx 

. 

47


Antal etniske minoriteter/efterkommere 

fra ikke-vestlige lande 

Kønsfordeling i Københavns 

Kommune 

tigt at have et indblik i, hvordan den etniske gruppe i Københavns Kommune 

ser ud. 

4.2.1 Etniske minoriteter/efterkommere i Københavns Kommune 

Det samlede antal etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande er steget fra 

46.464 i 2006 til 48.611 i 2008, hvilket er en stigning på 4,6 % for denne gruppe 

i Københavns Kommune. 

Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande er vokset med 4,3 % fra 

22,481 i 2006 til 23,452 i 2008. Til sammenligning er antallet af personer med 

dansk oprindelse kun vokset med 0,4 % fra 404.216 personer i 2006 til 405.954 

personer i 2008. 

Samlet udgør antallet af etniske minoriteter/efterkommere fra ikke-vestlige lande 

i Københavns Kommune14,1 %, etniske minoriteter/efterkommere fra vestlige 

lande 6,2 % og personer med dansk oprindelse 79,6 %. 

Hvad angår kønsfordelingen, så er der relativ flere kvinder blandt danskerne og 

blandt etniske minoriteter fra vestlige lande, mens der omvendt er flere mænd 

blandt indvandrerne og efterkommere fra ikke-vestlige lande, samt blandt efterkommere 

fra vestlige lande, jf. tabellen og figuren nedenfor. 

Tabel 4-1 Befolkning i Københavns Kommune opdelt på køn per 1. januar 2008. 

Særskilt for etnicitet. 

Mænd Kvinder Total 

Antal % a 

Antal % a 

Antal % b 

Personer med dansk oprindelse 198.874 49,0 207.080 51,0 405.954 79,6 

Etniske minoriteter, vestlige 

lande 

Etniske minoriteter, ikkevestlige 

lande 

13.870 48,7 14.633 51,3 28.503 5,6 

25.269 52,0 23.342 48,0 48.611 9,5 

Efterkommere, vestlige 1.685 50,4 1.656 49,6 3.341 0,7 

Efterkommere, ikke-vestlige 12.038 51,3 11.414 48,7 23.452 4,6 

I alt 251.736 49,4 258.125 50,6 509.861 - 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, KRBEF3). 

a: Angiver procent for mænd og kvinder opdelt på befolkningsgruppe. 

b: Angiver procentmæssig fordeling på befolkningsgrupperne i Københavns Kommune. 

. 

48


Befolkningen fordelt 

på etnicitet, alder og 

køn 

54,0% 

53,0% 

52,0% 

51,0% 

50,0% 

49,0% 

48,0% 

47,0% 

46,0% 

45,0% 

44,0% 

43,0% 

42,0% 

41,0% 

40,0% 

49,0% 

51,0% 

Personer med dansk 

oprindelse 

48,7% 

51,3% 

Indvandrere, vestlige 

lande 

52,0% 

48,0% 

Indvandrere, ikkevestlige 

lande 

Mænd Kvinder 

50,4% 

49,6% 

51,3% 

48,7% 

Efterkommere, vestlige Efterkommere, ikkevestlige 

Figur 4-1 Befolkningen i Københavns Kommune pr. 1. januar 2008 fordelt på køn. 

Særskilt for etniske grupper 


Københavns Kommunes Koncernservice 7 opgør ligeledes antallet af etniske 

minoriteter/efterkommere fordelt på ikke-vestlige og vestlige lande. Tal herfra 

viser, at 30,6 % af etniske minoriteter/efterkommere i Københavns Kommune 

er fra vestlige lande, og 69,4 % er fra ikke-vestlige lande. 

Aldersmæssigt adskiller personerne med anden etnisk baggrund sig fra danskerne 

i Københavns Kommune på den måde, at de gennemsnitlig betragtet er 

yngre, jf. figuren nedenfor. Det gælder både de etniske kvinder og de etniske 

mænd. Generelt er danskerne og især de danske kvinder overrepræsenteret 

blandt aldersgruppen over 65 år, mens de etniske minoriteter er overrepræsenteret 

blandt børn og unge i aldersgruppen 5-19 år. De personer, som har forladt 

arbejdsmarkedet eller vil forlade arbejdsmarkedet i Københavns Kommune i de 

kommende år, vil således blive erstattet af en gruppe unge, som for cirka en 

tredjedels vedkommende består af unge med anden etnisk baggrund. Det sætter 

i høj grad uddannelsesudfordringen i relief. 

I forhold til aldersfordelingen er det endvidere interessant, at der er langt flere 

etniske kvinder i aldersgruppen 20-34 år end etniske mænd, mens der omvendt 

er flere etniske mænd end etniske kvinder i aldersgruppen 35 - 49 år. Det kan 

være 24-årsreglen, der slår igennem på disse tal. 

• 

7 Koncernservice, Københavns Kommune: 

www.sk.kk.dk/nogletal/befolkning/bef_herkomst.htm 

. 

49


16,0% 

14,0% 

12,0% 

10,0% 

8,0% 

6,0% 

4,0% 

2,0% 

0,0% 

0-4 år 

5-9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

Mænd med dansk oprindelse Mænd indvandrere/efterkommere 

Kvinder indvandrere/efterkommere Kvinder med dansk oprindelse 

Figur 4-2 Befolkningen pr. 1. januar 2008 fordelt på køn og etnicitet. Særskilt for 

aldersgrupper. 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 

Med det mål at give et indtryk af antallet af indvandrere og efterkommere inden 

for de enkelte aldersgrupper er der nedenfor vist to figurer, som viser antallet af 

henholdsvis indvandrere og efterkommere med bopæl i Københavns Kommune 

fordelt på alder og køn. 

4000 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

0-4 år 

5-9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

50-54 år 

60-64 år 

55-59 år 

65-69 år 

60-64 år 

70-74 år 

65-69 år 

75-79 år 

70-74 år 

80-84 år 

85-89 år 

75-79 år 

90-94 år 

80-84 år 

95-99 år 

85-89 år 

100-104 år 

90-94 år 

. 

95-99 år 

50 

Mænd 

Kvinder 

Figur 4-3 Antallet af etniske minoriteter med bopæl i Københavns Kommune pr. 1. 

januar 2008 fordelt på køn.. Særskilt for aldersgrupper.


Etniske minoriteter 

fordelt på oprindelseslande 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (KRBEF3) 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

0-4 år 

5-9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75-79 år 

80-84 år 

85-89 år 

90-94 år 

95-99 år 

100-104 år 

. 

51 

Mænd 

Kvinder 

Figur 4-4 Antallet af etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande med bopæl i Københavns 

Kommune pr. 1. januar 2008 fordelt på køn. Særskilt for aldersgrupper. 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (KRBEF3) 

Figur 4.3 viser, at der blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande er særlig 

mange i aldersgruppe 25-49 år. Denne aldersgruppe omfatter ca. 2/3 af samtlige 

etniske minoriteter bosat i Københavns Kommune. Det gælder både blandt 

kvinderne og blandt mændene. 

Figur 4.4 viser, at efterkommerne fra ikke-vestlige lande alle er under 40 år. To 

ud af tre er under 15 år. Det drejer sig i alt om ca. 8.000 mænd og 7.600 kvinder, 

svarende til ca. 20 procent af samtlige indbyggere i Københavns Kommune 

inden for denne aldersgruppe. 

I tabel 4.2 og 4.3 er henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande præsenteret opdelt på de 10 største oprindelseslande og køn. 

Tabel 4.2 viser, at de etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande, som er bosat 

i Københavns Kommune, typisk har rødder i Pakistan, Tyrkiet, Irak, Jugoslavien 

(Eks), Iran, Kina, Marokko og Somalia, jf. tabellen nedenfor.


Tabel 4-2 Etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande i Københavns Kommune opdelt på køn og 

oprindelsesland per 1. januar 2008 

Oprindelsesland Etniske minoriteter - mænd Land Etniske minoriteter - kvinder 

Pakistan 2.517 Tyrkiet 2.151 

Tyrkiet 2.429 Pakistan 2.037 

Irak 2.380 Irak 1.724 

Jugoslavien (eks.) 1.489 Jugoslavien (eks.) 1.414 

Iran 1.479 Kina 1.250 

Somalia 1.374 Thailand 1.153 

Marokko 1.324 Marokko 1.148 

Libanon 1.268 Somalia 1.126 

Kina 1.041 Iran 1.044 

Indien 1.002 Filippinerne 1.013 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, KRBEF3) 

Ser vi bort fra disse lande, så adskiller kønnene sig fra hinanden ved, at der 

endvidere er særlig mange kvinder fra Thailand og Filippinerne, mens der omvendt 

er særlig mange indvandrermænd fra Libanon og Indien. 

I nedenstående figur ses forskellen mellem antal indvandrerkvinder og -mænd 

for udvalgte lande i Københavns Kommune per 1. januar 2008. Figuren viser, 

at der eksempelvis er 480 flere pakistanske mænd end kvinder, og omvendt 840 

flere thailandske kvinder end mænd i Københavns Kommune. 

800 

600 

400 

200 

0 

-200 

-400 

-600 

-800 

-1000 

480 

278 

656 

Pakistan Tyrkiet Irak Somalia Thailand Fillippinerne 

Figur 4-5 Forskel i antal mænd og kvinder for etniske minoriteter i Københavns 

Kommune for udvalgte ikke-vestlige lande per 1. januar 2008 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, KRBEF3) 

Hvad angår efterkommerne, så viser tabellen nedenfor, at særlig mange har 

rødder i Pakistan, Tyrkiet, Marokko, Libanon, Irak, Jugoslavien (Eks.), Soma- 

248 

-840 

-586 

. 

52


Lande hvorfra der er 

særlig mange kvinder 

Indvandrere og efterkommere 

fordelt 

på bydele i København 

lia, Makedonien, Jordan, og Iran. Der er ikke de store forskelle mellem antallet 

af mænd og kvinder fra disse lande. 

Tabel 4-3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande i Københavns Kommune opdelt 

på køn og de 10 største oprindelseslande per 1. januar 2008 

Oprindelsesland Efterkommere - mænd Land Efterkommere - kvinder 

Pakistan 1.789 Pakistan 1.756 

Tyrkiet 1.715 Tyrkiet 1.700 

Marokko 1.204 Marokko 1.119 

Libanon 1.120 Libanon 1.113 

Irak 996 Irak 924 

Jugoslavien (eks.) 843 Jugoslavien (eks.) 760 

Somalia 801 Somalia 704 

Makedonien 349 Makedonien 308 

Iran 293 Jordan 274 

Jordan 293 Iran 244 


Betragtes gruppen af etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande under et, så kan 

det konstateres, at der er langt flere kvinder (> 100) end mænd fra følgende 

lande: 

• Filippinerne (1200 kvinder og 601 mænd) 

• Thailand (1210 kvinder, 383 mænd) 

• Rusland (561 kvinder, 276 mænd) 

• Rumænien (337 kvinder, 221 mænd) 

• Bulgarien (206 kvinder, 102 mænd) 

• Litauen (346 kvinder, 146 mænd) 

• Brasilien (343 kvinder, 198 mænd) 

• Ukraine (212 kvinder, 96 mænd) 

• Letland (165 kvinder, 44 mænd) 

Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, som er bosat i Københavns 

Kommune bor på Nørrebro. Her bor knap 16.000 af de i alt 72.000 indvandrere 

og efterkommere i Københavns Kommune, jf. tabellen nedenfor. 

. 

53


Tabel 4-4 Antal indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune fordelt på bydele pr. 1. 

januar 2008 

Dansk Etniske minoriteter 

Vest- Ikke- Vest- Ikkelige 

vestl. lige vestl. 

lande lande lande lande 

Kilde: Københavns Kommunes Koncernservice, www.sk.kk.dk. 

Sammenlignet med for 10 år siden, så er der især blevet flere indvandrere og 

efterkommere i Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Herudover er der kommet en 

del flere i Valby og Amager Vest, jf. tabellen og figurerne nedenfor. 

Tabel 4-5 Antal indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune fordelt på 

bydele pr. 1. januar 1998 og 2008 

1998 2008 

Antal % Antal % 

1. Indre By 1.317 3,1 2.151 4,7 

2. Østerbro 3.694 5,6 5.075 7,5 

3. Nørrebro 14.092 19,7 15.665 21,9 

4. Vesterbro/Kgs. Enghave 7.056 14,4 7.151 13,9 

5. Valby 4.804 10,5 6.696 14,7 

6. Vanløse 1.642 4,6 2.851 7,9 

7. Brønshøj-Husum 4.860 12,4 8.401 21,3 

8. Bispebjerg 5.959 13,8 9.426 20,3 

9. Amager Øst 4.549 9,7 5.542 11,3 

10. Amager Vest 4.641 10,3 7.752 14,5 

Uden for inddeling 861 26 1.353 35,6 

København i alt 53.475 11 72.063 14,1 


Efterkommere Indvandrere og 

efterkommere 

Vestlige 

lande 

Ikkevestl. 

lande 

. 

54 

Befolkning 

i alt 

1. Indre By 38.859 4.326 1.831 328 320 4.654 2.151 45.664 

2. Østerbro 58.058 4.357 3.886 474 1.189 4.831 5.075 67.964 

3. Nørrebro 51.462 3.933 9.426 500 6.239 4.433 15.665 71.560 

4. Vesterbro/Kgs.Engh. 40.668 3.245 5.022 402 2.129 3.647 7.151 51.466 

5. Valby 36.828 1.686 4.298 258 2.398 1.944 6.696 45.468 

6. Vanløse 31.605 1.286 2.024 148 827 1.434 2.851 35.890 

7. Brønshøj-Husum 29.600 1.201 5.307 211 3.094 1.412 8.401 39.413 

8. Bispebjerg 34.508 2.183 6.457 274 2.969 2.457 9.426 46.391 

9. Amager Øst 40.418 2.579 3.945 340 1.597 2.919 5.542 48.879 

10. Amager Vest 42.190 3.030 5.229 390 2.523 3.420 7.752 53.362 

København i alt 405.954 28.503 48.611 3.341 23.452 31.844 72.063 509.861


Figur 4-6 Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt 

på bydele i 1998 og 2008 


. 

55


5 Beskæftigelse 

Indhold Dette kapitel indeholder en kortlægning af de kønsbarrierer, der eksisterer for 

etniske minoriteters muligheder for deltagelse i arbejdslivet, herunder en beskrivelse 

af de udfordringer, som Københavns Kommune står overfor på dette 

område. 

Kortlægningen foretages med udgangspunkt i eksisterende statistik og nationale 

og internationale forskningsresultater. 

Kapitlet indledes med en kort præsentation af Københavns Kommunes vision 

og mål for integrationspolitikken på beskæftigelsesområdet, samt en redegørelse 

for den nuværende status for graden af målopfyldelse. 

5.1 Vision, mål og status 

5.1.1 Vision og mål 

Vision Købehavn Kommunes overordnede vision, hvad angår integrationen på 

beskæftigelsesområdet, er, at: 

"København skal være en by, hvor alle - uanset køn og etnisk baggrund - har 

lige muligheder for at deltage i arbejdslivet. Byens mangfoldighed skal vise sig 

i alle brancher og på offentlige og private arbejdspladser" 

Mål Der er fastlagt følgende mål for visionen for perioden 2007 til 2010: 

"Københavns Kommune vil i perioden til og med år 2010 øge andelen af beskæftigede 

etniske minoriteter med 10 procentpoint til ca. 64 procent" 

Målt i antal betyder det, at der skal ca. 8.500 flere etniske minoriteter i beskæftigelse 

i 2010 sammenlignet med 2005. Samtidig er det et mål, at indvandrerne 

får job i andre brancher end de traditionelle indvandrebrancher. Det gælder også 

Københavns Kommune som arbejdsplads. 

Interessant i denne sammenhæng er det at konstatere, at Københavns Kommune 

i sin vision for integrationen på beskæftigelsesområdet eksplicit fremhæver, at 

der ikke skal være forskel på hverken de to køns eller på forskellige etniske 

gruppers muligheder for at deltage i arbejdslivet. I det mål, der er sat for indsat- 

. 

56


sen, skelnes der imidlertid ikke mellem hverken køn eller forskellige etniske 

grupper. 

5.1.2 Status ifølge integrationsbarometret 

På beskæftigelsesområdet opereres der med seks forskellige indikatorer i integrationsbarometret. 

• HOVEDINDIKATOR 1. Andel beskæftigede etniske minoriteter/efterkommere 

i København 

• Indikator 2. Andel beskæftigede etniske minoriteter/efterkommere i København, 

der er kvinder 

• Indikator 3. Andel beskæftigede etniske minoriteter/efterkommere i København, 

der er mænd 

• Indikator 4. Andel beskæftigede etniske minoriteter/efterkommere i København 

i etnisk underrepræsenterede brancher 

• Indikator 5. Andel etniske minoriteter/efterkommere ansat i Københavns 

Kommune 

• Indikator 6. Andel etniske minoriteter/efterkommere med en erhvervsuddannelse 

ansat i Københavns Kommune 

Hvad angår de tre første indikatorer, så er der foretaget målinger på følgende tre 

tidspunkter: November 2006, juni 2007 og februar 2008. Hvad angår de tre sidste 

indikatorer, så er der alene foretaget målinger i december 2006 og december 

2007. 

70,0% 

60,0% 

50,0% 

40,0% 

30,0% 

20,0% 

10,0% 

0,0% 

54,8% 

56,4% 

59,4% 

48,3% 

50,7% 

54,4% 

60,7% 

61,9% 

63,6% 

Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Indikator 6 

Nov. 2006/dec. 06 Juni 07/dec. 07 Februar 2008 

Figur 4.1 Udviklingen i de seks indikatorer på beskæftigelsesområdet 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationsbarometer, der bl.a. er baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens 

DREAM-database og tal fra Danmarks Statistik 

Integrationsbarometret viser, at 

39,2% 

39,1% 

9,5% 

10,7% 

6,4% 

7,1% 

. 

57


• andelen af etniske minoriteter i Københavns Kommune, som enten er beskæftigede 

eller under uddannelse, er steget med 4,6 procentpoint fra november 

2006 til februar 2008. 

• de etniske mænd oftere er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse 

end kvinderne, men at kvinder i høj grad haler ind på mændene. Andelen 

af kvinder, som enten er beskæftiget eller under uddannelse, er således steget 

med 6,2 procentpoint fra november 2006 til februar 2008 mod kun 2,9 

procentpoint for mændenes vedkommende 

• de etniske minoriteter fortsat er underrepræsenteret i 17 af de 27 brancher. 

I disse brancher er 39,1 procent af indvandrerne og efterkommerne beskæftigede 

mod 64,1 procent af borgerne i alt 

• andelen af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk i Københavns 

Kommune er steget fra 9,5 procent i 2006 til 10,7 procent i 2007 

• andelen af ansatte etniske minoriteter med en erhvervsuddannelse i Københavns 

Kommune er steget fra 6,4 til 7,1 procent i perioden 2006 til 

2007. 

Sagt med andre ord, så ser det ud til, at det går den rigtige vej på stort set alle 

fokusområderne, men at der fortsat er et stykke vej til, at målet er nået. 

Udfordringer De umiddelbart største udfordringer er således fortsat at øge andelen af 

beskæftigede etniske minoriteter generelt og i særdeleshed andelen af kvinder, 

der kommer i enten beskæftigelse eller uddannelse, herunder at sikre, at væksten 

i beskæftigelsen sker inden for andre brancher end de traditionelle indvandrerbrancher. 

Set ud fra et ligestillingsperspektiv består der endvidere en udfordring i at nuancere 

indikatorerne i integrationsbarometret yderligere, således at kønsdimensionen 

af integrationen på arbejdsmarkedet bliver mere tydelig og dermed de 

områder, hvor der skal sættes ind. Valget af indsatsområder bør imidlertid ske 

før fastlæggelsen af mål og indikatorer, og fastlæggelsen af indikatorer ud fra 

hensynet til fortsat overskuelighed og ud fra en afvejning af "need to know and 

nice to know". Den følgende gennemgang af statistik og forskningsresultater, 

samt konkrete erfaringer kan være med til, at sætte fokus på konkrete indsatsområder. 

5.2 Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? 

Vi vil i det følgende med udgangspunkt i eksisterende statistik forsøge at afdække 

på hvilke områder, der er klare forskelle på henholdsvis kvinder og 

mænds og piger og drenges muligheder for at deltage i arbejdslivet. 

Afdækningen indeholder en beskrivelse af forskellene i etniske minoritetsmænds 

og – kvinders 

• tilknytning til arbejdsmarkedet 

• fordeling på brancher 

• fordeling på jobtyper 

• fordeling på typer af offentlig forsørgelse 

. 

58


Fokus vil være på etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande. Vi vil i denne 

henseende skelne mellem indvandrere og efterkommere, og - i det omfang det 

er muligt - mellem forskellige aldersgrupper. 

Omdrejningspunktet vil være at afdække de tilfælde, hvor kønsforskellene mellem 

etniske minoritetsmænd og etniske minoritetskvinder er signifikant større 

end mellem danske kvinder og mænd, herunder afdække særtrækkene ved etniske 

minoritetskvinder og – mænds beskæftigelsesmønstre. 

5.2.1 Forskelle i tilknytningen til arbejdsmarkedet 

Ser vi først på tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan det konstateres, at forskellen 

på de to køn er mere udtalt blandt gruppen af indvandrerne end blandt såvel 

deres efterkommere som blandt personer med dansk oprindelse. Således var 

kun godt 40 procent af indvandrerkvinderne i Københavns Kommune i beskæftigelse 

i 2007, mod knap 54 procent af indvandrermændene. Blandt efterkommerne 

var 59 procent af kvinderne og 61 procent af mændene i beskæftigelse, 

mens de tilsvarende tal for kvinder og mænd af dansk oprindelse var henholdsvis 

75 procent og 76 procent. 

Efterkommerne skiller sig således ud ved dels at have en højere grad af tilknytning 

til arbejdsmarkedet end deres forældre og dels ved, at kønsforskellene er 

meget mindre end blandt deres forældre. 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

40,1% 

6,4% 

53,5% 

53,9% 

5,2% 

40,8% 

35,7% 36,0% 

3,2% 4,6% 

61,1% 59,4% 

21,4% 21,9% 

3,1% 2,8% 

75,5% 75,2% 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Indvandrere ikke-vestlige 

lande 

Efterkommere ikke-vestlige 

lande 


oprindelse 

Uden for arbejdsstyrken 

Arbejdsløse 

Beskæftigede 

Figur 5-1 Befolkningen i Københavns kommune fordelt på socioøkonomiske 8 

grupper. Særskilt for køn og etniske grupper. 2007 

• 

8 De socioøkonomiske grupper består af beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for 

arbejdsstyrken. Beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende 

ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken er personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, 

personer der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken, pensionister og andre 

uden for arbejdsstyrken. 

. 

59


Forskelle med hensyn 

til etnicitet og 

alder 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, RAS1) 

Selvom beskæftigelsesfrekvenserne blandt efterkommerne fortsat er lavere end 

blandt personerne med dansk oprindelse, ser det således ud til, at der ikke eksisterer 

de store kønsforskelle hvad angår efterkommernes adgang til arbejdsmarkedet. 

Det er i denne henseende vigtigt at huske, at tilknytningen til arbejdsmarkedet i 

høj grad ligeledes afhænger af alder. Unge og ældre har således alt andet lige 

oftere en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end de øvrige aldersgrupper. 

For de unges vedkommende skyldes det, at de som hovedregel står uden for 

arbejdsstyrken i den periode, de er under uddannelse. For de ældres vedkommende 

begynder de at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de når op 

omkring 60 år. Hertil kommer det særlige kønsmæssige aspekt, at en stor del af 

de unge kvinder i aldersgruppen 20-35 år ligeledes forlader arbejdsmarkedet i 

en kortere periode i forbindelse med barsel. 

Inden vi ser på alderens betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt 

etniske minoritetskvinder og -mænd, er det endvidere vigtigt at bemærke, at 

indvandrerkvindernes svage tilknytning til arbejdsmarkedet understreges af, at 

hele 54 procent befinder sig uden for arbejdsmarkedet. Dermed også sat, at der 

en meget lang vej, såfremt denne gruppe skal sikres lige adgang til arbejdsmarkedet. 

Inddrages alderen i analysen kan det imidlertid, at uanset køn og alder, så har 

etniske minoriteter en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med 

dansk oprindelse, jf. figuren nedenfor. De kvindelige indvandrere er i denne 

henseende den gruppe, som har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet 

uanset alder. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

16-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-66 år 

. 

60 

Indvandrere fra ikke-vestlige lande - 

Mænd 

Indvandrere fra ikke-vestlige lande - 

Kvinder 

Efterkommere fra ikke-vestlige lande - 

Mænd 

Efterkommere fra ikke-vestlige lande - 

Kvinder 

Personer med dansk oprindelse - 

Mænd 

Personer med dansk oprindelse - 

Kvinder


Forskelle med hensyn 

til oprindelsesland 

Figur 5-2 Antal danskere og etniske minoriteter/efterkommere fra ikke-vestlige 

lande, der er i fuldtidsbeskæftigelse i Københavns Kommune i 2007. 

Særskilt for køn og alder 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, INDV1) 

Anm.: Antallet af fuldtidsbeskæftigede er en summering af graden af fuldtidsbeskæftigelse 

for de enkelte personer, hvor graden af fuldtidsbeskæftigelse varierer mellem 0 og 1. 

Blandt indvandrekvinderne i alderen 25-44 år er under halvdelen af i beskæftigelse. 

Blandt gruppen over 44 år er det endnu færre. Sammenlignet med de 

danske kvinder og til dels også de kvindelige efterkommere, så er indvandrerkvindernes 

beskæftigelsesfrekvens særlig lav for aldersgruppen 25- 34 år. Forklaringerne 

herpå kan være flere. En kan være, at en stor del af indvandrerkvinderne 

er på barsel, en anden at de er under uddannelse. En tredje kan være, at 

de først er kommet til landet, efter at de er fyldt 24 år som følge af 24 års reglen 

og dermed sandsynligvis er selvforsørgede 9 . 

Det forhold, at indvandrerkvindernes beskæftigelsesfrekvens stiger en smule 

efter de er fyldt 35 år, indikerer, at nogle af indvandrerkvinderne faktisk vender 

tilbage til eller indtræder på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 35 år. Omend det 

ikke ændrer drastisk ved billedet af indvandrekvindernes svagere arbejdsmarkeds-tilknytning. 

Selvom indvandrermændene har højere beskæftigelsesfrekvenser end indvandrerkvinderne, 

er det kun mellem 60-70 procent af mændene i aldersgruppen 

20-39 år, og 50-60 procent i aldersgruppen 40-54 år mod henholdsvis ca. 85 og 

75 procent af de danske mænd i aldersgrupperne 20-39 år og 40-54 år, som er i 

beskæftigelse. 

Udover alder og etnicitet, så spiller oprindelsesland endvidere også en betydning 

for forskellene mellem de etniske minoritets mænd og kvinders arbejdsmarkedstilknytning. 

Figuren nedenfor viser, at der især er stor forskel på de etniske mænd og kvinder 

arbejdsmarkeds tilknytning for så vidt angår de etniske grupper, som kommer 

fra Irak, Libanon og Somalia, samt Pakistan. For de tre førstnævnte gruppers 

vedkommende er mændenes tilknytning til arbejdsmarkedet ligeledes bemærkelsesværdig 

lav. Kun cirka 40 procent af mændene fra disse tre lande er i 

beskæftigelse. For kvindernes vedkommende gælder de ca. 20 procent af kvinderne 

fra Irak og Libanon og ca. 27 procent af kvinderne fra Somalia. 

Det skal bemærkes, at der omvendt ikke er de store kønsmæssige forskelle på 

mændenes og kvindernes arbejdsmarkedstilknytning, hvad angår de grupper, 

som kommer fra Bosnien, Sri Lanka og Vietnam. 

• 

9 Ifølge de gældende regler må hverken den herboende eller den familiesammenførte ægtefælle 

modtage offentlige ydelser efter integrationsloven eller aktivloven, før den familiesammenførte 

ægtefælle har opnået permanent opholdstilladelse. 

. 

61


80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

65,5 

55,1 

61,7 

47,5 

56,5 

58 

Jugoslavien Tyrkiet Bosnien- 

Hercegovina 

41,6 

27,1 

64,6 

64,1 

40 

18,9 

50,8 

55 

42,2 

20,6 

65 

39,5 

. 

65,1 

68,9 

Somalia Sri Lanka Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam 

Mænd Kvinder 

Figur 5-3 Beskæftigelsesfrekvens for 16-64 årige mandlige og kvindelige indvandrere 

og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande med bopæl i 

Københavns Kommune pr. 1. januar 2007 

Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, UDD38 

5.2.2 Forskelle i fordelingen på brancher 

Integrationsbarometret har påvist, at etniske minoriteter fortsat er underrepræsenteret 

i 17 af de 27 brancher. 

De 17 brancher med underrepræsentation er: Bygge- og anlæg, sociale institutioner, 

offentlig administration, undervisning, finansiering og forsikring, sundhedsvæsen, 

engroshandel undtagen med biler, foreninger, kultur og renovation, 

jern- og metalindustri, landbrug + råstofudvinding, autohandel, service og tankstationer, 

udlejning og ejendomsformidling, træ-, papir- og grafisk industri, 

energi- og vandforsyning, post og tele, møbel- og anden industri, sten-, ler- og 

glasindustri. 

De 10 brancher med overrepræsentation er: Andre, forretningsservice, detailhandel 

og reparationsvirksomhed undtagen biler, transport, føde-, drikke- og 

tobaksvareindustri, kemisk industri og plastindustri, hoteller og restauranter, 

tekstil- og læderindustri, uoplyst aktivitet. 

Tages der højde for etnicitet og køn kan det endvidere konstateres, at der samtidigt 

er forskel på, hvilke brancher de mandlige og kvindelige indvandrere og 

efterkommere er beskæftiget indenfor, jf. de to tabeller neden for. 

62


Tabel 5-1 Antal beskæftigede mænd fordelt på brancher samt procentfordeling på 

brancher i 2007 for alle aldersgrupper 

Mænd Etniske 

minoriteter 

fra 

ikkevestlige 

lande 

% Efterkommere 

fra 

ikkevestlige 

lande 

% Personer 

med 

dansk 

oprindelse 

1. Landbrug, gartneri og skovbrug 17 0,1 % 2 0,1 % 500 0,4 % 

2. Industri 810 6 % 128 6 % 9.282 8 % 

3. Energi og vandforsyning 22 0,2 % 4 0,2 % 646 1 % 

4. Bygge og anlæg 359 3 % 120 5 % 9.221 8 % 

5. Handel, hotel og restauration 3.768 29 % 841 38 % 19.713 16 % 

6. Transport, post og tele 2.544 20 % 299 13 % 10.992 9 % 

7. Finansiering og forretningsser. 3.051 24 % 447 20 % 29.956 25 % 

8. Offentlige og personlige tjenester 2.136 17 % 371 17 % 38.789 32 % 

9. Uoplyst aktivitet 125 1 % 6 0,3 % 540 0,5 % 

I alt 12.832 100 % 2.218 100% 119.639 100% 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, RASB1). 

Tabel 5-2 Antal beskæftigede kvinder fordelt på brancher samt procentfordeling 

på brancher i 2007 for alle aldersgrupper 

Kvinder Etniske 

minoriteter 

fra 

ikkevestlige 

lande 

% Efterkommere 

fra 

ikkevestlige 

lande 

% Personer 

med 

dansk 

oprindelse 

1. Landbrug, gartneri og skovbrug 5 0,1 % 3 0,1 % 209 0,2 % 

2. Industri 331 4 % 104 5 % 5.837 5 % 

3. Energi og vandforsyning 15 0,2 % 2 0,1 % 261 0,2 % 

4. Bygge og anlæg 16 0,2 % 4 0,2 % 863 1 % 

5. Handel, hotel og restauration 1.848 21 % 721 34 % 18.513 16 % 

6. Transport, post og tele 376 4 % 98 5 % 4.746 4 % 

7. Finansiering og forretningsrejser. 2.532 28 % 440 21 % 21.690 19 % 

8. Offentlige og personlige tjenester 3.816 42 % 714 34 % 63.479 55 % 

9. Uoplyst aktivitet 41 0,5 % 4 0,2 % 353 0,3 % 

I alt 8.980 100% 2.090 100% 115.951 100% 


Sammenlignet med danskerne er der bl.a. større forskel på, hvor mange kvindelige 

og mandlige indvandrere og efterkommere, der er ansat inden for brancherne 

hotel, restaurant og handel og i særdeleshed inden for transport, post og 

tele. De etniske mænds overrepræsentation er særlig stor blandt indvandrermændene. 

20 procent af de beskæftigede indvandrermænd fra ikke-vestlige 

lande er beskæftigede inden for branchen transport, post og tele, mod kun 4 

procent af de beskæftigede indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande. 

. 

% 

% 

63


Uanset etnicitet er der flere mænd ansat inden for bygge- og anlægsbranchen. 

Inden for branchen finansiering og forretningsservice er der relativt flere indvandrerkvinder 

end indvandrermænd, mens det forholder sig omvendt blandt 

danskerne. I forhold til netop denne branche er det vigtigt at være opmærksom 

på, at den både indeholder rådgivningsbranchen, som typisk beskæftiger højtuddannede 

og samtidigt rengøringsbranchen, der typisk beskæftiger en stor andel 

af ufaglærte. Dermed er også sagt, at fordelingen på brancher i høj grad også 

afspejler de beskæftigedes fordeling på uddannelse, og at en del af de forskelle, 

vi her ser mellem indvandrerne og efterkommerne på den ene side og 

danskere på den anden, kan henføres til forskelle i uddannelsesniveauer. Det 

samme gælder til dels forskellene mellem kønnene blandt indvandrerne og efterkommerne. 

Et aspekt vi vil vende tilbage til i næste kapitel. 

Figuren nedenfor viser en mere detaljeret branchefordeling, og giver dermed et 

mere nuanceret billede af kønsforskellene blandt de etniske minoriteter sammenholdt 

med danskerne end de beskrevne tabeller. 

Figuren viser, at godt hver fjerde af de beskæftigede indvandrerkvinder og godt 

hver femte indvandrermand fra ikke-vestlige lande er beskæftiget inden for den 

branche, som hedder forretningsservice og, som nævnt, omfatter både rådgivnings-, 

it- og rengøringsbrancherne. Vi har en formodning om, at størstedelen 

af såvel indvandrerkvinderne som indvandremændene i denne henseende er 

ansat inden for rengøringsbranchen. 

En stor del af såvel de kvindelige som de mandlige efterkommere er til gengæld 

ansat inden for branchen detailhandel og reparationsvirksomhed. 

Både rengøringsbranchen og detailhandelsbranchen er imidlertid begge kendetegnet 

ved en høj jobomsætning og ved at beskæftige en stor andel ufaglærte. 

Der er således tale om brancher, hvor det alt andet lige er relativt let at få et job, 

men hvor det også er let at miste jobbet igen. Kendetegnende for jobbene i disse 

brancher i øvrigt er, at der ofte er tale om jobs med varierende arbejdstider 

og dermed nogle af de jobs, som alt andet lige er mindre efterspurgte end jobs 

med faste arbejdstider. 

. 

64


30,0% 

25,0% 

20,0% 

15,0% 

10,0% 

5,0% 

0,0% 


Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige 

lande 

Personer med dansk oprindelse 

Landbrug, fiskeri, og råstofudvinding 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 

Tekstil- og læderindustri 

Træ-, papir- og grafisk industri 

Kemisk industri og plastindustri 

Sten-, ler- og glasindustri 

Jern- og metalindustri 

Møbelindustri og anden industri 

Energi- og vandforsyning 

Bygge og anlæg 

Autohandel, service og tankstationer 

Engroshandel undtagen med biler 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 

Hoteller og restauranter 

Transport 

Post og tele 

Finansiering og forsikring 

Udlejning og ejendomsformidling 

Forretningsservice 

Offentlig administration 

Undervisning 

Sundhedsvæsen 

Sociale institutioner 

Foreninger, kultur og renovation 

Figur 5-4 Antal beskæftigede indvandrere og efterkommere i alderen 16-66 år fra ikke- vestlige 

lande og danskere med bopæl i Københavns Kommune fordelt på 25 brancher. Særskilt 

for køn. 2007 


Figuren ovenfor viser endvidere, at de mandlige efterkommere i højere grad 

end deres fædre er tilbøjelige til at tage et job inden for bygge- og anlægsbranchen. 

Baggrunden for at fremhæve dette aspekt er, at erfaringerne viser, at det 

er svært at få etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande til at tage jobs inden for 

denne branche. En problemstilling, som således ikke synes at have samme styrke 

blandt deres efterkommere. 

5.2.3 Forskelle i fordelingen på jobtyper 

Integrationsbarometret indeholder ikke mål for og i sammenhæng hermed heller 

ikke indikatorer for etniske minoriteters fordeling på jobtyper. Der skelnes 

her mellem følgende jobtyper 10 : 

• Selvstændige 

• Medarbejdende ægtefælle 

• Topledere Omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder - 

uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau 

• Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Omfatter 

arbejde, såsom fysiker, arkitekt, advokat, musiker etc. 

• 

10 Jf. Danmarks Statistiks varedeklaration 

. 

65


• Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau. 

Omfatter arbejde, som består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance 

ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde 

i daginstitutioner, sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. 

• Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Omfatter 

personer med almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med 

personlige tjenester, overvågningsarbejde, redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, 

gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening/overvågning 

af procesmaskiner og andre stationære maskiner. 

• Andre lønmodtagere. Gruppe af personer der ikke omfattes af de øvrige grupper som 

f.eks. rengøringsarbejde, budarbejde etc. 

• Lønmodtagere uden nærmere angivelse. Personer hvor det ikke er muligt at foretage 

socioøkonomisk status ved hjælp af de anvendte statistikregistre i RAS. 

Forskellene mellem indvandrerne og efterkommerne på den ene side og personerne 

med dansk oprindelse på den anden side, samt forskellene mellem kønnene 

bør ligeledes her ses i lyset af forskellene i uddannelsesniveau. Omend der 

samtidigt ikke helt kan ses bort fra normer og traditioner. 

Af figuren nedenfor ses det, at kønsforskellene ikke er så udtalte udover det 

forhold, at mandlige indvandrere og efterkommere i højere grad end kvindelige 

indvandrere og efterkommere er selvstændige. Det samme gør sig gældende 

mellem danske mænd og kvinder, men forskellen er mere udtalt mellem indvandrermændene 

og indvandrerkvinderne. 

Samtidigt bemærkes det, efterkommerne og især indvandrerne endvidere i højere 

grad end danskerne er placeret i job nederst i stillingshierarkiet. Det gælder 

især indvandrermændene og indvandrerkvinderne. Således er knap hver tredje 

beskæftigede indvandrerkvinde og godt hver fjerede beskæftigede indvandrermand 

placeret i stillingskategorien ”andre lønmodtagere”, der bl.a. omfatter 

arbejde som rengøringsarbejde, budarbejde etc. 

Der er imidlertid langt flere blandt de beskæftigede efterkommere – især blandt 

de kvindelige efterkommere - der er ansat som lønmodtagere på grundniveau, 

end blandt såvel indvandrerne og danskerne. Det tyder således på, at efterkommerne 

alt andet lige er ansat lidt højere oppe i job hierarkiet end deres forældre. 

Det synes især at gælde de beskæftigede kvindelige efterkommere, der i højere 

grad end deres brødre er ansat som lønmodtagere på mellemniveau. 

. 

66


50,0% 

45,0% 

40,0% 

35,0% 

30,0% 

25,0% 

20,0% 

15,0% 

10,0% 

5,0% 

0,0% 


Indvandrere fra ikke-vestlige 

lande 

Efterkommere fra ikkevestlige 

lande 


oprindelse 

. 

67 

Selvstændige 

Medarbejdende ægtefælle 

Topledere 

Lønmodtagere højeste niveau 

Lønmodtager mellemniveau 

Lønmodtagere grundniveau 

Andre lønmodtagere 

Lønmodtagere u.n.a. 

Figur 5-5 Antal beskæftigede indvandrere og efterkommere i alderen 16-66 år fra ikke-vestlige lande og 

danskere med bopæl i Københavns Kommune fordelt på jobtyper. Særskilt for køn. 2007 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, RASB1) 

Omvendt er der langt færre topledere og lønmodtagere på højeste niveau blandt 

såvel efterkommerne og indvandrerne sammenlignet med danskerne. 

5.2.4 Forskelle i fordelingen typer af offentlig forsørgelse 

I det følgende vil vi kort undersøge, om der ligeledes eksisterer særlige kønsforskelle 

med hensyn til, hvilke typer af offentlig forsørgelse som etniske minoritetskvinder 

og etniske minoritetsmænd modtager i Københavns Kommune 

sammenlignet med danske kvinder og mænd. 

Af figuren nedenfor fremgår det for det første, at indvandrerne på overførselsindkomst 

oftest modtager følgende typer af ydelser: AF-tilmeldt kontanthjælp, 

introduktionsydelse, starthjælp, løntilskud eller voksenlærling kontanthjælp. 

Det gælder lidt flere kvinder end mænd, mens det blandt danskere og efterkommerne 

er lidt flere mænd end kvinder. 

Indvandrermændene er omvendt oftere end indvandrerkvinderne i skånejob eller 

på førtidspension. Vurderet alene ud fra den gruppe af etniske minoriteter, 

som modtager offentlig forsørgelse, så ser indvandrermændene således ud til at 

være længere væk fra arbejdsmarkedet end indvandrerkvinderne. Det, som vi


60,00% 

50,00% 

40,00% 

30,00% 

20,00% 

10,00% 

0,00% 

Ledige dagpengemodtagere 

imidlertid ikke kan se ud af tallene er, hvorvidt der eksisterer en større gruppe 

af kvinder, som ikke modtager nogen form for offentlig forsørgelse og som heller 

ikke er i beskæftigelse. Det tyder den lave beskæftigelsesfrekvens for indvandrekvinderne 

på. 

AF-tilmeldte kontanthjælp, 

introduktionsydelse, starthjælp, løntilskud, 

voksenlærlinge 

SU m.v. 

Ledighedsydelse, fleksjob 

Skånejob, førtidspension m.v. 

Børnepasningsorlov 

Barselsdagpenge 

Danske mænd 

Danske kvinder 

Indvandrer mænd 

Indvandrer kvinder 

Efterkommere mænd 

Efterkommere kvinder 

Figur 5-6 Andelen af personer i alderen 16-64 år der er på overførselsindkomst i Københavns 

Kommune i uge 22, 2008 

Anm.: Bemærk, at der er tale om en procentdel af dem, som har modtaget overførselsindkomst i Københavns 

Kommune i uge 22, 2008. Etniske minoriteter/efterkommere er fra ikke-vestlige lande. 

Note 1: Følgende gruppering er anvendt i figuren ovenfor: 1) Ledighed og løntilskud AF-aktivering, 2) AFtilmeldte 

kontanthjælp, AF-tilmeldte introduktionsydelse samt starthjælp samt løntilskud, løntilskud 

kontanthjælpsmodtagere, 3) SU m.v. 4) Ledighedsydelse og fleksjob 5) Skånejob og førtidspension m.v., 6) 

Børnepasningsorlov, 7) Barselsdagpenge, 8) Sygedagpenge, 9) Efterløn og lignende. 

Note 2: Førtidspension m.v. dækker forrevalidering, revalidering, førtidspension, fleksydelse. 

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database 

De efterkommere, der modtager overførselsindkomst, modtager oftest S.U. Så 

her spiller alderen igen ind. 

I tabellen nedenfor er præsenteret de personer, som modtog overførselsindkomst 

i mindst en af ugerne 20-23 i 2007, hvorefter der er set på, hvorvidt disse 

modtager overførselsindkomst i mindst en af ugerne 19-22 i 2008. De personer, 

der indgår i denne tabel, kan dermed have været selvforsørgende i nogle af de 

mellemliggende uger. 

Sygedagpenge 

Efterløn og lignende 

. 

68


Tabellen viser, at indvandrerne i højere grad end såvel efterkommerne som danskerne 

forbliver på offentlig forsørgelse. Det gælder især kvinderne. 

Tabel 5-3 Procentandel der i uge 20-23 i 2007 modtog overførselsindkomst, og 

som fortsat modtog overførselsindkomst et år senere i uge 19-22 i 2008 

i Københavns Kommune 

Danske 

mænd 

Danske 

kvinder 

Indvandre 

mænd 

Indvandre 

kvinder 

Efterkommere 

mænd 

Modtager ikke længere overførselsindkomst 

i uge 19-22 i 2008, men 

modtog i mindst en af ugerne 20-23 i 

2007 

7.074 8.231 2.003 1.841 225 211 

Personer der i mindst en af ugerne 

20-23 i 2007 modtog overførselsindkomst, 

og som også modtager overførselsindkomst 

i mindst en af ugerne 

19-22 i 2008 

8.021 7.880 3.831 4.824 225 240 

Procentandel stadig på overførselsindkomst 

53% 49% 66% 72% 50% 53% 

Anm.: Etniske minoriteter/efterkommere er fra ikke-vestlige lande. 


Efterkommerne kommer omvendt stort set lige så hurtigt i beskæftigelse som 

danskerne. Dog er andelen af kvindelige efterkommere, der fortsat modtager 

offentlig forsørgelse året efter lidt højere end blandt danskerne, mens det forholder 

sig omvendt med hensyn til de mandlige efterkommere. 

Ser vi på, hvor mange uger de to køn har modtaget offentlig forsørgelse de sidste 

52 uger, kan det samtidigt konstateres, at de etniske indvandrerkvinder er 

den gruppe, som har modtaget offentlig forsørgelse i længst tid, og dermed er 

den gruppe, der alt andet lige har sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet 

igen, jf. figuren nedenfor. 

Blandt såvel efterkommerne som danskerne er det tilsyneladende mændene, der 

modtager offentlig forsørgelse i længst tid sammenlignet med kvinderne. 

En af udfordringerne for Københavns Kommune er således at få indvandrerkvinderne 

hurtigere ud på arbejdsmarkedet. 

. 

69 

Efterkommere 

kvinder


Mænd - indvandrer 

Kvinder - indvandrer 

Mænd - efterkommere 

Kvinder - efterkommere 

Mænd - danske 

Kvinder - danske 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 

Figur 5-7 Antallet af modtagere af offentlig forsørgelse i Københavns Kommune - fordelt på 

antal uge - som har modtaget offentlig forsørgelse de seneste 52 uger. Opgjort i uge 22 


5.3 Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer 

ved integration 

De nationale forskningsresultater, som vi har valgt at præsentere i dette afsnit, 

er resultater, som på den ene eller anden måde kan være med til at give et mere 

detaljeret billede af nogle af de kønsbarrierer for etniske minoriteters mulighederne 

for at deltage i arbejdslivet, som er dokumenteret ovenfor, herunder et 

fingerpeg om årsagssammenhængene. 

Vi vil sondre mellem de samme temaer som ovenfor, dvs.: 

• tilknytning til arbejdsmarkedet 

• fordeling på brancher og jobtyper 

• fordeling på typer af offentlig forsørgelse. 

5.3.1 Forskelle i tilknytningen til arbejdsmarkedet 

De nationale forskningsresultater bekræfter i høj grad de forskelle mellem etniske 

kvinder og mænds tilknytning til arbejdsmarkedet, som talmaterialet ovenfor 

har dokumenteret. 

Alle undersøgelserne bekræfter således, at de etniske minoriteter og her især de 

kvindelige etniske minoriteter fra ikke vestlige lande, har en langt svagere til- 

. 

70


Tilknytningen til arbejdsmarkedetafhænger 

af oprindelsesland 

og opholdstid 

i Danmark 

Forskelle i kønsrollemønster 

og holdninger 

er en væsentlig 

barrierer 

knytning til arbejdsmarkedet end danskerne. Undersøgelserne bekræfter endvidere, 

at efterkommerne er tættere på arbejdsmarkedet end deres forældre. 

Flere undersøgelser understreger i denne sammenhæng, at der er væsentlige 

forskelle, hvad angår såvel oprindelsesland og længden af den tid, som de etniske 

minoriteter har opholdt sig i Danmark, samt ikke mindst uddannelsesniveauet 

blandt de etniske minoriteter. Nogle etniske grupper har ifølge en undersøgelse 

fra Socialforskningsinstituttet (Dahl, 2005) en særlig stærk tilknytning 

til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fremhæver i denne henseende vietnamesere, 

tyrkere og eksjugoslaver. En anden undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet 

(Bjørn et al., 2003) viser i tilknytning hertil, at tyrkere, som er indvandret 

i 1996, væsentligt hurtigere kommer ind på arbejdsmarkedet end somaliere og 

irakere, der er indvandret i samme år, også selvom der kontrolleres for uddannelsesniveau. 

Kvinder under 30 år, som er efterkommere af tyrkisk herkomst, 

har samtidigt stort set udryddet kønsforskellene med hensyn til at være i job. 

De er lige så meget i job som tilsvarende unge mandlige efterkommere, viser en 

undersøgelse fra Danmarks Statistik (2007). 

Den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet generelt blandt etniske minoriteter 

slår igennem på deres indkomster. Både etniske minoriteters og efterkommeres 

gennemsnitlige indkomster er således ifølge en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet 

(Dahl, 2005) væsentlig lavere end danskeres. Etniske 

minoriteter fra ikke-vestlige lande har en gennemsnitlig indkomst på 152.317 

kr. årligt, mens efterkommere fra ikke-vestlige landes gennemsnitlige indkomst 

udgør 115.140 kr. Den gennemsnitlige indkomst for danskere udgør 244.469 

kr. 

De forskellige nationale forskningsundersøgelser peger stort set samstemmende 

på, at indvandrer kvindernes svagere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet 

med etnisk danske kvinders i høj grad skyldes forskelle i kønsrollemønstre 

og holdninger til kvinders erhvervsdeltagelse. Mange af indvandrerfamilierne 

er således ifølge undersøgelserne typisk præget af traditionelle kønsrollemønstre, 

hvor kvinden har hovedansvaret for opgaver i hjemmet, mens manden 

har hovedansvaret for forsørgelse. Det gælder i særlig grad, hvis der er små 

børn i familien. Dette bekræftes endvidere i vores kvalitative undersøgelse, 

hvor både mænd, kvinder og de unge peger på, at kvinden typisk har hovedansvaret 

for opgaverne derhjemme. I de familier, hvor kvinden er i arbejde, fortæller 

flere dog, at mændene så hjælper til med især indkøb, men også nogle 

gange madlavning. Vores kvalitative undersøgelse indikerer endvidere, at der er 

forskelle mellem generationer, ligesom alder og opholdstid i Danmark har en 

betydning. Hos de ældre generationer (1. generationsindvandrerne fra primært 

Tyrkiet og Pakistan) er der meget traditionelle kønsrollemønstre, mens der 

blandt de yngre generationer og især blandt efterkommerne er en større arbejdsdeling 

mellem kønnene i hjemmet. 

En spørgeskemabaseret undersøgelse foretaget i Norge (Drøpping og Kavli , 

2002) blandt etniske minoriteter med oprindelse i Vietnam, Chile, Somalia og 

Pakistan i 2000 og 2001 viser, at der er store variationer med hensyn til holdninger 

til kvinders erhvervsdeltagelse i forskellige livsfaser afhængigt af oprindelsesland. 

Det er pakistanerne som i størst omfang mener, at kvinderne ikke 

. 

71


bør arbejde uden for hjemmet. Det gælder for alle livsfaser. Blandt pakistanerne 

mener omkring 80 pct., at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet, når de 

har børn i alderen 0-3 år, mod omkring 50 pct. af somalierne og 45 pct. af chilenerne 

og knap 30 pct. af nordmændene. 

Rockwoolfonden har foretaget en nyere analyse af indvandredrenge og - pigers 

syn på børn og arbejde (Goul Andersen, 2008), som viser, at der er betydelige 

forskelle mellem, hvad indvandrerdrenge og -piger forventer af det fremtidige 

familie- og arbejdsliv. ”Mens pigerne i høj grad deler holdninger med deres 

danske skolekammerater, så har drengene mere traditionelle holdninger til 

fremtiden. Kønsforskellene er langt større end hos unge danskere”. Af undersøgelsen 

fremgår det, at ”39 pct. af de libanesiske drenge og 43 pct. af de tyrkiske 

drenge forventer, at moderen vil gå hjemme, når deres børn vokser op. Den 

forventning har kun 6 pct. af de libanesiske piger og 17 pct. af de tyrkiske piger. 

Også hos unge fra det tidligere Jugoslavien er der store kønsforskelle. 28 

pct. af drengene forventer, at moderen vil gå hjemme, mens det samme kun gør 

sig gældende for 6 pct. af pigerne. Derimod ligner unge pakistanske drenge i 

højere grad deres danske skolekammerater – forventningen om, at kvinden går 

hjemme, har 19 pct. af drengene og 14 pct. af de danske drenge” 11 . 

Den centrale pointe i undersøgelsen er således, at indvandrerpigerne i lige så 

høj grad som mændene ønsker en uddannelse og et arbejde. Størstedelen af pigerne 

har den holdning, at de skal have en uddannelse, før de får børn. Der er 

dermed ingen indikationer på, at de etniske kvinder besidder en særlig ”husmodermentalitet”, 

som bevirker, at de hellere vil være hjemmegående end at være 

en del af arbejdsmarkedet. 

En helt ny undersøgelse fra AKF (Caswell, Bendix Lauritsen, Blume Jensen, 

2008) om ”Familieforsørgede indvandrerkvinder og arbejdsmarkedet” peger i 

tilknytning hertil på, at ønsker om arbejdsidentitet, forpligtigelse over for familien, 

økonomisk uafhængighed og en sikring af fremtiden i Danmark motiverer 

etniske kvinder til at komme i arbejde. AKF fremhæver, at det er vigtigt at have 

fokus på disse motivationsfaktorer, når kvinderne tilbydes hjælp til relevant 

beskæftigelse. AKF peger endvidere på det aspekt, at de familieforsørgede 

kvinders sandsynlighed for at komme i job i højere grad afhænger af, hvorvidt 

personen har opkvalificeret sig eller har genuddannet sig, end af hvilken uddannelse 

den pågældende har medbragt. 

Direkte adspurgt peger de unge etniske minoritetskvinder imidlertid ofte fortsat 

på, at det er forventninger og begrænsninger fra familiens side, som er den største 

barriere for at kunne gennemføre deres drøm om uddannelse og arbejde 

(Wagner Sørensen, 2007). 

Ipsen, S., Kolstrup, A., og Hansen, H. (2006) har i en undersøgelse af ”Unge 

etniske minoriteter uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune” sat særskilt 

fokus på gruppen af gifte, familiesammenførte kvinder uden for arbejde. 

Undersøgelsen peger på, at barriererne for deres tilknytning til arbejdsmarkedet 

• 

11 Jf. 

http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/nyhedsbrev_nov_2008.pdf 

. 

72


i høj grad hænger sammen med deres familiesituation. De er typisk meget motiverede 

for at få en uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet, men vejen 

til arbejdsmarkedet er ofte for lang, hvis de fx venter med at gå i gang med 

sprogundervisning eller uddannelse til efter, de har fået børn. Kvinderne er 

kommet til Danmark som voksne i forbindelse med ægteskab med en mand, 

bosiddende i Danmark. De er blevet gift i en ung alder og har et eller flere børn. 

De er typisk gift med mænd med samme etniske baggrund. De lever ofte under 

stramme økonomiske vilkår, hvor mandens indtægt, oftest fra ufaglært arbejde, 

skal dække alle udgifter. Samtidig er kvindernes boligstandard ikke særlig høj, 

og ønsket om en større og bedre bolig er en del af ønsket om en fremtidig tilknytning 

til arbejdsmarkedet. Kvinderne har ifølge den pågældende undersøgelse 

således ofte erfaret, at det i Danmark er nødvendigt, at begge voksne i 

familien har en indtægt, hvis der skal skabes rimelige livsvilkår for familien. 

Men på grund af arbejdet i familien, som kvinderne stort set er eneansvarlige 

for, vil de fleste helst arbejde eller uddanne sig på deltid. Kvindernes kendskab 

til arbejdsmarkedet er meget begrænset, og deres forestillinger om jobmuligheder 

retter sig især mod arbejde, de er stødt på i deres daglige liv, såsom pædagogarbejde. 

De udtrykker ifølge undersøgelsen ønske om at støtte deres børns 

uddannelse og fremtid gennem selv at lære det danske sprog og selv at uddanne 

sig. 

Undersøgelsen af ”Unge etniske minoriteter uden for arbejdsstyrken” (Ipsen, 

Kolstrup, og Hansen, 2006) viser endvidere, at det ser ud til at spille en rolle, 

om kvinderne er gift med en mand, der er i arbejde sammenlignet med én, der 

ikke er det. Er manden i arbejde og integreret på arbejdsmarkedet, er der større 

tilskyndelse til, at kvinden uddanner sig og får arbejde. Ifølge undersøgelsen 

viser andre undersøgelser, "at der kan opstå store sammenstød i ægteskaber, 

hvor kvinderne kommer til nogle mænd og familier i Danmark, som lever i en 

meget udsat situation". Disse kvinder føler i ifølge den pågældende undersøgelse 

ofte, at de er kommet til Danmark under falske forudsætninger, fordi de fastholdes 

i nogle stramme rammer for udfoldelses- og adfærdsmuligheder, som 

ikke harmonerer med deres forventninger til at kunne begå sig i et videre uddannelsesforløb 

eller i en aktiv arbejdsmarkedskarriere. Kvindernes udfoldelsesmuligheder 

er mest begrænsede, herunder i forhold til arbejde og uddannelse, 

hvor den sociale marginalisering er størst. 

De kvalitative interview indikerer, at der især blandt de yngre kvinder er en lyst 

til at få et arbejde. Som litteraturen ovenfor også er inde på, så er det dog en 

udfordring for familierne, hvis begge forældre er i fuldtidsarbejde (eventuelt 

med skiftende arbejdstider, nattearbejde, weekendarbejde og flere jobs) og familien 

har fire eller flere børn, der skal i institution, skole m.v. Både kvinder og 

mænd i vores fokusgruppeinterview efterlyser derfor muligheden for deltidsarbejde 

til kvinderne. Det påpeges, at manglende information fra myndighederne 

om muligheder for at få deltidsarbejde indebærer, at mange kvinder og mænd 

foretrækker, at kvinderne går hjemme, da de ikke kan se, hvordan de skal få 

familielivet til at hænge sammen med to fuldtidsstillinger 12 . 

• 

12 På Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte områders afslutningskonference 

den 27. november 2008 i København blev det bl.a. fremhævet, at Horsens Kommunen har 

. 

73


I fokusgruppeinterviewene har vores informanter endvidere fremhævet, at det 

er vigtigt, at kommunen tager hensyn til de ældre og ikke presser dem ud i arbejde. 

En mand udtrykker det således: "I vores kultur har man respekt for forældrene, 

de ældre. Det er respektløst at tvinge folk ud i arbejde, som ikke ønsker 

at arbejde. Specielt kvinderne har levet relativt isoleret og ikke deltaget på 

det danske arbejdsmarked. Deres danske sprog er dårligt, og de har manglende 

arbejdskvalifikationer. En del har også psykiske problemer pga. isolation - eller 

de får det, hvis de tvinges ud i arbejde mod deres vilje. Man er for sent ude med 

den ældre generation. Det er systemet, som har gjort en fejl ved ikke at gøre 

noget i mere end 20 år. Min mor har ikke været i kontakt med systemet, siden 

hun kom, men nu efter 19 år skal hun i arbejde. Man må acceptere, at nogle så 

ikke vil i arbejde, men måske har brug for efteruddannelse, førtidspension eller 

lignende". 

Flere af såvel kvinderne som mændene i de kvalitative interviews anbefaler, at 

kommunen i stedet giver mulighed for, at f.eks. de ældre kvinder kan hjælpe til 

i lokalområdet som frivillige, i lokale foreninger m.v. 

Vi kan således konstatere, at såvel national forskning som vores kvalitative interviews 

peger på, at traditionelle kønsrollemønstre og holdninger, samt hensynet 

til familiens forventninger er nogle af de væsentligste barrierer for etniske 

kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet. De nationale forskningsresultater og 

de kvalitative interviews peger endvidere på, at disse barrierer spiller en særlig 

stor rolle blandt de ældre indvandrefamilier. 

De unge etniske minoritetsmænd peger omvendt oftere på, at deres manglende 

arbejdsmarkedstilknytning i højere grad skyldes eksterne barrierer, såsom barrierer 

i samfundet og/eller i det offentlige rum. Drengene oplever således i højere 

grad end pigerne problemer med diskrimination og problemer med at skaffe 

praktikplads (Wagner Sørensen, 2007). 

Til trods herfor svarer de unge mænds drømme om fremtiden meget til andre 

unge mænds drømme og forventninger (Ipsen, Kolstrup, og Hansen, 2006). De 

vil gerne have uddannelse og arbejde, og de vil gerne have familie og leve et 

almindeligt familieliv. Gruppen rummer mange ressourcer og megen uudnyttet 

energi. Men de unge mænd er rastløse og ufokuserede og bruger ikke deres ressourcer 

hensigtsmæssigt. De er heller ikke altid indstillet på at yde den indsats, 

der skal til, for at deres ressourcer kan blive til nytte for dem. Mange af dem er 

startet på en uddannelse en eller flere gange, men er faldet fra igen. Det gælder 

den gruppe unge mænd, som er præget af en livssituation med mange sociale 

og personlige problemer. De er typisk vokset op eller født i Danmark, men har 

ofte haft en ustabil skolegang med meget fravær og manglende engagement i 

undervisningen. De har derfor ikke tilstrækkelige skolekundskaber. Mange har 

store identitetsproblemer, og en del af dem har misbrugsproblemer eller store 

psykiske problemer. En del af de unge mænd i denne gruppe er eller har været 

• 

haft stor succes med at få etniske minoritetskvinder i arbejde. Dette er bl.a. sket ved at 

mange af kvinderne er kommet i deltidsarbejde. Horsens Kommune anvender et redskab, 

hvor de sammen med kvinden regner sig frem til, hvor mange timer kvinden som minimum 

skal arbejde for at få det til at hænge sammen økonomisk og familiemæssigt for familien. 

. 

74


engageret i kriminelle aktiviteter med den konsekvens, at de ikke har en ren 

straffeattest. De har ofte den holdning til samfundet, at “det alligevel ikke nytter 

noget”. De mangler selvtillid og motivation til at sætte sig et mål rettet mod 

arbejdsmarkedet og har en forventning om, at de ville blive udsat for diskrimination, 

hvis de søgte arbejde. 

5.3.2 Forskelle i fordelingen på brancher og jobtyper 

Etniske minoriteter er ofte placeret længere nede i stillingshierarkiet og inden 

for andre brancher end danske (Jakobsen 2008). Der er flere forskellige forklaringer 

herpå. 

En af forklaringerne er ifølge en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet 

(Jakobsen , 2008), at etniske minoriteter ofte rekrutteres ind på arbejdsmarkedet 

gennem etnisk segregering (f.eks. ind i rengøring, hvor andre fra 

deres etniske gruppe arbejder eller andre etniske minoriteter arbejder). Det er en 

vej ind på arbejdsmarkedet, men det kan ifølge den pågældende undersøgelse 

også være med til at fastholde indvandrerne på det segregerede arbejdsmarked, 

idet det hæmmer den enkeltes muligheder for at blive bedre til dansk og samtidigt 

reducerer mulighederne for at opnå større viden om det danske arbejdsmarked 

og kultur mere generelt. Undersøgelsen viser endvidere, at etnisk segregering 

også kan have betydning for indvandrernes børn pga. forældrenes 

begrænsede kendskab til det danske arbejdsmarked og pga. en til tendens til at 

gentage segregeringen. 

Et andet karakteristika for etniske minoriteter er, at de befinder sig i jobs med 

lav ansættelsestryghed, lav løn, natarbejde samt få muligheder for udvikling og 

efteruddannelse. Dette skyldes igen segregeringen (Jacobsen, 2008). 

En anden forklaring på, at indvandrerne ofte er placeret længere nede i stillingshierarkiet 

og inden for andre brancher end de danske er, at de alt andet lige 

oftere har en svagere uddannelsesbaggrund end danskerne. I de tilfælde, hvor 

de har en uddannelse, er de samtidigt i højere grad overuddannet til deres job. 

En konsekvens heraf er, at de får lavere løn i forhold til deres uddannelsesniveau 

end danskere, fordi de har sværere ved at finde et job, som modsvarer deres 

uddannelse (Jacobsen, 2008). 

Uanset årsagen er det i følgen en undersøgelse foretaget af AKF ((Clausen og 

Hummelgaard, 2007) af mange grunde ikke godt, at unge etniske minoriteter 

har sværere ved at finde arbejde end etnisk danske unge med samme uddannelse. 

Det kan virke demotiverende for dem i forhold til at gennemføre en uddannelse. 

Og dette er meget vigtigt i Danmark, hvor de uddannelsesmæssige kvalifikationer 

stadig får større betydning. Undersøgelsen peger endvidere på, at det 

også koster samfundet penge, at indvandrerunge må vente længere tid på et job 

og dermed skal modtage indkomstoverførsler frem for at arbejde og betale skat. 

En tredje forklaring ifølge AKFs undersøgelse er, at vejledere i kommunerne, 

jobcentrene og UU-centrene kan være tilbøjelige til at vejlede indvandrerne til 

at tage bestemte typer af jobs, som fastholder dem inden for jobs længst nede i 

jobhierarkiet, og/eller i jobs med stor jobomsætning. 

. 

75


Erfaringerne med 

etnicitet og ligestilling 

5.3.3 Forskelle i fordelingen af offentlig forsørgelse 

I en undersøgelse om unge etniske minoriteter på kontanthjælp i Københavns 

Kommune (Geerdsen et al., 2003) lyder en af konklusionerne, at kontanthjælpssystemet 

kan være en barriere for arbejdsmarkedstilknytning, fordi systemet 

kan have en klientgørende effekt, som fokuserer på deres problemer, mens arbejdsmarkedet 

kræver, at man er fokuseret på sine evner. 

Når en del kvinder udtrykker ønske om ikke at modtage kontanthjælp, hænger 

det sammen med, at de netop vil undgå rollen som en “klient”, der risikerer at 

blive “kostet rundt med”( Ipsen, Kolstrup og Hansen, 2006) 

5.4 Internationale forskningsresultater om 

kønsbarrierer ved integration 

Vi vil i det følgende præsentere resultaterne af gennemgangen af internationale 

forskningsresultater og erfaringer om kønsbarrierer blandt etniske minoriteter. 

Fokus i dette afsnit er på erfaringer fra Storbritannien. 

5.4.1 Erfaringerne fra Storbritannien 

Diskussionen og erfaringer i Storbritannien (UK) vedrørende etnicitet og ligestilling 

ses i vid udstrækning i relation til fattigdom/ fattigdomsafhjælpning og 

velfærd 13 , hvor beskæftigelse spiller en central rolle 14 . Ligestilling er ikke nødvendigvis 

det centrale fokus i forskning og interventioner, men kønsopdelte 

informationer er retningsgivende for konklusioner og målrettede tiltag i mange 

studier 15 . 

• 

13 Ligestillingsproblematikken er en uomgængelig parameter i fattigdomsafhjælpnings strategier 

globalt, eksemplificeret i megen forskning og politikudvikling, hvor migration og 

etnicitet også indgår, f.eks.: Oxfam's fattigdomsprogram. Yuval Elmelech og Hsien-Hen 

Lu: Race, ethnicity, and the gender poverty gap. i Social Science Research 33 (2004). Cecilia 

Menjivar og Olivia Salcido: Immigrant Women and Domestic Violence: Common Experiences 

in Different Countries. Gender and Society 2002; 16. 

14 Et centralt studie er Lucinda Platt: "Poverty and Ethnicity in the UK" (Platt 2007), som 

opsummerer 350 studier efter en screening af flere tusinde studier. De fleste studier bruger 

de officielle statistiske etniske kategorier, iblandt modificeret for at inkludere religiøst tilhørsforhold 

og fødested i eller udenfor UK: Etniske grupper/ etniske minoriteter: Indisk; 

Pakistansk; Bangalsk; Andre asiater; Sorte Caribiere, Sorte Afrikanere; Andre Sorte; Kinesere; 

Andre; og til sammenligning, Hvide englændere og hvide andre. Religiøst tilhørsforhold: 

Kristen; Buddhist; Hindu; Jøde; Muslim; Sikh; Andre. 

15 Forskningsprojektet Gender and Employment in Local Labour Markets, der udføres for 

West Sussex County Council, inkluderer "Ethnic minority women and access to the labour 

market", under ledelse af Bernadette Stiell, Sheffield University. Der henvises også til Eleonore 

Kofman's forskningsprogram om Gender and Work Migration, Middlesex University, 

og til Jennifer Rubin et al (2008): Migrant women in the EU labour force som omfatter 

UK og DK. 

. 

76


Rammen for analyse af fattigdom/velfærd og etnisk ligestilling 16 er sammensat: 

Forskellige indtægtskilder - fra beskæftigelse og overførselsindkomster, - materiel 

og immateriel nød og utryghed, - sygdom/ helse/ omsorg, uddannelse/human 

kapital, familiestruktur/ social kapital, social eksklusion/deltagelse, 

'etnisk kapital', bolig og bosætning, og faktorer, der henføres til kultur, religion 

og selvopfattelse. 

Forklaringerne på etniske og kønsmæssige forskelle - type, dybde og vedholdenhed 

i fattigdom - omfatter strukturelle, kulturelle og holdningsmæssige forhold/ 

barrierer, der henhører under følgende faktorer: 

• Indkomst fra beskæftigelse - køns- og etnisk opdelt 

- Individuelle karakteristika og beskæftigelsesresultater 

- Racisme, diskrimination og chikane 

- Beskæftigelsesmuligheder og sted/beliggenhed 

• Familiestruktur og slægtskab 

• Adgang til og brug af sociale ydelser - køns- og etnisk baseret - berettigelse, 

udnyttelse af ydelser, administration. 

Erfaringerne fra UK viser, at: 

• Fattigdomshyppigheden er højere for alle ikke-UK etniske grupper end for 

gennemsnitsbefolkningen i UK, især for bengalere (2/3), pakistanere og 

sorte afrikanere, men fattigdomshyppigheden er også højere for indiske, 

kinesiske og andre minoritetshusholdninger. 

• En yderligere fordybning af mønsteret gør sig gældende for pensionister og 

børn - piger og drenge - i disse grupper. Fattigdomshyppigheden er større 

blandt børn end blandt voksne på tværs af de etniske grupper. (70 % fattige 

blandt de bengalske børn). 

Der er fællestræk men også forskelle mellem de etniske grupper, hvad angår 

risiko for at havne i fattigdom. Men ud over forskelle mellem de etniske grupper, 

er der også variationer inden for de enkelte grupper, som ikke opfanges i 

de gældende kategorier. Noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark, men 

her er der tale om andre etniske kategorier/grupperinger, end de dominerende i 

UK, som afspejles i den engelske statistik. 

• Indkomst fra beskæftigelse er central i bestemmelsen af socialt 'strata', velfærd/fattigdom. 

Beskæftigelsen influerer på indkomst for alle aldre, hvor 

livslang beskæftigelse f.eks. influerer på pensionisters indkomst i alderdommen. 

Få kvinder blandt de etniske minoriteter oppebærer livslang beskæftigelse. 

• 

16 Selvom oplægget til nærværende udredning for KK ikke eksplicit refererer til fattigdom, 

er det relevant også i en dansk sammenhæng at forstå ligestilling i dette perspektiv, da etniske 

minoriteter generelt er dårligere stillet end etniske danskere. 

. 

77


• Der er store forskelle i beskæftigelseshyppighed mellem de etniske grupper. 

Arbejdsløshed og økonomisk inaktivitet er højere for alle minoritetsgrupper 

sammenlignet med flertallets, men varierer stærkt. (Se Fig. økonomisk 

aktivitet - mænds og kvinder, næste side). Lønniveau varierer 

kraftigt, hvor specielt bengalske mænd får meget lave lønrater og beskæftigelseshyppigheden 

blandt kvinder er lavest. 

• At være født i UK ('anden generation', efterkommere af immigranter) synes 

at udgøre en lille fordel frem for at være første generations immigrant, 

m.h.t. jobtype/ 'klasse' når først, man er kommet i arbejde. Men effekten er 

ikke stor, og de i UK fødte efterkommere synes snarere at være i en ufordelagtig 

situation m.h.t. at opnå beskæftigelse. Ufordelagtigt lønniveau gør 

sig gældende for flere grupper. Der er ikke entydigt belæg for, at det at være 

født i UK er en fordel m.h.t. at undgå arbejdsløshed - for kvinder og 

mænd. 

• Hvorfor etniske grupper er specielt dårligt stillet m.h.t. beskæftigelse, har 

at gøre med forhold som uddannelse, men et vedvarende 'etnisk handicap' 

(ethnic penalty) spiller også ind 17 (se tal for kvinders og mænds kvalifikationer, 

første og anden generation, afsnit Uddannelse). Det 'etniske handicap' 

influerer chancen for at forblive i et job såvel som lønniveau, men 'etnisk 

handicap' for overhovedet at komme i beskæftigelse er stærkest. 

• 'Etnisk handicap' varierer mellem grupperne. Sorte afrikanere har gennemgående 

højere kvalifikationer (mange studerende), men de opnår ikke det 

beskæftigelsesniveau, som kunne forventes ift. deres kvalifikationer. 

• Indvandrerkvinders beskæftigelsessituation farves af, at det store flertal 

pakistanske og bengalske kvinder står uden for arbejdsmarkedet, - (af 'kulturelle' 

grunde; normer om ikke-deltagelse på arbejdsmarkedet blandt gifte 

kvinder). Mønsteret gør sig også gældende for kvindelige efterkommere, 

men knap så udpræget. Modsat for caribiske kvinder, hvor kvindelige efterkommere 

er mindre tilknyttet arbejdsmarkedet end første generation af 

indvandrerkvinder var. 

• Krav til indtægter skal ses i relation til familiernes behov. Husholdningernes 

størrelse er substantielt højere end gennemsnittet for bengalske, pakistanske 

og indiske husholdninger, og dermed lægges der større pres på familiens 

indtægter. Kvindernes tilbøjelighed til at definere sig selv som inaktive 

snarere end som arbejdsløse stiger med tiden som arbejdsløs, men er 

også relateret til kulturelle og religiøse forventninger. 

Det overordnede billede er, at fattigdomssituationer varierer betydeligt mellem 

gennemsnittet af etniske UK borgere og etniske minoritetsgrupper såvel som 

mellem disse, mellem kønnene og mellem generationer. Emner, der er af stor 

• 

17 'etnisk handicap' er et samlebegreb for handicap, der knytter sig til en specifik etnisk kategori, 

efter der er taget højde for relevante karakteristika. Det omfatter ekstra, ikke-målte 

faktorer såsom diskrimination. 

. 

78


Erfaringer med politik- 

og indsatsområder 

betydning både for social retfærdighed og for UKs socialpolitik og interventioner 

på nationalt og lokalt niveau. Dette uddybes i det følgende afsnit. 

Baseret på forskningsresultater har de følgende emner været lagt til grund for 

politik- og indsatsområder over for indvandrergrupper i byerne, hvor langt størstedelen 

af de etniske minoriteter er bosat i England, Skotland og Irland. Emnerne 

fremhæves som vellykkede/ good practices eller i behov for yderligere 

belysning: 

Indsatser vedr. beskæftigelse og indtægter: 

• Presserende behov for af at øge beskæftigelse og indtægter i fattige familier, 

for familiemedlemmer i den arbejdsduelige alder - kvinder og mænd. 

• Nødvendigheden af effektiv opretholdelse over længere tid af indtægter i 

fattige familier, især børnefamilier, for at eliminere børns fattigdom. 

• Sikring af effektiv adgang til nødvendige services såsom børnepasning og 

områdeinitiativer for at sikre, at én gang opnået beskæftigelse fortsætter, 

og for at øge beskæftigelse, især for kvinder. 

Indsatser vedr. færdigheder hos M/K, indvandrere og efterkommere 

• Uomgængeligt og vedvarende behov for at forbedre og omstille færdigheder 

og kvalifikationer. Uddannelse er nødvendig, men ikke tilstrækkelig 

for at sikre minoriteters beskæftigelse, mobilitet og avancementsmuligheder. 

Indsatser over for arbejdsgiver: 

• Modvirke racisme og diskrimination fra arbejdsgivere - ikke mindste over 

for kvinder - og sikre betaling i overensstemmelse med arbejdsindsats og 

arbejdsmarkedsregler (minimumsløn), samt jobsikkerhed. 

• Brug af velfærdsydelser til at hjælpe folk ind i stabile jobs med udviklingsmuligheder, 

snarere end til 'et hvilket som helst job', og skærpe opmærksomheden 

på kvinders og mænds forskellige forudsætninger og behov. 

Sociale ydelser - information og forvaltning 

• Fremme udnyttelse af berettigede sociale ydelser og støtteordninger. En 

række årsager - stigmatisering, manglende viden, angst for repressalier, 

krævende systemer og administration, nedværdigende behandling, vurdering 

af ugunstig balance mellem skattefordele og modtagelse af ydelser, 

osv. - medvirker til, at udnyttelsesgraden af berettigede ydelser er svingende 

og lavere end forventet, især blandt kvinder. Dermed nedsættes støtteforanstaltningernes 

tilsigtede virkning for at fremme beskæftigelse og integration 

blandt etniske minoriteter. 

. 

79


• Vurdering af, om understøttelsessystemet evt. systematisk dis-favoriserer 

visse befolkningsgrupper - dvs. visse etniske grupper og kvinder specielt. 

• Revurdering af de sociale ydelsers rimelighed, især for de (kvinder) som er 

beskæftiget med omsorg, evt. i multiple omsorgsroller. 

Forvaltning og administration 

• Vurdering af jobsøgnings procedurers relevans og forståelighed for forskellige 

grupper - unge/ældre, kvinder/mænd. 

• Beskæftige kvinder og engagere dem i forandringsprocesser i forvaltningsapparatet. 

• Forbedre forvaltningsapparatets og de ansattes forståelse for kønsrelationer, 

-roller og -normer i de etniske minoritetsgrupper, og forståelse for forandringer 

i disse mønstre generelt og i specifikke indvandrergrupper over 

tid. Det forudsætter viden om minoritets gruppernes status - f.eks. økonomiske 

etniske minoriteter til arbejde, uddannelse, familiesammenføring, 

flygtninge og asylansøgere, og nye indvandrergrupper som de 'nye europæere'. 

• Støtte til opbygning af 'social kapital' snarere end 'segregering', f.eks. gennem 

støtte på netværks- og gruppeniveau, snarere end individniveau, og 

støtte til en aspirations-kultur, der bryder en negativ selvforståelsesspiral. 

Det forudsætter bedre information på individ / husholds og gruppeniveau 

og om netværks-mønstre og forandringer. 

5.5 Barrierer og udfordringer på 

beskæftigelsesområdet 

Dette afsnit indeholder en opsamling af resultaterne ovenfor, samt en præsentation 

af resultaterne af den workshop, som blev afholdt i forbindelse med projektet, 

og som bl.a. indeholdt en drøftelse af de kønsbarrierer, der eksisterer blandt 

etniske minoriteter på det københavnske arbejdsmarked. 

Resultaterne af gennemgangen af relevant statistik og nationale og internationale 

forskningsresultater ovenfor viser, at etniske minoritetskvinder og mænd ikke 

har lige adgang til arbejdsmarkedet i dag. Resultaterne viser samtidigt, at der 

især er stor forskel mellem indvandrekvindernes og indvandremændenes tilknytning 

til arbejdsmarkedet, og at det i denne sammenhæng især er indvandrekvinderne 

der har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerne 

er der derimod ikke de samme udtalte forskelle mellem de to 

køns tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen der er beskæftiget blandt efterkommerne 

er godt nok lavere end blandt personerne med dansk oprindelse, 

men der er stort set ikke forskel på de to køn. Den lavere beskæftigelsesfrekvens 

blandt efterkommerne skyldes til dels, at gruppen samlet alle er under 40 

år. 

. 

80


Piger 

Resultaterne overfor viser endvidere, at i de tilfælde hvor indvandrekvinderne 

kommer ind på arbejdsmarkedet bliver de ofte ansat i de typer af jobs, der ligger 

nederst på jobhierakiet, og ofte indenfor rengøringsbranchen. Omvendt forholder 

det sig for deres døtre, som ofte ansat i stillinger på et højere trin i jobhierakiet 

end deres brødre. 

Indvandrekvindernes svagere arbejdstilknytning skal ifølge de nationale forskningsresultater 

ses i lyset af, at de ældre indvandrefamilier ofte er underlagt traditionelle 

kønsrollemønstre og holdninger. Manden er forsørgeren og kvinden 

den der tager sig af familien og børnene. Flere af de nationale forskningsundersøgelser 

peger dog samtidigt på, at indvandrekvinderne samtidigt typisk har en 

svag uddannelsesbaggrund, og dermed ofte ikke de forudsætninger, der skal til 

for at opnå et job på det danske arbejdsmarked. 

Hvad angår efterkommerne, så ser pigerne umiddelbart ud til at klare sig lidt 

bedre end drengene. De er samtidigt meget bevidste om, at det er vigtigt, at de 

opnår en uddannelse før de får børn, og at det er nødvendigt, at de også opnår et 

job såfremt, de ønsker samme muligheder som deres danske søstre. De mandlige 

efterkommere synes ifølge de nationale forskningsundersøgelser i højere 

grad underlagt barrierer som dårlig skolebaggrund, manglende motivation og 

diskrimination. De mandlige efterkommere synes samtidigt i højere grad end 

kvinderne præget af de traditionelle kønsrollemønstre. Sammenlignet med deres 

fædre har de dog en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, og er samtidigt 

typisk beskæftiget højere oppe i jobhierakiet. 

I tabellen nedenfor er listet den række af barrierer, som de forskellige deltager 

på den workshop, der blev afholdt i forbindelse med kortlægningen har peget 

på. 

Vi sondrer her mellem piger, drenge og kvinder og mænd. Disse begreber går 

på tværs af herkomst og er i højere grad relateret til alder. Piger og drenge er i 

denne henseende mellem 5 og 23 år, og kvinder og mænd over 24 år. 

Det er vigtigt at pointerer, at der er tale om mulige barrierer, sådan forstået, at 

de nævnte barrierer ikke nødvendigvis er gældende for hele gruppen. 

• Familiens regler for og holdning til hvad piger må 

bruge deres fritid til 

• Brug af tørklæde kan være en barriere for nogle 

typer af jobs 

• Forventning om, at pigerne bliver gift med en fra 

hjemlandet og indtager rollen som husmoder, 

mens børnene er små 

• Kvinder 

• Forventning om, kvinderne tager sig af det der- 

Drenge 

• Manglende erhvervskompetencegivende uddannelse 

• Frafald fra ungdomsuddannelse 

• Fordomme om at etniske drenge ofte er kriminelle 

• Plettet straffeattest 

Mænd 

• Forventning om, at de i en relativ ung alder forsørger 

. 

81


Piger 








hjemme mens børnene er små 

• Manglende støtte fra manden/familien i forhold til 

ønske om at uddanne sig og tage et arbejde 

• Mandens og familiens behov kommer først 

• Manglende arbejdsmarkedsidentitet 

• Manglende danskkundskaber (hvis familiesammenført) 

og manglende viden om det danske arbejdsmarked 

• Manglende netværk blandt personer med forbindelse 

til arbejdsmarkedet 

• Sociale og helbredsmæssige problemer, som gør 

at kvinderne ikke kan overskue arbejde og/eller 

ikke har energi til at varetage et arbejde ved siden 

af. 

• Problemer med børnene, handicappede familie- 

medlemmer og/eller traumatiserede mænd 

• Traumatiserede kvinder ('de er ikke til stede i deres 

krop') 

• Arbejdsmarkedet kan ikke rumme de tidspunkter 

disse kvinder kan arbejde på og/eller det antal timer, 

de gerne vil arbejde 

• Midlertidig tilknytning til arbejdsmarkedet 

• Manglende jobmuligheder (for dem som kan lidt 

dansk og ingen skoling) 

• Skepsis overfor medbragte uddannelser 

• Social isolation og tab af identitet jo længere tid, 

der går fra at familiesammenførte kvinder med en 

kompetencegivende uddannelse kommer til Danmark 

og til, at de kommer i beskæftigelse 

• Sagsbehandlernes muligheder for at kunne sætte 

målrettet og tidligt ind i forhold til at afdække 

hvad det mere konkret er for typer af barrierer, 

som kvinderne står overfor 

• Manglende økonomisk incitament - eks. en familie 

på kontanthjælp får friplads til børn, når de får 

job, så skal de betale fuld pris for pladsen 

• Mødet med system: alle skal være SOSU 

• Jobcentrene har ikke nødvendigvis de rigtige redskaber 

i forhold til at hjælpe kvinderne i match 

Drenge 





familien og/eller familiesammenført hustru 

• Manglende uddannelsesmæssige kompetencer 

• Manglende sprogkundskaber og netværk, hvis personen 

er familiesammenført 

• Manglende accept af medbragt uddannelse 

• Manglende indsigt i normerne og kulturen på det danske 

arbejdsmarked 

• Diskrimination 

• Forfejlet indtryk af jobmuligheder. Eks kontorchefen 

serverer kaffe, læreren kopierer, det lavest kvalificerede 

arbejder er ikke forsvundet, men skjult fordi vi 

ikke vil sætte nogen til det. 

• Manglende mangfoldighed på arbejdsmarkedet 

• Mangel på interkulturel kompetence hos sagsbehandlere 

og vejledere 

• Manglende økonomisk incitament 

. 

82


Piger 








gruppe 4 

• Mangel på interkulturel kompetence hos sagsbehandlere 

og vejledere 

• Normalitet: Det danske system er gearet til to 

børns familier, og ikke gearet til fem børn, hvor 

begge forældre skal arbejde. En kvinde med fem 

børn kan ikke få det til at hænge sammen og 

kommunen vil ikke betale fra deltid til fuldtid. 

Drenge 





. 

83


6 Uddannelse 

Indhold Dette kapitel kortlægger de kønsbarrierer, der eksisterer for etniske minoriteter 

i forhold til at gennemføre en uddannelse. Dette omfatter også en beskrivelse af 

de udfordringer, som Københavns Kommune står over for på uddannelsesområdet. 




og mål for integrationspolitikken på uddannelsesområdet samt en redegørelse 




Vision Københavns Kommunes overordnede vision, hvad angår integration på 

uddannelsesområdet er, at: 

"København skal fremover kendes for sin evne til at støtte alle børn i deres udvikling 

af trivsel, livsglæde og handlekompetence. I de københavnske dagtilbud 

og skoler skal børn og forældre mødes på tværs af etniske og sociale grupperinger 

og med udgangspunkt i den multietniske børnesammensætning udvikle 

de interkulturelle kompetencer, der er behov for i fremtidens globaliserede 

samfund. København skal kendes som byen, hvor den systematiske ulighed i et- 

og tosprogede børns chancer bliver brudt af kompetente og professionelle dagtilbud 

og skoler." 18 

Mål Følgende mål er fastlagt for visionen for perioden 2007-2014: 

"Københavns Kommune vil lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede 

børn i løbet af de næste otte år." 

• 

18 Jf. "Københavns Kommunes Integrationspolitik". 

. 

84


Målsætningen for Københavns Kommune er, at præstationsgabet ved 

folkeskolens afgangsprøve mellem et- og tosprogede børn er halveret i 2010 og 

lukket i 2014. 

I visionen for uddannelsesområdet bemærkes det, at Københavns Kommune 

ikke eksplicit fokuserer på kønsligestillingen for etniske minoriteter. Ligeledes 

er der i målet for indsatsområdet ikke skelnet til køn, men udelukkende mellem 

et- og tosprogede børn. 


På uddannelsesområdet opererer integrationsbarometret med ni forskellige indikatorer. 

• HOVEDINDIKATOR 1. Gabet mellem et- og tosprogede elevers karaktergennemsnit 

ved Folkeskolens Afgangsprøve i København 

• Indikator 2. Andel daginstitutioner i København, hvor andelen af etniske minoriteter/efterkommere 

svarer til den gennemsnitlige andel af etniske minoriteter/efterkommere 

i bydelens daginstitutioner 

• Indikator 3. Andel etniske minoriteter/efterkommere, der er indmeldt i børnehave i 

København 

• Indikator 4. Andel børn indmeldt på 1. klassetrin i de københavnske folkeskoler 

• Indikator 5. Antallet af børn, der starter i 0. klasse på skoler med tosprogede børn som 

målgruppe 

• Indikator 6. Andel børnehaveklasser i København, hvori mere end halvdelen er tosprogede 

elever 

• Indikator 7. Andel folkeskoler i København med mindre end 25 % tosprogede elever 

• Indikator 8. Andel tosprogede elever i København, der er i gang med en ungdomsuddannelse 

• Indikator 9. Københavns placering på listen over 40 kommuners uddannelses- og beskæftigelsesfrekvenser 

for 16-29-årige etniske minoriteter/efterkommere 

De ni indikatorer er målt på flere forskellige tidspunkter, og hvad angår hovedindikator 

1, er der foretaget målinger i sommeren 2006 og 2007. For den anden 

indikator er der foretaget målinger i marts 2007 og marts 2008. For den tredje 

indikator er der foretaget målinger i februar 2007 og februar 2008. Den fjerde, 

femte, sjette og syvende indikator er målt i februar og oktober 2007. Hvad angår 

den ottende indikator, er der foretaget måling i februar 2007 og maj 2008. 

Indikator 9 er målt pr. 1. januar 2006 og 2007 foretaget ved specialkørsler fra 

Danmarks Statistik. 

. 

85


100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

39,80% 

42,90% 

83,80% 

84,70% 

72,1% 

72,1% 

Indkator 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 6 Indikator 7 Indikator 8 

Marts 2007/februar 2007 Oktober 2007/marts 2008/februar 2008/maj 2008 

Figur 6-1 Udviklingen i seks af indikatorerne på uddannelsesområdet 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationsbarometer, der bl.a. er baseret på tal fra Danmarks 

Statistik og KMD's administrationsregister. 

Indikator 1, der omhandler gabet mellem et- og tosprogede elevers karaktergennemsnit, 

viser, at karaktergabet er steget fra 0,23 i 2006 til 0,33 i 2007. Indikator 

9 er uændret fra 2006 til 2007 med en placering som nummer 30 i en 

oversigt over 40 kommuners uddannelses- og beskæftigelsesfrekvenser for 16- 

29-årige etniske minoriteter/efterkommere. Ved indikator 5 er antallet af børn, 

der starter i 0. klasse på skoler med tosprogede børn som målgruppe faldet fra 

222 i februar 2007 til 206 i oktober 2007. 


• karaktergennemsnittet for 9. klasse for etsprogede elever var 7,99, mens 

det for tosprogede elever var på 7,66 19 . Præstationsgabet i 2007 er således 

på 0,33, en stigning på 0,10 i forhold til præstationsgabet i 2006. Ændringen 

er ikke statistisk signifikant. 

• procentandelen af etniske minoriteter/efterkommere (3-5-årige), der er 

indmeldt i dagtilbud er steget fra februar 2007 til februar 2008. 

• andelen af børnehaveklasser, hvor mere end halvdelen af eleverne er tosprogede 

er faldet fra 16,6 % i februar 2007 til 14,3 % i oktober 2007. 

• for de etniske minoriteter bemærkes det, at tosprogede elever, der er i gang 

med en ungdomsuddannelse, er faldet fra 86,6 % i februar 2007 til 84,4 % i 

maj 2008. 

• 

19 I Integrationsbarometret estimeres gabet i karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve 

for et- og tosprogede elever korrigeret for social baggrund. Indikatoren er baseret 

på karaktergennemsnittet for 9. klasse i 2007, hvor gabet estimeres til 0,33 mellem et- 

og tosprogede elever. De fag, som indgår i estimationen af karaktergabet er mundtlig dansk, 

skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig fysik/kemi i 9. klasse i 2007. Karaktergennemsnittet 

for henholdsvis et- og tosprogede elever er på 7,99 og 7,66. 

16,60% 

14,30% 

42% 

41% 

86,60% 

84,40% 

. 

86


Højeste fuldførte uddannelse 

blandt aldersgruppen 

15-24 år 

For stort set alle indikatorerne for fokusområderne ses fremgang eller stagnation, 

men for de fleste af indikatorerne er der stadig et stykke vej, til målet er nået. 

Umiddelbart ligger de største udfordringer i at mindske karaktergabet mellem 

danskere og etniske minoriteter. Herudover er der en udfordring for Københavns 

Kommune i at avancere på listen over kommunernes beskæftigelses- og 

uddannelsesfrekvenser for 16-29-årige etniske minoriteter/efterkommere. Udviklingen 

i andelen af tosprogede elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 

skal vendes, så andelen øges. 

For indsatsområdet uddannelse er der derudover en udfordring i at kønsopdele 

data, hvilket vil muliggøre en undersøgelse af kønsligestillingen blandt etniske 

minoriteter. 


Med udgangspunkt i eksisterende statistik vil vi i det følgende forsøge at afdække, 

på hvilke områder der er klare forskelle mellem henholdsvis etniske 

kvinder og mænds og piger og drenges deltagelse i uddannelse og danskeres 

deltagelse i uddannelse. 

Afdækningen indeholder en beskrivelse af forskellene i uddannelsesniveau hos 

mænd og kvinder fra etniske minoriteter: 

• højeste fuldførte uddannelse 

• igangværende uddannelse 

• typer af erhvervsuddannelser. 

Hvor det er muligt, vil fokus være på etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande. 

Vi vil i den henseende skelne mellem indvandrere og efterkommere samt i 

det omfang det er muligt mellem forskellige aldersgrupper. 


mænd og kvinder fra etniske minoriteter er større end mellem danske 

mænd og kvinder. Herunder vil der også være fokus på at afdække særtrækkene 

ved uddannelsesmønstrene hos mænd og kvinder fra etniske minoriteter. 

Nærværende afsnit baserer sig primært på oplysninger fra Danmarks Statistik 

og Undervisningsministeriet. 

6.2.1 Højeste fuldførte uddannelsesniveau 

Ved tolkningen af nedenstående tal bør man være opmærksom på, at der ikke 

skelnes mellem etniske minoriteter/efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige 

lande. 

Figuren nedenfor viser, at de 15-24 årige indvandrere og efterkommere i Københavns 

Kommune har en svagere uddannelsesbaggrund end personer af 

dansk oprindelse. Således er der flere blandt de 15-24 årige indvandrere og ef- 

. 

87


Procenst 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Grundskole 

terkommere, som kun har en grundskolen som højeste fuldførte uddannelse end 

blandt danskerne. 

De etniske kvinder skiller sig ud ved, at de i højere grad end de etniske mænd 

tager en uddannelse ud over grundskoleniveauet. Det ser ud til især at gælde 

indvandrerkvinderne - om end de ikke helt kan stå distancen i forhold til deres 

danske medsøstre. I den henseende er det dog vigtigt at huske på, at indvandrerkvinderne 

selv inden for aldersgruppen 15-24 år gennemsnitlig er ældre, jf. 

kapitel 3, og dermed alt andet lige længere henne i deres uddannelsesforløb 

sammenlignet med efterkommerne. 

Almengymnasial 

uddannelser 

Mænd (indvandrere) Kvinder (indvandrere) Mænd (efterkommere) 

Kvinder (efterkommere) Mænd (danskere) Kvinder (danskere) 

Erhvervsgymnasial 

uddannelser 

Erhvervsuddannelser 

Korte videregående 

uddannelser 

Mellemlange 

videregående 

uddannelser 

Figur 6-2 Højeste fuldførte uddannelse 15-24-årige, fordelt på køn og etnicitet, som procent af dem der har 

gennemført en uddannelse og er bosat i Københavns Kommune (eksklusive personer, hvis 

uddannelsesstatus er uoplyst ) 

Anm.: Der er ikke skelnet mellem etniske minoriteter fra vestlige og ikke-vestlige lande 

Kilde: Danmarks Statistik. (www.statistikbanken.dk, KRHFU3) 

Højeste fuldførte uddannelse 

blandt de 

25-69 årige 

Også blandt de 25-69 årige er tendensen den, at indvandrerne og efterkommerne 

har en svagere uddannelsesbaggrund end personer af danskherkomst. Der er 

således flere, som kun har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse 

blandt indvandrerne end blandt personer af dansk oprindelse. Der er særlig 

mange blandt de mandlige efterkommere, som kun har en grundskole som højeste 

fuldførte uddannelse. 

Bachelor 

Lange videregående 

uddannelser 

Omvendt er der flere blandt de kvindelige indvandrere og efterkommere, der 

har en almen gymnasieuddannelse eller end en mellemlang videregående ud- 

. 

88


Procenst 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Grundskole 

dannelse ned blandt de mandlige indvandrere og efterkommere. Kvinderne ser 

således ud til i højere grad at uddanne sig end mændene. Sammenholdes dette 

med kvindernes beskæftigelsesfrekvens, ser det imidlertid ikke ud til at slå 

igennem på deres beskæftigelse. Der findes desværre ikke offentligt tilgængelige 

tal for sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse, når der skal 

tages hensyn til både herkomst og køn. Derfor er det ikke muligt at opnå et billede 

af, i hvilket omfang de der tager en uddannelse er i beskæftigelse og heller 

ikke af, hvilke brancher de er beskæftiget i. 

I denne sammenhæng kan vi alene konstatere, at hypotesen om, at de etniske 

mænd og kvinder især er beskæftiget i ufaglærte jobs, herunder specielt inden 

for re rengøring og detailhandel, sandsynligvis er rigtig, når vi tager deres uddannelsesbaggrund 

i betragtning. Dermed også sagt, at uddannelse i høj grad er 

en af forklaringerne på, hvorfor de etniske minoriteter er beskæftiget inden for 

andre brancher end danskerne. Uddannelse kan derimod ikke alene forklare, 

hvorfor de kvindelige etniske grupper ikke i højere grad end mændene ligner 

danskerne. Her må vi søge andre forklaringer. 

Det er interessant at bemærke, at andelen af indvandrermændene, der tager en 

erhvervsuddannelse stort set svarer til andelen blandt danskerne. 

Almengymnasial 

uddannelser 

Mænd (indvandrere) Kvinder (indvandrere) Mænd (efterkommere) 

Kvinder (efterkommere) Mænd (danskere) Kvinder (danskere) 

Erhvervsgymnasial 

uddannelser 

Erhvervsuddannelser 


uddannelser 

Mellemlange 

videregående 

uddannelser 

Figur 6-3 Højeste fuldførte uddannelse 25-69-årige, fordelt på køn og etnicitet, som procent af dem der har 

gennemført en uddannelse og er bosat i Københavns Kommune (eksklusive personer hvis 

uddannelsesstatus er uoplyst) 

Anm.: Der er ikke skelnet mellem etniske minoriteter fra vestlige og ikke-vestlige lande. 

Kilde: Danmarks Statistik 

Bachelor 


uddannelser 

. 

89


Tallene vidner om, at der ligger en stor udfordring i at øge andelen, som gennemfører 

en kompetencegivende uddannelse, herunder at bidrage til, at de unge 

i Københavns Kommune lever op til regeringens mål om, at 85 % af en ungdomsårgang 

i 2010 og 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. 

6.2.2 Igangværende uddannelse 

Hvad angår andelen af de 15-29-årige indvandrere og efterkommere, der er i 

gang med en uddannelse, er det værd at bemærke, at henholdsvis 68 % af indvandrermændene 

og 67 % af indvandrerkvinderne ikke er i gang med en uddannelse, 

hvilket er en betydeligt højere andel end for både efterkommere og 

personer af dansk oprindelse. 

Herudover bemærkes det, at andelen af efterkommere og personer af dansk oprindelse, 

som ikke er i gang med en uddannelse stort set er identisk, hvilket også 

gør sig gældende, når der opsplittes på køn. Dog er der forskel på, hvilken 

type af igangværende uddannelse de forskellige grupper af henholdsvis etniske 

minoriteter, efterkommere og personer af dansk oprindelse gennemfører. Flere 

personer af dansk oprindelse er i gang med enten en mellemlang videregående 

uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse. 

Udfordringen er således også at få flere blandt efterkommerne til at videreuddanne 

sig - om end vi her igen skal tage højde for, at efterkommerne er yngre 

end såvel danskerne og indvandrerne, hvorfor billedet af deres uddannelsesaktivitet 

kan se skævt ud, når vi sammenligner med andre grupper. 

Tabel 6-1 Procentandel med igangværende uddannelse fordelt på uddannelsesniveau, køn og 

etnicitet for 15-29-årige i Københavns Kommune 2007 

Etniske minori- Efterkommere Personer af dansk 

teter 

oprindelse 

Uddannelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Grundskole 3 % 2% 14% 14% 4% 3% 

Forberedende uddannelser 0,0% 0,2% 0,1% 0,4% 0,0% 0,1% 

Almengymnasiale uddannelser 2% 2% 7% 12% 4% 5% 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 1% 1% 5% 4% 1% 1% 

Erhvervsuddannelser 5% 4% 11% 8% 8% 6% 

Korte videregående uddannelser 3% 3% 1% 2% 2% 2% 

Mellemlange videregående udd. 3% 4% 3% 5% 6% 11% 

Bachelor 6% 9% 5% 8% 14% 16% 

Lange videregående uddannelser 7% 7% 3% 5% 11% 12% 

Forskeruddannelser 1% 1% 0,1% 0,1% 1% 0,3% 

Ingen igangværende uddannelse 68% 67% 50% 44% 50% 45% 

Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske database (http://www.uvm.dk), se også definitioner i UNI-C (2008). 

6.2.3 Typer af erhvervsuddannelser 

Ser vi snævert på, hvad det konkret er for typer af erhvervsuddannelser, de 

kvindelige og mandlige etniske minoriteter gennemfører, viser det sig, at de 

. 

90


12,0% 

10,0% 

8,0% 

6,0% 

4,0% 

2,0% 

0,0% 

Pædagogisk 

Handel og kontor 

etniske kvinder på lige fod med de danske kvinder oftere tager en erhvervsuddannelse 

inden for handel og kontor eller sundhed. Andelen blandt de etniske 

kvinder, som tager en uddannelse inden for disse to områder, er dog mindre end 

andelen blandt de danske kvinder. 

Indvandrermændene er omvendt overrepræsenteret inden for teknik og industri, 

samt inden for transport. I sidste kapitel så vi, at de mandlige indvandrere ofte 

er beskæftiget inden for transportbranchen. Det kan hænge sammen med, at 

transportbranchen er en af de brancher, som de mandlige indvandrere især har 

haft held til at opnå beskæftigelse inden for. Transportbranchen er således en af 

de brancher, som har gjort særligt meget for at rekruttere og fastholde personer 

med anden etnisk baggrund end dansk. Tallene her indikerer, at der således også 

er interesse for at få en faglig uddannelse inden for faget. 

Bygge og anlæg 

Personer med dansk oprindelse Mænd Personer med dansk oprindelse Kvinder 

Indvandrere Mænd Indvandrere Kvinder 

Efterkommere Mænd Efterkommere Kvinder 

Jern og metal 

Grafisk 

Teknik og industri i 

øvrigt 

Figur 6-4 Andelen af de16-66 åriges fordeling på erhvervsuddannelser i Københavns Kommune. Særskilt 

for køn og herkomst. 2006 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (HUF1) 

Service 

Sammenlignet med danskerne er de mandlige etniske minoriteter omvendt underrepræsenteret 

inden for byggeri og anlæg, jern og metal, grafisk industri, 

handel og kontor samt levnedsmidler og husholdning. 



En af de mest opdaterede kilder til viden om uddannelse, køn og etnicitet er 

Rockwool Fondens nylige udgivelse: "Indvandrerne og det danske uddannel- 

Levnedsmiddel og 

husholdning 

Jordbrug og fiskeri 

Transport mv. 

Sundhed 

. 

91


sessystem". 20 Her er fokus på de unge. En anden hovedkilde til forståelse af 

barrierer og muligheder for de etniske minoriteter i folkeskolen er Laura Gilliams 

forskning, herunder bogen "Den utilsigtede integration", som er under 

udgivelse. 21 Flere andre kilder er anvendt, men som for flere af de øvrige temaer 

gælder det, at der er begrænset forskning i forhold til målgruppen, når der er 

fokus på køn og etnicitet. Om end dette sammen med beskæftigelse er et af de 

områder, der er forsket mest i sammenlignet med de øvrige temaer. 

6.3.1 Faktorer der har betydning for etniske minoriteters 

uddannelsesvalg 

Forskningen peger på, at en lang række forhold har indflydelse på unge etniske 

minoriteters uddannelsesvalg: 

Figur 6-5 

valg 

Indflydelsesparametre ved unge etniske minoriteters uddannelses- 

22 

Social arv Personlige 

forhold 

Uddannelsessystemet Samfundet 

Forældrebaggrund Køn, alder Specielle tilbud til etniske 

minoriteter 

Tolerance/frisind 

Etnisk kapital Nationalitet Vejledningstilbud Ingen diskrimination 

Nærmiljøet Opholdstid Praktikpladssituation Uddannelseskrav til 

arbejdsmarkedet 

Social kapital Gift/børn Læringsmiljøet ”Holdninger”/kultur 

til uddannelse 

Socioøk. baggrund Sprog- og 

skolekundskaber 

Det sociale miljø Økonomisk støtte til 

studerende 

Vi vil i det følgende gennemgå en række af disse faktorer under overskrifterne 

af de tre overordnede typer af barrierer, som vi har valgt at arbejde med i indeværende 

kortlægning: 

• Kvalifikationsmæssige barrierer 

• Kulturelle og holdningsmæssige barrierer 

• Strukturelle og holdningsmæssige barrierer. 

• 

20 Torben Tranæs (red.) Indvandrerne og det danske uddannelsessystem. Rockwool Fon- 

dens Forskningsenhed. Gyldendal, november 2008. 

21 

Laura Gilliam: "Den utilsigtede integration". Under udgivelse, Syddansk Universitetsforlag. 

22 

Uddannelsesmønstret blandt mandlige etniske minoriteter, belyst ved valg, værdier og 

normer. Ligestillingsafdelingen 2007. LG Insight. 

. 

92


6.3.2 Kvalifikationsmæssige barrierer 

Personlige forhold som f.eks. nationalitet, opholdstid og sprogkundskaber influerer 

i høj grad på de unges valg af uddannelse. Undersøgelser har dokumenteret, 

at sprogkundskaber og almene uddannelsesfærdigheder er af stor betydning 

for indvandrernes og efterkommernes uddannelsesstrategier. Hvis de unge 

har klaret sig dårligt i grundskolen, er kommet sent til Danmark eller ikke har 

gået i en dansk folkeskole, er deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse 

mere begrænsede. Ligeledes er risikoen større for, at de falder fra en ungdomsuddannelse 

eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. 23 

Det viser sig, at især drengene ikke får den samme læring med sig fra folkeskolen 

som majoritetsdanskerne. Undersøgelsen PISA etnisk fra 2005 påviser således, 

at elever af ikke-vestlig oprindelse læser markant dårligere og klarer sig 

dårligere i matematik og naturfag end deres majoritetsdanske klassekammerater. 

Undersøgelsen viser også, at når andelen af etniske minoriteter er 10 % eller 

derunder, påvirkes indvandrerelevernes læsefærdigheder i positiv retning. 

Alle procentsatser over 10 påvirker negativt og i samme grad. Der er således en 

udfordring for folkeskolen, og den ser ikke ud til at blive mindre. I Københavns 

kommune er 31 % af eleverne ifølge Integrationsministeriet tosprogede. 24 Med 

den demografiske profil, der tegner sig fremover, bliver dette tal ikke mindre. 

En analyse fra DA's integrationsrapport (kommende) 25 viser endvidere, at tre ud 

af fire mandlige, tyrkiske efterkommere ikke får taget en kompetencegivende 

uddannelse. Det skyldes ifølge undersøgelsen flere faktorer, dels det boglige 

niveau som er opnået i folkeskolen, dels at drengenes familier ansporer dem til 

at tage en uddannelse, som traditionelt er forbundet med prestige i oprindelseslandet, 

som f.eks. læge og tandlæge. Disse forventninger er ofte uforenelige 

med det niveau, som er opnået i folkeskolen. 

Til gengæld er forventningerne til pigerne mere bogligt overkommelige uddannelser. 

Samtidig er de mere gearet til at klare en uddannelse, hvorved det bliver 

lettere at leve op til forventningerne. DA's integrationsrapport viser således også, 

at pigerne klarer sig markant bedre, om end de stadig er langt fra deres danske 

medsøstre, når det gælder om at tage en uddannelse. Blandt pakistanske og 

tyrkiske piger er det halvdelen, der ikke tager en uddannelse, mens det kun 

gælder hver tredje danske kvinde. 

6.3.3 Kulturelle barrierer og holdningsmæssige barrierer 

Kulturelle barrierer Flere undersøgelser bekræfter i forlængelse heraf, at den sociale arv i form af 

viden, holdninger og personlige forhold, som bringes med fra familie, nærmiljø 

og etniske tilhørsgrupper, har stor betydning for unges livsforløb – herunder i 

høj grad deres valg af uddannelse. Børn og unge bliver uanset etnisk herkomst i 

høj grad bærere af mange af de samme livsomstændigheder og reaktionsmønstre 

som forældrene (ligestillingsafdelingen, 2007). 

• 

23 Ligestillingsafdelingen. 2007 

24 Integrationsministeriets nøgletal. 

25 Dansk Arbejdsgiverforenings Integrationsrapport 2008 - forsmag fra Agenda 30. oktober 

2008. 

. 

93


Holdningsmæssige 

barrierer fra omverden 

Flere unge med ikke-dansk baggrund bryder imidlertid med familiens sociale 

baggrund, og dermed med den sociale arv. Det viser sig således, at unge fra 

familier, hvor begge forældre er ikke-faglærte og med måske ingen eller begrænset 

grundskole fra hjemlandet, alligevel får en uddannelse i Danmark. I 

betragtning af forældrenes uddannelse og socioøkonomiske status er de unge 

etniske minoriteters uddannelsesstrategier overraskende lig den øvrige befolknings. 

26 

Kultur- og nationalitetsgrupper kan have meget forskellige strategier/holdninger 

til uddannelse. I nogle kulturgrupper betragtes uddannelse som en 

personlig rigdom og eksklusivitet, som de unge skal have meget tungtvejende 

grunde for ikke at tage imod. I andre kulturgrupper er uddannelse et redskab til 

beskæftigelse og selvforsørgelse, men den unge mødes ikke nødvendigvis af et 

krav om uddannelse, hvis det er muligt at klare sig fornuftigt uden. Under de 

forskellige nationalitetsgrupper er der store forskelle – f.eks. om familien 

stammer fra en landbo- eller byfamilie – ligesom graden af holdninger og strategier 

kan variere afhængig af, om den etniske befolknings-koncentration i en 

by eller et boligområde er stor eller lille. I ghettoområder kan den etniske påvirkningskraft 

blive forstærket – f.eks. hvis der eksisterer en opfattelse af, at 

uddannelse ikke er et brugbart redskab mod et ydre, fjendtligt og diskriminerende 

samfund. 27 

Det er ikke usædvanligt at virksomhederne stiller diskriminerende krav. Rockwoolfondens 

undersøgelse viser, at ca. 40 % af praktikkonsulenterne oplever, at 

virksomhederne lægger vægt på elevens etniske baggrund, når der skal findes 

praktikpladser. Selvom det er blevet lettere i de senere år at skaffe praktikplads 

til unge med anden etnisk baggrund, så konstaterer undersøgelsen, at "Så længe 

et betydeligt antal arbejdsgivere vælger de etniske unge fra uden at kende deres 

kvalifikationer, vil disse unge have mindre at vælge imellem end sammenlignelige 

danske unge, hvilket i sig selv er problematisk". 28 

De kvalitative undersøgelser understøtter dette, idet kvinderne fortæller at de 

oplever at blive valgt fra af arbejdsgiverne, fordi de bærer tørklæde. 

Hvis efterkommere/etniske minoriteter oplever samfundet som diskriminerende 

kan det betyde, at de vælger ikke at tage uddannelse – "for hvad kan det nytte" 

– eller at tage uddannelser, som kan understøtte deres fremtidige immigrationsstrategier 

(f.eks. uddannelser som ikke kun kan bruges i en dansk sammenhæng, 

men er internationalt (aner)kendte).29 

• 


27 Ligestillingsafdelingen 2007 

28 Rockwool Fondens Forskningsenhed 2008. 


. 

94


6.3.4 Strukturelle og institutionelle barrierer 

Den danske uddannelseskultur og -opbygning ligger fjernt fra uddannelsessystemerne 

i mange af de lande, hvor indvandrerne og efterkommere har deres 

oprindelse. Mange forældre med ikke-dansk baggrund har derfor kun begrænset 

viden om den danske uddannelsesstruktur og kender heller ikke i tilstrækkeligt 

omfang deres børns kompetencer i forhold til de faglige krav på uddannelserne. 

Samtidig viser det sig, at de unge mænd af anden etnisk minoritet kun i beskedent 

omfang søger vejledning på uddannelsesinstitutionerne. Vejledning af de 

unge med inddragelse af forældrene har vist sig meget succesfuldt som kompensation 

for forældrenes støttemuligheder. 30 

Manglende viden og forståelse af det danske uddannelsessystem og dets muligheder 

betyder, at der kun er kendskab til meget få uddannelsestyper, der giver 

det forsørgelsesgrundlag og den anerkendelse, som der stræbes mod. De unge 

kender godt uddannelsessystemet og dets mange veje, men de har kun lidt viden 

om, hvad jobbene indebærer af løn og anseelse. 

Citat: "Mange unge etniske minoriteter har en urealistisk opfattelse af lønniveauet 

i forskellige jobs i Danmark. De tror f.eks., at håndværkere, sygeplejersker 

og skolelærere lønnes med 70 kr. i timen". 31 

Forældre og netværk kender ofte hverken uddannelsen eller de efterfølgende 

jobmuligheder, og de holder snævert fast i de prestigefyldte uddannelser, som 

de kender fra deres hjemland. De unge står således i en valgsituation, hvor forældrene, 

om ikke trækker i den gale retning, så ofte heller ikke er i stand til at 

bakke op om et uddannelsesvalg inden for f.eks. den håndværksfaglige linje. 

For gruppen af tyrkiske efterkommere peger Hüseyin Duygu, der er 

skoleinspektør på Lautrupgårdskolen i Ballerup og selv af tyrkisk herkomst, på 

det forhold, at tyrkiske forældre grundlæggende ønsker en god uddannelse til 

deres børn, men de kan bare ikke forstå og overskue, hvad det kræver af deres 

børn at begå sig i det danske uddannelsessystem. Og den manglende opbakning 

smitter af på barnet og forringer hans eller hendes muligheder. 

Idet familiens holdninger ofte spiller en central rolle for de unge indvandrere og 

efterkommeres valg generelt, sker mange unge etniske minoriteters valg af uddannelse 

på et relativt snævert og til dels uoplyst grundlag. Mange indvandrere 

og efterkommere vælger derfor også ofte urealistisk høje uddannelsesambitioner. 

Uddannelsesvejledere oplever ofte, at de skal dæmpe de unge indvandrere og 

efterkommeres uddannelsesforventninger og forsøge at lede deres strategier i 

andre og mere holdbare retninger. Det betyder, at vejlederne kommer i et dilemma, 

når de skal tale med de unge og deres forældre om valg af uddannelse. 

Hvis forældrene har fået den opfattelse, at deres barn har klaret sig så godt i 

skolen, at alle uddannelser er en mulighed, og det reelt ikke er tilfældet, bliver 

• 


31 En vejleder citeret i Ligestillingsafdelingen 2007. 

. 

95


vejlederen lyseslukker, og det kan være vanskeligt at få en god dialog. Forældrene 

giver selv udtryk for, at de støtter deres børn i at uddanne sig, men at 

børnene ikke får nok opbakning fra lærerne, og at de som forældre har svært 

ved at komme til orde på forældremøder 32 . 

I relation til familiens betydning for de unges valg af uddannelse, peger Hüseyin 

Duygu, der er skoleinspektør på Lautrupgårdskolen i Ballerup, i en artikel 

i DA's Agenda på det forhold, at "folkeskolen, og for den sags skyld også vuggestuen 

og børnehaven, generelt ikke har været gode nok til at tage hånd om 

familien til de unge med anden etnisk baggrund end dansk". Der skal ifølge den 

pågældende arbejdes langt mere systematisk og målrettet med de familier til 

børn, der ikke følger så godt med, og som måske har problemer med at lære. 

Det kræver ekstra opmærksomhed og helst medarbejdere, der er ansat til kun at 

tage sig af denne gruppe lyder det videre fra den pågældende. "Løsningen er at 

møde familierne med omsorg og interesse, så får man gode resultater", siger 

han. 33 

Konkret i forhold til folkeskolen peger Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet 

34 i samme artikel i DA's Agenda på, at folkeskolen ofte vil for meget 

ift., hvad nogle af de etniske minoriteter kan honorere. Der er ifølge Martin Bak 

Jørgensen behov for, at den enkelte lærer udarbejder særligt materiale, der opfylder 

de etniske minoriteters forudsætninger, og som tager hensyn til, at nogle 

af de unge med anden etnisk baggrund i højere grad har brug for at lære de basale 

færdigheder frem for at kunne analysere og forholde sig kritisk til konkrete 

problemstillinger. 

Laura Gilliams 35 forskning peger i relation hertil på det forhold, at der gennem 

børnenes erfaringer i skolen konstrueres en muslimsk identitet, der skaber forbindelse 

mellem det at være muslim og lave ballade, i modsætning til at være 

dansk og dygtig. Dette skaber forventninger både hos børnene med etnisk minoritetsbaggrund 

selv, hos deres kammerater og hos lærerne. Børnene marginaliseres, 

og de levnes ikke anden mulighed end at være 'muslimske' i denne forståelse. 

Selvom dette gælder for både piger og drenge, er det især drengene, der 

tager denne modidentitet på sig. Modidentiteten udgør et alternativ til den stigmatiserede 

identitet som indvandrer og udlænding. Børnene fastholder hinanden 

i denne modkultur, og.." drengene driller især hinanden og de etniske minoritetspiger, 

hvis de svarer rigtigt på et spørgsmål fra lærerne, går op i skolearbejdet 

eller bliver rost af lærerne." 36 

Forskning i manderoller blandt etniske minoriteter viser i forlængelse heraf, at 

manderollen blandt etniske minoritetsmænd i Danmark er udfordret af den danske 

model, herunder det forhold, at det primært er kvinder, som de unge mænd 

• 

32 Rieck Sørensen (2007): Køn og etnicitet grupperer og sorterer. 

33 

Citat fra DA's Agenda, 30. oktober 2008 

34 

Martin Bak Jørgensen, forsker i tyrkiske unges identitet. Aalborg Universitet, citeret i 

Agenda 30. oktober 2008. 

35 

op.cit. 

36 

Laura Gilliam 'Den utilsigtede integration' - under udgivelse. 

. 

96


Barrierer for hver af 

de fire målgrupper 

møder i vuggestuer, børnehaver og folkeskolen, samt det forhold at kvinder generelt 

er ligestillede med mænd i Danmark. I de lande, hvor mange af indvandrerne 

kommer fra, har manden traditionelt indtaget rollen som familiens overhoved 

og hovedforsørger. En rolle som ofte krakelerer, når de kommer til 

Danmark. Det kan have den konsekvens, at sønnerne mister respekten for deres 

far og ikke kan bruge ham som rollemodel 37 . Når dette aspekt ses i forbindelse 

med et "feminiseret pædagogisk rum", så tyder noget på, at især drengene 

mangler rollemodeller. 

Dette understøttes af resultaterne af de kvalitative interview, hvoraf det fremgår, 

at unge drenge savner rollemodeller, og at f.eks. ansættelsen af en mandlig 

skoleleder med etnisk minoritetsbaggrund er en af mange muligheder for at sikre 

rollemodeller til drengene. 38 

Et sidste aspekt i forhold til de strukturelle og institutionelle barrierer er betydningen 

af vejledernes rådgivning af de unge i forbindelse med uddannelsesvalg. 

På baggrund af interview med vejledere i skolesystemet fandt Rieck Sørensen 39 

frem til, at de fleste vejledere kunne betegnes som kønsneutrale eller kønsblinde, 

idet de satte de unge i centrum og ikke så kønnet som afgørende. Vejlederne 

gav udtryk for, at de tilbød samme vejledning uanset køn. Men observationer af 

vejledningssamtalerne og en undersøgelse af de unges syn på vejledningen viste 

bagsiden af medaljen. Nemlig at vejlederne overså kønnets betydning for 

valgprocessen og dermed bidrog til at reproducere et traditionelt tankesæt, der 

gjorde det svært at vælge utraditionelt i forhold til sit køn. (…) Køn og etnicitet 

er derfor to af flere parametre, som uddannelses og erhvervsvejlederne skal være 

bevidste om i deres daglige praksis. Hverken kønsblindhed eller farveblindhed 

er vejen eller målet. Derimod er det vigtigt, at vejlederne er bevidste om de 

særlige udfordringer, der er knyttet til køn og etnicitet – det kan være særlige 

barrierer inden for en uddannelsesretning, hvor det ene køn dominerer, eller 

hvor etniske minoriteter ikke forventes at søge ind. Det er langt fra uproblematisk 

at blive inkluderet på uddannelsesinstitutioner, hvor man ikke forventes at 

søge ind af den ene eller anden grund. 

6.3.5 Konkrete barrierer for mænd, kvinder, piger og drenge 

I det følgende gennemgås de barrierer som litteraturen peger på for hhv. mænd, 

og kvinder. 

Mænd Mange efterkommere har ikke afsluttet anden uddannelse end grundskolen i 

Danmark. Blandt de 25-29-årige efterkommere har mere end hver tredje ikke 

anden uddannelse end grundskolen, mens det for personer med dansk oprindelse 

er mindre end hver femte. 40 

• 

37 Fædre, Sønner, ægtemænd. 

38 Workshop og fokusgruppeinterview fra herværende undersøgelse 

39 Rieck Sørensen: Køn og etnicitet grupperer og sorterer. 2007 

40 DST 

. 

97


Overraskende mange mandlige indvandrere og efterkommere ønsker at drive 

selvstændigt erhverv. Usædvanligt mange indvandrere og efterkommere formulerer 

målsætninger om at blive selvstændige, og deres uddannelsesstrategier 

understøtter ikke altid disse strategier. En del mænd tager en uddannelse, fordi 

de anerkendte nødvendigheden af en erhvervskompetencegivende uddannelse, 

men deres mål er at starte egen forretning. Hos mange etniske minoriteter er der 

høj status forbundet med at drive egen virksomhed. 41 

Mandlige indvandrere og efterkommere er meget fokuserede på de efterfølgende 

beskæftigelsesmuligheder. Mandlige indvandrere og efterkommere ser uddannelse 

som et middel til arbejde og ikke som et mål i sig selv. 

Mandlige indvandrere og efterkommere vælger uddannelser, der er forbundet 

med status i det danske samfund og i deres forældres hjemlande. Uddannelsens 

status er for mange mænd af anden etnisk minoritet i høj grad knyttet til løn, 

selvstændighed og frihed. Statusværdier som fleksibilitet, medbestemmelse, 

faglig interesse og socialt engagement fylder mindre hos mandlige etniske minoriteter/efterkommere 

og deres bagland. 

De unge mænd, som har mangelfulde kvalifikationer ved afslutning af grundskolen, 

står i en vanskelig og ufri valgsituation. Dels er deres ambitionsniveau 

ofte meget højt, hvor der stiles efter prestigegivende uddannelser som advokat, 

tandlæge eller ingeniør, og dels er deres boglige kvalifikationer ikke tilstrækkelige 

til hverken de ønskede uddannelser eller mange andre boglige uddannelsestyper 

- ofte tekniske skoler m.v. 42 

For en gruppe unge mænd har uddannelse ikke nogen værdi. De henter argumentation 

blandt negative rollemodeller, der har taget uddannelsen, men som 

alligevel er arbejdsløse eller har arbejde på et væsentligt lavere kvalifikationsniveau. 

Negative rollemodeller spiller særligt en rolle i områder med høj koncentration 

af etniske minoriteter. 43 

Sammenlignet med etnisk danske mænd får langt færre mænd af anden etnisk 

minoritet en uddannelse. Mere end halvdelen af de unge mænd med indvandrerbaggrund 

får ingen uddannelse efter endt grundskole. Det samme gælder 

for mere end hver tredje mandlige efterkommer. 

Både unge drenge, men navnlig også piger af anden etnisk minoritet tager imidlertid 

nu en uddannelse i langt højere grad end tidligere. Fra tidligere at have 

ligget agterud i uddannelsessøgningen, er andelen af en elevårgang, der efter 

folkeskolen søger videre på ungdomsuddannelserne, nu lige stor mellem unge 

med dansk baggrund og efterkommere. 44 

Der er imidlertid samtidigt i høj grad en polarisering i gruppen af unge mænd 

med anden etnisk herkomst. En stor gruppe af unge mænd af anden etnisk her- 

• 

41 

Ligestillingsafdelingen. 2007 


43 

Ligestillingsafdelingen 2007 

44 

Dette og resten af afsnittet om uddannelsessøgning er fra Ligestillingsafdelingen 2007 

. 

98


komst end dansk finder således aldrig vej ind i uddannelsessystemet eller glider 

ud af systemet undervejs. 

Unge mænd af anden etnisk herkomst har ofte et andet uddannelsesmønster end 

unge mænd af dansk herkomst. På såvel de erhvervsfaglige som de videregående 

uddannelser har de etniske mænd således et mere snævert søgemønster. Dette 

hænger nært sammen med, at det ofte er nogle og forholdsmæssigt få uddannelsestyper, 

som er kendte og vinder anerkendelse. Det er oftest ikke uddannelsen 

i sig selv, som giver anseelse, men de efterfølgende job, som uddannelsen 

giver adgang til. Nogle job, som eksempelvis læge eller ingeniør, er forbundet 

med meget høj status. Det modsatte er tilfældet med andre jobområder, typisk 

de faglærte jobs, som i hjemlandet er ufaglærte, dårligt lønnede og betragtes 

som lidet attraktive. 

Færre unge efterkommere og etniske minoriteter søger således de erhvervsfaglige 

uddannelser, som er de mest søgte blandt danske unge mænd – f.eks. murer 

og smed. Til gengæld er handel/kontor og servicefag meget populære uddannelser 

hos mænd af anden etnisk minoritet. Disse linjer vurderes mere statusgivende 

end håndværk. 

De mandlige etniske minoriteter, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, søger 

samtidig markant højere op i uddannelseshierarkiet end mænd med dansk 

baggrund og efterkommere. Indvandrermændenes uddannelsesvej er i langt højere 

grad end mænd med dansk baggrund rettet mod de lange videregående uddannelser. 

Næsten hver tredje unge indvandrermand påbegynder en lang videregående 

uddannelse efter endt gymnasieuddannelse. 

På de erhvervsfaglige uddannelser bryder de desuden mønstret ved i meget højere 

grad end etnisk danske mænd at tage en uddannelse inden for kontor, handel 

og service. 45 

Mere end hver tredje mandlige efterkommer eller indvandrer søger således ind 

på en uddannelse med klar overvægt af kvindelige elever. Det drejer sig om 

uddannelserne til social- og sundhedshjælper, socialrådgiver, skolelærer, frisør, 

butiksassistent samt uddannelser inden for levnedsmiddelområdet (kok, tjener 

og køkkenassistent). Efterkommere og indvandrerne bryder således med de traditionelle 

kønsrelaterede mønstre på uddannelsessiden. 

En undersøgelse viser samtidig, at de unge mænd af anden etnisk minoritet har 

en større åbenhed i forhold til kvindedominerede uddannelser – et positivt træk 

set i ligestillingsøjemed og samtidig med gode beskæftigelsesmuligheder til 

følge (Ligestillingsafdelingen. 2007). 

De mandlige etniske minoriteter/efterkommere på de korte, mellemlange og 

lange videregående uddannelser går omvendt typisk efter traditionelle "mande"faguddannelser 

inden for handel, IT, teknik, økonomi og sundhed. Der er tale 

om uddannelser med et højt teknisk fagligt niveau, hvor der i mindre grad lægges 

vægt på personlige og sociale kompetence- og interesseområder. 

• 


. 

99


På de lange videregående uddannelser er især uddannelser inden for teknik (ingeniør), 

økonomi, matematik, statistik og sundhed (læge) overgennemsnitligt 

søgt blandt personer med ikke-dansk baggrund. De humanistiske og samfundsvidenskabelige 

uddannelser er mindre søgte blandt personer med ikke-dansk 

baggrund. 

Søgemønstret på de videregående uddannelser er da også særligt smalt for både 

mandlige indvandrere og efterkommere. Hvor 64 % af de uddannelsessøgende 

med dansk baggrund søgte ind på de fem mest søgte uddannelser, var det tilsvarende 

73 % af de mandlige etniske minoriteter og (hele) 89 % af de mandlige 

efterkommere. For hver10. unge mand af anden etnisk minoritet, der søger videregående 

uddannelse, søger de 9 altså ind på én af de 5 mest søgte uddannelser. 

Mellem de prestigeopfattede jobs som læge, jurist og ingeniør og lavstatusjobs 

som murer, smed og gartner eksisterer en række uddannelses- og jobområder, 

som for størstedelen af de unge mænd (og for mange uddannelsers 

tilfælde også for kvinder) ikke er attraktive. 

Frafald En undersøgelse 46 viser, at frafald fra ungdomsuddannelserne er et generelt 

problem for unge med etnisk minoritetsbaggrund. Således falder ca. 60 % af 

indvandrere og efterkommere fra en påbegyndt erhvervsfaglig uddannelse. 

Samtidig har mange mænd af anden etnisk minoritet dog også et uddannelsesmønster, 

der giver anledning til stor bekymring, idet en meget stor restgruppe 

ikke opnår anden uddannelse end grundskolen. 

De unge efterkommere og etniske minoriteter har ikke blot en stigende søgning 

til ungdomsuddannelser – stigningen ledsages også af et stort frafald, som er 

væsentligt større end hos unge af dansk herkomst. På såvel de gymnasiale som 

de erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet for etniske minoriteter/efterkommere 

næsten dobbelt så stort som hos unge af dansk herkomst. 

Denne forskel giver dog særligt anledning til opmærksomhed og bekymring på 

de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet er ca. 60 % for såvel efterkommere 

som etniske minoriteter. 47 

Det skyldes især, at de falder fra undervejs på ungdomsuddannelserne, og altså 

i mindre grad at de ikke starter på en ungdomsuddannelse. Det samlede frafald 

på ungdomsuddannelserne er 38-48 %. for mænd fra etniske minoriteter og 26- 

36 %. for kvinder fra etniske minoriteter. 48 Frafaldet blandt mandlige etniske 

minoriteter fra ungdomsuddannelserne er altså langt større end frafaldet hos 

kvindelige etniske minoriteter. Til sammenligning gennemfører gennemsnitligt 

20 %. af danske mænd og kvinder ikke deres ungdomsuddannelse. 

Drenge Elever fra etniske minoriteter har et langt højere frafald på de erhvervsfaglige 

ungdomsuddannelser end på de gymnasiale uddannelser. Mere end 60 %. af 

• 

46 Integrationsministeriets tænketank 2005 

47 Ligestillingsafdelingen 

48 Etniske minoriteter i tal. SFI 2005 

. 

100


drengene fra etniske minoriteter stopper deres erhvervsfaglige ungdomsuddannelse. 

49 

Frafaldet hos de unge mænd på de erhvervsfaglige uddannelser tilskrives flere 

faktorer af vejlederne. Det er kendetegnende, at mange af de unge har svært ved 

at leve op til de faglige krav. De søger samtidig ikke kontakt til vejleder, men 

glider stille fra. Mange af de unge kender hverken deres kontaktlærer eller vejleder 

på stedet. Utrygheden og manglende tilknytning til personer på uddannelsesstedet 

– lærere, vejledere eller andre elever – tilskrives også en meget væsentlig 

rolle for frafaldet. De unge mænd lægger netop selv megen vægt på 

tryghed i deres hverdag, og de føler sig usikre på en stor uddannelsesinstitution, 

hvor de ofte ikke rigtig kender nogen. På de erhvervsfaglige uddannelser vurderes 

praktikken desuden at have udgjort en væsentlig barriere for mange unge 

mænd af anden etnisk minoritet. Frafaldet har en kønslig slagside, idet frafaldet 

er størst for drenge. 50 

En stor gruppe unge mænd ønsker ikke at skuffe forældre og familie i forhold 

til ikke at kunne leve op til deres forventninger til uddannelse. De vælger derfor 

slet ikke at søge nogen uddannelse af angst for at komme til at skuffe sig selv 

og især familien ved ikke at kunne fuldføre. Flere unge mænd af anden etnisk 

minoritet vælger at vende deres nederlag i uddannelsessystemet til en principsag, 

hvor diskrimination og ulighed bruges som begrundelse for deres fravalg. 

De kender alle tilfælde, hvor unge mennesker af anden etnisk minoritet har taget 

en uddannelse og bagefter ikke har kunnet få praktikplads eller job – bare 

fordi de var af en anden etnisk herkomst end dansk. 51 

Piger Piger af anden etnisk minoritet tager nu uddannelse i langt højere grad end 

tidligere. Fra tidligere at have ligget agterud i uddannelsessøgningen, er andelen 

af en elevårgang, der efter folkeskolen søger videre på ungdomsuddannelserne, 

nu lige stor mellem unge med dansk baggrund og efterkommere. 

For kvindernes vedkommende gælder det ligeledes, at uddannelsessøgende fra 

ikke-vestlige lande er mønsterbrydere på de korte, mellemlange og lange videregående 

uddannelser, hvor kvindelige etniske minoriteter/efterkommere i langt 

større udstrækning end kvinder med dansk baggrund vælger uddannelser domineret 

af mandlige studerende. Der tegner sig således et overraskende billede af 

et mindre kønstraditionelt uddannelsesvalg hos unge etniske minoriteter/efterkommere. 

52 

Det er i relation hertil vurderingen fra studievejledere, at de unge etniske minoriteter 

i høj grad søger mod uddannelser, hvor der er tale om en stor grad af videnstilegnelse 

og i mindre grad diskussion og analyser. 

• 

49 SFI 2005 



52 Ibid 

. 

101


Som tidligere nævnt er der i mange familier med etnisk baggrund ikke tradition 

for en kritisk diskuterende tilgang til viden og samfund, og de unge kan have 

svært ved at gebærde sig i uddannelsesforløb, der lægger meget op til debat og 

fortolkning. De kan langt bedre forholde sig til uddannelser, hvor faktisk viden 

tilegnes og anvendes i praksis – f.eks. læge-, jura- og matematikstudier. 

På arbejdsmarkedet er de etniske minoritetskvinder i langt mindre grad end 

mændene aktive og i beskæftigelse, mens det i uddannelsessystemet forholder 

sig sådan, at de unge etniske kvinder i højere grad end de unge etniske mænd 

gennemfører en ungdomsuddannelse. 53 

Frafald, piger Etniske minoritetselevers frafald på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er 

langt højere end på de gymnasiale uddannelser. Ca. 50 pct. af de etniske minoritetspiger 

falder fra deres erhvervsfaglige ungdomsuddannelse. På de gymnasiale 

uddannelser er etniske minoritetselevers frafald også større end danske elevers. 

Kvindelige efterkommeres frafald på gymnasiale uddannelser er kun en 

smule højere end de danske kvinders. Etniske minoritetselever, der gennemfører 

gymnasiet, har kun en smule lavere gennemsnitskarakterer end danske elever. 

54 

Unge mødre med 

minoritetsbaggrund 

De unge mødre med etnisk minoritetsbaggrund bakser med vanskeligheder i 

parforholdet og med sociale og psykologiske vanskeligheder ligesom unge 

mødre af dansk oprindelse. Dertil kommer, at skilsmisseprocenten blandt unge 

kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er lige så høj som hos kvinder med etnisk 

dansk baggrund. 55 

Det er først og fremmest via uddannelse og arbejde, at de unge kvinder kan 

bryde den onde cirkel. Men det vil ofte være endnu sværere for de unge kvinder 

med minoritetsbaggrund end for unge etnisk danske kvinder at klare sig gennem 

en uddannelse. Frafaldet i uddannelsessystemet blandt unge med etnisk 

minoritetsbaggrund er generelt langt større, end det er blandt danske unge. 

Mange af de unge kvinder slås ikke bare med moderskabet og med sociale problemer, 

men også med sproglige vanskeligheder, mangel på netværk, fattigdom, 

splittelse mellem to kulturer, en anderledes mere "traditionel" kvinde- og 

moderrolle samt religiøse dilemmaer. 56 

En del unge kvinder peger på ægteskab som en særlig barriere for uddannelse, 

og andre ser en længerevarende uddannelse som anledning til at udskyde beslutning 

om ægteskab. 57 

• 

53 E-min SFI 2005 

54 Colding 2005 og SFI. E-min. i tal. 

55 Hansen et al. (2008): Ung og sårbar mor – med etnisk minoritetsbaggrund. Særlige 

aspekter i vejledningen mod uddannelse og job. CABI). 

56 

Hansen et al. (2008): Ung og sårbar mor – med etnisk minoritetsbaggrund. Særlige 

aspekter i vejledningen mod uddannelse og job. CABI. 

57 Rieck Sørensen (2007) 

. 

102




Erfaringer fra UK bekræfter den helt centrale betydning af uddannelse for alle 

befolkningsgruppers muligheder senere i livet 58 . Og selv om uddannelse langt 

fra er den eneste parameter for et liv uden fattigdom, så kan det påvises, at 

chancerne for at finde beskæftigelse varierer stærkt med etnisk gruppe tilhørsforhold 

for givne uddannelsesniveauer. Det en udfordring for skolesystemet at 

holde på unge, især mandlige immigranter, og at opretholde kvalitet på de forskellige 

uddannelsestrin. 

Statistikken viser, at der er væsentlige forskelle blandt de etniske minoriteters 

uddannelsesniveau og resultater, såvel mellem kønnene som mellem etniske 

minoriteter og etniske UK borgere. At der er sket forbedringer i uddannelsesniveau 

mellem første- og andengenerations etniske minoriteter for både kvinder 

og mænd - men også for White British - fremgår af nedenstående figurer. 

Det er især kvinder af pakistansk og bengalsk baggrund, som oplever en ufordelagtig 

position, hvad angår uddannelsesniveau, som så smitter af på beskæftigelse 

og lønniveau. 

International uddannelse og erhvervserfaring tillægges tilsyneladende ikke altid 

en ekvivalent betydning af Jobcentre Plus til UK opnåede færdigheder, viser et 

studie blandt jobansøgere i Leeds 59 . 

En række faktorer og barrierer fremhæves i flere undersøgelser af de etniske 

minoriteters, især kvindernes, lavere uddannelses- og beskæftigelsesniveau 60 : 

• Lave forventninger til at finde beskæftigelse, der matcher uddannelse og 

kvalifikationer 

• Ubehag ved at færdes på kulturelt og geografisk isolerede eller fjerne steder 

• Børnepasningsforpligtelser 

• For dårlige engelskkundskaber til at kunne varetage et arbejde 

• Kulturelt betinget opfattelse i de asiatiske samfund af, at kvinder bør hellige 

sig hjemmet 

• Egen præference for at hellige sig børnene 

• 

58 Dette afsnit fokuserer på uddannelses betydning for de etniske minoriteters beskæftigel- 

se. 

59 

M. Hudson et al (2006): Ethnic Minority Perceptions and Experiences of Jobcentre Plus, 

DWP Research Report 349. Leeds: Corporate Document Services. 

60 

Se f.eks. Elsa Dawson (2008): Splott and Riverside: A Study of Livelihoods Strategies. 

Oxfam UK Poverty Programme. Welsh Livelihoods Research. 

. 

103


• Potentielle arbejdsgiveres manglende forståelse for den kulturelle ramme, 

som kvinder har behov for på arbejdspladsen - (bederum, mulighed for at 

håndhæve specielle spisevaner, og alkoholfrie arbejdspladser). 

Erfaringerne fra Splott/Riverside viser, at både kvinder og mænd blandt de etniske 

minoriteter udtrykker manglende selvtillid, har dårlige kvalifikationer og 

lavt uddannelsesniveau. En del asiatiske mænd med nogen erhvervsfaglig uddannelse 

udtrykker negative attituder over deres fejlslagne liv; de har ingen 

forventninger til forandring, ingen fornemmelse af muligheder eller retning i 

deres liv, eller interesse for videreuddannelse. Enkelte, som ser muligheder i 

videreuddannelse og træning, ser ingen muligheder for at få råd eller tid til det. 

De asiatiske kvinder udtrykker trods det laveste beskæftigelsesniveau alligevel 

størst optimisme - som en udtrykker det: "Jeg tørster efter mere uddannelse". 

En række initiativer planlægges iværksat inden for følgende områder: 

• Vejledning og rådgivning til langtidsledige i deres søgen efter kvalifikationer 

og jobs, og hjælp til udvikling af positive attituder og selvrespekt - også 

et middel til at nedbringe risikoen for depressioner. 

• Rådgivning til asiatiske kvinder om jobmuligheder, der tager hensyn til 

deres kulturelle særpræg og behov. 

• Etablering af børnepasningsmuligheder, der respekterer den kulturelle diversitet. 

• Tilbud om professionsspecifikke engelskkurser, der fokuserer på fagsprog, 

som anvendes inden for i visse jobområder, såsom IT/computer, rådgivning 

og servicefag. 

• Tilbud om træning til kvinder - unge og ældre - som med nogen sandsynlighed 

vil give dem rimelige indtægter, samtidig med, at børnepasnings 

forpligtelser lettes. 

• Træning, uddannelse og rådgivning til arbejdsgivere i, hvorledes arbejdspladser 

kan tilpasses, så kvinder fra etniske minoritetsgrupper får mulighed 

for at komme ud på arbejdsmarkedet 

I det hele taget bør billedet også vendes om, således at træning og uddannelse 

i at værdsætte etnisk diversitet og kønsligestilling bliver obligatorisk 

for embedsfolk, NGO'er og forvaltningspersonale, som beskæftiger sig med 

etniske minoriteter; det være sig lærere, andre ansatte i uddannelsessystemet 

og inden for sundhedsvæsenet. 61 

Erfaringer fra Holland I Holland har man erfaringer med at støtte og fastholde etniske minoriteter i 

folkeskolen. Erfaringerne omfatter overvågning af fravær for at sikre tidlig ind- 

• 

61 Se Joe Kai et al (2002): Learning to value ethnic diversity - what, why and how? I Medi- 

cal Education, Vol 33 Issue 8. 

. 

104


griben over for svage elever samt brug af mentorer med samme etniske baggrund 

som eleven. 

• Skolerne registrerer de elever, der tidligt dropper ud af skolen, samt elever, 

der har på 30 dage og derover på et skoleår. Der følges systematisk op over 

for disse elever med tilbud om coaching og information om muligheder for 

at få støtte til at fuldføre uddannelsesforløbet. Desuden gives tilbud om 

midlertidigt ufaglært arbejde på henblik på, at den unge indser det gavnlige 

i at have papir på sine kvalifikationer. 

• Overvågning af problemer for at sikre tidlig indsats. Systemet starter i børnehaven 

og fokuserer på sprog, adfærd og attitude. Formålet er at kunne 

sætte ind over for disse udfordringer så tidligt som muligt. 

• Mentorer - Brug af mentorer, som typisk er 5-10 år ældre end den elev, der 

skal have gavn af det. Mentorerne er fortrinsvis af samme etniske baggrund 

som eleven. Fordelen for mentor er, at han/hun opnå studiepoint for 

indsatsen. Mentorerne udvælges omhyggeligt af en såkaldt studiekoordinator, 

som også følger op undervejs i processen. Mentor modtager træning 

før han/hun påbegynder jobbet - især i kommunikation. Man matcher fortrinsvis 

elev og mentor af samme køn. Et forløb varer normalt et år og fokuserer 

især på hjælp til planlægning og lektielæsning; motivation samt 

personlige forhold. 62 

6.5 Barrierer og udfordringer på uddannelsesområdet 

Litteraturstudierne og den kvalitative undersøgelse har identificeret en række 

barrierer på uddannelsesområdet. De er opsummeret i oversigten nedenfor. 

• 

62 Jaarrapport Integratie 2005 og Student mentoring onder alloctone jongeren én methodiek 

in ontwikkeling. Maurice Krul. In : Pedagogik 23e jaargang 1 2003 

. 

105


Piger 

• Kulturen som barriere, eks. en pige i 8 kl. vil gerne 

være politibetjent, men kan ikke pga. nattevagt/familie 

• Familiens sociale kontrol af pigernes færden uden for 

hjemmet. (mange piger har strategier til at omgå det) 

• Både mænd og kvinder er sammen eksempelvis i gruppearbejde 

i skolen/universitet 

• Forkerte uddannelser, eks SOSU assistent (mht. at gøre 

en mand ren), arbejde i køkken (eks røre ved svinekød) 

• Tradition i familien - piger nøjes med 9 kl. fordi de 

ved, at de skal giftes 

• Negative forventninger (spørgsmål fra familien: hvorfor 

vil du overhovedet tage en uddannelse?) 

• Forældrene mangler viden til at rådgive hensigtsmæssigt 

• Dårlig selvtillid 

Kvinder 

• Forkerte uddannelser, eks SOSU assistent (mht. at gøre 

en mand ren), arbejde i køkken (eks røre ved svinekød) 

• Mangel på muligheder for at få uddannelse 

• Udbudte kurser mv. rettet mod etniske kvinder rammer 

forbi, fordi indlæringsmåden er forskellig (dette gælder 

både højt og lavt uddannede) dvs. for lidt afkast af 

medbragt uddannelse 

• Sprogkundskaber 

• Forståelse af koder, som kendetegner 'koder' for uddannelser. 

• Manglende netværk 

• Svær proces at klatre op ad stigen - man får ikke job, 

der modsvarer uddannelse med det samme 

• Pædagogiske værktøjer er ikke rettet mod gruppen (eks 

med to uddannelsesårs baggrund fra hjemland, svært at 

føre logbog og selv tage ansvar for læring) 

• Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelsesmuligheder 

. 

106 

Drenge 

• Negative forventninger hos omgivelserne 

• Basale (faglige) kompetencer, eks skriftlig dansk 

• Arbejdsmetoder (eks forskel på gruppearbejde, projektbaseret 

arbejde) 

• Manglende oplevelse af succes i læring 

• Manglende opbakning (det er ikke fint at være tjener - 

det kan man ikke fortælle til familien derhjemme) 

• Urealistiske forventninger til udannelsesmuligheder hos 

familien og evt. den unge selv 

• Manglende vejledning, samt branchekendskab jf. pkt. 

ovenfor (det er ikke engang altid de håndværksmæssige 

fag er tilgængelige) 

• Forældrene mangler viden til at rådgive hensigtsmæssigt 

• Manglende rollemodeller 

• Modidentitet 

• Uddannelsesvalg træffes på et utilstrækkeligt vidensgrundlag 

• Smalt søgemønster 

• Stort frafald på ungdomsuddannelserne 

• Mange kommer ikke i gang med en uddannelse 

• Svag selvtillid 

Mænd 

• Manglende netværk 

• Faglige forventninger 

• Muligheder for understøttelse og være rollemodel for de 

unge. 

• Tab af uddannelse rammer mænd hårdere - de er godt 

uddannede hjemmefra og lider deraf større prestigetab. 

Vigtig faktor er sprogkundskab.


7 Bolig 


etniske minoriteter i forbindelse med indsatsområdet bolig, herunder en beskrivelse 

af de udfordringer, som Københavns Kommune står overfor på dette område. 




og mål for integrationspolitikken på boligområdet, samt en redegørelse for den 

nuværende status for graden af målopfyldelse. 


7.1.1 vision og mål 

Vision Københavns Kommunes overordnede vision, hvad angår integration på 

indsatsområdet bolig, er, at: 

"København skal være en sammenhængende by. Den negative udvikling i udsatte 

boligområder skal vendes. Alle byens boligområder bør rumme mangfoldighed 

af både beboere og boligformer." 63 

Mål Der er fastlagt følgende mål for visionen for perioden 2007-2010: 

"Der må ikke komme nye udsatte boligområder i Københavns Kommune. Og 

andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder 

skal reduceres med ti pct. point frem til år 2010." 

Københavns Kommune vil i samarbejde med boligforeninger og beboere løfte 

den almene sektor, så områderne bliver mere attraktive at bo i. Det anses af 

Københavns Kommune for at være et længerevarende projekt. 

• 

63 Jf. "Københavns Kommunes Integrationspolitik", 

. 

107


Det er værd at bemærke, at der er tale om to mål. For det første må der ikke 

komme nye udsatte boligområder. For det andet skal andelen af personer uden 

tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem udsatte boligområder falde. 

Det kan konstateres, at der ikke i Københavns Kommunes vision for indsatsområdet 

bolig er nævnt noget eksplicit om kønsligestilling blandt etniske minoriteter, 

hvilket ligeledes gør sig gældende i de to udformede mål for indsatsområdet. 

Der skelnes hverken mellem køn eller bestemte etniske grupper. 


For indsatsområdet bolig opererer integrationsbarometret med seks forskellige 

indikatorer. 

• HOVEDINDIKATOR 1. Antal boliger i de udsatte områder i København 

• HOVEDINDIKATOR 2. Andel modtagere af overførselsindkomst i de udsatte boligområder 

i København 

• Indikator 3. Andel modtagere af overførselsindkomst i højrisikoområderne i København 

• Indikator 4. Antal uger pr. år personer i de udsatte områder i København i gennemsnit 

er selvforsørgende 

• Indikator 5. Antal tilflytninger til de udsatte boligområder eller højrisikoområder i 

København, der efter 1/1 2007 har fået en bolig gennem fleksibel udlejning. 64 

• Indikator 6. Antal tilflytninger til de udsatte områder i København, der efter 1/1 2007 

har fået en bolig gennem kombineret udlejning. 65 

Hvad angår den første indikator, er den målt i marts 2007 og marts 2008. Den 

anden og tredje indikator er der foretaget måling på i december 2006, juni 2007 

samt i december 2007. Indikator fire er målt på tidspunkterne marts 2007 og 

december 2007, hvorimod indikator fem er målt i september og december 2007. 

Den sjette og sidste indikator for indsatsområdet bolig er målt i maj og september 

2007 samt april 2008. 

• 

64 Fleksibel udlejning: Denne udlejningsmodel giver fortrinsret til en vis andel af de ledige 

boliger til personer med arbejde, studier osv. 

65 Kombineret udlejning: Efter denne udlejningsmodel skal alle udlejninger i udsatte områder 

godkendes af kommunen. Personer som modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 

vil blive afvist og i stedet få tilbud om en erstatningsbolig i et ikke-udsat 

område. 

. 

108


52% 

50% 

48% 

46% 

44% 

42% 

40% 

38% 

49,50% 

49,20% 

44,10% 

45,30% 

45% 

Indikator 2 Indikator 3 

December 2006 Juni 2007 December 2007 

Figur 7-1 Udviklingen i to af indikatorerne på indsatsområdet bolig 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationsbarometer, der for dette indsatsområde er baseret 

på oplysninger fra Københavns Kommunes adresseregister samt Arbejdsmarkedsstyrelsens 

DREAM-database. 


• antallet af boliger i de udsatte områder i Københavns Kommune er faldet 

fra 4.793 stk. i marts 2007 til 4.051 i marts 2008. 

• andelen af modtagere af overførselsindkomst i de udsatte boligområder i 

Københavns Kommune opgøres til at være faldet fra 49,5 % i december 

2006 til 49,2 % i juni 2007 og yderligere til 44,1 % i december 2007. Andelen 

af modtagere af overførselsindkomst i højrisikoområderne i Københavns 

Kommune er faldet fra 45,3 % i december 2006 til 45 % i juni 2007 

og yderligere til 42,5 % i december 2007. 

• det gennemsnitlige antal uger per år, en person i de udsatte boligområder i 

København er selvforsøgende, er steget fra 21 uger til 23,6 uger i perioden 

marts 2007 til december 2007. 

• antallet af tilflytninger til de udsatte boligområder eller højrisikoområder i 

Københavns Kommune efter 1. januar 2007, som har fået en bolig gennem 

fleksibel udlejning, er på 393 i december 2007. Målet for denne indikator 

er, at den skal være stigende. 

• antallet af tilflytninger til de udsatte områder i Københavns Kommune efter 

1. januar 2007, som har fået en bolig gennem kombineret, er steget til 

142 i april 2008. 

Sagt med andre ord, så ser ud til, at det går den rigtige vej på disse indikatorer, 

men at der stadig er et stykke vej til målet er opnået. 

42,50% 

. 

109


De største umiddelbare udfordringer er fortsat at mindske andelen af personer 

på overførselsindkomster i de udsatte boligområder samt højrisikoområderne. 


Vi vil i det følgende med udgangspunkt i eksisterende statistik forsøge at afdække 

på hvilke områder, der er klare forskelle på henholdsvis kvinder og 

mænd fra etniske minoriteter med hensyn til indsatsområdet bolig. 

Afdækningen indeholder en beskrivelse af forskellene blandt mænd og kvinder 

fra etniske minoriteter, baseret på Københavns Kommunes "Integrationssurvey", 

der bl.a. anvendes i Integrationsbarometret: 

• Etnicitet i etniske minoriteters/efterkommeres boligområde 

• Husstandens samlede bruttoindtægt 

Hvor det er muligt, vil fokus være på etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande, 

og vi vil i denne henseende skelne mellem indvandrere og efterkommere, 

samt mellem forskellige aldersgrupper. 


mænd og kvinder fra etniske minoriteter er større end mellem danske 

mænd og kvinder. 

Omfanget af tilgængelige data, der belyser kønsligestilling med hensyn til indsatsområdet 

bolig, er begrænset. Der vil blive anvendt information fra Københavns 

Kommunes integrationssurvey, hvor etniske minoriteter/efterkommere 

har svaret på spørgsmål omkring deres boligområde og husstand. I forbindelse 

med tolkningen af disse resultater, er det væsentligt at være opmærksom på, at 

der er tale om en stikprøve af etniske minoriteter/efterkommere i Københavns 

Kommune og ikke en populationsundersøgelse. 

7.2.1 Etnicitet i etniske minoriteters/efterkommeres boligområde 

Etniske minoriteter/efterkommere, der deltog i integrationssurvey'en, som anvendes 

til en række af indikatorerne i Integrationsbarometret, blev spurgt, hvordan 

sammensætningen af beboere er i det område, hvor de bor. Hertil var svarene 

fra mandlige og kvindelige etniske minoriteter/efterkommere stort set 

identisk, og der var ikke statistisk signifikante forskelle mellem mænd og kvinder. 

. 

110


Ved ikke 

Stort set kun personer med 

udenlandsk baggrund 

Overvejende personer med 

udenlandsk baggrund 

Lige mange personer med 

Overvejende personer med 

dansk baggrund 

Stor set kun personer med 

dansk baggrund 

Mænd Kvinder 

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 

Figur 7-2 Etnicitet i etniske minoriteters/efterkommeres boligområde 

Anm.: Der er set på alle aldersgrupper. Forskellen mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant på et 95 %signifikansniveau 

ved Mann-Whitney U-test. 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationssurvey. 

22,3 % af mændene og 23,1 % af kvinderne blandt indvandrere og efterkommere 

angiver, at de bor i et område med enten stort set kun personer med udenlandsk 

baggrund eller overvejende personer med udenlandsk baggrund. Dog 

bør det ligeledes bemærkes, at mange af mændene og kvinderne ligeledes angiver, 

at de bor i et område med overvejende personer med dansk eller stort set 

kun personer med dansk baggrund. Det bør dog pointeres, at der er tale om en 

stikprøve af personer i Københavns Kommune og ikke en decideret populationsundersøgelse. 

7.2.2 Husstandens samlede bruttoindtægt 

Med hensyn til husstandens bruttoindtægt svarer størstedelen af etniske minoriteter/efterkommere 

ved ikke, hvilket indirekte kan være et udtryk for, at de ikke 

ønsker at svare, eller at de rent faktisk ikke ved det. Når der udelukkende ses på 

de etniske minoriteter/efterkommere, som har angivet et bruttoindkomstbeløb 

bemærkes det, at der ikke er statistisk signifikant forskel mellem kønnene. Resultatet 

skal ses i lyset af, at respondenterne har svaret på husstandens årlige 

bruttoindkomst og ikke deres individuelle årlige bruttoindkomst. 

. 

111 

i


Tabel 7-1 Husstandens samlede bruttoindtægt ifølge de adspurgte i Københavns 

Kommunes Integrationssurvey 

1) Bruttoindkomst (kr.) 2) Mænd 3) Kvinder 

4) 0-99.000 kr. 5) 30 (5,1 %) 6) 12 (2,8 %) 

7) 100.000-199.999 kr. 8) 75 (12,6 %) 9) 39 (9,2 %) 

10) 200.000-299.999 kr. 11) 79 (13,3 %) 12) 59 (13,9 %) 

13) 300.000-399.999 kr. 14) 78 (13,1 %) 15) 37 (8,7 %) 

16) 400.000-499.999 kr. 17) 37 (6,2 %) 18) 23 (5,4 %) 

19) 500.000-599.999 kr. 20) 19 (3,2 %) 21) 21 (5,0 %) 

22) Over 600.000 kr. 23) 42 (7,1 %) 24) 18 (4,2 %) 

25) Ved ikke 26) 178 (30 %) 27) 187 (44,1 %) 

28) Vil ikke svare 29) 56 (9,4 %) 30) 28 (6,6 %) 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationssurvey 

Anm.: Forskellen mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant på et 95%signifikansniveau 


Antallet af vielser for kvinder og mænd med ikke-vestligt statsborgerskab foregår 

oftest mellem to parter fra ikke-vestlige lande, se tabellen nedenfor. 

Tabel 7-2 Vielser samt kvindens og mandens statsborgerskab i Danmark 2007 

31) Kvindens statsborgerskab 32) Mandens statsborgerskab 

33) 34) I alt 35) Danmark 36) Vestlige lande 37) Ikke-vestlige lande 

38) I alt 39) 36.576 40) 33.462 41) 1.357 42) 1.757 

43) Danmark 44) 32.141 45) 30.821 46) 626 47) 694 

48) Vestlige lande 49) 1.187 50) 782 51) 255 52) 150 

53) Ikke-vestlige lande 54) 3.248 55) 1.859 56) 476 57) 913 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken, VIE5). 

Følgende kan sammenfattes omkring bolig blandt mandlige og kvindelige indvandrere 

og efterkommere: 

• I integrationssurveyen har en større andel af kvinderne end mændene tilkendegivet, 

at de i deres boligområde lever "overvejende med personer 

med udenlandsk baggrund" eller "lige mange personer med dansk og udenlandsk 

baggrund". 

• For mændenes vedkommende bor disse i højere grad end kvinderne i boligområder 

med "stort set kun personer med dansk baggrund" eller "overvejende 

personer med dansk baggrund". 

• Forskellen i kvinders og mænds husstandsbruttoindkomster er generelt lavere 

for kvinder end for mænd (statistisk signifikant forskel mellem mænd 

og kvinder). 

. 

112


Anbefalinger Anbefalinger i forhold til statistik: Sørg for, som minimum, at der i forhold 

til de udvalgte indikatorer, også ses på køn og etnicitet. Gerne også alder og 

generation. 

Anbefaling: I forhold til barometeret, vil det være interessant at vide, hvad 

køns- og aldersfordelingen samt etnisk baggrund er for personer i de almene 

boligområder, særligt de udsatte boligområder, så kommunen har et nuanceret 

billede af, hvem der bor der. 



Det er kendetegnende for den nationale forskning om de etniske minoriteters 

bolig, at litteraturen i meget ringe grad omhandler de etniske minoriteters brug 

og oplevelser af deres bolig. Fokus har i stedet været på de boligområder, hvor 

hovedparten af de etniske minoriteter bor, dvs. de almene boligområder og herunder 

på, hvorfor de etniske minoriteter bor her, og hvad der karakteriserer til 

og fraflytningen fra områderne (f.eks. Skifter Andersen 2006). 

Herudover er det kendetegnende, at den nationale forskning er meget mangelfuld, 

hvad angår kønsperspektivet. I litteraturen omhandlende boligområderne 

og til- og fraflytningstendenser beskrives således ikke, hvad disse forhold indebærer 

for henholdsvis mænd og kvinder, drenge og piger, og herunder; hvem i 

familierne der tager beslutningerne om f.eks. til- og fraflytning. Er det f.eks. 

primært manden eller kvindens beslutning eller en fælles beslutning? 

De få gange vi har fundet litteratur, der specifikt ser på forholdet mellem bolig, 

etniske minoriteter og køn, er det kendetegnende, at det enten er i litteratur omhandlende 

andre forhold, f.eks. litteratur om beskæftigelse (f.eks. Ipsen, 

Kolstrup & Hansen 2006). Eller at det er i litteratur, der ikke omhandler selve 

boligen, men i stedet det ikke at have en bolig. F.eks. litteratur omhandlende 

boligløse eller hjemløse. 

Vi vil i det følgende se på: 

• hvor de etniske minoriteter bor 

• de etniske minoriteters boligforhold 

• betydning af boligområdernes fysiske indretning 

• hjemløshed blandt etniske minoriteter 

7.3.1 Hvor bor de etniske minoriteter? 

Litteraturen om de etniske minoriteters bosætning viser, at etniske minoriteter i 

Danmark har en meget skæv bosætning – både geografisk og boligmæssigt. De 

etniske minoriteter bor fortrinsvis i – og flytter til – de store byer. Først og 

fremmest i socialt boligbyggeri. Ca. 60 % af de etniske minoriteter bor i den 

almene boligsektor, og heraf bor ca. 20 % i såkaldte 'multietniske boligområder' 

med mere end 40 % etniske minoriteter blandt beboerne (Dahl 2005. Skifter 

Andersen 2006 og 2006a). 

. 

113


Indvandrerhusstandene består i høj grad af par med børn og sjældnere af par 

uden børn. Der er desuden en del flere enlige med børn blandt de etniske minoriteter 

og en smule færre enlige uden børn. Herudover er det karakteristisk, at 

de etniske minoriteter i de multietniske boligområder er yngre end befolkningen 

som helhed (Skifter Andersen 2006a). Dvs. at der bor mange børn og unge. 

33 % af beboerne i de udsatte boligområder er børn og unge under 18 år, mod 

22 % i både den almene sektor og hele boligmassen. Det svarer til en overrepræsentation 

på 50 %. I Akacieparken i Valby er næsten 50 % af beboerne børn 

under 18 år, og i Mjølnerparken på Nørrebro er tallet 51 % (Programbestyrelsen 

2008). 

Andelen, der bor i ”storfamilier”, dvs. hvor flere generationer bor sammen, er 

lille, men der er en del der bor i flerfamiliehusstande, f.eks. sammensatte husstande, 

hvor flere bor sammen uden at være medlem af samme kernefamilie 

(Skifter Andersen 2006a). 

Familierne med små børn kommer især fra Somalia, Afghanistan og de arabiske 

lande. Blandt somalierne er der en meget stor del (24 %), som er enlige 

med børn 66 , samtidig med at mange er sammensatte husstande (også 24 %). Tilsammen 

udgør somalierne, tyrkerne og araberne mere end 40 pct. af de etniske 

minoriteter blandt beboerne i de multietniske boligområder. 

Der bor også mange pakistanere, men på et væsentligt lavere niveau. Derimod 

bor iranerne og afghanerne, samt etniske minoriteter fra andre lande i Afrika, 

Asien mv. relativt sjældnere i disse områder. I de øvrige almene boligområder 

er der derimod relativt mange iranere og afghanere, men også ofte somalier. 

Somalierne er den gruppe, som er mest koncentreret i den almene sektor, hvor 

mere end 80 % af gruppen bor (Skifter Andersen 2006a). 

De etniske minoriteter, der i størst udstrækning har spredt sig til andre dele af 

boligmarkedet, er især asiaterne, ’andre lande’ og pakistanerne, der relativt ofte 

bor i ejerlejligheder. Afghanerne og etniske minoriteter fra afrikanske lande bor 

relativt hyppigere i privat udlejning og etniske minoriteter fra Balkan og Østeuropa 

i enfamiliehuse (Skifter Andersen 2006a). 

Undersøgelser viser, at hovedparten af de etniske minoriteter (75 %) - ligesom 

etnisk danskere - drømmer om at bo i ejerboliger og i hus med have (Skifter 

Andersen 2006a). Dette bekræftes i vores kvalitative undersøgelse, hvor en af 

drengene i fokusgruppeinterviewet siger "Jeg vil også helst bo i ejerbolig, for 

her kører huslejen op for alle, når en rude blir´ smadret". Det betyder dog ikke, 

at de interviewede i vores fokusgruppeinterview ikke også ser positive sider 

ved deres boligområde. En dreng udtaler: "Det er positivt, når mange bor sammen. 

Også godt med danskere, så kan man tale med dem og tale dansk. Man 

lærer noget om, hvor de kommer fra, borgerkrig osv.". En anden dreng uddy- 

• 

66 Vi har spurgt til dette forhold i vores kvalitative undersøgelse. Ifølge vores informanter 

dækker det høje antal enlige somaliske kvinder med børn over, at mange somaliske kvinder 

er alene med deres børn. Enten fordi manden er flyttet, "smidt ud" (bl.a. pga. khat-tyggeri) 

eller fordi kvinden oprindelig flygtede alene til Danmark med sine børn. Faren kan være 

død (f.eks. i borgerkrigen) eller han kan stadig opholde sig i Somalia. 

. 

114


ber: "Ordet `ghetto´ er forkert at bruge. Drabschefen bor her, Ove Dahl. Det er 

sådan nogle typer, der skal ind. Ham kender alle fordi han er politimand". 

Forskningen peger på tre hovedforklaringer på de etniske minoriteters særlige 

bosætning: 

1 Økonomi og boligbehov. De etniske minoriteter har en lavere indkomst end 

danskerne, ligesom mange er uden for arbejdsmarkedet, hvilket begrænser 

deres muligheder på boligmarkedet. Samtidigt er en stor del af husstandene 

børnefamilier med et boligbehov, det er svært at opfylde i f.eks. den private 

udlejningssektor, hvorfor den almene sektor for mange bliver løsningen. 

2 Vanskelig adgang til det øvrige boligmarked. De etniske minoriteter har 

svært ved at skaffe sig bolig i de andre dele af boligmarkedet. De er således 

væsentligt underrepræsenteret i private udlejningsboliger og andelsboliger 

i forhold til deres indkomster og familiesituation. Det kan skyldes, at 

adgang til disse boliger i høj grad er betinget af personlige netværk og relationer, 

som de etniske minoriteter har i meget mindre omfang and andre. 

En del flytter til ejerlejligheder, men sjældnere til parcelhuse. Ifølge Skifter 

Andersen (2006) kan sidstnævnte bl.a. skyldes problemer med at få lån, ligesom 

mange har et meget dårligt kendskab til det danske boligmarked. 

3 Præferencer for at bo tæt på familie og venner. De etniske minoriteter 

vælger ofte at flytte til byområder, hvor der bor andre fra samme etniske 

gruppe, herunder gerne familie og venner (Skifter Andersen 2006 og 

2006a). 

Etniske minoriteter er oftere end etnisk danskere i en situation, hvor de af forskellige 

grunde er nødt til at flytte og finde en ny bolig (ca. hver tredje flytning). 

Det er relativt sjældent, at man flytter på grund af utilfredshed med boligområdet, 

men det er noget oftere i de multietniske boligområder. Mange flytter, 

fordi boligen er for lille eller for dårlig - det gælder især mht. de private udlejningsboliger. 

Etniske minoriteter har i gennemsnit halvt så meget boligareal 

som andre. Foruden dårligere pladsforhold, er boligerne også karakteriseret ved 

oftere at være i dårligere stand. 

Herudover bruger de etniske minoriteter også længere tid på at finde en ny bolig. 

Mange bruger mere end et år, og en del bruger mere end 3 år. Den væsentligste 

årsag hertil er lang ventetid på de almene ventelister. 

7.3.2 De etniske minoriteters boligforhold 

Som skrevet eksisterer der meget lidt dansk litteratur omhandlende de etniske 

minoritetskvinder og -mænds boligforhold. En undtagelse er en undersøgelse 

om unge etniske minoriteter uden for arbejdsstyrket i Københavns Kommune 

udarbejdet af Ipsen, Kolstrup & Hansen i 2006. Undersøgelsen summerer op på 

interview med familiesammenførte kvinder, og kommer bl.a. ind på de boligforhold, 

kvinderne lever under: 

. 

115


"Fælles for kvinderne er, at langt de fleste bor i små lejligheder. Nogle har boet 

op til tre familier (8 børn og 3 voksne) i en treværelses lejlighed eller en hel 

familie (2-3 børn og to voksne) i en etværelses lejlighed. Ingen af kvinderne 

havde på interviewtidspunktet mere plads end tre værelser. Nogle kvinder bor 

under nogenlunde rummelige forhold. Men en del af de kvinder, som bor i treværelses 

lejligheder, bor sammen med svigerforældrene" (2006: 27). 

Undersøgelsen bekræfter de tidligere nævnte undersøgelsers pointer om, at boligstandarden 

i de etniske minoriteters boliger ofte ikke er høj. Det er ikke helt 

ualmindeligt med toilet på trappeopgangen, og i nogle tilfælde er familierne 

nødt til at benytte svigerforældrenes lejligheder, fordi de ikke selv har bad, eller 

fordi deres eget køkken har karakter af et tekøkken. 

Et par af de interviewede familiesammenførte kvinder har også fået hjælp af 

kommunen til at finde en større lejlighed, typisk i forbindelse med syge børn, 

som er blevet stressede af pladsmangel, eller som ikke har kunnet tåle fugten i 

lejligheden. Andre kvinder i undersøgelsen nævner, at de har små børn, som får 

helbredsmæssige problemer af at bo på så lidt plads, ligesom det er et problem, 

at børn på grænsen til puberteten ikke har udsigt til at få deres eget værelse. 

De få soveværelser i de etniske minoriteters boliger indebærer ofte et indeklimaproblem. 

Som en informant i vores kvalitative undersøgelse var inde på, så 

er der et indeklimaproblem, når mange sover sammen i samme rum. Den rene 

luft opbruges meget hurtigere, hvilket er usundt. Der er desværre ikke i lovgivningen 

regler for børn og indeklima. Dette forhold går ud over begge køn 67 . 

Enkelte af informanterne fra Ipsen, Kolstrup & Hansens undersøgelse har også 

erfaring med, at der i målgruppen er unge kvinder, som er boligløse, fordi forældrene 

ikke har økonomiske muligheder for at have dem boende hjemme, efter 

de er blevet 18 år. For de unge kvinder er det dog tilsyneladende mere almindeligt 

i de situationer, at de tilmeldes en adresse hos familie et andet sted i 

byen, men at de bliver boende hjemme. Undersøgelsen indikerer således, at 

nogle unge minoritetskvinder har en meget ustabil boligsituation. 

Generelt er det kendetegnende for de familiesammenførte kvinder, at de er 

skrevet op til større lejligheder 68 , men de har ikke kunnet tage imod de tilbud, 

som er kommet, da lejlighederne har været for dyre. 

Undersøgelsen viser endvidere, at der blandt de interviewede kvinder kun er et 

fåtal, som har en dansk nabo, ligesom kvindernes daglige mobilitet i byen er 

begrænset. De tager yderst sjældent på “udflugter” med familien, fordi der ikke 

• 

67 

At indeklima er et stort, men ofte uerkendt, problem er i fokus hos bl.a. Realdania. Realdania 

har netop etableret et nyt forskningscenter, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. 

Ifølge pressemeddelelse fra Realdania er baggrunden for centret bl.a. at "Dårligt indeklima 

har stor betydning for udviklingen af store folkesygdomme som astma og allergi, der 

gennem de seneste årtier har haft en markant stigende forekomst i Danmark. Også hjertekar-sygdomme 

og kræft påvirkes af indeklimaet i vores boliger". 

68 

Om det reelt er kvinderne der er skrevet op, deres mænd eller begge parter, fremgår ikke 

specifikt af undersøgelsen. 

. 

116


er tid, råd eller tradition herfor. Da kvinderne har et smalt socialt netværk, kender 

de ingen eller yderst få, der bor i andre bydele eller boligområder. Manglen 

på netværk uden for boligområdet betyder dog ikke, at kvinderne ikke er glade 

for at bo, der hvor de bor. En del kvinder er glade for det område, de bor i, fordi 

naboerne er søde, og der er “fred og ro”. Undersøgelsen går dog på, at miljøet i 

boligområderne (mange uden arbejde og i uddannelse) kan udgøre en begrænsende 

ramme for kvindernes strategier om social og økonomisk mobilitet for 

dem selv og deres børn. 

En anden publikation, der kommer ind på boligens betydning, er udarbejdet for 

Ligestillingsafdelingen (i Velfærdsministeriet) af LG Insight omhandlende uddannelsesmønstret 

blandt mandlige etniske minoriteter (2007). Publikationen 

beskriver - på baggrund af interview med unge etniske minoritetsdrenge - hvordan 

trange boligforhold og kvindernes huslige gøremål påvirker drengenes muligheder 

for at læse lektier hjemme. De trange boligforhold og mødrenes huslige 

gøremål indebærer nemlig, at de unge drenge er forment adgang til bopælen 

i eftermiddagstimerne (til sammenligning må pigerne gerne opholde sig i 

hjemmet, hvilket indebærer, at de ofte har mulighed for at få læst lektier - med 

mindre de skal passe deres yngre søskende). Resultatet er, at mange unge drenge 

af anden etnisk minoritet ikke tilbringer eftermiddagen i hjemmet, men i stedet 

fordriver tiden i storcentre, på stationer, gade og veje osv. Dette harmonerer 

dårligt med det danske skolesystem, hvor lektierne især på de højere klassetrin 

fylder en stadigt større del af fritiden og dermed også eftermiddagstimerne. At 

drengene dog ikke altid er forment adgang til hjemmet i visse af døgnets timer, 

viser vores kvalitative undersøgelse. Her fortæller flere af drengene i fokusgruppeinterviewet, 

at de gerne må være hjemme, når de har lyst. De har venner 

på besøg, ser tv eller film og laver lektier. Dog oftest afskilt fra deres søstre, 

som opholder sig i et andet værelse, evt. med veninder 69 . Drengene bruger dog 

også megen tid uden for hjemmet. Her spiller manglende steder, hvor de unge 

kan opholde sig en rolle. Resultatet er, at de oftest "drysser" rundt i boligområdet, 

på stationen eller om vinteren er i shawamabaren, da klubben kun holder 

åbent fra 14-16. 

Vores kvalitative undersøgelse viser således, at det er vigtigt at være opmærksom 

på, at der er stor forskel på drenges muligheder. Nogle må gerne være 

hjemme, andre ikke. Her spiller det f.eks. ind, hvor mange børn, der er i familien, 

hvilket overskud forældrene har, om de er i arbejde, hvor de oprindelig 

kommer fra m.v. 

Ifølge LG publikationen ses adfærdsmønster med at drenge er forment adgang 

til boligen også tydeligst hos beboere, der har deres baggrund udenfor byområderne 

i hjemlandet, men "der observeres dog tegn på at reguleringen af dren- 

• 

69 Drengene, der siger dette, kommer fra familier med 2-3 børn. Anderledes ser det uden 

tvivl ud, når der er tale om familier med flere børn, herunder flere drengebørn. En anden af 

vores informanter siger "Vi er en lille smule håndsky over for storfamilier og storfamilieboliger. 

Men at have en familie med op til 6 hjemmehørende børn i 4 rum sætter sine store 

begrænsninger på alenetid. Pga. dette bliver mange drenge meget udadsøgende og mange 

piger og kvinder får ingen eller lidt privatliv". 

. 

117


genes ret til ophold i hjemmet i Danmark breder sig indenfor boligområder 

med stor koncentration af etniske minoriteter. Normerne gives således videre til 

og optages af mødre, der ikke selv er opvokset i hjem med lignende adfærd. 

Mødrenes modtagelighed for disse påvirkninger er afhængig af deres øvrige 

kendskab til og forståelse af det danske samfund (herunder skole- og uddannelsessystem). 

Mødrenes egne forudsætninger er således afgørende for at kunne 

forstå og støtte deres børn omkring skolegang og uddannelse" (Ligestillingsafdelingen 

2007:29). 

Det er således vigtigt at pointere, at det ikke er alle drenge, som ikke får læst 

lektier. Ifølge publikationen kan andre unge etniske minoritetsdrenge fortælle, 

at de laver deres lektier i de tidlige nattetimer, hvor der er blevet ro i hjemmet. 

Det er især i de store familier, hvor der i de tidlige aftentimer er meget børneliv 

og stor frekvens af gæster. De trange boligforhold og normer for drenge og pigers 

brug af hjemmet indvirker således på de unge drenges opgaveløsning, ligesom 

deres oplagthed og koncentration i skolen den følgende dag påvirkes, når 

de har måttet tage natten i brug til lektieløsning. 

Vores kvalitative undersøgelse bekræfter, at det kan være en udfordring for en 

familie med flere børn og en lejlighed på de gennemsnitlige 3½ værelse, at få 

tid til at være alene og f.eks. have ro til lektier. Det er ikke nødvendigvis, fordi 

børnene drømmer om deres eget værelse, men det har følger, når man ikke har 

et sted, hvor der er ro m.v. Det gælder begge køn uanset alder. Resultatet af den 

manglende plads er ofte, at mændene bruger fællesrummet i lejligheden (stuen). 

Børnene evt. soveværelset. Kvinderne har så ikke andre rum end køkkenet. Følgen 

heraf er, at kvinderne ofte bruger vaskerierne som det sted, hvor de kan 

mødes med andre kvinder. Disse aspekter viser, at der er behov for mere fleksible 

boligtyper, som tager hensyn til, at der bor mange personer, og at boligerne 

anvendes anderledes end de oprindelig var tænkt (boligen som en retræte 

efter endt arbejdsdag). Behovet for mere fleksible boligtyper er også en af anbefalingerne 

i Regeringens Programbestyrelses afslutningsrapport (2008). 

Vores kvalitative undersøgelse og de to publikationer (Ipsen, Kolstrup & Hansen 

2006, og Ligestillingsafdelingen 2007) viser, hvordan boligens størrelse og 

stand samt normer har afgørende indflydelse på kønnenes brug af boligen, beboernes 

sundhed samt muligheder for at følge med i skolen, og dermed få en 

uddannelse og senere komme i arbejde. 

Ligeledes viser publikationerne, at boligområder med få rollemodeller, der er i 

uddannelse og arbejde, også kan påvirke mænd og kvinder, og drenge og pigers 

fremtidsstrategier mht. netop uddannelse og beskæftigelse. 

7.3.3 Betydning af boligområdernes fysiske indretning 

Foruden fokus på selve boligen, er det også relevant at se på, hvad boligområdernes 

fysiske indretning og udtryk har af betydning for de to køn og ligestillingen 

mellem dem. Det er dog ikke et aspekt, som den nationale forskning har 

behandlet. Vi har derfor forsøgt at behandle emnet i vores kvalitative undersø- 

. 

118


gelse, dvs. i fokusgruppeinterview, i personlige interview med eksperter og ved 

vores workshop, hvor et af emnerne var boligen og det fysiske (by)rum. 

Vores kvalitative undersøgelse viser, at boligområdernes fysiske indretning i 

høj har indflydelse på de to køns muligheder. Særligt pga. selve boligens begrænsninger 

for de to køns udfoldelse og muligheder som følge af boligens 

størrelse og indretning. 

Boligområderne og deres fysiske indretning kan inddeles i to typer: 

4 Den ene type boligområde er det typiske almene boligområde, som blev 

opført i 1960érne og 1970érne. Det er oftest placeret på "på byens kant", 

i ydreområderne. Der er tale om monofunktionelle boligområder, med få 

eller ingen butikker, få legepladser, oftest ingen idrætsfaciliteter, store 

grønne (forblæste) udearealer, og en infrastruktur, hvor brug af bil nærmest 

er en forudsætning, hvis, man vil væk fra området. Tingbjerg er et eksempel 

herpå. 

5 Den anden type boligområde er almene boliger placeret i den eksisterende 

by. Boligerne kan være fra 1960érne op til start 1980érne, men de kan 

også være ældre, fra f.eks. 1930érne. Her er der en større nærhed af andre 

funktioner, men områderne er ofte nedslidte og udbuddet af legepladser, 

idrætsfaciliteter m.v. er små. Mjølnerparken og Haraldsgadekvarteret er 

eksempler herpå. 

Karakteristisk for begge typer områder er, at der i høj grad mangler rum, hvor 

kvinder, mænd, piger og drenge kan opholde sig og bruge. Der er behov for at 

indtænke stillehjørner og tumlepladser for både drenge og piger, hvor man kan 

være alene eller sammen med andre. 

Pigerne har især brug for steder, hvor de kan være sig selv, kan være i fred for 

drenge og hvor de har plads til ro og fordybelse sammen med andre piger. Det 

gælder både i skoler (inde og ude), SFO'er og "mellem husene". Samtidig har 

pigerne også brug for steder, hvor de kan blive fysisk udfordret og kan bruge 

deres krop. Der mangler i høj grad aktiviteter for piger, herunder aktiviteter, 

som forældrene føler sig trygge ved, og som pigerne derfor må benytte (det være 

sig for piger alene eller blandede). Det drejer sig bl.a. om klubber til piger 

placeret i områderne. Piger og kvinder få lettere lov, hvis faciliteten er tæt på 

boligen, da det opfattes som mere sikkert. 

Boligområdernes monofunktionalitet har især følger for pigerne og kvinderne. 

Det vil f.eks. være en fordel, hvis idræt kombineres med bibliotek, café m.v. 

Sådan er det ikke nu. Det betyder, at f.eks. pigerne ikke lige kommer forbi og 

ser andre spille bold m.v. i en idrætshal, da det ikke er et "legalt rum" for dem. 

Indretningen indbyder ikke til, at man "legalt" kan komme forbi og "hænge ud" 

og f.eks. se på andre, som er aktive. Disse rum er således reelt ekskluderende. I 

stedet bør de være ikke-ekskluderende og integrerende. Der er således en fysisk 

udfordring i forhold til at få integreret funktionerne, gør dem multifunktionelle, 

således at kønnene kan mødes, og folk med forskellig etnicitet kan mødes - og 

udføre sport, være beskuer, sidde i café m.v. 

. 

119


Drengene mangler også rum og faciliteter ("mellem husene", i skolen og i boligområderne), 

hvor de kan være aktive, løbe og lege vildt - dvs. blive udfordret 

kognitivt og fysisk. Det drejer sig både om indendørs faciliteter i form af klubber 

og værksteder, men også udendørs faciliteter, hvor der er plads til, at drengene 

kan bruge deres krop. Friluftsrådet anbefaler bl.a. "børns ret til krat'". Dvs. 

at der skal byplanlægges, så der indgår uplanlagte steder, som giver mulighed 

for at drengene (og pigerne) kan bruge deres fantasi og fysik. F.eks. a la 

70'ernes byggelegepladser, dvs. steder, som det heller ikke koster noget at anvende. 

Vigtigt i forhold til udendørs faciliteter er endvidere, at der også er 

overdækkede steder. 

En del drenge har dog også brug for stillerum. På fritidshjemmene (SFO) fungerer 

computerrummet oftest som stillerum, men computerrummet er ofte et 

konfliktfyldt rum (hvem må spille m.v.), og rummet giver ikke mulighed for 

samtale. En af vores informanter udtrykker det således: "Det er et stort problem, 

at samtalen i den grad underprioriteres i skolen og SFO'en - samtalen er 

en af grundstenene i demokratiet!". 

Kvinderne mangler også steder, hvor de kan opholde sig i nærområdet. F.eks. 

klubber, værksteder og køkkenhaver, men også legepladser tæt på boligen, hvor 

man som kvinde kan være alene med flere børn, herunder børn i flere aldre. 

Dvs. at legepladsen i sin udformning skal tage hensyn til forskellige aldres behov 

og ønsker. Sådanne steder mangler. Resultatet er, at mange kvinder kun er 

ude, når de skal købe ind eller skal på vaskeri. 

Mændene "rammes" også af boligområdernes manglende funktioner. De mangler 

også værksteder og rum i nærområdet, hvor de kan være, herunder steder, 

hvor danskere og etniske minoriteter kan mødes. Som det er nu, anvendes de få 

legepladser sjældent af mænd og deres børn. Det forhold bør medtænktes, hvis 

nye legepladser udvikles. Herudover kan sammentænkning af funktioner være 

med til, at der laves rum, hvor kønnene kan mødes på tværs af alder. Det kan 

f.eks. ske ved etablering af en grillplads ved siden af en fodboldplads, så der 

gives mulighed for, at forældre kan følge med i børns leg, samtidig med at andre 

børn og voksne mødes. 

7.3.4 Hjemløshed blandt etniske minoriteter 

Et andet aspekt, der er relevant at se på i forhold til indsatsområdet bolig, er 

boligløshed og hjemløshed. National forskning viser nemlig, at der blandt de 

etniske minoriteter er nogle mænd og kvinder fra etniske minoriteter, som står i 

en situation, hvor de ingen bolig har. De lever enten på gaden, på herberger eller 

- hvis det er muligt - lejlighedsvis hos venner og bekendte. 

Lars Benjaminsen & Ivan Christensen fra SFI udarbejdede i 2007 en national 

kortlægning af hjemløshed i Danmark 70 . Kortlægningen viser, at det særligt er i 

de store byer, herunder København, at der findes mænd og kvinder fra etniske 

minoriteter fra etniske minoriteter, der er hjemløse. Kortlægningen har som ud- 

• 

70 For definition af hjemløshed se Benjaminsen & Ivan Christensen (2007) s. 9-10 samt s. 

43-47. 

. 

120


gangspunkt registreret, hvor mange hjemløse, der var i hele Danmark i uge 6, 

2007. Registreringen viste, at der i alt var 5. 253 personer i uge 6, 2007, der kan 

defineres som hjemløse. Det svarer til ca. 0,1 pct. af den danske befolkning. Heraf 

var der i Københavns Kommune 1.886 personer og 1.133 personer i Københavns 

omegnskommuner. Næsten tre ud af fem hjemløse i landet befinder sig 

således i hovedstadsområdet. 

Ifølge Benjaminsen & Christensen er hovedparten af de hjemløse, der er registreret 

i kortlægningen (hele landet) mænd. Samlet set er 80 % mænd og 20 % 

kvinder. Blandt dem, der har overnattet på gaden, er 90 % mænd. 

I København er 27 % af de hjemløse flygtninge og etniske minoriteter, og ca. 

25 % af de unge hjemløse mellem 18 og 24 år har indvandrerbaggrund. Hjemløsheden 

rammer både 1. og 2. generation. 16 % af de 30-39-årige, 11 % af de 

40-49-årige og 7 % af dem over 60 år er således hjemløse 1. generationsetniske 

minoriteter. Til sammenligning er 12 % af alle hjemløse i undersøgelsen (dvs. 

København, men også resten af landet) angivet til at være 1. generationsetniske 

minoriteter, mens 4 % er 2. generationsetniske minoriteter. 

Ser vi på køn, viser det sig, at der blandt mændene er 13 % med 1. generationsindvandrerbaggrund 

mod 11 % blandt kvinderne. 3 % af de mandlige hjemløse 

er 2. generationsetniske minoriteter mod 5 % blandt kvinderne. Undersøgelsen 

viser således, at der både blandt 1. og 2. generations etniske minoriteter er 

mænd og kvinder, der er hjemløse. Herudover er det interessant, at procentsatserne 

for begge køn er højere, når der er tale om 1. generation sammenlignet 

med 2. generation. Dette må hænge sammen med, at hele 2. generationsgruppen 

(dvs. hjemløse og ikke hjemløse i Danmark) populationsmæssigt er meget mindre 

end 1. generationen, da 2. generationen endnu ikke er så gammel, men 

mange stadig er børn og unge. Benjaminsen & Christensen kommer ikke ind på 

dette aspekt, men det er værd at bemærke, at der blandt de hjemløse 2. generationsetniske 

minoriteter er flere kvinder (5 %) end mænd (3 %). Hvad dette 

skyldes, og om det indikerer, at flere 2. generationskvinder i forhold til det 

samlede populationsantal faktisk står i en meget svær situation, der bør have 

myndighedernes særlige opmærksomhed, kunne være vigtigt at se nærmere på. 

Kortlægningen fra Benjaminsen & Christensen viser endvidere, at 8 % af brugerne 

af herberger og forsorgshjem kommer fra Afrika. Benjaminsen & Christensen 

vurderer, at en stor del må antages at være fra Somalia. Desværre uddyber 

Benjaminsen & Christensen ikke dette, herunder hvilke etniske baggrunde 

1. og 2. generations indvandrerne har samt kønsfordeling mellem etniske 

grupper. Det kunne ellers være yderst interessant og væsentligt i forhold til indsatser 

rettet mod at afhjælpe hjemløsheden blandt mænd og kvinder fra etniske 

minoriteter . 

Sammenlignet med etnisk danske hjemløse viser undersøgelsen endvidere nogle 

interessante ting: F.eks. er der blandt gruppen af hjemløse etniske minoriteter 

færre, der er langvarigt hjemløse, dvs. hjemløse i mere end to år. Der er også en 

lavere andel i flygtninge/indvandrergruppen, der har misbrugsproblemer (lavest 

blandt 2. generationsindvandrerne), og blandt 2. generationsindvandrerne er der 

en lavere andel med psykisk sygdom (18 %). Blandt 1. generationsindvandrer- 

. 

121


ne er tallet dog lige så højt som blandt personer uden flygtninge/ indvandrerbaggrund 

(30 %). 

Ligeledes viser undersøgelsen, at der i flygtninge/indvandrergruppen findes en 

større andel, hvor boligmangel angives som en årsag til hjemløsheden (20 % 

blandt flygtninge/etniske minoriteter, sammenlignet med 9 % blandt etnisk 

danskere), dvs. at andre forhold end de personlige problemer spiller en større 

rolle. 

Undersøgelsen viser, at flere hjemløse flygtninge/indvanderere (primært 1. generation) 

end etnisk danskere er skrevet op til en kommunal bolig. Ligeledes 

viser undersøgelsen, at en bemærkelsesværdigt højere andel blandt 1. generationsetniske 

minoriteter, modtager løn. De er således i stand til at fastholde et 

arbejde, men de er ikke i stand til at skaffe en bolig. Disse forhold underbygger 

teorien om, at vanskeligheder ved at finde en bolig spiller en rolle for de hjemløse 

flygtninge/etniske minoriteter. 

Hermed ser det ud til, at tilgængeligheden af boliger, lange ventelister i den 

kommunale boliganvisning og muligheden for at kunne få anvist en bolig i bl.a. 

København spiller en rolle i forhold til, om de etniske minoriteter bliver bolig- 

og hjemløse. 

Benjaminsen & Christensen kommer desværre ikke ind på, om det særligt er 

mænd eller -kvinder fra etniske minoriteter, der angiver boligmangel som årsag 

til hjemløshed, samt hvad der måtte være af forskelle mellem forskellige etniske 

grupper. Det kunne ellers være interessant at vide. Har de hjemløse mænd 

og -kvinder fra etniske minoriteter f.eks. børn? Ser de dem stadig, og hvordan 

klarer familien sig uden far eller mor? 

Undersøgelsen viser, at der er en væsentlig højere andel blandt etniske minoriteter, 

for hvem skilsmisse angives som en årsag til hjemløsheden (24 % blandt 

1. generationsetniske minoriteter sammenlignet med 14 % blandt personer uden 

indvandrerbaggrund). Denne andel er 39 % blandt kvindelige og 21 % blandt 

mandlige hjemløse 1. generationsetniske minoriteter. 

Benjaminsen & Christensen forklarer desværre ikke, hvad de mener, ligger bag 

det høje procenttal på 39 % for 1. generations indvandrerkvinder. Det kunne 

f.eks. være væsentligt at få viden om, hvad det er ved skilsmissen, som gør 

kvinderne fra etniske minoriteter hjemløse. Er det fordi, de "smides" ud af 

hjemmet, når de bliver skilt, således at deres mand beholder boligen? Hvis det 

er tilfældet, har de så særlige problemer med at få en ny bolig, f.eks. fordi de 

ikke har viden om, hvordan man får en? Hvad sker der med eventuelle børn - 

ser de dem, og hvordan fungerer familien uden moren? Dette er særligt interessant 

i forhold til, at det bl.a. af vores fokusgruppeinterview med mænd, kvinder 

og drenge fremgik, at det i høj grad er moren, der opdrager børnene. Herudover 

er det interessant at vide, hvordan forsørger kvinderne sig selv? osv. 

. 

122




Initiativer på boligområdet bygger i vid udstrækning på forskning. I visse tilfælde 

går initiativerne længere end til ad hoc aktiviteter. Således har byen Leeds 

udarbejdet en boligstrategi og handlingsplan 'Improving Housing, Empowering 

Communities' - A Black and Minority Ethnic (BME) Housing Strategy and 

Action Plan for the Leeds Housing Partnership, 2005-2010". Baggrunden er en 

voksende befolkning af etniske minoriteter med blandede kulturer, sprog, racer 

og tro 71 , der er udsat for en række forhold inden for alle livets sfærer, som begrænser 

deres boligvalg og gør dem specielt sårbare med risiko for at blive 

hjemløse: 

• BME familier er mere udsatte end hvide familier for en fattigdomsspiral, 

som inkluderer arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, overfyldte boliger, 

dårligt helbred og social isolation. 

• Mange første generations immigranter har færdigheder, som vanskeligt 

tilpasses til det engelske arbejdsmarked, de mangler engelskkundskaber og 

har ringe kendskab til britiske institutioner, har begrænsede sociale netværk, 

og oplever fordomme og diskrimination. 

• Familiekonflikter opstår som følge af forskellige værdier og forventninger 

mellem generationerne. 

En række "good practice" aktiviteter fra handlingsplanen for Black and Minority 

(BME) Housing er under gennemførelse, med specificeret prioritering, handling, 

output, tidsramme, ansvarlige, og forventede resultater og ændringer. 

Blandt disse skal især fremhæves nogle områder, hvor et eksplicit kønsperspektiv 

kan indføjes som kønsmainstreaming eller som målrettede indsatser. I forvejen 

er handlingsplanen eksplicit alderssensitiv, idet den fremhæver specielle 

interventioner over for unge og ældre. Udvalgte 'good practice' indsatsområder, 

hvor de fleste kan kønsmainstreames (markeret med *), er: 

• Oplysnings og trænings indsatser for at sikre, at de ansatte i serviceorganer 

og selskaber er bevidste om de kulturelle og religiøse behov i de grupper, 

de betjener*. 

• Udarbejdelse af bedre, billig og relevant informationsformidling ad forskellige 

kanaler til BME grupper, tilgængeligt på flere sprog*. 

• Sammensætningen af de ansatte i boligformidling og bestyrelserne i boligselskaber 

er under revision, så den bedre afspejler de grupper de betjener*. 

• 

71 En bred gruppe minoriteter udgør 11 pct af befolkningen i Leeds. De omfatter: Black 

Caribbean, Black African, Indian, Pakistani, Bangladeshi, Chinese, Irish, Jewish, Gypsy 

and Travellers, many other smaller communities and recently new European migrants, asylum 

seekers and refugee communities (se BME Housing Strategy and Action Plan 2005- 

2010) 

. 

123


• Gennemførsel af inkluderende (participatoriske) konsultationer med forskellige 

grupper, inkl. aldersgrupper, og boligtageres repræsentation i beslutninger, 

der vedrører deres bolig, prioriteres*. 

• Diversificering i leverandørleddet fremmes til også at omfatte BME leverandører. 

• Renovationstiltag til udbedring af elendige boliger på tværs af BME grupper 

og boligtyper, inkl. forbedret varme og energi forsyning, ombygning 

og udvidelse af boligmassen, er igangsat. 

• Sikring af en mere blandet boligmasse i områder, der bebos af BME grupper, 

er igangsat, men vil tage tid. 

• Reducering af hjemløshed blandt BME grupper er en del af boliginitiativerne*. 

• Hensyn til behovene hos BME grupper med specifikke bolig behov - især 

unge, Romaer og Rejsende (Traveller Households) bliver undersøgt ifm. 

boligindsatser*. 

• Der gives støtte til BME familier, som ønsker at flytte væk fra traditionelle 

bosætninger og 'ghettoer'*. 

• Støtte gives til integration af flygtninge og nye BME grupper hvor som 

helst i Leeds, de måtte ønske at bo*. 

• Foranstaltninger er taget til at modvirke racistisk forfølgelse, anti-social 

opførsel og anden kriminalitet som influerer på BME familier* 

Boligstrategien og handlingsplan står ikke alene men understøttes af en række 

andre strategier og programmer for Integration og Sammenhæng, Lighed mellem 

Racer, Ældre Strategi og en del andre indsatsområder, der har implikationer 

for mandlige og kvindelige immigranter i Leeds. 

'Torvet' - markedet - har til alle tider været en mødeplads. I takt med den stigende 

konsumption bygges der flere og flere indkøbscentre, og torve ændres og 

overdækkes for at øge lønsomheden. Det betyder, at visse mennesker holdes 

ude, nemlig dem, som ikke kan eller vil konsumere, eller finder det svært at nå 

frem til centeret. For mange indvandrerkvinder betyder nærhed til indkøbsmuligheder 

meget. Indkøbscentrene, der fylder forstæderne, bygger på, at kunderne 

kan nå frem i egen bil, hvilket langt fra altid ligger inden for indvandrerfamiliernes 

formåen. Samtidig forsvinder små butikker, som ikke kan hævde sig i 

konkurrencen fra de store kæder. En del erstattes af low-key indvandrerbutikker. 

- Det offentlige rum er pludselig ikke ligeså offentligt som før. Muligheden 

for at mødes begrænses til indkøbscentrenes åbningstider. 

Indkøbscentre udfylder ikke samme funktion som det åbne torv i dag, undtagen 

hvad angår handel. Som en modvægt er der en udvikling i gang mod mere oplevelseskonsumption 

end tidligere. Supermarkeder og etniske mad- og tøjbutik- 

. 

124


ker, cafeer, spise- og spillesteder, biograf og meget andet gør nogle indkøbscentre 

til et udflugtssted, der appellerer til mange kvinder, og hvor mange etniske 

minoritetskvinder og piger finder en mødeplads. Om oplevelseskonsumptionen 

er en tilstræbelsesværdig udvikling for Københavns Kommune for at 

fremme integration og ligestilling mellem kønnene, kan diskuteres. Udviklingstendensen 

bør ikke kopieres uden grundigere overvejelser om alternative 'better 

practices' 72 . 

7.5 Barrierer og udfordringer på boligområdet 

Etniske minoritetsfamilier med mange børn, har reelt set ikke mange boligvalg, 

og der er en tendens til, at de bor i 'ghetto'-områder. 

Boligerne er ofte dyre. Med lille indkomst er der ikke mange midler til fritid 

m.v. 

• Ufleksibel boligindretning 

• Små boliger i lav prisklasse 

• Manglende sammentænkning af funktioner, så der er rum, hvor folk kan 

mødes og har noget at mødes om. Herunder steder, hvor begge køn, flere 

aldre, flere etniske grupper kan mødes = strukturel barriere, når det er 

svært gennemførligt for forvaltningerne mht. økonomi m.v. Manglende 

muligheder for at flytte til andre boligområder mest på grund af lange processer 

og for høje huslejepriser til budgetter 

Det kan tyde på, at hjemløshed for en større del med flygtninge/indvandrerbaggrund 

hænger sammen med boligmæssige problemer, herunder 

at denne gruppe i højere grad har vanskeligt ved at finde en bolig. 

Besværlighederne med at få en ny bolig (økonomisk, manglende netværk, evt. 

diskrimination mv.) - kan have betydning for, hvornår piger og drenge flytter 

hjemmefra, samt om f.eks. kvinder vælger at blive skilt, hvis de ved, at de ikke 

kan få en bolig, jf. det store antal på krisecentrene. 

Der mangler viden om, hvornår unge drenge og piger flytter hjemmefra og 

hvorhen, om de f.eks. først gør det, når de er blevet gift. Da en del husstande er 

kendetegnet ved at være flergenerationsfamilier eller "sammensatte husstande" 

(Skifter Andersen) kan noget tyde på, at de unge først har mulighed for at stifte 

familie, når de flytter sammen med deres ægtefælle. 

Matrix over kønsbarrierer vedrørende bolig/fysiske (by)rum: 

• 

72 Jf. byudviklingsforskning v., Jerker Söderlind, KTH, journalist Petter Björkman, Södra 

sidan, og kulturgeograf Jan Amcoff, Inst för Framtidsstudier, i Möteplats eller glaspalats. 

Framtidsstudier 2007 

. 

125


Piger Drenge 

Ufleksibel boligindretning (piger opholder 

sig meget inde, manglende ro m.v.): Retten 

til privatliv/selvstændighed versus familielivets 

værdier 

Manglende stille rum i skoler (inde og ude), 

SFO og "mellem husene", hvor de kan være 

sig selv/være i fred/plads til ro/fordybelse, 

dvs. piger sammen med piger 

Manglende tilladelse til og mulighed for at 

være beskuer og kunne mødes på tværs i 

f.eks. idrætsfaciliteter 

Manglende afskærmede rum til piger ifm. 

idrætsfaciliteter - sport kun for piger (men 

også blandede hold) 

Manglende klubber til piger generelt og i 

områder, hvor de bor. Piger og kvinder får 

lettere lov, hvis faciliteten er tæt på boligen, 

da det er mere sikkert 

Manglende aktiviteter for piger, som er begrænset 

af forældrenes accept og billede af, 

hvad der er ok for piger at deltage i 

Kvinder Mænd 

Lange ventetider og svært at finde anden bolig, 

gør det svært at flytte fra mand, især hvis 

kvinden er voldsramt 

Nogle kvinder er alene med deres børn, enten 

fordi manden er flyttet, død eller ikke 

kommet med fra krigsramt land (f.eks. Somalia). 

De står alene med hele ansvaret for 

børn m.v. 

Manglende legepladser m.v. tæt på bolig, 

hvor det er muligt at være alene med mange 

børn 

Manglende rum "mellem husene"/uderummene 

(inkl. overdækkede) og 

. 

126 

Nogle drenge må kun opholde sig i hjemmet ved 

spisetid 

Manglende rum og faciliteter (inde og ude i ejendom, 

skole og boligområde), hvor de kan være 

aktive, løbe og lege vildt - dvs. udfordrer kognition 

og fysik (inkl. overdækkede) 

Manglende aktiviteter til små drenge, hvor forældrene 

føler, det er trygt 

Manglende aktiviteter på tværs af aldre 

Manglende tilgængelighed til sport mv. om aftenen 

- dels i nærområde, dels åbningstider 

Lange ventetider på anden bolig og problemer 

med at finde anden bolig, gør nogle mænd hjemløse, 

hvis de smides ud hjemmefra eller går fra 

konen (særligt somaliere) 

Manglende muligheder for at grille (regler i boligområder) 

Manglende muligheder for steder, hvor fædre kan 

og vil lege med deres børn 

Manglende værksteder og rum i nærområdet - 

inkl. hvor danskere og etniske minoriteter kan 

mødes


Kvinder Mænd 

steder, hvor kvinder kan opholde sig i nærområdet 

(f.eks. værksteder). Det indebærer, 

at kvinder isoleres i lejligheder. Er kun ude 

ifm. indkøb, vaskeri, grill/park. 

Lejligheder der isolerer frem for integrerer, 

når der ikke er altaner m.v. 

Fælles møderum uden overvågning 

Manglende rum og plads, hvor de kan "falde 

til ro og samle tankerne, når de har behov for 

det" 

Manglende haver/køkkenhaver 

. 

127


8 Tryghed 


etniske minoriteter i forhold til tryghed og kriminalitet, herunder en beskrivelse 

af de udfordringer, som Københavns Kommune står overfor på dette område. 




og mål for integrationspolitikken for indsatsområdet tryghed, samt en redegørelse 


8.1 Vision, mål status 


Vision Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integration på 

indsatsområdet tryghed er, at: 

"Københavns Kommune skal være et trygt sted at bo, hvor borgerne frit og 

uhindret kan færdes - uden at blive udsat for kriminalitet eller diskrimination. 

Kriminalitet blandt etniske minoriteter skal ned på niveauet blandt danskere." 73 

Mål Der er fastlagt følgende mål for visionen for perioden frem til 2010: 

"At unge etniske minoriteter i 2010 har en kriminalitetsfrekvens på niveau med 

andre unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling.." 

Målet for kriminalpræventivt arbejde på integrationsområdet i Københavns 

Kommune er at nedbringe antallet af frihedsstraffede københavnske etniske 

minoriteter i alderen 15-19 år. 

Interessant i denne sammenhæng er det at konstatere, at Københavns Kommune 

i sin vision for integration på indsatsområdet tryghed ikke eksplicit har fokus på 

kønsligestilling eller specifikke grupper af etniske minoriteter. Herudover be- 

• 


. 

128


mærkes det, at visionen fokuserer på både kriminalitet og diskrimination, mens 

målet udelukkende fokuserer på kriminalitet. 


For indsatsområdet omhandlende tryghed opererer integrationsbarometret med 

fem forskellige indikatorer. 

• HOVEDINDIKATOR 1. Andel etniske minoriteter/efterkommere 15-19 år med bopæl 

i København, der dømmes for en lovovertrædelse, når der korrigeres for social baggrund 

• Indikator 2. Andel borgere i de udsatte områder i København, der føler sig trygge 

• Indikator 3. Andel etniske minoriteter/efterkommere i København, der oplever diskrimination 

• Indikator 4. Andel etniske minoriteter/efterkommere i København under 18 år, der 

sigtes for en lovovertrædelse 

• Indikator 5: Forskellen mellem etniske minoriteter/efterkommere og borgere med 

dansk oprindelse i København, der oplever at være inkluderede 

Hovedindikatoren for indsatsområdet tryghed er i integrationsbarometret målt 

for årene 2004, 2005 og 2006. For den anden og tredje indikator er der foretaget 

målinger i marts 2007 og marts 2008, hvor der for den fjerde indikator er 

foretaget måling for årene 2006 og 2007. Hvad angår den femte indikator er der 

udelukkende målt i marts 2008. 

2007 

90,00% 

80,00% 

70,00% 

60,00% 

50,00% 

40,00% 

30,00% 

20,00% 

10,00% 

0,00% 

2004 2005 2006 

2007 

2008 

2007 2008 

2006 2007 

Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator4 Indikator 5 

Figur 8-1 Udviklingen i fire af indikatorerne på indsatsområdet tryghed 


på tal Danmarks Statistik samt fra integrationssurveyen udført for Københavns Kommune. 


2008 

. 

129


• andelen af etniske minoriteter/efterkommere på 15-19 år i Københavns 

Kommune, der dømmes for en lovovertrædelse varierer fra 6,4 % i 2004, 

7,3 % i 2005 og 6,8 % i 2006, hvilket vil sige, at det nærmer sig niveauet 

for etniske danskere, som var på 5,9 % i 2006. Der er korrigeret for social 

baggrund. 

• andelen af etniske minoriteter/efterkommere under 18 år, der sigtes for en 

lovovertrædelse er faldet fra 2,6 % i 2006 til 2,2 % i 2007, hvor målet 1,2 

%, som er tallet for borgere med etnisk dansk oprindelse. 

• Færre fra etniske minoriteter i de udsatte områder i Københavns Kommune 

føler sig trygge i 2007 (79 %) end i 2006 (84 %). 

• andelen af etniske minoriteter der føler sig diskrimineret er uændret fra 

marts 2007 til marts 2008 med 27 %. Til sammenligning er andelen af etniske 

danskere, der oplever diskrimination 11 %. 

• endelig er forskellen mellem indvandrere/efterkommere og borgere med 

dansk oprindelse i København, der oplever at være inkluderede målt til 

seks procentpoint 

De største umiddelbare udfordringer er at mindske andelen af etniske 

minoriteter, der føler sig diskrimineret og utrygge. Herudover er en udfordring 

at få lovovertrædelser for etniske minoriteter på niveau med borgere af etnisk 

dansk oprindelse. 


I det følgende vil der med udgangspunkt i eksisterende statistik blive forsøgt at 

afdække på hvilke områder, der er klare forskelle på henholdsvis kvinder og 

mænd fra etniske minoriteter med hensyn til tryghed og kriminalitet. 

Afdækningen indeholder en beskrivelse af forskellene blandt etniske minoritetsmænd 

og -kvinder, baseret på Danmarks Statistik, Københavns Kommunes 

Integrationssurvey, der bl.a. anvendes i Integrationsbarometret, samt Integrationsbarometeret. 

Herunder 

• forekomsten af kriminalitet blandt etniske minoriteter 

• typer af straffe 

• etniske minoriteters tryghedsfølelse 

• etniske minoriteters følelse af diskrimination 

Hvor det er muligt vil fokus være på etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande 

samt hvis muligt vil vi i denne henseende skelne mellem etniske minoriteter og 

efterkommer, samt i det omfang det er muligt på forskellige aldersgrupper. 

Da der ikke findes eksisterende statistik ift. indikator nr. 5 der vedrører følelsen 

af at være inddraget har det ikke været muligt yderligere at belyse dette. 

. 

130



etniske minoritetsmænd og -kvinder er større end mellem danske mænd og 

kvinder. 

8.2.1 Forekomst af kriminalitet 

I indsatsområdet tryghed indgår kriminalitet blandt etniske minoriteter/efterkommere 

i Københavns Kommune. I Københavns Kommunes Integrationsbarometer 

angives andelen af 15-19-årige etniske minoriteter/efterkommere 

fra ikke-vestlige lande, der dømmes for en lovovertrædelse. I 

Integrationsbarometret findes det, at andelen af dømte mandlige etniske minoriteter/efterkommere 

fra ikke-vestlige lande er 11,4 % i 2006 sammenlignet med 

10,2 % for etniske danskere, hvor tallene er korrigeret for social baggrund. 74 

For kvindelige etniske minoriteter/efterkommere fra ikke-vestlige lande 1,9 % 

og 1,8 % for etniske danskere, når der er korrigeret for social baggrund. Figur 

8-2 og figur 8-3 er taget fra integrationsbarometret. 

Figur 8-2 Procentandel dømte i aldersgruppen 15-19-årige kvinder med bopæl i 

Københavns Kommune (korrigeret for social baggrund) 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationsbarometer, 

www3.kk.dk/integrationsbarometer.aspx. 

• 

74 I Integrationsbarometret, er der anvendt en korrektionsfaktor for at standardisere resultaterne, 

hvor formålet er, at man ønsker et bedre sammenligningsgrundlag mellem etniske 

minoriteter/efterkommere og etniske danskere. Der er korrigeret for socioøkonomisk gruppetilhørsforhold: 

Selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, uddannelsessøgende, pensionist, 

andre (Københavns Kommunes Integrationsbarometer, 

www3.kk.dk/integrationsbarometer.aspx). 

. 

131


Figur 8-3 Procentandel dømte i aldersgruppen 15-19-årige mænd med bopæl i 

Københavns Kommune (korrigeret for social baggrund) 

Kilde: Københavns Kommunes Integrationsbarometer, 


8.2.2 Typer af straffe 

I figur 8-4 vises fordelingen på straftyper (ubetinget frihedsstraf, betinget frihedsstraf, 

bødeafgørelse, tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og 

foranstaltningsdomme). Der er summeret for indvandrere og efterkommere i 

Københavns Kommune, idet data på kommuneniveau udelukkende var tilgængelig 

i denne opdeling på Danmarks Statistiks hjemmeside. Det bemærkes af 

figuren, at mandlige indvandrere og efterkommere oftere end danske mænd får 

en straf. Derudover bemærkes det, at der ikke er den store forskel mellem danske 

kvinder og kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund. 

. 

132


Procent 

14,0% 

12,0% 

10,0% 

8,0% 

6,0% 

4,0% 

2,0% 

0,0% 

Ubetinget frihedsstraf 

Betinget frihedsstraf 

Bødeafgørelse 

Tiltalefrafald 

Mænd (danskere) Indvandrere (mænd) Efterkommere (mænd) 

Kvinder (danskere) Kvinder (indvandrere Kvinder (efterkommere) 

Figur 8-4 Andel dømte i aldersgruppen 15-19-årige mænd med bopæl i Københavns 

Kommune i 2006 fordelt på typer af straf 

Kilde: Danmarks Statistik, KRBEF3 og STRAFNA1. 

Mandlige indvandrere og efterkommere (15-19 år) får i højere grad end personer 

med dansk oprindelse en ubetinget eller betinget frihedsstraf eller bøde. 

11,5 % af efterkommermænd på 15-19 år fik i 2006 en bødestraf i Københavns 

Kommune sammenlignet med danskere, hvor det var 7 %. 

8.2.3 Tryghedsfølelse 

I integrationssurveyen hvor borgere i Københavns Kommune er blevet telefoninterviewet, 

er der blevet stillet spørgsmål omkring tryghed, hvilket er væsentligt 

i forhold til indsatsområdet tryghed. I integrationssurveyen bliver etniske 

minoriteter/efterkommere spurgt om, hvor trygge de føler sig i deres dagligdag. 

Tiltale undladt 

Anden afgørelse 

Foranstaltningsdomme 

. 

133


Ved ikke 

Meget utryg 

Ikke særlig tryg 

Ret tryg 

Meget tryg 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 

Mænd Kvinder 

Figur 8-5 Tryghedsfølelse blandt etniske minoriteter/efterkommere (Københavns 

Kommunes Integrationssurvey) 



Kilde: Københavns Kommunes Integrationssurvey. 

Mandlige etniske minoriteter/efterkommere føler sig generelt mere trygge end 

de kvindelige, idet 45 % af mændene føler sig meget trygge og det tilsvarende 

for kvinderne er 35 %. 

8.2.4 Diskriminationsfølelse 

Integrationssurveyen der anvendes i Københavns Kommunes Integrationsbarometer, 

ser ligeledes på følelsen af diskrimination blandt etniske minoriteter/efterkommere, 

hvilket kan opdeles på mænd og kvinder fra etniske minoriteter. 

Når det kommer til diskrimination er der 27 % af henholdsvis de mandlige og 

kvindelige efterkommer der har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år. 75 

Mændene har flere gange end kvinderne følt sig diskrimineret det seneste år, se 

tabel 8-1. Årsagerne til diskrimination kan være mange, såsom køn, etnicitet, 

religion etc. 17 % af kvinderne der føler sig diskrimineret har køn som en af 

årsagerne, hvorimod 8 % af mændene har dette som diskriminationsårsag. Når 

det drejer sig om etnicitet og religion, er der langt flere der føler sig diskrimineret. 

Henholdsvis 58 % af mændene 48 % af kvinderne har følt sig diskrimineret 

på grund af deres etnicitet indenfor det seneste år, hvor det ved religion er henholdsvis 

51 % og 60 % for mænd og kvinder. Forskellen mellem mænd og 

kvinder er ikke statistisk signifikant for etnicitet og religion. 

• 

75 

Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder mht., hvorvidt de har 

været udsat for diskrimination. 

. 

134


1 gang 2-5 gange 6-10 gange 

Mere end 

10 gange 

Mænd 19 (12%) 74 (46%) 20 (13%) 47 (29%) 

Kvinder 22 (19%) 62 (54%) 11 (10%) 20 (17%) 

Tabel 8-1 - Antal gange respondenterne har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år 

(Københavns Kommunes Integrationssurvey) 



Af de etniske minoriteter/efterkommere som har følt sig diskrimineret har hele 

33 % af mændene 29 % af kvinderne følt sig diskrimineret på deres arbejdsplads. 

Tabel 8-2 - Steder hvor etniske minoriteter/efterkommere har følt sig diskrimineret 

(Københavns Kommunes Integrationssurvey)** 

Mænd (%) Kvinder (%) 

Arbejdsplads 33 % 29 % 

Uddannelsesinstitution* 6 % 18 % 

Offentlige transportmidler 31 % 40 % 

Butikker 18 % 24 % 

Restauranter 6 % 7 % 

I nattelivet* 15 % 4 % 

Kommunen 4 % 2 % 

Andet 36 % 36 % 

* Statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder på et 95%-signifikansniveau. 

** De etniske minoriteter/efterkommere som har svaret på dette spørgsmål, er dem som har 

følt sig diskrimineret indenfor det sidste år. 

Et par af de hyppigste former for diskrimination som indvandrerne/efterkommerne 

i Københavns Kommunes integrationssurvey har oplevet er 

tilråb og at de er blevet ignoreret/bevidst overset. 

Af de etniske minoriteter/efterkommere som har følt sig diskrimineret er det 8 

% af mændene og 2 % af kvinderne, som har anmeldt en eller flere diskriminationshændelser 

til politiet. 



Den nationale forskning beskæftiger sig i nogen grad med etnicitet og køn i 

forhold til tryghed, kriminalitet og diskrimination. Der findes således litteratur 

på området, men det er kendetegnende, at der alene er tale om få udgivelser, 

hvor både etnicitet og kønsdimensionen er medtaget. 

Vi vil i det følgende fokusere på: 

. 

135


• Tryghed 

• Kriminalitet 

• Diskrimination. 

8.3.1 Tryghed 

Den nationale forsknings behandling af tryghed er karakteriseret ved, at der ikke 

er en entydig definition på, hvad tryghed er. Herudover er det kendetegnende, 

at begrebet tryghed kan vedrøre flere aspekter. Vi har derfor valgt, at inddele 

og se på tryghed i forhold til følgende aspekter: 

• Tryghed i familien 

• Tryghed som individ 

• Tryghed i boligområdet 

• Økonomisk tryghed. 

Tryghed i familien 

At være tryg i sin familie definerer vi ved, at man føler sig accepteret, respekteret 

og anerkendt som individ og som en del af familien samt at man ikke er 

bange for at blive udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler fra familiemedlemmer. 

Med familie mener vi både den nære kernefamilie (dvs. mor, far 

og børn), men også den udvidede familie, dvs. svigerforældre, forældre, tanter 

og onkler, det være sig primært i Danmark, men også i oprindelseslandet. 

Den nationale forskning omhandlende "Tryghed i familien" vedrører primært 

tvangsægteskaber og vold mod etniske minoritetskvinder. Vi vil i det følgende 

se mere på dette. Herudover vil vi på baggrund af vores kvalitative undersøgelse 

komme ind på forhold, der vedrører børnenes, dvs. piger og drengenes tryghed 

eller mangel på samme i familierne. 

Tvangsægteskab kan defineres på forskellige måder. Integrationsministeriet 

definerer tvangsægteskab på følgende måde: "Ved et tvangsægteskab forstås et 

ægteskab, der er indgået mod ægtefællernes eget ønske" (Integrationsministeriets 

hjemmeside, www.nyidanmark.dk). En mere beskrivende definition findes i 

en rapport udarbejdet af Diana Madsen for Center for Ligestillingsforskning 

ved Roskilde Universitet, "Tvangsægteskaber i en europæisk kontekst" (2003). 

Madsen skriver: "Tvangsægteskab betyder et ægteskab, hvor forældre eller 

slægt arrangerer et ægteskab for et familiemedlem, uafhængigt af eller i direkte 

modstrid med denne persons ønsker og forventninger" (2002: 11). Karakteristisk 

for Madsens definition er, at den åbner op for, at familiemedlemmer uden 

for nærmeste familie (herboende eller i oprindelseslandet) kan være involveret. 

Ifølge Madsen er det vigtigt at være opmærksom på, at tvangsægteskaber både 

kan involvere kvinder og mænd. Men, som Madsen også skriver, viser det sig, 

at flere kvinder end mænd tvinges ind i ægteskab mod deres vilje. Ifølge Madsen 

er der ofte tale om gråzoner mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. 

Tvangsægteskaber har en forbindelse til arrangerede ægteskaber, fordi 

tvangsægteskaber er en afart af arrangerede ægteskaber og beskriver de omstændigheder 

nogle arrangerede ægteskaber er indgået under - nemlig tvang. 

. 

136


Karakteristisk for de fleste arrangerede ægteskaber er dog, at kvinden (eller 

manden) har medindflydelse på valget af ægtefælle og indgår aktivt i forhandlingerne 

om ægteskab. 

Madsen mener, det er nødvendigt at se på situationen for den enkelte kvinde 

(eller mand) og tage udgangspunkt i hendes/hans oplevelse af situationen: Har 

kvinden (eller manden) selv haft medindflydelse på valget, er der tale om reelle 

alternativer, og hvilke sanktioner træder i kraft over for hende/ham, hvis 

hun/han modsætter sig. 

Årsagerne til tvangsægteskaber kan bl.a. være: 

• At familien ønsker at bevare eller styrke sociale bånd til oprindelseslandet. 

Ægteskabet bliver én måde at bevare eller styrke disse bånd. 

• At familien ønsker at hjælpe en slægtning til bedre økonomiske levevilkår. 

Familien kan opleve et pres fra slægtninge i oprindelseslandet, og kommer 

dermed til at stå i en situation, hvor de skal vælge mellem hensynet til familien 

eller til datteren (eller sønnen). 

• At familien kan nære frygt for at miste deres børn ved at de bliver "for 

danske". Dette er sammenhængende med især de ældre mandlige familiemedlemmers 

ønske om at kontrollere yngre kvinders seksualitet med henvisning 

til familiens ære. 

• At familien ønsker at sikre deres egen alderdom. Ved et ægteskab med en 

mand/kvinde med samme etniske baggrund mener forældrene, er der er 

større sandsynlighed for, at deres datter (eller søn) vil hjælpe forældrene, 

når de bliver gamle, så de f.eks. ikke kommer på plejehjem (Madsen 2003: 

12). 

Ifølge Madsen er tvangsægteskaber et udtryk for brydninger mellem de unge og 

deres familie. Alene det forhold, at det er nødvendigt at anvende tvang over for 

de unge, vidner om dette. For mange familier ses tvangsægteskabet måske snarere 

som en løsning på en række problemer end et problem i sig selv. Dette retfærdiggør 

dog ikke, at kvinderne (eller mændene) tvinges til at indgå et ægteskab 

mod deres vilje. 

Når udlændingemyndighederne skal vurdere, om et ægteskab er et tvangsægteskab, 

sker det på baggrund af samtlige oplysninger i sagen. 

Hvis ægteskabet er indgået mellem personer med nære familierelationer, anses 

det for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået frivilligt. I sådanne tilfælde vil der 

som udgangspunkt blive givet afslag. 

Hvis der er tidligere eksempler på ægtefællesammenføringer i ægtefællernes 

nære familie, er dette en omstændighed, som taler for, at ægteskabet ikke er 

indgået frivilligt. 

. 

137


Myndighederne kan bl.a. lægge vægt på: 

* Omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige 

kontakt forud for ægteskabets indgåelse 

* Ægtefællernes alder 

* Ægteskabets varighed 

* Ægtefællernes kontakt med hinandens familier forud for ægteskabets indgåelse 

* Ægtefællernes økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre 

personlige forhold 

* Oplysninger om ægtefællernes eventuelle kontakt med krise- eller rådgivningscentre 

Kilde: Integrationsministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk 

LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) 76 modtog i 2007 næsten 350 

henvendelser fra kvinder med anden etnisk baggrund, som søgte hjælp til at 

undgå et arrangeret ægteskab. Året før i 2006 modtog krisecentrene godt 200 

henvendelser af samme type. Antallet af unge indvandrerkvinder, der søgte 

hjælp hos krisecentre for at undgå et arrangeret ægteskab, er således steget med 

75 procent på bare et år. 

Ifølge LOKK skyldes udviklingen ikke et større pres fra forældrene. Der er 

tværtimod tale om, at de unge etniske minoritetskvinder er blevet opmærksomme 

på deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig 

under forældrenes krav. De unge etniske minoritetskvinder er bedre uddannede 

og mere velinformerede, ligesom de seneste års samfundsdebat og tvangsægteskaber 

har spillet en rolle. 

Ifølge Ungerådgiver Esma Birdi har "Debatten om 24-års-reglen haft stor betydning. 

Den er blevet diskuteret intenst i alle indvandrermiljøer, og det har oplyst 

mange unge kvinder og udstyret dem med juridiske argumenter mod de 

arrangerede ægteskaber" (TV2 nyheder 8. marts 2008). Ifølge Birdi er en stor 

del af de unge også begyndt at henvise til tolkninger af Koranen, der viser, at 

tvangsægteskaber slet ikke er tilladt ifølge den islamiske tro. 

Professor ved Center for kønsforskning på Aalborg Universitet, Birte Siim siger 

endvidere i TV2-artiklen: "Vi hører kun om de stakkels undertrykte indvandrerkvinder, 

men virkeligheden er meget mere nuanceret. Den seneste forskning 

viser med al tydelighed, at der er en bevægelse i gang blandt de etniske 

kvinder. Der er tale om et markant generationsskifte og en naturlig udviklingsproces, 

som betyder, at kvinderne bliver mere selvbevidste og i højere grad stiller 

andre krav til sig selv og deres omgivelser" (ibid.). 

• 

76 LOKK er en paraplyorganisation for 39 krisecentre. 

. 

138


Mange etniske minoritetskvinder er således blevet stærkere, men det understreges 

også fra flere sider, at kvinderne stadig har brug for massiv støtte, når de 

skal tage kampen med forældrene eller helt bliver nødt til at forlade deres familier. 

Ifølge en artikel i Politiken (13. oktober 2008) har LOKK de senere år udviklet 

en metode til at mægle mellem de unge (fortrinsvis kvinder) og deres familier. 

Det sker gennem møder, hvor også repræsentanter for politiet er til stede, og 

gennem indgåelse af en kontrakt, hvor parterne moralsk forpligter sig til at 

overholde en række spilleregler. Dette har ifølge politiet været direkte medvirkende 

til at forhindre forbrydelser og æresdrab: "Mægling har vist sig at være 

det bedste forebyggende værktøj, vi har. Familierne bliver forligt, og det er at 

foretrække, frem for at vi står med en gerningsmand", udtaler vicepolitiinspektør 

Jørgen Skov Isalin. LOKK har i 2007 med metoden skabt forlig i 19 af 20 

sager, der ellers var dømt til at udvikle sig tragisk. 

Andre metoder baseret på best practice i England, Norge og Tyskland kan læses 

i Diana Madsens rapport, "Tvangsægteskaberi en europæisk kontekst" (2003). 

I 2007 fik 95 udenlandske ægtefæller afslag på deres ansøgning om familiesammenføring 

med henvisning til, at der var tale om et tvangsægteskab. Til 

sammenligning fik blot fem personer samme besked i 2003, viser opgørelser fra 

Udlændingeservice. 

Kilde: Information, 19. feb. 2008. 

Et andet utryghedsmoment i familier er vold. Center for Ligestillingsforskning 

ved Roskilde Universitet udarbejdede i 2005 en rapport om voldsramte minoritetskvinder 

i Norden, "Fanget mellem lov og liv". Rapporten beskriver det dilemma, 

som voldsramte etniske minoritetskvinder ofte havner i, hvis de ønsker 

at forlade en voldelig ægtemand. Forlader de deres mand, risikerer de at blive 

sendt tilbage til deres hjemland, hvis de ikke har opholdstilladelse. Bliver de 

hos manden til de kan få permanent opholdstilladelse, er det i et voldeligt forhold. 

Begge dele er således potentielt med livet som indsats. 

I Danmark blev reglerne for opholdstilladelse ændret i 2002, således at man nu 

skal have opholdt sig landet i 7 år mod tidligere 3 år for at få permanent opholdstilladelse. 

Der findes dog en undtagelsesparagraf for voldsramte etniske 

minoritetskvinder. Har kvinden været udsat for vold, giver loven mulighed for, 

at den familiesammenførte kvinde kan blive i landet, selvom hun ikke har opholdt 

sig 7 år i Danmark og ikke lever sammen med ægtemanden mere. 

Ifølge rapportens forfatter, Diane Højlund Madsen, viser praksis dog, at det er 

meget svært for kvinderne at få permanent opholdstilladelse: "Praksis viser, at 

kravene til dokumentation af volden gør det svært for kvinderne at håndhæve 

de rettigheder til ophold på basis af volden, som undtagelsesparagraffen giver" 

(2005: 6). Kravene om dokumentation af volden indebærer, at kvinden over for 

udlændingemyndighederne skal kunne dokumentere, at der rent faktisk har 

fundet vold til i ægteskabet eller samlivet, og at volden har været den reelle årsag 

til, at ægteskabet eller samlivet er ophørt. Volden skal dokumenteres ved 

. 

139


henvendelse til politi, skadestue, egen læge eller krisecenter. Ifølge Højlund 

Madsen er det imidlertid ikke alle kvinder, som kommer i kontakt med disse 

instanser, ligesom flere af kvinderne belært af erfaring ikke har tillid til politiet. 

Samtidig spiller anden lovgivning også en rolle, særligt omkring omfanget af 

kvindernes tilknytning til Danmark i forhold til oprindelseslandet (jf. Udlændingelovens 

§ 19, stk. 1 og § 26, stk. 1). I 2003 fik 13 voldsramte etniske minoritetskvinder 

opholdstilladelse ifølge Højlund Madsen. Det svarer til 28 % af de 

kvinder, der søgte om dette. Højlund Madsen mener, at de lave tal reelt indebærer, 

at kvinderne "bliver ofre for anden gang grundet en restriktiv lovgivning på 

området og en snæver fortolkning af lovgivningen i praksis" (2005: 66). Højlund 

Madsen mener endvidere, at "den manglende anerkendelse af, at der reelt 

har fundet vold sted, i sig selv er et tegn på uligestilling" (ibid.). 

Højlund Madsens konklusion er, at kvinderne derfor "langt fra [er] sikre på at 

få opholdstilladelse til trods for, at lovene til at sikre dette formelt tilsyneladende 

er på plads" (ibid: 6). 

Ifølge Højlund Madsen udsættes de voldsramte etniske minoritetskvinder for 

forskellige typer for vold: Psykisk, materiel og fysisk. Kendetegnende for volden 

er også, at den eskalerer over tid - består af en række overgreb, der bliver 

tiltagende grovere og grovere. Kvinderne er således udsat for latent vold, dvs. 

at risikoen for vold hele tiden er en del af kvindernes hverdag, når de er i de 

voldelige parforhold. 

Den psykiske vold dominerer. F.eks. i form af trusler (at kvinden ikke vil se 

barn/børn, hvis hun forlader manden, at manden vil tage børn/barn fra hende, at 

manden vil dræbe kvinden), degraderende og ydmygende adfærd (manden kalder 

kvinden "luder", "unormal", "fed" eller en "dårlig kvinde"), kontrol (manden 

giver hende ikke penge til mad og tøj, tager hendes mobiltelefon eller lukker 

hende inde i rum), og isolation (kvinden må ikke have venner eller tvinges 

til at arbejde hele dagen). 

Den materielle vold kan f.eks. være, at manden smider kvindens ting ud og 

smadrer ting i hjemmet. 

Den fysiske vold som Højlund Madsen kender til har f.eks. været forsøg på 

kvælning dagen efter fødsel, direkte slag ved flere lejligheder, at manden sparker 

kvinden eller deres børn, og en episode hvor en mand kastede et nyfødt 

barn mod gulv. Den fysiske vold vedrører således ikke alene kvinden, men ofte 

også børnene i hjemmet. Hermed påvirkes børnene af volden. Enten fordi de 

selv er udsat for fysisk (eller anden) vold, eller fordi de overværer den. 

Hvis kvinderne bliver i det voldelige forhold, udsætter de således sig selv og 

deres børn for stor fare. Forlader de manden, risikerer de at blive hjemsendt, og 

de risikerer at blive udsat for vold og i yderste konsekvens æresdrab af deres 

egen eller mandens familie. Alternativt kan de risikere at havne i prostitution 

eller at skulle gifte sig med ældre mænd og/eller generelt komme til at leve under 

kummerlige forhold, hvor de ikke kan forsørge sig selv (Højlund Madsen: 

2005). 

. 

140


Ifølge Velfærdsministeriet udkommer der i foråret 2009 en "Nationale Strategi 

til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 – 2012". Her vil det fremgå, hvad 

velfærdsministeren ønsker at gøre på området i forhold til vold mod etniske 

minoritetskvinder. 

I 2007 har i alt 1.957 kvinder haft ophold på ét af de 37 krisecentre, der er organiseret 

i LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre). Heraf er 45 % født 

udenfor Danmark Andelen har svinget en smule fra år til år. I 2006 udgjorde 

andelen af kvinder født udenfor Danmark 43 %. Kvinderne i 2007 kommer fra 

88 forskellige lande. 35 % af kvinderne har ikke dansk statsborgerskab. 

De familiesammenførte kvinder har generelt opholdt sig i længere tid på krisecentrene 

end de øvrige kvinder. Den gennemsnitlige opholdstid for familiesammenførte 

kvinder er 74 døgn, hvor opholdstiden for gruppen af danske 

statsborgere gennemsnitligt er 42 døgn. 

Langt de fleste kvinder er på krisecenter på grund af vold, i alt 99 %. Mange af 

kvinderne har været udsat for flere former for vold samtidig. Langt de fleste af 

kvinderne (96 %) har været udsat for fysisk vold, 93 % af kvinderne har været 

udsat for psykisk vold. Herunder har 35 % været udsat for kvælningsforsøg, 

angreb med kniv eller skydevåben, 39 % er blevet kastet ind mod møbler, vægge, 

ned ad trappe eller lignende, og 16 % har været udsat for seksuelle overgreb 

eller voldtægt. 

Kilde: Servicestyrelsen og LOKK (2008): LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder 

på krisecenter. Udarbejdet af Lise Barlach 

Foruden ovenstående typer af vold, som børn (piger og drenge) kan opleve at 

blive udsat for, er der også nogle etniske minoritets drenge og piger, som vokser 

op i familier, hvor faren og/eller moren har større eller mindre psykiske problemer. 

I vores kvalitative undersøgelse har flere fortalt, at psykiske forhold påvirker 

dem selv, eller personer de kender. Det kan være bekymring for familie i hjemlandet, 

når der i medierne rapporteres om krig og ødelæggelser, det kan være 

psykiske problemer, som bunder i de oplevelser, de har haft i forbindelse med 

flugten til Danmark eller det kan være pga. tortur eller lignende i oprindelseslandet. 

Ifølge en af vores informanter betyder sådanne forhold, at der er lys hele 

natten i mange af lejlighederne i de udsatte boligområder. Ofte kører fjernsynet 

også hele natten, fordi den psykisk påvirkede forælder ikke kan sove. Sådanne 

forhold har selvfølgelig indvirkning på børnene. Dels fordi det kan virke utrygt, 

når ens forælder er psykisk ude af balance, ked af det og måske utilregnelig. 

Dels fordi den unge dreng eller pige så reelt mangler en rollemodel, som han 

eller hun kan spejle sig i og få støtte og vejledning fra, men også fordi det kan 

indebære, at det er svært at sove om natten, når der er lys og aktivitet i boligen. 

Et forhold som igen påvirker mulighederne for at følge med i skolen osv. 

. 

141


Ubalance i familiestrukturer kan også have den effekt, at børnene - f.eks. pga. 

forældrenes psykiske problemer eller fordi forældrene finder det svært at definere 

deres rolle som forældre i Danmark - ikke lytter til deres forældre. 

I vores kvalitative undersøgelse har vi bl.a. spurgt til dette. I vores forkusgruppeinterview 

med kvinder er det bl.a. blevet pointeret, at det er et problem, hvis 

faren i familien ikke arbejder, fordi der så ikke er så meget respekt omkring 

ham. Respekten forsvinder allerede, når barnet taler bedre dansk end faren. Det 

kan give sig udtryk ved at barnet hoverer over faderen og nedgør hans danskkundskaber. 

Hermed kan faderen blive bragt i en "underdog-rolle". En kvinde i 

interviewet siger: "Der er mere respekt, hvis børnene ser begge forældre arbejde. 

Det er meget vigtigt, at der bliver rettet op på den skæve magtbalance i 

mange familier. Og hvis forældrene i afmagt truer med tæsk, så truer børnene 

med at ringe til en børnetelefon." 

Ifølge vores undersøgelse, betyder det utrolig meget for især drengene, at faderen 

har arbejde og har det godt psykisk, så de har en rollemodel, de kan se op 

til 77 . Ifølge kvinderne i vores fokusgruppeinterview er det svært for de drenge, 

som ikke har opbakning hjemmefra. De bliver ofte aggressive, også over for 

etniske minoritetskvinder. Årsagen til drengenes aggressivitet er blandt andet 

en oplevelse af at politiet hele tiden er efter dem, men også at forældrenes 

manglende overskud indebærer, at de ikke føler sig anerkendt og elsket. Ifølge 

de interviewede kvinder kan der være behov for tiltag, der kan hjælpe sådanne 

familier. Ifølge kvinderne bør indsatsen over for problemfamilien have fokus på 

tiltag, der støtter hele familien i dens hverdag og med dens selvværd og kommunikation. 

Forældre skal ikke føle sig truede af deres børn og børnene skal 

ikke på gaden i de sene aftentimer på grund af manglede forældreoverskud. 

Forældrene er dog oftest bange for at kontakte myndighederne, da de er angste 

for at børnene vil blive tvangsfjernet. Resultatet er, at forældrene giver børnene 

meget frie rammer, da børnene kan finde på at true med at melde forældrene til 

de sociale myndigheder. Hermed skabes et omvendt magt-forhold i familien, et 

opdragelsesmæssigt vakuum, hvor magtbalancen er tippet over til børnene, og 

hvor der vendes op og ned på rollerne med deraf følgende negative konsekvenser 

for både børn og voksne. 

Tryghed som individ 

Trygfonden fik i 2007 udarbejdet en rapport af Tallat Shakoor og Rie Wellendorf 

Riis, "Tryghed blandt unge etniske minoriteter". Rapporten bygger på en 

undersøgelse af unge etniske minoritetskvinder og -mænd og deres oplevelser 

af tryghed og utryghed i deres hverdag. De unge er i alderen 15 til 29 år, 60 % 

er kvinder, og de repræsenter de seks største ikke-vestlige indvandrergrupper i 

• 

77 Dette forhold bekræftes også i Jensen, T.G. & A. Liversage´s publikation, Fædre, sønner, 

ægtemænd - om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd (2007), hvor 

forfatterne skriver, at den etniske minoritetsmands manderolle udfordres i Danmark, når 

normen i Danmark er, at man skal være "moderne" mand og far, og at det særligt er svært 

for de mænd, som ikke formår at skabe sig en ny rolle. 

. 

142


Danmark, dvs. irakere, pakistanere, palæstinensere, somaliere, tyrkere og eksjugoslavere. 

Fokus er ifølge rapporten rettet imod de "almindelige" unge af anden 

etnisk minoritet, ikke imod de "særligt belastede unge etniske minoriteter" 

(2007:13). 

Rapporten er enestående forstået på den måde, at der ikke tidligere er forsket i 

unge etniske minoriteters tryghed. Shakoor & Wellendorf Riis bekræfter dette 

ved at skrive: "Unge etniske minoriteters tryghed i Danmark er et uopdyrket 

forskningsområde i dansk indvandrerforskning" (2007: 21). 

Kendetegnende for Shakoor & Wellendorf Riis´ undersøgelse er, at de kobler 

begrebet tryghed med bekymringer. De taler om negativ og positiv tryghed, 

hvor negativ tryghed defineres som "tryghed fra bekymringer i hverdagen, som 

truer med at skabe ubalance" (2007: 22). Positiv tryghed defineres som "en 

tryghed til at handle og udfordre hverdagen, hvilket i sig selv nødvendiggør en 

vis form for bekymring, uden at denne bekymring pacificerer og skaber stilstand" 

(ibid.). Sammenlignet med den tryghed som vi ovenfor behandlede under 

overskriften "Tryghed i familien", er der således tale om en mere individualiseret 

tryghed med fokus på den enkeltes oplevelser af bekymringer, tryghed. 

Undersøgelsen viser, at unge etniske minoriteter er langt mere bekymrede end 

deres danske jævnaldrende. Samtidig bærer de rundt på mange bekymringer, 

som etnisk danske unge ikke har. Etniske minoritetsunges tryghed er i høj grad 

baseret på deres nære sociale relationer med venner og familie, og deres bekymring 

går bl.a. på hvad der kan ske, hvis disse nære relationer ødelægges. 

Over halvdelen af de unge bekymrer sig i forhold til, om de ender uden en uddannelse, 

og mere end hver tredje er bekymret for arbejdsløshed og for deres 

muligheder på det danske arbejdsmarked. 

Kønsmæssigt viser det sig, at de unge etniske minoritetskvinder er mere bekymrede 

end unge etniske minoritetsmænd. Begge køn angiver, at de er bekymrede 

for, om de kan leve op til familiernes forventninger, men undersøgelsen 

viser, at kvinderne mærker forventningerne stærkere end mændene. Begge køn 

investerer mange bekymringer i uddannelse, men de unge etniske minoritetskvinder 

bekymrer sig mere end mændene omkring de sociale relationer, de indgår 

i. Dvs. om de kan opfylde familiens forventninger samtidig med, at de kan 

udleve deres egne drømme, men også for at være alene uden at ønske det, for at 

blive udsat for sladder samt for at være for tyk. Foruden personlige og familiemæssige 

forhold bekymrer kvinderne sig også om frygten for at blive udsat for 

vold eller at blive slået. 

Unge etniske minoritetsmænd bekymrer sig mindre end kvinderne om de sociale 

relationer. Fokus er højere grad på deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv, 

hvilket sandsynligvis skal ses i sammenhæng med forventningerne til deres forsørgerrolle. 

Ifølge Shakoor & Wellendorf Riis hænger kønsforskellene mht. bekymring 

sammen med måden etniske minoritetspiger og -drenge opdrages på. Mens pi- 

. 

143


ger opdrages til hjemmet, opdrages drenge til samfundet. 78 Der er forskel på 

det liv, piger og drenge lever. De står med forskellige krav, forventninger og 

problematikker, som de skal lære at håndtere og befinde sig i. Kønsforskelle 

afspejler ifølge Shakoor & Wellendorf Riis de traditionelle kønsrollemønstre i 

den ikke-vestlige verden, hvor mændene er orienteret omkring fremtid og økonomi, 

og kvinderne er orienteret omkring de sociale relationer inden for og 

uden for familien. De unge kvinder oplever at skulle balancere mulighederne i 

det danske samfund med forskellige sæt af familierelaterede forventninger til 

dem (især hvad angår valg af partner), deres danske og venner af anden etnisk 

minoritet og en forventning om loyalitet og hensyn til de ældre generationer i 

ind- og udland. Ifølge Shakoor & Wellendorf Riis skaber dette "ikke overraskende 

en del dilemmaer over modsatrettede muligheder og forventninger" . 

Vores fokusgruppe bekræfter disse pointer. For de unge drenge, vi interviewede, 

var det meget vigtigt for dem at få en god uddannelse og job. En ældre 

dreng, som deltog i fokusgruppeinterviewet, og som har fået uddannelse og job, 

blev flere gange i interviewet fremhævet som en rollemodel for de andre drenge. 

Tryghed i boligområdet 

Tryghed i boligområdet har været et af fokusområderne i vores kvalitative undersøgelse, 

og det har vist sig, at det er et emne, som optager både kvinder, 

mænd, piger og drenge. Mange føler sig utrygge ved at gå ud om aftenen, og 

når det er mørkt. Det er især kvinderne og pigerne, som føler dette, men mændene 

i vores fokusgruppeinterview fortalte også, at de ofte også henter deres 

drenge(børn), hvis de har været ude, når det er mørkt. De får heller ikke lov til 

at gå hjem alene. Der er forskel på, hvor lang tid, piger og drenge må være ude, 

men ifølge de interviewede mænd, måtte piger gerne være ude hos f.eks. veninder 

om aftenen, så længe de bliver hentet. 

Drengene i vores fokusgruppeinterview følte sig ikke utrygge i deres boligområde, 

men når de var uden for boligområdet om aftenen, ville de gerne være 

sammen med andre. 

Boligområdernes fysiske indretning virker som en barriere for særligt kvinder 

og pigers tryghed. Manglende belysning samt boligområdernes monofunktionelle 

karakter, hvor der oftest alene er boliger og ikke butikker, idrætsfaciliteter, 

forlystelser m.v., der kan skabe liv, giver utryghed. 

Utrygheden i boligområderne har betydet, at mange boligforeninger har opsat 

videoovervågning for at bekæmpe kriminalitet og hærværk og øge trygheden. 

Videoovervågningen har ofte en kriminalpræventiv effekt, men overvågningen 

har også den utilsigtede effekt, at overvågningen bruges til at overvåge og kontrollere, 

hvem særligt pigerne ses med, og om de bruger tørklæde. Hermed kan 

videoovervågningen være med til at begrænse pigernes færden i boligområderne, 

således at en tur til købmanden ikke bliver et frirum, men tværtimod en tur, 

hvor pigerne føler sig overvåget. 

• 

78 Yvonne Mørck, 1998 

. 

144


Et andet aspekt vi er blevet gjort opmærksomme på i vores kvalitative undersøgelse, 

er den særlige situation, som mange ex-jugoslaviske piger er i, særligt de 

bosniske piger og de østeuropæiske piger. Kendetegnende for dem er, at de ikke 

er muslimer, de er ikke af arabisk afstamning og heller ikke etnisk danskere. 

Dette indebærer, at de i det interne magthierarki i boligområdet betegnes som 

værende nederst i hierarkiet. I skolen betyder dette, at de er dem, der sidst bliver 

valgt, hvis der f.eks. skal inddeles i hold. De har svært ved at få venner, og 

da de ikke er muslimske og bærer tørklæde betragtes de som "frit bytte" og som 

'billige' af drengene i boligområderne. Resultatet er, at pigerne kan vælge at 

blive hjemme, eller de kan bevæge sig ud i boligområdet, og blive udsat for 

tilråb, befamling m.v. 

Vi har ikke kunne finde litteratur, der omtaler de ex-jugoslaviske piger situation, 

men oplysningerne vidner om, at der er behov for, at kommunen sætter fokus 

på emnet, og undersøger det yderligere. 

Økonomisk tryghed 

Som vi har beskrevet i kapitlet omkring beskæftigelse, indebærer de etniske 

minoriteters lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, at indvandrere og efterkommeres 

gennemsnitlige indkomster er væsentlig lavere end danskeres. Etniske 

minoriteter fra ikke-vestlige lande havde i 2004 en gennemsnitlig indkomst 

på 152.317 kr. årligt, mens efterkommere fra ikke-vestlige landes gennemsnitlige 

indkomst udgjorde 115.140 kr. Den gennemsnitlige indkomst for danskere 

udgjorde i 2004 244.469 kr. (Dahl 2005). Nedenstående tabel viser Gennemsnitlig 

personindkomst i kr. i 2002 for 16-66-årige etniske minoriteter opdelt på 

oprindelseslande og køn. 

Tabel 8-3 indkomstniveauet for de forskellige etniske grupper 

Mænd Kvinder 

Land Antal personer Gns.-indkomst Antal personer Gns.-indkomst 

Tyrkiet 15.209 175.385 13.579 145.054 

Irak 8.416 134.832 6.069 120.764 

Libanon 6.056 141.605 4.903 133.606 

Bosnien-Hercegovina 7.392 166.328 7.156 140.866 

Pakistan 5.170 182.765 4.523 116.652 

Eksjugoslavien 5.421 197.196 5.155 164.714 

Somalia 4.723 118.892 4.436 132.391 

Iran 6.258 176.219 4.144 137.252 

Vietnam 3.772 188.521 3.751 153.607 

Kilde: Dahl, Karen Margrethe (2005): Etniske minoriteter i tal. 

Tabellen viser, at indkomstniveauet varierer for de forskellige etniske grupper, 

men også at der er forskel på kønnenes indkomstniveau for de enkelte etniske 

grupper. Tabellen viser bl.a. at de somaliske kvinder i 2002 i gennemsnit tjente 

mere end de somaliske mænd. Et forhold som måske hænger sammen med, at 

mange somaliske kvinder er alene med deres børn (jf. denne rapports kapitel 

om Bolig), og at de derfor skal have et arbejde, så de kan brødføde sig selv og 

deres børn. Tallene dækker formentlig også over, at de somaliske mænd sam- 

. 

145


menlignet med andre etniske grupper har en meget lav arbejdsmarkedstilknytning. 

De somaliske mænds gennemsnitsindkomst på 118.892 er således den 

anden laveste blandt alle de etniske grupper i tabellen - uanset køn. Kun de pakistanske 

kvinder har en lavere indkomst. 

Kendetegnende for alle de andre etniske grupper er, at mændene har en højere 

gennemsnitindkomst sammenlignet med kvindernes. Dette hænger sammen 

med kvindernes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet af kvindernes 

manglende beskæftigelse er ofte, at de er afhængige af deres mands indkomst. 

Det gælder især de familiesammenførte kvinder, som ikke har ret til overførelsesindkomster. 

Hermed står kvinderne i en situation, hvor de må bede deres 

mand om penge til mad, tøj, husholdning m.v. Der er således ikke økonomisk 

ligestilling mellem de to køn. Dette forhold skaber en ulige balance i forholdet 

mellem manden og kvinden. Har kvinden ikke råderet over egne midler (det 

være sig fra manden eller selvtjente) står hun i en situation, hvor hendes muligheder 

for at bruge penge på sig selv (f.eks. til tøj eller fornøjelse) ikke er eksisterende. 

Hermed står kvinden i en økonomisk utryg situation. Herudover kan 

den manglende økonomiske ligestilling og tryghed også spille en rolle, hvis 

kvinden ønsker at forlade sin mand, f.eks. pga. vold, jf. afsnittet herom ovenfor. 

Uden egne økonomiske midler kan det være svært at se, hvordan man som 

kvinde kan forlade sin mand for enten at bo alene (med evt. børn) i Danmark 

eller i oprindelseslandet, hvis kvinden ikke kan få opholdstilladelse. 

8.3.2 Kriminalitet 

Frygten for kriminalitet eller oplevet kriminalitet spiller i høj grad en rolle i 

forhold til tryghed. 

Som statistikken i afsnit 8.2.1 viser, så er kriminaliteten højere for drenge med 

anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med etnisk danske drenge. I 

det hele taget er det karakteristisk for kriminalitetsbilledet de seneste år, at det 

er præget af, at især unge begår kriminalitet. Herudover er det karakteristisk, at 

kriminalitet udpræget er et "mandsfænomen" (Clausen, Djurshuus & Kyvsgaard 

2008). Et tredje alment træk er, at det for unge for det meste drejer sig 

om et gruppefænomen, mens ældre oftest begår kriminalitet alene. 

Justitsministeriets Forskningsenhed har i august 2008 udarbejdet en "Udredning 

til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet". Udredningen er 

udarbejdet af Susanne Clausen, Merete Djurhuss og Britta Kyvsgaard. Ifølge 

forfatterne er det "utvivlsomt, at der er en overrepræsentation af etniske minoriteter 

i straffesystemet, ligesom det er utvivlsomt, at denne overrepræsentation 

langt hen ad vejen skal forklares med demografiske og socioøkonomiske forskelle 

mellem personer af dansk og af udenlandsk oprindelse (2008: 33). 

Ifølge forfatterne er grunden til, at børn og unge typisk begår kriminalitet sammen 

med andre, at kriminaliteten i højere grad end de voksnes er procesorienteret, 

og at gruppen har en klar betydning for den opvisningskarakter, kriminalitet 

i den alder kan have. 

. 

146


Forfatterne opremser i udredningen en række risikofaktorer og beskyttende faktorer, 

der antages henholdsvis at fremme og hæmme risikoen for kriminalitet: 

• Individuelle faktorer kan bl.a. vedrøre alder, køn og etnicitet, men også 

svag begavelse/normal intelligens, lav/høj selvkontrol og psykiatriske lidelse 

79 

• Familie- og opvækstforhold kan bl.a. vedrøre forældrenes sociale status 

(her viser en dansk undersøgelse, som forfatterne referer til, at såvel forældrenes 

indkomst som uddannelse og arbejdsforhold er relateret til risikoen 

for kriminalitet blandt børnene. Ligeledes viser en anden dansk undersøgelse 

vedrørende voldskriminalitet, at der er forhøjet voldskriminalitet 

blandt drenge, hvis mødre ikke har en erhvervsuddannelse, (Clausen, 

Djurshuus & Kyvsgaard 2008: 54). Andre forhold vedrører opdragelse, tidligt 

moderskab hos moderen, kriminalitet blandt forældre, brudte familier 

og dårlige boligforhold. 

• Skole, uddannelse og arbejde kan bl.a. vedrøre gennemførelse af skolegang 

og uddannelse og skolens klima (venner i klassen, om eleverne hjælper 

hinanden og forældrenes engagement). 

• Andre forhold vedrører livsstil (en dansk undersøgelse viser f.eks. at de 

børn og unge, som begår mest kriminalitet, er dem. der tilbringer mest fritid 

sammen med kammerater i gademiljøet, (Clausen, Djurshuus & Kyvsgaard 

2008: 59) samt de sociale omgivelser/kontekstuelle faktorer (her tyder 

forskningen på, at boligområder med ringe social kontrol og sammenhængskraft 

pga. beboernes ressourcesvaghed, høj grad af mobilitet mv. må 

ses som en risikofaktor). 

Samlet viser forskningen, ifølge Clausen, Djurshuus & Kyvsgaard, at jo flere 

risikofaktorer, der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet. 

Ifølge forfatterne viser kriminalitetstallene for 2005, at unge kvinder med udenlandsk 

oprindelse (født uden for Danmark) er underrepræsenteret, når der korrigeres 

for demografiske og sociale forskelle. Ifølge forfatterne er der dog de 

seneste år sket en udvikling. Mens der i 1980érne var fokus på "de stille piger", 

er det nu "de vilde piger", der er på dagsordenen. Fra 1981 til 2006 er der 

således sket en kraftig vækst på næsten 80 % i registreret kriminalitet blandt 

piger. Tallet vedrører både etnisk danske piger og etniske minoritetspiger. Tallet 

skal kan ses i forhold til det førnævnte tal, som viser, at etniske minoritetspiger 

samlet set begår lavere kriminalitet end etnisk danske piger. Forfatterne 

kommer ikke ind på, om der er særlige etniske minoritetsgrupper, hvor pigerne 

er mere kriminelle end andre grupper. Vi har heller ikke fundet anden litteratur, 

der vedrører det, men det er et oplagt område at undersøge, så det kan vurderes, 

• 

79 Ifølge forfatterne viser en dansk undersøgelse fra 2004 baseret på 100 varetægtsfangslende 

15-17 årige, at 69 % af disse havde/har en psykiatrisk lidelse. Tallet inkluderer stofmisbrug, 

som 41 % af de unge havde/har. Fire af de unge i undersøgelsen var diagnostiseret 

som skizofrene, og 11 vurderes af have ADHD (Clausen, Djurshuus & Kyvsgaard 2008: 

52) 

. 

147


om der eventuelt er behov for en særlig indsats fra kommunens side i forhold til 

de etniske minoritetspiger, herunder eventuelt særlige etniske minoritetsgruppers 

piger. 

Clausen, Djurshuus & Kyvsgaard skriver, at det er karakteristisk for de vilde 

piger, at de ikke som andre piger forfølger en intimitetsstrategi i deres udviklingsproces 

(søger efter at blive elsket), men snarere forfølger en magtstrategi 

(kæmper for en plads i hierarkiet og for at blive accepteret) som drengene, og at 

de vilde piger gør det på en så aggressiv måde, at de udstødes fra de omkringgivende 

samfund. At det forholder sig sådan, kan bl.a. skyldes, at pigerne har 

mødt svigt under opvæksten og har udviklet overlevelsesstrategier til beskyttelse 

af sig selv for omverdenen. Overlevelsesstrategien kan f.eks. være udadreagerende 

(aggressivitet, vrede, kamp, kontrol og magt) eller de kan vende frustrationen 

indad (isolation, tilbagetrækning og usynliggørelse). Ifølge forfatterne 

gør både ene og den anden strategi det svært for pigerne at fungere positivt 

sammen med andre børn og voksne, og de vil heller ikke magte at indgå i det 

normale pigeliv i skolen eller fritiden, hvor venindeskabet er en grundlæggende 

udviklingsplatform for piger (2008: 100). 

Vi har i vores kvalitative undersøgelse spurgt til kriminalitet, og herunder til 

begrebet pigebander. Ifølge vores informanter er det kendetegnende for pigebanderne, 

at der er tale om løst-koblede netværk på tværs af kvarterer. Herudover 

påpeges det, at pigerne ofte har et meget hårdt sprogbrug, hvor sætninger 

som "jeg dræber hende, hvis…" ikke er ualmindelige. 

Ifølge informanterne er der fra myndighedernes side fokus på at holde drengene 

fra gaden, men der er ikke samme fokus på at tilbyde alternativer til pigerne - 

det være sig piger med problemer og uden problemer. 

I vores fokusgruppeinterview med drenge var det holdningen, at de drenge, som 

begår kriminalitet i høj grad er dem, der ikke er opvokset i Danmark. En af 

drengene sagde "Dem der laver kriminalitet, er meget dem, der kom hertil som 

unge, som ikke er født i Danmark. Det er svært for dem, som kom herop som 

børn og unge. De er til grin, når de åbner munden. Kan ikke sproget. Det er 

mobberi. Det rammer hårdt, når andre griner. Så har man ikke lyst til at gå i 

skole, men der er stor forskel på os og 1. generation!". Om det reelt også forholder 

sig sådan, som drengene siger, dvs. at der er forskel i 1. og 2. generation 

(efterkommeres) kriminalitet kunne være interessant at medtage i Integrationsbarometret 

fremover, da det i så fald peger på, om der skal gøres en særlig indsats 

for at dæmpe kriminalitet baseret på generationsforhold. 

Drengene mener, at det især er medierne, der fremmer et billede af, at der er 

mange drengebander: "Det er medierne. Når man ser nogle drenge gå sammen, 

så er det en bande og de går med kniv". 

I stedet efterlyser drengene, at de gode historier kommer frem, og at der er aktiviteter 

til de unge, så de har noget at tage sig til: "Når der er aktiviteter til os, så 

er der ikke kriminalitet". Herudover påpegede drengene, at det også "handler 

om opbakning fra forældre og skole". 

. 

148


8.3.3 Diskrimination 

Om man oplever at blive udsat for diskrimination, eksklusion og/eller fordomme 

spiller også en rolle i forhold til en persons tryghedsfølelse. 

Københavns Kommunen har siden 2006 arbejdet for at hindre diskrimination i 

form af en antidiskriminationsindsats. Der blev i 2008 gjort status på kommunens 

antidiskriminationsindsats, dels i form af en rapport, der beskriver udfordringer 

og perspektiver, dels ved at kommunens integrationskonference i 2008 

omhandlede diskrimination. 

Rapporten, "status over antidiskriminationsindsatsen i Københavns Kommune 

2008 - udfordringer og perspektiver (2008), er udarbejdet af Mikkel Aagaard 

Harder fra Roskilde Universitetscenter. Rapporten gennemgår bl.a. Integrationsbarometrets 

tal. Aagaard Harder påpeger, at tallene viser, at etniske minoritetskvinder 

har oplevet øget diskrimination, formentlig på baggrund af tørklædedebatten. 

Aagaard Harder vurderer, at "der er forskellige diskriminationsmønstre 

på spil i forhold til kvinder og mænd" (2008: 11). Rapporten kommer 

ikke ind på andre kønsforskelle mellem de etniske minoriteters oplevede diskrimination. 

I en anden rapport udarbejdet for Københavns Kommune af Det Kriminalpræventive 

Råd, "Etniske minoriteter i Nattelivet" (2007), beskrives det, at der ikke 

hersker tvivl om, at der forekommer diskrimination i nattelivet. Det viser flere 

domme. Diskrimination i nattelivet går ifølge rapporten alene ud over mændene. 

Ifølge rapporten "Nævnes de piger af anden etnisk minoritet aldrig som et 

problem" (2007: 50). Det generelle indtryk blandt politifolkene er, at de unge 

kvinder af anden etnisk minoritet ikke kommer ret meget i byen (2007: 61). 

Diskriminationsaspektet er også blevet italesat i vores kvalitative undersøgelse. 

Følgende udsagn kommer fra vores fokusgruppeinterview med kvinder: 

"Nu kan man godt sige at man er indvandrer. Der er dog stadig en del diskrimination. 

Der var en veninde for nylig, der skulle til samtale som pædagogmedhjælper. 

Hun bar tørklæde, så ville de ikke have hende pga. af tørklædet. Så 

det eksisterer stadig". 

"Min datter er 15 år og hun gik til en butik og søgte job. Min datter kom med 

én, der havde tørklæde på. Hun kunne ikke få job. Det samme har andre oplevet. 

Der er tørklædepres. Der er to grupper i DK. Det er sværere at komme som 

indvandrerkvinde fra Østen end fra de vestlige lande". 

"Det virker forkert at danske forældre kan flytte skoledistrikt, men etniske forældre 

kan ikke få flyttet deres børn". 

Citaterne bekræfter, at kvinder og piger primært føler sig diskrimineret på baggrund 

af brug af tørklæde, men det sidste citat viser også at andre forhold er 

gældende. 

. 

149


I vores fokusgruppeinterview med mændene omhandlede oplevet diskrimination, 

diskrimination i forhold til arbejdsmarkedet. 



I forbindelse med kortlægningen var der noget erfaring at hente i Storbritannien 

(UK) og Irland. .Tryghedsinitiativer i UK spænder over et vidt spektrum af aktiviteter, 

der har linsen rettet mod indvandrerne som 'ofre' eller som 'provokatører', 

- fra lobbyvirksomhed overfor regeringen til kriminalpræventive indsatser. 

Et par eksempler følger: 

• UKs regering har forberedt lovgrundlag i et White Paper on Immigration, 

Citizenship and Asylum (2003) "Secure Borders, Safe Haven - Integration 

with diversity in modern Britain". Da dette White Paper ligger til grund for 

konkrete interventioner på lokalt plan, fremhæves her et par emner, som 

har ligestillingsimplikationer. Under offentlig høring af udkastet fremhæves 

en række af regeringens analyser som meget prisværdige, bl.a. erkendelsen 

af at 'migration af økonomiske årsager er forståelig og plausibel; at 

UK kan drage fordel af immigration; at UK må åbne flere veje for lovlig 

adgang til UK både for migranter og for flygtning'. 80 

• Oxfam peger på en række principper, som bør gælde for al fremtidig integrations 

politik i UK, bl.a. 'En ligestillingsanalyse skal udarbejdes i forbindelse 

med alle nye forslag og tiltag, således at kvindelige og mandlige migranters 

behov afdækkes, og således at effekterne for migranterne af forskellige 

politikker analyseres' (:p 5). Anbefalingen bringes videre til Københavns 

Kommune, som på sit autorisationsniveau kan gøre ligestillings 

(gender) analyse obligatorisk. 

• Der udtrykkes bekymring over trygheden for kvinder og mænd i asyl- og 

modtage-centre: 'Mænd er tilbøjelige til at blive ekstremt demotiverede i 

de institutionaliserede rammer. Store grupper unge mænd, der huses sammen, 

kan også blive mål for racistiske overgreb. Hvad kvinders velfærd 

angår - især enlige kvinders, så har der været eksempler på overgreb' (:p 

9). Kravene til modtagecentre er genstand for mange good practice diskussioner 

i UK. 

• Irland har oplevet en kraftig immigration i forbindelse med landets økonomiske 

boom i de sidste årtier. Migrant kvinderne har været udsat for diskrimination, 

sexisme og racisme og myndighederne har erkendt behovet 

• 

80 Oxfam's response (2002) to HM Government's White Paper on Immigration, Citizenship 

and Asylum 

. 

150


Matrix over køns-barrierer - Tryghed: 

for specifikke tiltag overfor dem 81 . Selvom det går langsomt er der initiativer 

rettet imod områder som: 

- Kønsspecifik information om rettigheder - inklusive adgangen til retmæssige 

sociale ydelser - om støtteforanstaltninger under svangerskab 

og reproduktiv sundhed, sundhedspleje til småbørn, børnepasningsmuligheder, 

boligsøgning og -anvisning, og støtte til kvinder som oplever 

vold i hjemmet. Sprog er en væsentlig barriere i forhold til at kunne 

modtage information og services. 

- Udarbejdelse af ligestillings- og mangfoldighedspolitik og praksis på 

arbejdspladser. 

- Bedre oplysning og opmærksomhed omkring bekæmpelse af den dobbelte 

diskrimination - sexistisk og racistisk - på arbejdspladser. 

- Øget støtte til indvandrer kvinders organisationer. 

• Netværket til fremme af et Positivt Billede af Asylansøgere og Immigranter 

(beskrevet i afsnit 9om Kultur) har udarbejdet en vejledning for journalister 

82 med henblik på at forbedre kvaliteten i rapportering om asyl og 

indvandring. The Fair Play Guide indeholder information om: 1) Asylproces 

og støtte, 2) Asyl lokalt og i Skotland, 3) Lovgivning og 4) Hvem er 

hvem i asylproces og indvandring. Den bruges af en langt bredere gruppe 

end journalister, bl.a. ytrer Politiet i Strathclyde stor interesse for og brug 

af Vejledningen. Sådanne vejledninger kan og bør kønsmainstreames, hvis 

det findes relevant at adoptere dem i Danmark. 

. 

8.5 Barrierer og udfordringer i forhold til tryghed 

• 

81 Jane Pillinger (2007): The Situation and Experience of Women Migrant Workers in Ireland. 

In Equal Rights, Equal Voices in the European Union, by European Women's Lobby. 

Brussels, January 2007. 

82 Fair Play Journalists Guide (2007). www.oxfam.org.uk/uk 

. 

151


Piger 

Fysiske omgivelser (manglende belysning m.v.) og 

kriminalitet gør det utrygt at færdes, når det er mørkt - 

nødvendigt at far/brødre henter, hvis ude (begrænset 

bevægelsesfrihed) 

Overvågning virker kontrollerende/begrænsende 

Forældre med post-traumer fra krig kan gøre børn bange 

Vold fra brødre/forældre 

Manglende accept fra andre etniske grupper/nederst i 

hierarkiet (Ex-Jugoslaviske piger) 

Kvinder 

Fysiske omgivelser (manglende belysning m.v.) og 

kriminalitet gør det utrygt at færdes, når det er mørkt - 

nødvendigt at mand/store sønner henter, hvis ude (begrænset 

bevægelsesfrihed) 

Vold fra mænd 

Tvangsægteskaber 

Oplevet/formodet diskrimination (tørklæde) 

Overvågning virker kontrollerende/begrænsende 

Fælles barrierer: 

Drenge 

Manglende forældreansvar/manglende respekt for 

forældre har betydning for om ender i kriminalitet 

Manglende fritidsaktiviteter/sted af "hænge ud" (forebyggende 

indsats) 

Forældre med post-traumer fra krig kan gøre børn 

bange 

Diskrimination i nattelivet 

Vold fra brødre/forældre 

Misbrugsproblemer (hash) 

Mediers vinkling på bander m.v. 

Mænd 

Post-traumer fra krig/nogle har psykiske problemer 

• Etniske minoriteter opfattes som ofre/problemer - i stedet for at fokusere 

på folks ressourcer 

• Børn (12 år) bruges som tolk, og ser sin far som "dum". 

• For få fællesarealer, hvor beboere (og udefrakommende) kan møde hinanden 

. 

152 

Føler sig utrygge ift. deres (nye) rolle (manglende 

position/fædrerolle/statustab overfor familieforsørger), 

ses som problem frem for en ressource, 

ære/skam/respekt (det er enormt tryghedsskabende at 

blive set som en ressource!) 

Diskrimination (behov for at bede, mænd ses som 

"aggressive" m.v. af nogle arbejdsgivere m.v.) 

Diskrimination i nattelivet 

Diskrimination - jobmarkedet


• Føles usikkert hvad det kender hinanden ikke generelt men specielt hvad 

grupper hænger på, for eksempel hjørne og plads, i byområde. 

Løsninger: 

• Voksne på gaden - flere natteravne 

• Sørg for faciliteter, bl.a. til unge drenge. Både i lokalområdet, men f.eks. 

også ved at give dem faciliteter på stationer, hvor de hænger ud 

• Fjerne kældre og faciliteter, der virker utryghedsskabende 

• Tryghedsskabende opgangshaver med borde, bænke og max. 80 cm. høje 

hække 

• Belysning - brug af blødt lys, der "leder en frem" frem for oplyst, dvs. bevidst 

lyssætning 

• Der skal være smukke ting at se på 

• Mere fokus på godt naboskab i helhedsplaner og skaber muligheden hvor 

beboere mødes (forskellige etniske minoriteter, unge og ældre, osv.). For 

eksempel: 

- Opgangsambassadører - byder velkomne m.v. til nytilflyttere, 

+frivillige initiativer som "venskabsbureau", hvor nye bydes velkomne, 

spiser sammen - kommunen betalte i eksemplet. 

- Hilse-kultur 

- Aktiviteter hvor alle føle sig velkommen at deltage 

• Mødet. Det første møde er det allervigtigste! F.eks. at etniske minoritetsdrenge 

køber ind for ældre (danskere, men vel også etniske minoriteter) 

• At hærværk m.v. fjernes hurtigt, og der fokuseres på renhold/vedligeholdelse 

• Sørg for områder med 3 funktioner: 1) Der skal være noget for beskueren, 

der f.eks. ser ud fra lejlighed: Vedkommende skal have lyst til at gå ud, 2) 

Der skal være mulighed for, at man kan færdes gennem kvarteret (transit), 

hvor man som den enkelte kan møde gruppen, uden af være utryg, og 3) 

Der skal være mulighed for ophold, at man kan sætte sig ned/opleve og 

komme i kontakt med dem, man ikke kendte i forvejen, bænk ved vaskeri. 

• Forsyning og muligheden for at få hjælp i nærhed. 

. 

153


9 Kultur- og fritidsaktiviteter 


etniske minoriteter muligheder for deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter, herunder 

en beskrivelse af de udfordringer, som Københavns Kommune står overfor 

på dette område. 




og mål for integrationspolitikken på området for kultur- og fritidsaktiviteter, 

samt en redegørelse for den nuværende status for graden af målopfyldelse. 



Vision Københavns Kommunes overordnede vision, hvad angår integrationen på 

indsatsområdet for kultur- og fritidsaktiviteter, er, at: 

"Etniske minoriteter skal deltage i kultur- og fritidsaktiviteter på lige fod med 

øvrige borgere." 83 

Mål Der er fastsat følgende mål for visionen frem til år 2010: 

"Det er Københavns Kommunes ambition, at etniske minoriteter ved udløbet af 

2010 deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere." 

Desuden nævnes det i Københavns Kommunes integrationspolitik, at bibliotekernes 

succes med at tiltrække indvandrerbrugere udnyttes, så bibliotekerne 

fremover kan blive en central støtte for den sproglige indlæring og det kulturelle 

engagement. Københavns Kommune har i deres integrationspolitik valgt at 

prioritere indsatsen omkring fire hovedområder: Fritid og idræt, kunst og kultur, 

bibliotekerne som læringscentre samt dialog og samarbejde med borgerne 

og mulighederne i kultur og fritidslivet. 

• 


. 

154


Der er i visionen og målet ikke fokuseret direkte på kønsligestillingen blandt 

etniske minoriteter. Derimod er fokus generelt for indvandrergruppen at få dem 

på niveau med etniske danskere. 


For kultur- og fritidsaktiviteter opererer integrationsbarometret med fire forskellige 

indikatorer. 

• Hovedindikator 1. Andel tosprogede elever i 5. klasse i København, der er medlem af 

en idrætsforening 

• Hovedindikator 2. Andel tosprogede elever i 9. klasse i København, der er medlem af 

en idrætsforening 

• Hovedindikator 3. Forskellen mellem andel af etniske minoriteter/efterkommere og 

borgere med etnisk dansk oprindelse over 15 år i København, der er medlem af en 

idræts- eller kulturforening 

• Hovedindikator 4. Forskellen mellem andel af etniske minoriteter/efterkommere og 

borgere af etnisk dansk oprindelse i København, der går til koncert, i teatret, på museer 

og bruger bibliotekerne og kulturhusene 

Hvad angår den første og anden hovedindikator, så er der foretaget målinger på 

følgende to tidspunkter, 2003 og i uge 19-21 i 2007. Den tredje hovedindikator 

er der foretaget målinger på i marts 2007 og marts 2008. Hvad angår den fjerde 

og sidste indikator for indsatsområdet kultur og fritid. 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

49% 

49% 

40% 

Indikator 1 Indikator 2 

2003 2007 

Figur 9-1 Udviklingen i to af indikatorerne på indsatsområdet kultur og fritid 


på tal fra integrationssurveyen udført for Københavns Kommune. 


39% 

. 

155


• indikator tre for forskellen mellem etniske minoriteter og borgere med etnisk 

dansk oprindelse i 5. klasse, der er medlem af en idræts- eller kulturforening 

er faldet fra en forskel på 11 procentpoint til 7 procentpoint i perioden 

marts 2007 til marts 2008, hvilket vil sige, at gabet mellem etniske 

minoriteter er mindsket. 

• udviklingen i forskellen mellem etniske minoriteter og borgere af etnisk 

dansk oprindelse i København, der går til koncert, i teatret, på museer og 

bruger bibliotekerne og kulturhusene er faldet 19 procentpoint til 11 procentpoint, 

hvilket vil sige, at gabet mellem etniske minoriteter er mindsket. 

• andelen af tosprogede elever der er medlem af en idrætsforening i 9. klasse, 

er faldet fra 40 % i 2003 til 39 % i 2007. For 5. klasses tosprogede elever 

er ændringen uændret fra 2003 til 2007 på 49 %. 

De umiddelbare største udfordringer er fortsat at mindske gabet mellem etniske 

minoriteter og borgere med etnisk dansk oprindelse. Herudover ligger der en 

udfordring i at få flere tosprogede børn og unge i gang med idræt. 


I det følgende vil der med udgangspunkt i eksisterende statistik blive forsøgt at 

afdække, på hvilke områder der er klare forskelle på henholdsvis kvinder og 

mænd fra etniske minoriteter med hensyn til kultur- og fritidsaktiviteter. 

Afdækningen indeholder en beskrivelse af forskellene blandt mænd og kvinder 

fra etniske minoriteter, baseret på Københavns Kommunes Integrationssurvey, 

der bl.a. anvendes i Integrationsbarometret, samt tilgængeligt kønsopdelt statistisk 

data. Herunder 

• medlemskab af idrætsforeninger 

• kulturelle besøg (koncerter, teater, museum, biograf, bibliotek, kommunens 

kulturhuse) 

Omdrejningspunktet vil være at afdække de tilfælde, hvor der er kønsforskelle 

mellem etniske minoritetsmænd og -kvinder. Dette afsnit er som nævnt ovenfor 

baseret på Københavns Kommunes integrationssurvey, da tilgængeligt kønsopdelt 

statistisk data omkring kultur- og fritidsaktiviteter er sparsomt. 

9.2.1 Medlemskab af idrætsforeninger 

I forbindelse med medlemskab af idrætsforeninger er der anvendt data fra Københavns 

Kommunes Integrationssurvey. En statistisk signifikant større andel 

af de mandlige etniske minoriteter/efterkommere har angivet, at de er medlem 

af en idrætsforening end kvinderne. 19,1 % af mændene og 10,4 % af kvinderne 

angiver, at de er medlem af en idrætsforening. 

Ibsen (2007) beskriver, at idrætten i sig selv har en værdi og er med til at øge 

sundhed og skabe grobund for integration. Ibsen (2007) finder, at andelen af 5. 

. 

156


klasses elever af anden etnisk herkomst, som "går til idræt", er klart lavere hos 

denne gruppe sammenlignet med børn af danske forældre. Henholdsvis 58 % 

og 79 % i 2007. En tilsvarende forskel finder de for deltagelse i idræt i en forening, 

som henholdsvis er 49 % for anden etnisk herkomst og 68 % for børn 

med danske forældre. Børn af anden etnisk herkomst kan dog, selvom de i mindre 

grad dyrker idræt, godt lide idrætstimerne i skolen (Ibsen, 2007). På 9. klassetrin 

er der stadig en betydelig forskel mellem de to grupper, der går til idræt i 

en forening. 

Mænd og kvinder fra etniske minoriteter angiver i integrationssurveyen, hvorvidt 

de dyrker motion. Hvor det viser siger, at hele 73,7 % af mændene fra etniske 

minoriteter og 72 % af kvinderne fra etniske minoriteter, der angiver, at de 

dyrker motion, dog uden at der er en statistisk signifikant forskel mellem mænd 

og kvinder i denne sammenhæng. Ligeledes er der heller ingen statistisk signifikant 

forskel i, hvor ofte motionisterne dyrker motion. 

9.2.2 Kulturelle besøg 

I Københavns Kommunes Integrationssurvey findes der ikke nogen signifikant 

kønsforskel, når man ser på medlemskab af en kulturel forening, hvor 10,1 % af 

mændene fra etniske minoriteter og 12 % af kvinderne fra etniske minoriteter 

angiver, at de er medlem af en kulturel forening såsom teaterforening, musikforening, 

billedkunst, bogklub, spejdere etc. 

Mænd (%) Kvinder (%) 

Koncert 41,7 % 42,4 % 

Teater* 23,2 % 36,4 % 

Museum 43 % 49,6 % 

Biograf 71,4 % 73,9 % 

Bibliotek* 59,6 % 72 % 

Kommunens kulturhuse* 9,7 % 15,1 % 

Tabel 9-1 - Kulturelle besøg inden for det sidste år (Københavns Kommunes Integrationssurvey) 

Anm.: * angiver, at der er en statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder på et 

95 % -signifikansniveau. 

Det bemærkes af tabel 9-1, at flere kvindelige etniske minoriteter/efterkommere 

benytter kulturelle tilbud, som f.eks. teater, bibliotek og kommunens kulturhuse. 

Herudover bemærkes det, at af dem, der har benyttet biblioteket, har en større 

andel af kvinderne (48,7 %) svaret, sammenlignet med mændene (40,8 %), at 

de har benyttet biblioteket mere end 10 gange inden for det sidste år. 



Det er kendetegnende for litteraturen på området, at der ikke findes mange undersøgelser, 

der tager højde for både alder og køn samt etnisk baggrund. Det er 

. 

157


endvidere kendetegnende, at der tages fat i et enkelt aspekt, som eksempelvis 

idræt eller at aktiviteter under en bestemt paraplyorganisation er undersøgt, som 

eksempelvis Friluftsrådet. Vi har ikke fundet undersøgelser, der dækker alle 

parametre, ligesom det kun i begrænset udstrækning har været muligt at finde 

viden specifikt for Københavns Kommune. Fra et tematisk synspunkt er der 

langt mere litteratur om idræt og idrætsorganisationer, mindre om natur og miljø 

og om brug af teatre/biografer/muser mv. 

Vi vil i det følgende se på: 

• Brug af/adgang til idrætsaktiviteter i foreninger 

• Brug af/adgang til natur- og miljøorganisationer 

• Biblioteker 

Idrætsforeninger Hvad angår idrætsforeningerne, har to forskere set på forskelle i børns 

idrætsdeltagelse. 84 Denne forskning er særligt interessant, idet den dækker fire 

danske kommuner, herunder Københavns Kommune. 

Tallene viser, at det øger den negative effekt på børns idrætsdeltagelse, hvis 

forældrene både er af anden etnisk herkomst og ikke selv dyrker idræt. 

Kampsportens profil adskiller sig fra de øvrige store idrætsgrene ved, at der er 

en betydelig overrepræsentation af børn med forældre af anden etnisk herkomst 

end dansk. 

Tabel 9-2 Fordelingen af idrætsaktive børn og unge inden for de forskellige idrætsgrene - 

procentuel fordeling af de aktive i en idrætsgren / idrætstype, opdelt på køn, klassetrin 

forældrenes baggrund og kommune. 

Køn Fodbold Håndbold 

Svømning 

Kampsport 

Ridning Holdboldspil 

i klub 17 

Gymnastik, 

aerobic, 

dans18 

Tennis, 

badminton,bordten- 

nis 

Hele 

stikprøven 

Drenge 75,0 38,4 47,1 69,2 10,1 67,6 24,5 58,5 50,2 

Piger 

Klassetrin 

25,0 61,6 52,9 30,8 89,9 32,4 75,5 41,5 49,8 

5. klasse 

70,1 68,2 78,6 63,5 69,8 70,6 70,3 69,8 61,0 

9. klasse 

29,9 31,8 21,4 36,5 30,2 29,4 29,7 30,2 39,0 

Bor sammen med 

Bor 

med 

begge 

forældre 

71,2 73,3 71,1 65,4 65,0 72,9 67,7 75,0 68,4 

Forældrenes etniske herkomst 

Begge 62,4 76,0 67,5 53,5 78,1 65,5 68,4 75,1 64,6 

• 

84 Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse. 4 kommuner. Center for forskning i 

Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut 2008. 

. 

158


Køn Fodbold Håndbold 

Svømning 

forældre 

er født i 

DK 

Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet 

Kampsport 

Ridning Holdboldspil 

i klub 17 

Gymnastik, 

aerobic, 

dans18 

Tennis, 

badminton,bordtennis 

Hele 

stikprøven 

Begge 

forældre 

arbejder 

74,5 79,3 77,3 71,1 81,1 76,9 78,4 84,5 74,8 

Mor dyrker idræt 

Mor 

dyrker 

idræt 

56,4 62,9 63,7 51,4 61,9 58,2 63,6 69,9 55,0 

Far dyrker idræt 

Far dyrker 

idræt 

Kommune 

60,6 64,4 66,8 55,0 59,9 61,7 64,0 70,3 56,3 

Rudersdal 

13,6 13,9 13,8 12,1 22,7 15,9 17,8 31,6 16,1 

Albertslund 

10,0 8,7 10,3 7,5 9,8 8,6 15,2 8,4 6,7 

København 

59,7 50,9 58,1 67,6 46,5 59,1 50,5 45,6 63,7 

Fredericia 

16,7 26,4 17,9 12,9 21,1 16,4 16,6 14,3 13,8 

Hvis mor og far dyrker idræt, er chancen for, at barnet også gør det, betydeligt 

større, end hvis forældrene ikke dyrker idræt. Da mange etiske minoritetsforældre 

ikke dyrker idræt, dyrker børnene det heller ikke. Dog deltager mange 

drenge i udvalgte aktiviteter. 

Især er forældrenes etniske herkomst (om forældrene er født i et andet land), 

deres idrætsaktivitet (om forældrene dyrker idræt) samt i noget mindre grad 

deres samlivsstatus (om forældrene bor sammen), der har indflydelse på, om 

børnene går til de forskellige idrætsgrene. Derimod har forældrenes tilknytning 

til arbejdsmarkedet (om forældrene har et arbejde) lille eller ingen statistisk 

signifikant indvirkning på deltagelsen i de forskellige idrætsgrene. Forældrenes 

etniske herkomst har indvirkning på deltagelsen i fodbold og kampsport, hvor 

sandsynligheden for, at et barn af forældre, der er født i et andet land end Danmark, 

dyrker disse idrætsgrene, er større, end den er for børn af forældre, der er 

født i Danmark. Omvendt er det for deltagelse i håndbold, ridning og ketchersport, 

mens det ikke har statistisk signifikant betydning for rekrutteringen til 

svømning og ’gymnastik, aerobic og dans’. 

For boldsports vedkommende er der en markant forskel mellem drengene og 

pigerne desangående, idet det i langt højere grad er indvandrerdrengene end 

indvandrerpigerne, der dyrker boldspil. Og det er især fodbold, hvor der i alle 

aldersgrupper er en relativ større andel med udenlandsk baggrund sammenlignet 

med danske børn og unge. 

. 

159


Forældrenes idrætsvaner betyder også noget for de fleste sportsgrene. Helt generelt 

er der en positiv sammenhæng mellem, at forældrene dyrker idræt, og 

børnene også gør det. Hvis mor og far dyrker idræt, er chancen for, at barnet 

også gør det, betydeligt større, end hvis forældrene ikke dyrker idræt. 

Tabel 9-3 Profil af tre forskellige grupper af børn og unge (andel i procent af hver gruppe). 

9. klasse piger med 

indvandrerbaggrund 

9. klasse piger fra Albertslund 

eller København 

(city-girls) 

. 

160 

Begge forældre født i Danmark 

og er i job, og mindst 

én af forældrene dyrker idræt 

(både drenge og piger og 5. 

og 9.klasse) 

’Går til idræt’ – organiseret 

39,8 49,8 84,1 

Dyrker idræt i forening / 

klub 

25,2 32,9 73,3 

Dyrker hold boldsport i 

klub 

11,2 13,3 35,3 

Spiller fodbold 11,2 9,1 28,7 

Svømmer 12,6 7,2 13,2 

Dyrker kampsport 2,4 3,0 4,6 

Kan godt lide idrætsundervisningen 

(kun København)23 

31,7 26,9 49,6 

Cykler til og fra træning24 16,0 32,3 58,8 

Har været fysisk aktiv på 

egen hånd inden for seneste 

uge 

76,1 83,2 91,6 

Tabel 9-4 Etniske, socioøkonomiske og idrætslige forskelle mellem forældre til børn i 5. og 9. 

klasse i fire kommuner. Procent andel af børn, der har besvaret spørgeskemaet. 

Rudersdal Albertslund København Fredericia 

Begge forældre 

er født uden for 

Danmark 

4,5 21,4 30,8 7,5 

Bor med begge 

forældre 

76,8 68,1 65,9 70,6 

Begge forældre 

arbejder 

87,8 76,7 69,1 84,4 

Mor dyrker 

idræt 

70,8 46,0 52,0 54,6 

Far dyrker idræt 73,0 49,3 53,6 52,6 

Konklusioner: Rapporten konkluderer følgende: 

Gruppen af piger i 9. klasse af anden etnisk baggrund udgør sammen med andre 

storbypiger en særlig risikogruppe for inaktivitet. 

Forældrenes etniske herkomst spiller også en rolle, men primært for pigerne, 

mens det betyder mindre i forhold til drengene. Den etniske herkomst har især 

indvirkning på deltagelsen i fodbold og kampsport (større sandsynlighed, hvis 

forældrene er født i et andet land end Danmark) samt håndbold, ridning og ketcher-sport 

(mindre sandsynlig deltagelse hvis forældrene er født i et andet land 

end Danmark), mens det ikke spiller en rolle for rekrutteringen til svømning og 

’gymnastik, aerobic og dans’. For boldsports vedkommende er der en markant


Anbefalinger 

forskel mellem drengene og pigerne, idet det i langt højere grad er indvandrerdrengene 

end indvandrerpigerne, der dyrker boldspil. 

Endelig viser undersøgelser, at børn af forældre med etnisk minoritetsbaggrund 

er mindre idrætsaktive end børn af danskfødte forældre, hvilket dog først og 

fremmest må tilskrives en meget lavere deltagelse blandt pigerne af anden etnisk 

herkomst(15) 

Antallet af idrætsforeninger i forhold til indbyggertal med aktiviteter for børn 

og unge er næsten tre gange så stor i Albertslund som i København. 

For at øge deltagelsen bør idræt og fysisk aktivitet komme til at udgøre en større 

del af tiden i de arenaer, hvor børnene og de unge tilbringer det meste af dagligdagen 

– i hjemmet, skolen og fritidsinstitutionen. 

Der er behov for, at børn får gode muligheder for at gå til de idrætsaktiviteter, 

de foretrækker. Analysen tyder på, at en del af forklaringen på, at børn i København 

dyrker mindre idræt end i Albertslund, hænger sammen med, at der 

ganske enkelt er meget ringere mulighed for at gå til de store idrætsgrene i København. 

Både fordi der ikke er faciliteter og baner dertil, og fordi der ikke findes 

tilstrækkeligt med foreningstilbud for børnene. 

For det tredje skal boligområderne være mere idræts- og bevægelsesvenlige. 

Gode muligheder kan stimulere den ’naturlige’ lyst til bevægelse, mens bevægelseshæmmende 

omgivelser meget let kan flytte børnene og de unge over til 

de mange konkurrerende, stillesiddende aktiviteter. Det gælder de fysiske omgivelser 

som sikre skoleveje, der motiverer til selvtransport, sjove og udfordrende 

skolegårde, inspirerende idrætslegepladser, beskyttede asfalterede arealer 

til rulleskøjteløb og basketball samt grønne områder til boldspil. (se mere 

herom i kapitel 6.) 

I en tidsalder, hvor præstationer på det boglige område skattes højt, hvor teknologien 

muliggør passivitet over hele linjen, og hvor afstandene til skoler, fritidsfaciliteter 

og institutioner ofte er meget store, er det vigtigt, at børn får indlært 

en livsstil, hvor bevægelse i hverdagen er en naturlig og vellidt del af det at være 

barn og ung. Det omgivende miljø, såvel de fysiske rammer, det sociale og 

organisatoriske miljø som det normsættende samfund skal fokusere på at øge 

mulighederne for, at børn bevæger sig. Bevægende leg, sjov og ballade kan 

med succes suppleres med passiv strukturel bevægelsesfremme, hvor børnene 

end ikke opdager, at de bevæger sig: ’skoletimer med gang i’, ’aktiv transport’, 

’naturen som undervisningsrum’ og meget andet. En måde at tænke hverdagen 

mere aktivt, der kan være med til at sætte den gode bund af hverdagsaktivitet, 

der får børn og unge til, uden problemer, at opfylde de anbefalede 1-1½ times 

fysiske aktivitet om dagen. 

Disse anbefalinger fra de to forskere stemmer overens med de kvalitative anbefalinger, 

som er udsprunget af fokusgruppeinterviews og workshop, som er et 

resultat af den herværende undersøgelses Delanalyse 4. De kvalitative anbefa- 

. 

161


linger er, at eftersom såvel indvandrerdrenge som indvandrepiger har behov for 

at kunne bruge sig selv fysisk - og givet at boligområderne ikke er indrettet til 

fysisk aktivitet for drenge, piger, mænd og kvinder, herunder mødre med 5 børn 

- så er der behov for at indrette byrummet på en måde, der tager højde for disse 

behov. 

Natur og miljø Den manglende brug af naturen blandt befolkningen med ikke-dansk baggrund 

skyldes flere forhold: 

Barrierer hos de etniske 

grupper 

Barrierer i foreningerne 

• Etniske minoriteter kender oftest ikke til den danske natur og føler sig 

utrygge ved den 

• De kender ikke til de frie adgangsmuligheder til naturen - at strande, skove, 

fri arealer m.m. som regel er åbne for alle - uden økonomisk betaling. 

• De har ikke tradition for brug af naturoplevelser som en ramme for sociale 

og rekreative formål 

• Etniske minoriteter bor typisk i (stor)byerne, hvor naturoplevelser skal opsøges 

med transportmidler – og måske med offentlige transportmidler. 

• Foreningsdeltagelsen er markant mindre for piger/kvinder fra ikke-vestlige 

lande. Det handler bl.a. om, at kvinder og mænd skal være adskilt og at 

møde- eller træningstidspunkter skal kunne tilpasses hele familiens interesser 

og behov. 85 

Nogle barrierer knyttet til foreningslivet er: 

• Manglende ressourcer og interesse hos foreningerne 

• Traditioner, skikke og værdier i foreninger - altså det forhold at de ikke er 

vant til at tage multikulturelle hensyn 

• Hvervemetoder - foreninger hverver typisk medlemmer gennem nuværende 

medlemmers netværk, hvorved det bliver vanskeligere at ramme de etniske 

minoriteter. 86 

Biblioteker Der er ikke via litteraturstudiet fremkommet viden om brug af biblioteker 

udover det statistiske i afsnit 8.2. Fra de kvalitative undersøgelser ved vi, at 

biblioteker kan spille en rolle for især de unge piger, da det ofte er et legitimt 

sted at opholde sig. Der er erfaringer fra bl.a. Vollsmose med at integrere bibliotek 

og pigeklub samt at koble sundhed til, således at der skabes et sted, hvor 

begge køn og alle aldre kan have deres gang. Bibliotek og lektiecafe kan også 

med fordel kombineres. 



I Storbritannien (UK) har man gjort sig nogle interessante erfaringer med at 

koble kultur- og fritidsaktiviteter med etniske minoriteters ressourcer og en 

synliggørelse heraf. 

• 

85 Ibid 

86 Ibid 

. 

162


Et stort netværk af UK organisationer 87 har drevet et omfattende projekt til 

fremme af et Positivt Billede af Asylansøgere og Etniske minoriteter, fra hvilket 

en række positive erfaringer er: 

• Samarbejdsprojekter med skotske skuespiller- og forfatter organisationer 

bringer medlemmer og etniske minoriteter sammen om at udarbejde kreative 

dramastykker og tekster rettet mod med en bredere offentlighed, offentlige 

steder og medier. Der er basis for at adressere ligestilling og kønsspecifikke 

emner. 

• Netværket bygger på det etiske princip, involvering, af indvandrergrupper 

og personer, som berøres af igangsatte initiativer og emner: man giver etniske 

minoriteter stemme! Netværket bistår med at træne etniske minoriteter 

i lobby- og fortalerarbejde og i at 'fortælle deres historie' og træde frem 

offentligt i skoler, i foreninger og politiske forsamlinger, i medier, på konferencer, 

i kirker og på ny web-sider som YouTube og Facebook, osv. Karibu, 

har haft stor succes som netværksorganisation med at støtte indvandrerkvinder 

i at udnytte viften af muligheder for at stå frem i forskellige fora 

og fortælle deres historie 88 . 

• Muligheder for at fortælle 'sin historie med kønsbriller på' til politikere og 

opinionsdannere udnyttes ved en række internationalt markerede dage som 

for eksempel den Internationale Kvindedag, Menneskerettighedsdagen og 

AIDS dagen 89 . 

• Innovative aktiviteter er udviklet i samarbejde mellem professionelle film 

producere og unge etniske minoriteter, som bliver trænet i at bruge videokamera 

for at filme og interviewe deres kammerater og producere korte 

slagkraftige film 90 . Med overlæg laves filmene korte (1-3 minutter) og med 

undertekster, så de kan bruges i forskellige sammenhænge inklusive You- 

Tube, og fremvises på i det offentlige rum, på bus- og togstationer, i indkøbscentre, 

ved møder osv. 

• Placering af unge etniske minoriteter i praktik hos professionelle mediefolk 

har resulteret i Dvd'er, der tager fat på unge indvandrerpiger og -drenges 

problemer, når de forlader skolen og behovet for at fokusere på afdækning 

af færdigheder og muligheder. 

• 

87 Netværket, Asylum Positive Images project & network, omfatter en vifte af kommunale 

og lokale myndigheder, politi, frivillige organisationer, medie organisationer, og lokalt baserede 

flygtninge/indvandrer organisationer. Netværksorganisationerne er involveret i en 

række lokalt baserede skole-, sports- og kulturelle aktiviteter, mhp at influere debatten om 

asylansøgere og den bredere debat om immigranter, og udfører en omfattende vifte af initiativer 

for de større byer i UK. 

88 En række initiativer findes mange steder i UK inklusive Refugee Action's Refugee 

Awareness Project (www.refugee-action.org.uk), som også har udviklet et væld af materialer. 

Se også www.icar.org.uk 

89 I UK afholdes en flygtningeuge (Refugee Week), som er basis for masser af aktiviteter - 

udstillinger, film festivals, workshops, byfester, teater og musik (www.refugeeweek.org.uk) 

90 www.oxfam.org.uk/uk 

. 

163


• Fortællinger fra Skotland indgår i "Flygtningeberetninger" 91 , hvor 120 

mænd og kvinder, der søger beskyttelse i Europa bidrager med kraftfulde 

og ærlige fortællinger om, hvad deres skæbne indebærer. UKs synlighed 

med beretninger af bl.a. kvinden Cleo tillægges betydning for "Flygtningeberetningers' 

anvendelighed i UK skoler og medier. 

• En flygtninge/indvandrer avis "New Voices" er udviklet for at give Røde 

Kors frivillige i Glasgow og eksilerede journalister en mulighed for at arbejde 

sammen om at skabe en avis, der fremmer informationsudveksling 

mellem etniske minoriteter og mellem etniske minoriteter og folk, som arbejder 

med integration. Ud over at bringe information om relevante organisationer 

og services i UK fremmer avisen positive billeder af etniske minoriteter 

og udfordrer stereotyper. Projektet giver kvindelige og mandlige etniske 

minoriteter en mulighed for at forbedre deres skrivefærdigheder gennem 

journalisttræning og mentoring. 

• Meningsfuld kontakt mellem folk fra forskellige grupper er ofte den mest 

effektive måde at bekæmpe fordomme på. En mængde integrationsinitiativer, 

som forsøger at bearbejde fordomme og bygge broer mellem værtssamfund 

og etniske minoriteter, bygger på denne observation. 92 Et par eksempler: 

- Et lokalt center 93 hjælper folk til at bevidstgøres om deres egen kultur 

gennem traditionelle fortællinger. Centret afholder kurser i kreativ fortælling 

for etniske minoriteter og lokale borgere og har udgivet en 

række bøger og støtter aktiviteter, der kredser om fortællinger om etniske 

minoriteter og skotter. Et lokalt kor og et skuespil "The Flats" er 

blandt aktiviteterne. The Flats, som er blevet til med støtte at en lokal 

teatergruppe, handler om etniske minoriteter og skotter, som kommer i 

clinch med hinanden i et højhus i Glasgow. Der er basis for at formidle 

kønssensitive budskaber. Stykket er blevet opført mange steder, 

hvor lignende grupper støder sammen. 

- I Glasgow har politiet støttet aktiviteter, der fremmer etniske minoriteters 

integration i lokalsamfundet, bl.a. gennem Operation Reclaim. Siden 

2004 har projektet støttet etniske minoriteter og lokalbefolkning i 

at genetablere fritidsområder, hvor der udøves sport og artistiske aktiviteter 

under professionel coaching og under politiets tilstedeværelse. 

Aktiviteterne inkluderer især unge piger og drenge af etnisk baggrund, 

og spænder fra fodbold på en mobil fodboldbane, cricket og basketball, 

til drama og dans og bevidst fremme af kontakt mellem forskellige 

etniske grupper, sikkerhed og engagement. 

- Poesi er en udtryksform som anvendes i mange kulturer af både kvinder 

og mænd. Poesi kan anvendes i mange sammenhænge til at fremme 

læring og udvikling, og anvendes i det offentlige rum. En indvan- 

• 

91 www.ecre.org/refugeestories 

92 En lang række initiativer beskrives på www.icar.org.uk/uts 

93 www.thevillageonline.org.uk 

. 

164


Barrierer - opsummeret 

. 

165 

drerpoet har sammen med en skotsk poet gennemført workshops, som 

støttes af den skotske forfatterforening med henblik på at fremme 

skotters og etniske minoriteters fælles læring om poesi. I processen 

skriver de historier og digte, som vises på plakater og lign. i busser i 

Edinburgh og Glasgow og trykkes som postkort og i materialer til skoler. 

Digtene er morsomme og tvinger til eftertanke om livet i Skotland 

og minder læseren om, at asyl og ophold er en menneskeret. 94 

Eksemplerne i dette afsnit giver anledning til at anbefale forstærket samarbejde 

mellem Københavns Kommune og de mange kulturelle og fritidsorganisationer, 

som findes i København: Skuespillerlaug, teatergrupper, forfatterforbund, 

journalister, filmselskaber, radio- og tv, osv. Voksenundervisningsinstitutioner 

er selvskrevne og er allerede bredt involveret. I alle 

disse organisationer er der brede muligheder for at mainstreame kønsligestilling 

og integration af etniske grupper, såvel som for at målrette initiativer 

til for eksempel indvandrer-kvinder og piger. 

Samtidig er der et uopdyrket område, hvor private virksomheder har et 

stort potentiale for at bidrage til Københavns Kommunes kønssensitive integrationspolitik, 

nemlig initiativer som går under benævnelsen 'social ansvarlighed'. 

9.5 Barrierer og udfordringer i forhold til kultur og 

fritidsaktiviteter 

9.5.1 Kultur- og fritidsaktiviteter - vores bud + workshop 

Piger Drenge 

Manglende faciliteter i nærområdet til fysisk 

udfoldelse på pigernes præmisser 

Der findes ikke en ungdomsklub kun for piger 

og "stillerum" for piger 

Manglende tilbud og faciliteter kun for kvinder 

(adskilt/afskærmet) 

Nogle piger holdes meget inden døre, og 

opsynet strammes i teenageårene 

Svært at få møde- eller træningstidspunkter 

tilpasses hele familiens interesser og behov 

f.eks. pligter i hjemmet, passe søskende. 

Forældre er bekymret for, at foreningerne 

rummer forkerte værdier og en betænkelig 

ungdomskultur(alkohol, blandede køn) 

• 

94 www.spl.org.uk 

Manglende fysiske faciliteter i nærområdet 

Manglende tilbud (klub, foreninger m.v.) i 

nærområde 

Manglende forældreopbakning 

Ingen rollemodeller 

Boligområder er ikke idræts- og bevægelsesvenlige 

Forældre er imod de samværsformer, der 

findes i mange foreninger (alkohol, blandede 

køn) 

Opsynet med drengene løsnes tidligt sam-


Piger Drenge 

Dårlig modtagelse i foreningerne 

Økonomi - udgift til fritidsaktiviteter, som 

betyder at drengene i første omgang får lov 

at deltage i disse aktiviteter 

Forældres egne manglende erfaringer med 

deltagelse 

Kvinder Mænd 

Ringe foreningstradition og kendskab. I 

oprindelseslande er foreninger typisk forbeholdt 

den økonomiske eller sportslige elite i 

samfundet. 

Kender ikke til det store foreningsudbud i 

Danmark 

Sprogbarrierer 

Manglende tilbud og faciliteter kun for 

kvinder (adskildt/afskærmet) 

Manglende tid og overskud til at gøre brug 

af de faciliteter, der f.eks. er i boligselskaberne. 

Ingen at følges med 

Svært at få møde- eller træningstidspunkter 

tilpasses hele familiens interesser og behov 

Forbud fra manden som ikke ønsker at hustruen 

færdes blandt mennesker, som manden 

ikke kender. 

Økonomi - udgift til fritidsaktiviteter 

Det fælles: 

menlignet med danskere 

Økonomi - udgift til fritidsaktiviteter 

. 

166 

Forældres egne manglende erfaringer med 

deltagelse 

Ringe foreningstradition og kendskab. I 

oprindelseslande er foreninger typisk forbeholdt 

den økonomiske eller sportslige elite i 

samfundet. 

Kender ikke til det store foreningsudbud i 

Danmark 

Skiftende arbejdstider, natarbejde og evt. 

flere jobs 

Mangler indgange til foreninger med etnisk 

danskere - vælger egne "etniske" foreninger 

Foreningernes inklusionsarbejde er ikke 

godt nok 

Sproglige barrierer 

• Lille interesse for de aktiviteter, mange foreninger beskæftiger sig med. 

• Etniske minoritetsforældre involverer sig mindre i børnenes fritidsliv end 

majoritetsbefolkningen 

• Skel mellem fritid og arbejdstid. Det skarpe skel mellem fritid og arbejde, 

som dansk samfundsliv er organiseret omkring, er ukendt i mange lande, 

hvor etniske minoritetsgrupper kommer fra. 

• Tilbuddets geografiske placering. Manglende bil har betydning for muligheder 

for at opsøge natur og foreningsliv langt fra bopæl.


• Der findes ubevidste eksklusionsmekanismer i foreningerne over for 

’fremmede´. 

• At etniske minoriteter først og fremmest ønsker at være sammen med andre 

unge fra egen kultur. 

• Tallene viser, at det øger den negative effekt på børns idrætsdeltagelse, 

hvis forældrene både er af anden etnisk herkomst og ikke selv dyrker idræt. 

• Antallet af idrætsforeninger i forhold til indbyggertal med aktiviteter for 

børn og unge er næsten tre gange så stor i Albertslund som i København. 

Når alle disse barrierer er remset op, skal man også være opmærksom på, at 

rigtig mange voksne og unge fra de etniske minoriteter har 'egne' foreninger, 

hvor de er meget aktive. Så en lav deltagelse i 'danske' foreninger er ikke lig 

med inaktivitet, men det gavner på den anden side ikke integrationen, hvis der 

ikke finder et samspil sted mellem de to typer af organisationer. 

. 

. 

167


10 Sundhed og omsorg 


etniske minoriteters adgang til og muligheder for sundhed og omsorg, herunder 

en beskrivelse af de udfordringer, som Københavns Kommune står overfor på 

dette område. 




og mål for integrationspolitikken på indsatsområdet sundhed og omsorg, samt 

en redegørelse for den nuværende status for graden af målopfyldelse. 


10.1.1 vision og mål 

Vision Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integrationen på 

indsatsområdet sundhed og omsorg er, at: 

"København placerer sig i toppen blandt europæiske storbyer, når det gælder 

borgernes sundhed - uanset social og etnisk baggrund." 95 

Mål Der er mål i forhold til indvandrernes sundhed: 

"Forskellene i etniske danskeres og etniske minoriteters sundhedstilstand udlignes." 

Kommunen har to strategiske mål i forhold til etniske minoriteters sundhed: 

3. Etniske minoriteters sundhedsadfærd i forhold til rygning, kost, motion, 

reproduktiv sundhed og tandsundhed skal forbedres markant. 

4. Etniske minoriteters deltagelse i sociale netværk skal fremmes. 

• 


. 

168


Det er værd at bemærke, at Københavns Kommunes vision på indsatsområdet 

sundhed og omsorg sammenligner sig med andre europæiske storbyer, når det 

gælder sundhed. Der er ikke i visionen specifikt fokus på omsorgsdelen af indsatsområdet. 

Herudover er der ikke specifikt fokus på kønsligestillingen blandt 

de etniske minoriteter, hvilket ligeledes gør sig gældende for målet med at udligne 

forskelle i etniske danskeres og etniske minoriteters sundhedstilstand. 


For indsatsområdet sundhed og omsorg opereres, der i integrationsbarometret 

med tre forskellige indikatorer. 

• Hovedindikator 1. Andel etniske minoriteter/efterkommere i København, der ryger 

dagligt 

• Hovedindikator 2. Andel etniske minoriteter/efterkommere i København, der har et 

positivt selvvurderet helbred 

• Hovedindikator 3. Andel etniske minoriteter /efterkommere i København, der føler sig 

uønsket alene 

Hvad angår de tre hovedindikatorer, så er der foretaget målinger på følgende to 

tidspunkter, marts 2007 og marts 2008. 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

28% 

31% 

80% 

Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 

81% 

Marts 2007 Marts 2008 

Figur 10-1 Udviklingen i tre af indikatorerne på indsatsområdet sundhed og omsorg 


på tal fra integrationssurveyen udført for Københavns Kommune. 


• i integrationssurveyen findes det, at andelen af rygere blandt etniske minoriteter 

er steget fra 28 % til 31 % i perioden marts 2007 til marts 2008. Forskellen 

er ikke statistisk signifikant. 

19% 

14% 

. 

169


• det findes, at andelen af etniske minoriteter med et positivt selvvurderet 

helbred, er steget fra 80 % til 81 % i perioden marts 2007 til marts 2008, 

hvilket dog ikke er en statistisk signifikant ændring. 

• andelen af etniske minoriteter, der føler sig uønsket alene er faldet fra 19 

% i 2007 til 14 % i 2008. 

Uviklingen for den anden og tredje indikator er positiv, mens udviklingen for 

den første indikator er negativ. 

En af de største udfordringer er at forbedre sundhedstilstanden samt livsstilen 

for etniske minoriteter. Der er ikke fokus på kønsforskelle blandt etniske minoriteter 

i indikatorerne, hvilket er en udfordring at få inkluderet. 


I det følgende vil det med udgangspunkt i eksisterende statistik blive forsøgt at 

afdække på hvilke områder, der er klare forskelle på henholdsvis kvinder og 

mænd fra etniske minoriteter angående sundhed og omsorg. 

Afdækningen indeholder en beskrivelse af forskellene blandt etniske minoritetsmænd 

og -kvinder, baseret på Københavns Kommunes Integrationssurvey, 

der bl.a. anvendes i Integrationsbarometret, samt tilgængeligt kønsopdelt statistisk 

data og publikationer. Omdrejningspunktet vil være at afdække de tilfælde, 

hvor der er kønsforskelle mellem etniske minoritetsmænd og -kvinder. Herunder 

• rygning blandt etniske minoriteter i København 

• ensomhed blandt etniske minoriteter i København 

• selvvurderet helbred blandt etniske minoriteter i København 

• etniske minoriteters sundhed - nationale data 

Der er en generel mangel på viden om og monitorering af etniske minoriteters 

sundhed. Viden om sygdom, sundhed og sundhedsadfærd er en forudsætning 

for at målrette og kvalificere det praktiske sundhedsfremmende, forebyggende 

og rehabiliterende arbejde. I de seneste få år er igangsat undersøgelser til at belyse 

selvrapporteret helbred (eks. sundhedsprofiler), langvarig sygdom, sundhedsadfærd 

og psykisk sundhed blandt borgere i Danmark med anden etnisk 

baggrund end dansk 969798 . De indsamlede data i disse undersøgelser bygger på 

stikprøver, hvor der i Region Midtjylland er 4.952 respondenter, som repræsenterer 

både indvandrere og efterkommere af etniske minoriteter, mens der i 

SUSY undersøgelsen er 136 respondenter der repræsenterer ikke-vestlige etni- 

• 

96 Singhammer J.Etniske minoriteters sundhed. Center for folkesundhed, region Midtjyl- 

land. Juni 2008. www.centerforfolkesundhed.dk 

97 

Hansen AR., Kjøller M. Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra 

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005). 

98 

Kjøller M., Juel K., Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark2007. Statens 

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København 2007. 

. 

170


ske minoriteter. I begge undersøgelser deltager %-vis flere mænd end kvinder. I 

SUSY undersøgelsen vurderes alle etniske grupper under ét, mens de enkelte 

etniske grupper vurderes i Region Midtjyllands undersøgelse. 

10.2.1 Rygning blandt etniske minoriteter i København 

Der er statistisk signifikant forskel mellem mandlige og kvindelige etniske minoriteter/efterkommere, 

der ryger. 38 % af mændene og 22% af kvinderne angiver, 

at de ryger, hvilket er signifikant færre kvindelige end mandlige rygere 

(tabel 16). 

Mænd (antal) % Kvinder (antal) % 

Ryger 227 38 % 94 22 % 

Ryger ikke 368 62 % 332 78 % 

Tabel 10-1 - Rygning blandt etniske minoriteter/efterkommere fordelt på køn (Københavns 


Anm.: Der er statistik signifikant forskel mellem kønnene for etniske minoriteter/efterkommere 

på et 95%-signifikansniveau. 

10.2.2 Ensomhed blandt etniske minoriteter i København 

Der er statistisk signifikant forskel mellem kvinder og mænd med indvandrer/efterkommer 

baggrund, når der ses på hvorvidt man føler sig ensom, hvilket 

her skal forstås som uønsket alene. 50 % af mændene svarer, at de aldrig 

føler sig uønskede alene, hvor det tilsvarende for kvinderne er 41 %. Kvindelige 

etniske minoriteter/efterkommere føler sig oftere uønsket alene sammenlignet 

medmændene (tabel 17). 

Dagligt 

eller næsten 

dagligt Ret ofte Sjældent Aldrig Ved ikke 

Mænd 33 (6%) 47 (8%) 212 (36%) 299 (50%) 6 (1%) 

Kvinder 17 (4%) 41 (10%) 189 (45%) 175 (41%) 3 (0,7%) 

Tabel 10-2 - Følelse af at være ensom, dvs. uønsket alene fordelt på køn (Københavns 


Anm.: Der er statistik signifikant forskel mellem kønnene for etniske minoriteter/efterkommere 

på et 95%-signifikansniveau. 

10.2.3 Selvvurderet helbred blandt etniske minoriteter i 

København 

Tabel 10-3 viser fordelingen af hhv. mænds og kvinders selvvurderede helbred. 

Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder i selvvurderet 

helbred. Lidt flere mænd (37%) vurderer deres helbred til at være udmærket 

sammenlignet med kvinder (34 %). 

. 

171


Selvvurderet helbred 

Tabel 10-3 Selvvurderet helbred blandt etniske minoriteter/efterkommere fordelt på 

køn (Københavns Kommunes Integrationssurvey) 

Udmærket 

Rimelig 

godt 

Ikke særlig 

godt 

. 

172 

Dårligt Ved ikke 

Mænd 218 (37%) 268 (45%) 72 (12%) 34 (6%) 3 (0,5%) 

Kvinder 145 (34%) 190 (45%) 66 (16%) 24 (6%) 1 (0,2%) 

10.2.4 Etniske minoriteters sundhed – nationale data 

Sundhed 

Selvvurderet helbred er en brugbar og valideret metode. Der er vist tydelig 

sammenhæng mellem selvvurderet helbred, sygelighed og funktionsniveau. 

Flere etniske minoriteter i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred 

sammenlignet med etniske danskere 99 . Flere kvinder end mænd vurderer deres 

helbred som værende dårlig, med undtagelse af kvinder fra Somalia (Figur 

10.2). Desuden er andelen med dårligt selvvurderet helbred mindst i de yngste 

aldersgrupper (18-29 år) og størst i de ældste aldersgrupper (50-66 år). 

Figur 10-2 Dårligt selvvurderet helbred* - køn og oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

Langvarig sygdom 

Hvis man sammenligner tallene med de etniske minoriteter i København, hvor 

34% af mændene og 24% af kvinderne har oplyst, at de har dårlig selvvurderet 

helbred, ses en anden tendens, nemlig at flere mænd end kvinder oplyser de har 

dårligt selvvurderet helbred. 

Generelt har alle indvandrergrupper højere forekomst af langvarig sygdom end 

gruppen af etniske danskere. Der er dog forskel på hvilken type af sygdom og 

hvilken indvandrergruppe der vurderes. I SUSY er der kun signifikant forskel i 

forekomst ved diabetes, migræne/hyppig hovedpine, kronisk angst eller depression 

og andre psykiske lidelser. I modsætning hertil vurderes i Region Midtjyllands 

undersøgelse, at der er signifikant højere forekomst af stort set alle sygdomme 

blandt etniske minoriteter sammenlignet med etniske danskere, dog 

med undtagelse af astma, hjerneblødning, kræft og HIV/AIDS (tabel 19). 

• 

99 Ibid. note 14 og 15


Diabetes 

Tabel 10-4 - Langvarig sygdom* - oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

Hjerteproblemer 

Migræne/hyppig hovedpine 

Lettere depression 

eller angst 

I begge undersøgelser gælder, at flere mænd end kvinder har diabetes, og der er 

flere ældre end yngre der har diabetes (Singhammer, 2008; Hansen, 2005). 

Der er stort set lige mange kvinder og mænd der lider af hjerteproblemer. Det 

er især gruppen over 50 år, som rapporterer hjerteproblemer (Singhammer, 

2008). 

Der er markant flere kvinder end mænd der lider af migræne/hyppig hovedpine 

både i de enkelte etniske grupper, men også sammenlignet med etniske danskere. 

Derudover er der en tendens til at flere ældre end yngre lider af migræne/hyppig 

hovedpine (Singhammer, 2008; Hansen, 2005). 

På samme måde som ved migræne/hyppig hovedpine er der markant flere kvinder 

end mænd der har angst eller depression. Og der er også en tendens til at 

flere ældre end yngre har angst eller depression (Singhammer, 2008; Hansen, 

2005). 

. 

173


Kost 

Sundhedsadfærd 

Sundhedsadfærd belyses ofte ud fra KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol 

og motion). En væsentlig konsekvens af usund livsstil (usund kost og inaktivitet) 

er forøget vægt. Vægt er en betydelig risikofaktor i forbindelse med udvikling 

af sygdom. 

Ifølge SUSY spiser signifikant flere etniske minoriteter dagligt kogte grønsager 

og salat/råkost sammenlignet med etniske danskere. 

Det daglige indtag af søde drikke er dog stort ens i alle indvandrer grupper. 

Figur 10-3 Dagligt indtag af søde drikke* - alder og oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

Som det kan ses af ovenstående figur, er det især de yngre grupper, der dagligt 

indtager store mængder af søde drikke. Derudover gælder for alle etniske grupper, 

at flere mænd end kvinder dagligt indtager søde drikke. Endelig indtager 

mellem 49% og 66% af alle etniske minoriteter dagligt sukker i forbindelse 

med, at de drikker kaffe/te. Etniske danskere indtager tilsvarende mængder af 

søde drikke. 

Rygning 

Rygning er den livsstilsfaktor, som medfører størst risiko for udvikling af langvarige 

sygdomme og tidlig død. Rygning har ikke kun konsekvenser for rygerens 

helbred, men påvirker også personer i rygerens omgivelser. 

Ifølge SUSY er der ikke signifikant flere rygere blandt etniske minoriteter 

sammenlignet med etniske danskere (Hansen, 2005). I Region Midtjyllands undersøgelse 

ses dog signifikant forskel i rygevaner mellem borgere der oprinde- 

. 

174


Alkohol 

ligt er fra hhv. Ex-jugoslavien, Libanon/Palæstina, Somalia eller Tyrkiet sammenlignet 

med etniske danskere. 

Tabel 10-5 - Dagligrygere - køn, alder og oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

For alle etniske minoriteter er der flere mænd end kvinder der ryger dagligt. 

Men der ser ikke ud til at være store forskelle i daglig rygning i forhold til aldersgruppe. 

De største andele af rygere blandt kvinderne kommer fra Exjugoslavien 

og Tyrkiet (tabel 20). 

Det stemmer overens med resultaterne fra Københavns kommune, som også 

viste, at flere mænd end kvinder ryger. 

Til gengæld er det over halvdelen af næsten alle rygere, der er motiveret til at 

holde op med at ryge i alle indvandrergrupper (figur 10.4). 

Figur 10-4 Motivation til rygeophør* - køn og oprindelsesland 

Der er en mindre andel af etniske minoriteter der har et højt alkoholforbrug 

sammenlignet med etniske danskere. Det er dog vanskeligt at påpege, da det er 

kompliceret at undersøge forbruget af alkohol blandt muslimer, da det ikke anses 

for acceptabelt at drikke alkohol blandt muslimer. Dataene på området er 

derfor mindre omfangsrige. 

. 

175


Motion 

Fysisk aktivitet (motion) mindsker risiko for tidlig død og for sundhedsskadelige 

følger af overvægt. I Region Midtjyllands undersøgelser er deltagerne dels 

spurgt om, hvor ofte de dyrker motion og dels, om de går mere eller mindre end 

30 min dagligt 100 . 

Figur 10-5 Går højest 30 min om dagen* - køn og oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

Der er en signifikant større andel blandt etniske minoriteter fra Irak, Pakistan, 

Iran og Libanon/Palæstina, der går højst 30 min dagligt sammenlignet med etniske 

danskere. Og der er generelt en større andel kvinder end mænd der går 

højst 30 min dagligt. 

SUSY undersøgelsen viser desuden at en større andel af etniske minoriteter 

(25,8%) har stillesiddende fritidsaktiviteter sammenlignet med etniske danskere 

(10,6%) (Hansen, 2005). 

I de fleste etniske indvandrergrupper er andelen, som dyrker fysisk aktivitet 

højst én gang om ugen størst i de ældre aldersgrupper (50-66 år) og lavest i de 

yngste aldersgrupper (18-29 år). 

• 

100 For at nedsætte risiko for livsstilssygdomme, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne 

skal være fysisk aktive mindst 30 min dagligt, mens det for børn anbefales 60 min's fysisk 

aktivitet dagligt. . 

. 

176


Vægt 

Figur 10-6 Fysisk aktivitet højest én gang om ugen* - alder og oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

Overvægt 101 har store konsekvenser for folkesundheden både i form af øget risiko 

for livsstilssygdomme, større sygefravær, større sandsynlighed for tidligere 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og personlige psykosociale problemer 

(Singhammer, 2008). 

Der er ikke signifikante forskelle i vægt mellem etniske minoriteter og etniske 

danskere når alle etniske minoriteter analyseres samlet (Hansen, 2005). Men 

analyseres indvandrergrupperne hver for sig, viser det sig at flere etniske minoriteter 

fra Somalia og efterkommere fra Pakistan er undervægtige sammenlignet 

med etniske danskere, og der er flere etniske minoriteter fra Ex-jugoslavien, 

Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet, der er svært overvægtige sammenlignet 

med etniske danskere. Desuden er forekomsten af moderat og svær 

overvægt i alle etniske indvandrergrupper større i den ældste gruppe end i den 

yngste aldersgruppe. 

• 

101 Her målt som BMI. Undervægt: BMI


Tabel 10-6 - Body Mass Index (BMI)* - efter oprindelsesland (Singhammer, 2008) 

Tro på egen indsats 

Positiv holdning til betydningen af egen indsats for at bevare et godt helbred er 

en indikator for menneskers motivation for at ændre sundhedsadfærd. I alt 57% 

af alle etniske minoriteter svarer, at de tror egen indsats er særdeles vigtig for at 

bevare et godt helbred, mens dette er tilfældet for 74% af etniske danskere 

(Hansen, 2005). 

10.2.5 Sammenfatning 

Selvvurderet helbred 

Flere etniske minoriteter i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred 

sammenlignet med etniske danskere. Flere kvinder end mænd vurderer deres 

helbred som værende dårlig, med undtagelse af kvinder fra Somalia. Desuden 

er andelen med dårligt selvvurderet helbred mindst i de yngste aldersgrupper 

(18-29 år) og størst i de ældste aldersgrupper (50-66 år). 

Langvarig sygdom 

Generelt har alle indvandrergrupper højere forekomst af langvarig sygdom end 

gruppen af etniske danskere. Det er især tydeligt i forhold til diabetes, migræne/hyppig 

hovedpine, kronisk angst eller depression og andre psykiske lidelser. 

Kost 

Flere etniske minoriteter end etniske danskere indtager dagligt kogte grønsager 

og salat/råkost. sær de yngre etniske minoriteter indtager dagligt store mængder 

af søde drikke, og flere mænd end kvinder indtager dagligt søde drikke. Derudover 

indtager over halvdelen af indvandrerne dagligt sukker i forbindelse med, 

at de drikker kaffe/te. 

Rygning 

Der er flere rygere blandt borgere, der oprindeligt er fra hhv. Ex-jugoslavien, 

Libanon/Palæstina, Somalia eller Tyrkiet sammenlignet med etniske danskere. 

Det er især mændene der ryger, men der er ikke forskel i forhold til aldersgrup- 

. 

178


Omsorg 

pe. Næsten halvdelen af rygere blandt etniske minoriteter er motiveret til at 

stoppe med rygning. 

Alkohol 

Det er vanskeligt at opgøre alkoholforbruget blandt etniske minoriteter. Det 

tyder på at der er færre etniske minoriteter der drikker alkohol end etniske danskere. 

Motion 

Der er flere etniske minoriteter end etniske danskere der højst går 30 min dagligt, 

og det gælder især kvinderne. Der er flere etniske minoriteter end etniske 

danskere der har stillesiddende fritidsaktiviteter. 

Vægt 

Flere etniske minoriteter fra Somalia og efterkommere fra Pakistan er undervægtige 

sammenlignet med etniske danskere, og der er flere etniske minoriteter 

fra Ex-jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet, der er svært 

overvægtige sammenlignet med etniske danskere. Desuden er forekomsten af 

moderat og svært overvægt i alle etniske indvandrergrupper større i den ældste 

gruppe end i den yngste aldersgruppe. 

Tro på egen indsats 

57% af alle etniske minoriteter svarer, at de tror egen indsats er særdeles vigtig 

for at bevare et godt helbred, mens dette er tilfældet for 74% af etniske danskere. 

I denne sammenhæng vil omsorg blive beskrevet i forhold til ældregruppen, 

med henblik på at imødekomme det stigende antal ældre, der vil komme i fremtiden, 

og hvoraf en del vil have brug for hjælp og omsorg, i form af social- og 

sundhedsydelser såsom hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller plejehjemspladser. 

I Københavns Kommune vil antallet af ældre med anden etnisk baggrund stige i 

de kommende år (figur 3.1). F.eks. vil antallet af 75 årige mænd være tredoblet 

og antallet af 75 årige kvinder vil være fordoblet om ti år. 

Det vil sige, at flere og flere ældre med anden etnisk baggrund end dansk inden 

for de nærmeste år får brug for omsorg og pleje fra det offentlige. Antallet af 

brugere i hjemmepleje, plejehjem og aktivitetstilbud vil stige. Indenrigsministeriets 

tal viser, at indvandrere og efterkommere den 1. januar 2000 udgjorde 

378.162 personer, svarende til 7,1 pct. af den samlede befolkning. De fleste er 

mellem 20-50 år, mens ældre over 60 år med en udenlandsk baggrund kun udgør 

36.218. Danmarks Statistik har fremskrevet tallene. I år 2020 vil denne 

befolkningsgruppe være på ca. 84.000. 102 

• 

102 Pjecen: omsorg og pleje til flygtninge og etniske minoriteter. Det unikke 

menneske. Udsagn der kom frem på Social- og sundhedssektorens 

faggruppelandsmøde i maj 2000. ISBN: 87-90418-06-9 

. 

179


Selvom kultur, sprog og traditioner hos disse nye brugere af omsorg og pleje 

kan være anderledes end dem, man er vant til blandt etniske danskere, så er udgangspunktet 

for hjælp og omsorg uændret. 



I en nylig afsluttet litteraturgennemgang om etnisk minoriteters sundhed i 

Danmark, blev der identificeret 232 udgivelser om etniske minoriteters sundhed 

i Danmark. Litteraturen dækker sundhedsområdet meget bredt, og i nogle af 

udgivelserne indgår etniske minoriteter perifert. Der er derfor kun få områder, 

som der findes sikker viden om. På den baggrund kan området stadigvæk siges 

at være forholdsvis uudforsket 103 . En stor del af udgivelserne omhandler f.eks. 

grønlændere i Danmark, torturofre eller HIV blandt afrikanere i Danmark, og er 

derfor ikke relevant i denne sammenhæng. Der er ingen af udgivelserne der har 

kønsbarrierer som fokus, men nogle udgivelser omhandler specifikt problemstillinger 

for kvinder 104 eller børn 105 , mens færre undersøgelser har fokuseret på 

mænds sundhed, og der er kun meget få udgivelser om ældre etniske minoriteter 

og sundhed. I mange af udgivelserne er de forskellige nationaliteter grupperet, 

og der skrives om enkelte etniske minoriteter eller etniske minoriteter generelt, 

hvilket ofte ses i kvantitative opgørelser, hvor man ikke har kunnet inddrage 

tilstrækkeligt mange etniske minoriteter fra forskellige lande til at kunne lave 

separate opgørelser. Man bør ligeledes skelne mellem generationer. 

Efterkommere vil sundhedsmæssigt givetvis på nogle områder ligne etniske 

minoriteter og på andre områder ligne andre danskere og dermed udgøre en 

gruppe for sig. En del af udgivelserne peger på kultur og livsstil samt levevilkår, 

som årsag til sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter, mens der er 

relativt få udgivelser med fokus på genetikken bag sygdom blandt etniske minoriteter 

i Danmark. Der findes kun få beskrivelser af forskelle i livsstil og viden 

om årsager til eventuelle forskelle i livsstil mellem forskellige etniske 

grupper, og derfor ingen viden om handlemuligheder relateret til livsstilsændringer. 

Litteraturen peger på, at der er færre af sundhedsfremmeaktiviteterne 

der er rettet mod mænd end mod kvinder 106 . 

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen er det registreret, at der er sket en stigning i 

antallet af legalt provokerede aborter blandt etniske minoriteter sammenlignet 

• 

103 Arbejdsnotat: Overblik over litteratur om etniske minoriteters sundhed i Danmark - type 

litteratur, metoder, målgrupper og emner. Udarbejdet af Anne Rytter Hansen & Tine Curtis. 

Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet2008 

104 Nielsen A. Smertelige erfaringer – En antropologisk analyse af migrantkvinders fortællinger 

om sygdomme, marginalisering og diskursivt hegemoni. Institut for Folkesundhedsvidenskab, 

Københavns Universitet, 2004. Nogueira D. Kvinder med etnisk 

105 Nielsen SS, Nørredam M, Christiansen KL, Obel C, Krasnik A. Psykisk helbred blandt 

asylbørn i Danmark. Ugeskr Læger 2007; 169(43):3660-3665. 

106 Kristiansen M, Mygind A, Krasnik A, Nørredam M. Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse 

og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark. Sundhedsstyrelsen, 

2005. 

. 

180


Kvalitative indikationer 

med etniske danskere 107 . Opgørelsen dækker kvinder i den fødedygtige alder 

(15-49 år), og det er især i gruppen 15-19 år, at der foretages aborter blandt 

indvandrerpigerne. Den største stigning i legalt provokerede aborter er dog 

blandt kvinder fra 'Øvrige Asien' og 'Syd- og Mellemamerika'. 

I en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed 108 er det vist, 

at der er relativ høj forekomst af psykiske lidelser blandt ikke-etniske unge 

danskere. Det er især unge kvinder, som klager over flere psykiske trivselsproblemer 

i form af tristhed, angst, nervøsitet og spiseproblemer, end unge mænd 

gør, ligesom de oftere har kontakter til psykiatrien for tilsvarende problemer. 

Derimod har unge mænd hyppigere kontakt pga. misbrugsproblemer. Selv 

blandt tilsyneladende ensartede kulturer kan der være betydelige forskelle i opdragelsesmønstre 

og indstilling til unge pigers frihedsgrader. Undersøgelsen er 

baseret på tværsnitsundersøgelser, og det er derfor ikke muligt at sige noget om 

de tilgrundliggende årsager for de påviste etniske forskelle. 

Under workshoppen og fokusgruppeinterviewene blev der tilkendegivet mange 

holdninger og meninger om sundhed og omsorg. Udsagnene er gengivet herunder. 

Piger 

Mange piger mangler viden om sundhed og har derfor en dårlig kropsopfattelse. 

Der er mange tabuer, og der mangler information f.eks. om brugen af prævention. 

I forhold til KRAM faktorerne spiser mange piger usundt. De ryger og 

drikker kun i begrænset omfang – og der er mange piger, som ikke motionerer 

tilstrækkeligt. Det skyldes selvfølgelig flere ting, men kulturelle faktorer og 

kønsrollemønstre spiller en stor rolle. Der er mange unge piger som bliver 

hjemme og bliver socialt isolerede, dels fordi det forventes f.eks. for at passe 

syge forældre. 

Drenge 

Generelt ønsker drenge ikke at snakke om sundhed og omsorg. Selvopfattet 

sundhed er, at man er og gør det man selv synes! En del drenge har misbrugsproblemer, 

måske fordi de lever friere - har lov at være mere ude end pigerne. 

Der er stor konkurrence og gruppepres blandt drenge. Nogle drenge føler sig 

ikke forstået i skolen, de har mange ambitioner, forældrene støtter dem ikke, så 

de kan ikke leve op til deres egne ambitioner, hvilket selvfølgelig giver frustrationer. 

Ligesom pigerne spiser drengene usundt. De lærer ikke at lave mad, 

hvilket kan give anledning til usund ’fast food’. De ryger og drikker heller ikke 

i særlig grad. Dog er der en stor del af drengene , som ryger vandpibe. Det er 

også kun et fåtal af drengene, der får tilstrækkeligt motion. Det skyldes bl.a. 

holdninger som ’Drenge kører på cykel og mænd i bil, mens piger går og kvin- 

• 

107 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000 - 2005. 

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 2, januar 2007. 

108 Psykisk Trivsel , Psykisk Sygdom, Etniske forskelle blandt unge i Danmark. En undersøgelse 

baseret på register- og interviewdata om omfang og karakter af psykisk sygdom og 

psykisk trivsel blandt unge med dansk baggrund indvandrere og efterkommere af etniske 

minoriteter. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København, april 

2007. 

. 

181


Sundhed blandt ældre 

der tager bussen. At få indvandrermænd til at cykle, går ud over deres selvforståelse, 

og for piger er der dele af invandrermiljøet, som tror, at det kan påvirke 

deres mødom’. 

Voksne 

Mange kvinder er overvægtige, men fedme anses ikke for at være negativt som 

i den danske kultur. De ældre indvandrer mænd kan godt lide tykke kvinder. De 

yngre kvinder vil dog gerne have en slank krop. Nogle dyrker motion, men generelt 

mangler de information om hvordan de kan tabe sig. Men også generelle 

oplysninger som ’hvis jeg har ondt i ryggen, må jeg så motionere?’. Miljøerne 

er i høj grad præget af kønsrollemønstre og kulturer, f.eks. er det nærmest altid 

kvinderne, der laver mad og passer børn. Da indvandrerkvinder traditionelt får 

mange børn, er det med til at gøre dem passive. Mændene har typisk hårdt fysisk 

arbejde, som ofte fører til nedslidning. Det er én af årsagerne til at mange 

mænd kommer på overførselsindkomster. Mange oplever det nedværdigende, 

da selvværd og social position er meget vigtigt for dem. Især er det hårdt, når 

børnene ikke respekterer dem mere. 

Omsorg 

Mange af de ældre etniske minoriteter i dag passer ikke ind i de rammer, der 

eksisterer i ældretilbuddene på plejehjem etc. Man ved, at når man bliver gammel, 

mister man det sidst erhvervede sprog, hvilket betyder, at der er store 

sproglige vanskeligheder forbundet med at blive gammel. 



På samme måde, og af samme årsager, som ved nationale forskningsresultater 

om kønsbarrierer ved integration, er litteraturen også internationalt meget sparsom, 

når det gælder kønsbarrierer ved integration i forhold til sundhed og omsorg. 

Problemstillingerne kan være meget forskellige i forskellige lande, da 

sundhedssystemerne er meget forskellige. I flere lande, må det formodes, at der 

ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om etniske minoriteters sundhed. Den 

internationale litteratur er kendetegnet ved undersøgelse, med meget specifik 

fokus på samme måde som nævnt ovenfor i 10.3 om den danske litteratur på 

området. Der omtales derfor kun en enkelt international undersøgelse, som fokuserer 

på ældre etniske minoriteter og ældrepleje på tværs af europæiske lande. 

De ældre etniske minoriteter dækker over mange minoritetsgrupper, f.eks. 

ex-jugoslavere, palæstinensere etc., men også asiater, afrikanere osv. 

I en undersøgelse 109 om ældrepleje blandt 3277 etniske minoriteter bosiddende i 

10 europæiske lande, beskrives, at deltagerne hovedsageligt beskrev deres ge- 

• 

109 MINORITY ELDERLY HEALTH & SOCIAL CARE IN EUROPE PRIAE 

RESEARCH BRIEFING In the United Kingdom, France, Germany, Netherlands, Spain, 

Finland, Hungary, Bosnia-Herzegovina, Croatia and Switzerland. Registered Charity no. 

1081930 Registered Company no. 3898974. Supported by the European Commission 

Fifth Framework Research Programme QoL action line: 6: The Ageing Population and Disabilities. 

. 

182


Omsorg 

nerelle sundhedstilstand som dårlig eller meget dårlig. Ligeledes nævnes i undersøgelsen, 

at der er alarmerende høj forekomst af diabetes og hjertekarsygdomme 

i visse etniske undergrupper. Desuden nævnes, at især kvinder lider af 

muskel-skelet sygdomme. Disse resultater ligner danske resultater, blot med 

den forskel, at de danske data kun i ringe grad dækker ældre. 

I samme undersøgelse blev de ældres forventninger og opfattelser af social- og 

sundhedsydelser belyst. Der var uoverensstemmelse på næsten alle områder 

mellem hvad de ældre forventede af serviceleverandørerne og opfattelsen af 

hvordan service blev givet. Der var dog store variationer både i forhold til etniske 

grupper og i forhold til lande. To områder blev fremhævet i alle grupper og 

lande: de ældre ønsker at blive behandlet med respekt og hæderlighed, og der er 

stor mangel på information om type og omfang af social- og sundhedsydelser, 

og hvordan man kan opnå disse ydelser. 

10.5 Barrierer og udfordringer på sundhedsområdet 

Generelt har etniske minoriteter dårligere sundhedstilstand og usundere livsstilsvaner 

sammenlignet med etniske danskere. Barriererne i matrixen nedenfor 

er især beskrevet ud fra udsagnene i fokusgruppeinterviewene og i workshoppen 

om sundhed. 

Piger Drenge 

• manglende viden 

• manglende oplysning 

• mange tabuer, der ikke tales om 

• kulturforskelle 

• kønsrollemønstre 

Voksne (kvinder og mænd) 

• mangel på oplysninger om sundhed 

• det er kulturelt ok at være overvægtig 

• sproglige barrierer 

• kultur 


• 'for stor' frihed 

• mangler forældreopbakning 

• konkurrence og gruppepres 


• mangler forståelse fra skolen 

• kvinder får traditionelt mange børn, der holder dem hjemme 

• mænd er ofte lavt uddannede og har hårdt fysisk nedslidende arbejde 

• en anden 'kulturel' opfattelse af sygdom og sundhed og livsstil 

. 

183


Ældre kvinder og mænd 

• sproglige barrierer 

• en anden 'kulturel' opfattelse af sygdom og sundhed og livsstil 

• en anden 'kulturel' opfattelse af omsorg 

Der er mange forskellige faktorer, der bestemmer ens sundhedstilstand (figur 

10.7). Nogle faktorer kan ikke påvirkes, det gælder f.eks. alder eller køn, mens 

andre kan påvirkes det gælder f.eks. livsstilsfaktorer eller uddannelse. Figur 

10.7 viser tydeligt, at sundhed i høj grad er afhængig af sociale relationer og 

lokale netværk, som igen udgøres af f.eks. uddannelse, leve- og arbejdsvilkår, 

boligforhold etc. Og dette er igen påvirket af socioøkonomiske, kulturelle og 

miljømæssige determinanter. 

Figur 10.7 Faktorer der påvirker sundhedstilstanden. Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Sundhed er altså ikke individuel, men afhængig af de omgivelser og det miljø 

vi lever i. Oplagte årsager til at etniske minoriteter har dårlig sundhedstilstand 

er individuelle livsstilsfaktorer, som ofte er styret af kulturen. Det er f.eks. kulturen 

der dominerer, når mænd kører i bil og ikke på cykel, eller at de unge piger 

mangler oplysninger om prævention, eller at drenge ikke lærer at lave mad. 

Oveni i det kommer, at mange etniske minoriteter lever under dårlige socioøkonomiske 

vilkår, de har kort – eller ingen - uddannelse, de bor ofte i udsatte 

boligområder, en del er arbejdsløse, og de har ofte de hårdeste fysiske jobs, 

som tit er lavtlønnet, og medfører tidlig nedslidning. 

Barrierer og udfordringer hænger tæt sammen – f.eks. er det en barriere at 

mange, især ældre, etniske minoriteter ikke forstår dansk skrift og tale godt 

nok, til at forstå hvordan det danske sundhedssystem hænger sammen. Udfordringen 

er hvordan vi løser den opgave. Kulturen bliver ofte en barriere f.eks. 

når kvinderne ikke motionerer tilstrækkeligt da. det forventes, at de bliver 

hjemme og passer børn og hjem, og ikke bevæger sig særligt meget omkring, 

hvorved de kommer i større risiko for at få livsstilssygdomme. Udfordringen er 

. 

184


hvordan får vi etniske minoriteter kvinder (og mænd) til at være mere fysisk 

aktive. Samlet set er barrieren en kombination af kultur og kommunikation, 

hvor det socioøkonomiske aspekt er meget fremtrædende. I forhold til sidstnævnte, 

er indvandrernes problemer som sådan ikke anderledes end blandt etniske 

danskere, der lever under dårlige socioøkonomiske vilkår. 

. 

185


Bilag 1: Litteraturliste 

Danmarks Statistik. www.statistikbanken.dk. 

Ibsen B. Børns Idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007. Udarbejdet for 

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen 2007. 

Integrationsministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk 

Integrationsministeriets nøgletal: online: 

http://noegletal.nyidanmark.dk/asp/SearchINS.asp 

Integrationsministeriets tænketank 2005 

Integrationsministeriet (2008): "Begreber og definitioner i integrationsdebatten", 

Online: http://www.inm.dk/dadk/Statistik/integrationsomraadet/begreber_definitioner.htm 

Københavns Kommune, Koncernservice. 

www.sk.kk.dk/nogletal/befolkning/bef_herkomst.htm. 

Københavns Kommunes Integrationsbarometer. 


Københavns Kommune. Integrationssurvey 2008, Integrationstilstanden i Københavns 

Kommune. 2008, Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

Undervisningsministeriets dynamiske databaser. 

www.uvm.dk/ndb/ndb.htm?menuid=5515. 

UNI-C. Uddannelsesstatistik, dokumentation. UNI-C Statistik & Analyse, 7. 

oktober 2008. 

Litteraturliste - national/dansk og udenlandsk 

Andersen, Hans Skifter (2006): Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters 

boligønsker og motiver for bosætning. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut 

Andersen, Hans Skifter (2006a): Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. 

En registeranalyse. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut 

Andersen, Hans Skifter (2006b): Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske 

boligområder. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut 

Andersen, K.V. (2005): Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens 

i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet. København: Sociologisk 

Institut, Københavns Universitet. 

. 

186


Benjaminsen, L. (2007): Hjemløshed i Danmark - en national kortlægning. København: 

Socialforskningsinstituttet 

Boolsen, Merete Watt ((2004): "Mindre by-kriminalitet - hvordan?", udført for 

Erhvervs- og Boligstyrelsen, Integrationsministeriet og Det Kriminalpræventive 

Råd 

Carles, Isabelle (2007) The European Commission Common Programme for 

Integration: A Tool for the Integration of Migrant Women? 

Catinét (2007): Rapport 2007. Diskirminationsomfanget i Københavns Kommune. 

København: Københavns Kommune 

Catinét (2008): Rapport 2008. Diskirminationsomfanget i Københavns Kommune. 

København: Københavns Kommune 

Christensen, G. & S.R. Christensen (2006): Etniske minoriteter, frivilligt socialt 

arbejde og integration. København: Socialforskningsinstituttet 

Clausen, Jens og Hans Hummelgaard (2007) 

Clausen, S., M. Djurhuus & b. Kyvsgaard (2008): Udkast. Udredning til brug 

for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. August 2008. København: 

Justitsministeriets Forskningsenhed 

Colding et al, (2004). Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. København: 

Ministeriet for Flygtninge, Etniske minoriteter og Integration 

Dahl, Karen Margrethe (2005): Etniske minoriteter i tal. København: Arbejdspapir 

3:2005, Socialforskningsinstituttet, Børn, integration og ligestilling 

Dahl, K.M og V. Jakobsen (2005): Køn, etnicitet og barrierer for integration. 

Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv. København: Socialforskningsinstituttet 

(SFI) 

Danmarks Statistik: Etniske minoriteter i Danmark 2007 

Dansk Arbejdsgiverforening (2008): "Dansk Arbejdsgiverforenings Integrationsrapport 

2008 - forsmag fra Agenda 30. oktober 2008" 

Dawson, Elsa (2008): Splott and Riverside: A Study of Livelihoods Strategies. 

Oxfam UK Poverty Programme. Welsh Livelihoods Research. 

Det Kriminalpræventive Råd (2007): "Etniske minoriteter i Nattelivet", for Københavns 

Kommune 

Dyhr, Lise og Jette Vibe-Petersen (2007): Etniske minoriteter og type 2- diabetes. 

Forekomst, behandling og forebyggelse set i et kønsperspektiv. I: Ugeskrift 

for læger. 18. juni 2007 

. 

187


Emerek, R. og H. Holt (ed.) (2008): Lige muligheder - frie valg? Om det kønsopdelte 

arbejdsmarked gennem et årti. København: Socialforskningsinstituttet 

Folmann, Nana Bro og Torben Jørgensen (2006): Etniske minoriteter – sygdom 

og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstudie Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. 

København: Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og 

Sundhed 

Geerdsen, L.P. et al. (2003): Unge etniske minoriteter på kontanthjælp i Københavns 

kommune: Barrierer for uddannelse og arbejde. København: Arbejdspapir, 

Socialforskningsinstituttet 

Gilliam, L. (2006): De umulige børn og det ordentlige menneske - et studie af 

identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn i en 

dansk folkeskole. København: Danmarks Pædagogiske Universitet 

Gilliam, Laura (2008): "Den utilsigtede integration". Under udgivelse, Syddansk 

Universitetsforlag 

Gitz-Johansen, T. (2006): Integration og sortering – hvordan den fleretniske 

skole samler og gør en forskel. København: Samfundslitteratur 

Glümer, Charlotte et al. (2008): Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. 

Glostrup: Region Hovedstaden. Forskningscenter for forebyggelse og sundhed 

Hansen, A., S.P. Hansen og A. Stevsnhøj (2008) Ung og sårbar mor – med etnisk 

minoritetsbaggrund, Århus: Cabiweb 

Hansen, A. Rytter og M. Kjøller (2007): Sundhed blandt etniske minoriteter. 

Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005). 

Arbejdsnotat. Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 

Hansen, Anne Rytter og Tine Curtis (2008): Arbejdsnotat: Overblik over litteratur 

om etniske minoriteters sundhed i Danmark - type litteratur, metoder, 

målgrupper og emner. Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 

Hansen, Morten Bjørn (2008): Praktikfest for etniske minoriteter. Artikel i 

Agenda. Arbejdsmarkedspolitisk analyse, 2. okt. 2008. 

Harder, Mikkel Aagaard (2008): "status over antidiskriminationsindsatsen i 

Københavns Kommune 2008 - udfordringer og perspektiver", Roskilde Universitetscenter 

Helweg-Larsen, K. , M. Kastrup, A. Baez & E. M. Flachs (2007): Etniske forskelle 

i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling. Et registerbaseret studie. 

København: Statens Institut for folkesundhed. Videnscenter for Transkulturel 

Psykiatri, Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet, Region Hovedstaden. 

HM Government (2003): "Secure Borders, Safe Haven - Integration with diversity 

in modern Britain", White Paper on Immigration, Citizenship and Asylum 

. 

188


Hudson, M. et al (2006): Ethnic Minority Perceptions and Experiences of Jobcentre 

Plus, DWP Research Report 349. Leeds: Corporate Document Services. 

Information (2008): Flere afvises på grund af tvangsægteskab. Artikel skrevet 

af Mette Klingsey den 19. feb. 2008. 

Ipsen, S., A. Kolstrup, A. & H. Hansen (2006): Unge etniske minoriteter uden 

for arbejdsstyrken i Københavns kommune, København: CASA og Københavns 

Kommune. 

Jakobsen, Vibeke (2008): Hvilke job har etniske minoriteter? Betydningen af 

uddannelse, familie og opholdstid for jobtype. I SFI Rapport: Lige muligheder, 

frie valg 

Jakobsen, V. & K.M. Dahl (2005): Køn, etnicitet og barrierer for integration: 

fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv. København: Socialforskningsinstituttet 

Jakobsen, V. & M. Deding (2006): Etniske minoriteters arbejdsliv og familieliv. 

København: Socialforskningsinstituttet 

Järvinen, M. (2004): Hjemløse flygtninge og etniske minoriteter. København: 

Hans Reitzels forlag 

Jensen, T.G. & A. Liversage (2007): Fædre, sønner, ægtemænd - om maskulinitet 

og manderoller blandt etniske minoritetsmænd. København: SFI – Det Nationale 

Forskningscenter for Velfærd. 

Jensen, U.H. & B.T. Jørgensen (2005): ""Det vigtigste i livet er at få en uddannelse" 

– undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne" 

i: Tænketanken: Udlændinge på ungdomsuddannelserne - frafald og faglige 

kundskaber København: Ministeriet for Flygtninge, Etniske minoriteter og 

Integration. 

Kai, Joe et al (2002): Learning to value ethnic diversity - what, why and how? I 

Medical Education, Vol 33 Issue 8. 

Kjøller M., Juel K., Kamper-Jørgensen F. (2007): Folkesundhedsrapporten 

Danmark2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. København 

2007. 

Kristiansen M, Mygind A, Krasnik A, Nørredam M (2005): "Kortlægning af 

aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter 

i Danmark", Sundhedsstyrelsen, 2005. 

Koudahl, M. (2005): Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer. 

København: Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 1 

Koncernservice (2008): www.sk.kk.dk/nogletal/befolkning/bef_herkomst.htm, 

Københavns kommune 

. 

189


Larsen, Marianne Nøhr (2004): De små oprør. Tanker og metoder i arbejdet 

med minoritetspiger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 

Ligestillingsafdelingen (2007): Uddannelsesmønstret blandt mandlige etniske 

minoriteter. Belyst ved valg, værdier og normer. Minister for ligestilling 2007 

LG Insight (2007): Etniske minoriteter i foreningslivet under Friluftsrådet. 

Odense: Friluftsrådet 

M*Ploy (2007): Analyse af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats 

for etniske minoriteter i 

Københavns Kommune. Frederiksberg: M*Ploy 

M*Ploy (2008): Fakta om indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune 

- Til brug for lederseminar i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 

i Københavns Kommune den 16. januar 2008. Frederiksberg: M*Ploy 

Madsen, Diana (2003): Tvangsægteskaberi en europæisk kontekst. Rapport om 

best practice i England, Norge og Tyskland. Roskilde: Center for Ligestillingsforskning 

ved Roskilde Universitetscenter 

Madsen, Diana Højlund (ed.) (2005): Fanget mellem lov og liv. Rapport om 

voldsramte minoritetskvinder i Norden. Roskilde: Center for Ligestillingsforskning 

ved Roskilde Universitetscenter 

Munch, L., M. Mogensen & K. K. Roessler (2008): Arkitektur, kvinder og 

idræt. København: Lokale- og anlægsfonden 

Mørck, L.L. (2003a): Læring og overskridelse af marginalisering. København: 

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 

Mørck, Yvonne (1998): Bindestregsdanskere. Frederiksberg: Forlaget Sociologi 

Nielsen, A. (2004): "Smertelige erfaringer – En antropologisk analyse af migrantkvinders 

fortællinger om sygdomme, marginalisering og diskursivt hegemoni", 

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2004 

Nielsen, Gert og Bjarne Ibsen (2008): Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse. 

4 kommuner. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 

Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut. 2008 

Nielsen, SS, Nørredam M, Christiansen KL, Obel C, Krasnik A (2007): "Psykisk 

helbred blandt asylbørn i Danmark", Ugeskr Læger 2007; 169(43):3660- 

3665. 

Oxfam (2002): "Oxfam's response to HM Government's White Paper on Immigration, 

Citizenship and Asylum" 

. 

190


Oxfam (2007): "Fair Play Journalists Guide", online: www.oxfam.org.uk/uk 

Oxfam (2008): "Women and Social Exclusion" 

Pillinger, Jane (2007): The Situation and Experience of Women Migrant Workers 

in Ireland. In Equal Rights, Equal Voices in the European Union, by European 

Women's Lobby. Brussels, January 2007. 

Politikken (2008): Frihed - Styrk indsatsen over for tvangsægteskaber. Artikel 

skrevet af Redaktionen den 13. oktober 2008 

Prieur, A. (2002b): "Magt over eget liv: om unge etniske minoriteter, patriarkalske 

familieformer og nordiske ligestillingsidealer": Kønsmagt under forandring. 

København: Hans Reitzel. 

Programbestyrelsen (2008): Fra udsat boligområde til hel bydel. København: 

Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder 

Rasmussen, Pernille Vibe (2008): Foreninger og integration: undersøgelse af 

foreningers vilkår for integrationsarbejde i Københavns Kommune. CISC, 

Syddansk Universitet 

Refugee Action (2006): "Working Together. Views of Refugee Action Stakeholders" 

Schmidt, G. & V. Jakobsen (2004): Pardannelse blandt etniske minoriteter i 

Danmark. København: Socialforskningsinstituttet 

Seeberg, P. (2003): Uddannelse og migration i Danmark. En undersøgelse af 

etniske minoriteter i ungdomsuddannelserne med særlig henblik på en belysning 

af forandringer i etniske minoriteters og efterkommeres uddannelsespraksis 

i perioden 1989-2001. Odense: Syddansk Universitet. 

Servicestyrelsen og LOKK (2008): LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på 

krisecenter. Udarbejdet af Lise Barlach 

SFI Cambell (2008): Hotspot-strategier kan nedbringe kriminalitet. København: 

Nyhedsmail fra SFI Cambell. Den 4. nov. 2008-11-04 

Shakoor, T. & R.W. Riis (2007): Tryghed blandt unge etniske minoriteter. København: 

Tryg Fonden 

Siim, Birte (2006): Den multikulturelle udfordring for velfærdsstaten. Aalborg: 

Center for Kønsforskning, Aalborg Universitet. I: NIKKmagasin 1-2006. 

Singhammer, J. (2008): "Etniske minoriteters sundhed", Center for folkesundhed, 

region Midtjylland. Juni 2008. www.centerforfolkesundhed.dk 

. 

191


Socialforskningsinstituttet (2005): Unge etniske minoriteter på kontanthjælp i 

Københavns kommune. Barrierer for uddannelse og arbejde. Arbejdspapir 

5:2003. København: Socialforskningsinstituttet 

Staunæs, D. (2004): Køn, etnicitet og skoleliv. København: Samfundslitteratur 

Sundhedsstyrelsen (2008): Fødselsregistret 1. halvår 2008 (foreløbig opgørelse). 

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008:08. København: Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen (2008) Forebyggelse og sundhedsfremme blandt etniske minoriteter 

– inspiration til kommunen. København: Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen (2006): Legalt provokerede aborter fordelt på etnicitet. Nye 

tal fra Sundhedsstyrelsen 2007:02. København: Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen (2006): Legalt provokerede aborter 2006 (foreløbige tal). 

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007:08. København: Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen (2006): Strategi for indsats vedrørende diabetes blandt etniske 

minoriteter - Arbejdsgruppens indstilling. København: Sundhedsstyrelsen 

Sørensen, Aase Rieck (2007): Køn og etnicitet grupperer og sorterer. I: Køn, 

etnicitet og vejledning – erfaringer fra et projekt. Roskilde: Center for Ligestillingsforskning 

ved Roskilde Universitetscenter/EQUAL 

Sørensen, Bo Wagner (2007): Køn & Etnicitet. I: Køn, etnicitet og vejledning – 

erfaringer fra et projekt. Roskilde: Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde 

Universitetscenter/EQUAL 

Tranæs, Torben (2008) Indvandrerne og det danske uddannelsessystem. Rockwool 

Fondens Forskningsenhed. Gyldendal, november 2008. 

Tranæs, T. & N. Egelund (2007): PISA Etnisk 2005. Odense: Syddansk Universitetsforlag 

TV2 Nyhederne (2008): Flere trodser tvangsægteskab. Netartikel skrevet af olst 

den 8. marts 2008 

Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2006): Udlændinge 

på ungdomsuddannelserne – frafald og faglige kundskaber. København: 

Integrationsministeriet 

UC2 og Forlaget CVU København & Nordsjælland (2007): Fra modspil til 

medspil. Idéer til styrkelse af det tværfaglige samarbejde i integrationsindsatsen 

for voksne flygtninge og etniske minoriteter 

Undervisningsministeriet (2008): Sammenfatning af erfaringerne fra Dette virker 

på vores skole. København: Rambøll Management/UC2 

. 

192


Velfærdsministeriet (kommende): "Nationale Strategi til bekæmpelse af vold i 

nære relationer 2009 – 2012". 

. 

193


Bilag 2: Yderligere talmateriale 

1. Befolkningen i Københavns Kommune 

Tabel B.1 Befolkning i Københavns Kommune opdelt på køn per 1. januar 

2008 

Mænd Kvinder Total 

Antal % a 

Antal % a 

Antal % b 

Personer med dansk oprindelse 198.874 49,0% 207.080 51,0% 405.954 79,6% 

Etniske minoriteter, vestlige 

lande 

Etniske minoriteter, ikkevestlige 

lande 

13.870 48,7% 14.633 51,3% 28.503 5,6% 

25.269 52,0% 23.342 48,0% 48.611 9,5% 

Efterkommere, vestlige 1.685 50,4% 1.656 49,6% 3.341 0,7% 

Efterkommere, ikke-vestlige 12.038 51,3% 11.414 48,7% 23.452 4,6% 

Total 251.736 49,4% 258.125 50,6% 509.861 - 


a: Angiver procent for mænd og kvinder opdelt på befolkningsgruppe. 

b: Angiver procentmæssig fordeling på befolkningsgrupperne i Københavns Kommune. 

2. Højeste fuldførte uddannelse blandt befolkningen 

\\COWI.NET\Projects\A000000\A001808\endelig rapport\Hovedrapport\Kortlægning final 20 januar.doc .


Tabel 10-7 Antal personer med højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på køn og etnicitet for 15-29årige 

i Københavns Kommune 2007 

Etniske minoriteter Efterkommere Personer med dansk oprindelse 


Uddannelse i alt 9.168 11.281 3.587 3.438 50.095 54.690 

Grundskole 2.828 2.567 2.397 1.933 14.384 12.549 

Almengymnasial uddannelser 705 1.268 376 607 12.526 18.183 

Erhvervsgymnasial uddannelser 195 180 175 159 3.748 2.831 

Erhvervsuddannelser 405 671 239 279 7.179 5.373 

Korte videregående uddannelser 173 261 56 75 1.775 1.664 

Mellemlange videregående uddannelser 130 288 44 99 1.832 4.382 

Bachelor 222 384 89 138 5.151 6.174 

Lange videregående uddannelser 213 258 69 54 2.956 2.977 

Uoplyst 4.297 5.404 142 94 544 557 

Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk, KRHFU3). 

Tabel 10-8 - Antal personer med højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på køn og etnicitet for 15-24årige 

i Københavns Kommune 2007 

Etniske minoriteter Efterkommere Personer med dansk oprindelse 


Uddannelse i alt 4.540 5.454 2.585 2.441 23.909 28.171 

Grundskole 1.908 1.638 1.987 1.692 10.565 9.905 

Almengymnasial uddannelser 344 644 260 443 7.645 12.838 

Erhvervsgymnasial uddannelser 114 100 110 97 2.335 1.965 

Erhvervsuddannelser 102 163 91 84 1.965 1.523 

Korte videregående uddannelser 40 49 14 15 188 254 

Mellemlange videregående uddannelser 16 33 2 11 70 205 

Bachelor 43 91 20 39 825 1133 

Lange videregående uddannelser 11 8 1 1 11 12 

Uoplyst 1962 2728 100 59 305 336 




Tabel 10-9 Procentfordeling af personer med højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på køn og etnicitet 

for 15-24-årige i Københavns Kommune 2007 

Etniske minoriteter Efterkommere Personer med dansk 

oprindelse 


Grundskole 74% 60% 80% 71% 45% 36% 

Almengymnasial uddannelser 13% 24% 10% 19% 32% 46% 

Erhvervsgymnasial uddannelser 4% 4% 4% 4% 10% 7% 



Mellemlange videregående udd. 1% 1% 0,1% 0,5% 0,3% 1% 

Bachelor 2% 3% 1% 2% 3% 4% 

Lange videregående uddannelser 0,4% 0,3% 0% 0% 0% 0% 






Personer med dansk oprindelse 


Efterkommere 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

10 GRUNDSKOLE 24,6% 22,3% 24,6% 25,0% 56,3% 46,4% 25,3% 23,2% 

1001 8.-10. klasse 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

1002 1.-7. klasse 4,9% 4,9% 5,2% 6,5% 1,3% 0,5% 4,9% 5,1% 

1003 8. klasse 2,4% 2,2% 4,7% 5,5% 8,1% 6,9% 3,0% 2,9% 

1004 9. klasse 6,8% 5,8% 9,8% 9,0% 24,4% 20,9% 7,7% 6,7% 

1005 10. klasse 8,0% 7,1% 4,5% 3,8% 21,2% 17,3% 7,7% 6,8% 

1006 Efterskoler 8. klasse 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 

1007 Efterskoler 9. klasse 0,5% 0,4% 0,1% 0,1% 0,4% 0,1% 0,4% 0,3% 

1008 Efterskoler 10./11. klasse 1,9% 1,7% 0,3% 0,2% 0,8% 0,6% 1,6% 1,5% 

1009 Almene voksenuddannelser 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 13,4% 15,8% 9,9% 11,0% 10,3% 16,6% 12,7% 15,0% 

2015 Gymnasiet 10,5% 12,2% 9,3% 10,4% 7,9% 13,2% 10,3% 11,9% 

2016 Hf 2,4% 3,2% 0,5% 0,5% 2,0% 2,5% 2,1% 2,7% 

2017 Studenterkurser 0,4% 0,4% 0,1% 0,1% 0,4% 0,8% 0,4% 0,4% 

2018 Adgangskurser - videregående udd. 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER 3,5% 2,6% 0,9% 0,7% 4,4% 4,7% 3,1% 2,4% 

2539 Hhx 2,8% 2,4% 0,6% 0,7% 3,5% 4,5% 2,4% 2,2% 

2551 Htx 0,7% 0,2% 0,2% 0,1% 0,9% 0,2% 0,6% 0,1% 

2559 Adgangseksamen - diplomingeniørudd. 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 

35 ERHVERVSUDDANNELSER 24,8% 19,9% 18,3% 15,6% 9,5% 11,0% 23,3% 19,0% 

3520 Pædagogisk 0,1% 0,3% 0,1% 0,3% 0,1% 0,4% 0,1% 0,3% 

3539 Handel og kontor 7,4% 11,3% 3,9% 6,2% 3,6% 6,0% 6,7% 10,3% 

3553 Bygge og anlæg 6,1% 0,2% 1,9% 0,3% 1,9% 0,0% 5,3% 0,2% 

3554 Jern og metal 5,9% 0,1% 2,9% 0,1% 2,2% 0,0% 5,3% 0,1% 

3555 Grafisk 1,3% 0,4% 0,2% 0,0% 0,2% 0,1% 1,0% 0,3% 

3558 Teknik og industri i øvrigt 0,4% 1,0% 3,7% 2,0% 0,2% 0,4% 1,0% 1,2% 

3560 Service 0,3% 1,1% 1,9% 2,0% 0,1% 0,4% 0,6% 1,2% 

3575 Levnedsmiddel og husholdning 2,2% 1,0% 1,3% 0,7% 0,8% 0,2% 2,0% 0,9% 

\\COWI.NET\Projects\A000000\A001808\endelig rapport\Hovedrapport\Kortlægning final 20 januar.doc . 

I alt


Personer med dansk oprindelse Etniske minoriteter Efterkommere 

3580 Jordbrug og fiskeri 0,4% 0,2% 0,6% 0,3% 0,1% 0,0% 

I alt 

0,4% 0,2% 

3585 Transport mv. 0,3% 0,0% 1,1% 0,3% 0,1% 0,0% 0,5% 0,1% 

3590 Sundhed 0,5% 4,3% 0,7% 3,3% 0,2% 3,4% 0,5% 4,1% 

3595 Sikkerhed 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

3597 Ikke områdespecifikke uddannelser 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 4,6% 4,3% 5,1% 4,2% 2,5% 3,1% 4,7% 4,3% 

4020 Pædagogisk 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

4025 Formidling og erhvervssprog 0,4% 0,8% 0,8% 1,0% 0,3% 0,4% 0,5% 0,8% 

4030 Kunstnerisk 0,4% 0,6% 0,6% 0,8% 0,1% 0,2% 0,5% 0,7% 

4039 Samfundsfaglig 1,7% 1,4% 0,9% 0,8% 1,3% 1,4% 1,6% 1,3% 

4059 Teknisk 1,2% 0,9% 1,2% 0,6% 0,7% 0,6% 1,2% 0,8% 

4075 Levnedsmiddel og husholdning 0,1% 0,2% 0,2% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2% 

4080 Jordbrug og fiskeri 0,1% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 

4085 Transport mv. 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

4090 Sundhed 0,0% 0,3% 0,4% 0,8% 0,0% 0,3% 0,1% 0,4% 

4095 Politi og forsvar 0,6% 0,1% 0,9% 0,1% 0,1% 0,0% 0,6% 0,1% 

50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDD. 8,9% 16,6% 7,5% 7,7% 2,9% 5,1% 8,6% 14,8% 

5020 Pædagogisk 3,3% 8,8% 1,4% 3,0% 0,5% 2,2% 2,9% 7,7% 

5025 Formidling og erhvervssprog 0,8% 1,0% 0,8% 0,9% 0,3% 0,3% 0,8% 1,0% 

5030 Kunstnerisk 0,3% 0,4% 0,2% 0,3% 0,1% 0,3% 0,3% 0,4% 

5035 Naturvidenskabelig 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

5039 Samfundsvidenskabelig 1,0% 1,2% 1,3% 1,3% 0,3% 0,3% 1,0% 1,2% 

5059 Teknisk 2,5% 0,5% 2,3% 0,7% 1,3% 0,4% 2,4% 0,5% 

5075 Levnedsmiddel og ernæring 0,0% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,2% 

5080 Jordbrug og fiskeri 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 

5085 Transport mv. 0,4% 0,0% 0,2% 0,1% 0,0% 0,0% 0,4% 0,0% 

5090 Sundhed 0,5% 4,3% 0,4% 1,4% 0,2% 1,5% 0,5% 3,8% 

5095 Forsvar 0,1% 0,0% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 

60 BACHELOR 5,2% 6,0% 1,0% 1,7% 2,8% 3,6% 4,4% 5,2% 

6025 Humanistisk 1,3% 2,8% 0,3% 0,6% 0,6% 1,8% 1,1% 2,4% 

6030 Kunstnerisk 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 



Personer med dansk oprindelse Etniske minoriteter Efterkommere 

6035 Naturvidenskabelig 0,7% 0,5% 0,1% 0,1% 0,4% 0,2% 

I alt 

0,6% 0,4% 


6059 Teknisk 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 


6080 Jordbrugsvidenskabelig 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 

6090 Sundhed 0,1% 0,3% 0,1% 0,3% 0,1% 0,2% 0,1% 0,3% 

65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 13,3% 11,4% 7,5% 6,2% 5,1% 4,4% 12,1% 10,3% 

6520 Pædagogisk 0,1% 0,2% 0,2% 0,4% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2% 

6525 Humanistisk og teologisk 2,1% 3,4% 1,3% 1,5% 0,6% 1,1% 1,9% 3,1% 

6530 Kunstnerisk 0,4% 0,3% 0,2% 0,3% 0,1% 0,1% 0,3% 0,3% 

6535 Naturvidenskabelig 1,7% 1,0% 1,3% 0,8% 0,8% 0,3% 1,6% 0,9% 


6559 Teknisk 2,5% 0,9% 2,0% 0,6% 1,1% 0,3% 2,4% 0,8% 


6580 Jordbrugsvidenskabelig 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,0% 0,1% 0,3% 0,2% 

6590 Sundhed 1,0% 1,2% 0,7% 0,8% 0,6% 0,9% 0,9% 1,1% 

6595 Forsvar 0,2% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 

90 UOPLYST 1,7% 1,2% 25,2% 27,8% 6,2% 5,2% 5,9% 5,7% 

9020 Ingen uddannelse 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 

9030 Uoplyst 1,7% 1,2% 25,2% 27,8% 6,2% 5,2% 5,9% 5,7% 



Tabel 10-10 Procentfordeling af personer med højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på køn og 

etnicitet for 25-69-årige i Københavns Kommune 2007 

Etniske minoriteter Efterkommere Personer med dansk 

oprindelse 


Grundskole 28% 31% 38% 25% 21% 19% 

Almengymnasial uddannelser 13% 14% 11% 14% 10% 9% 

Erhvervsgymnasial uddannelser 1% 1% 4% 5% 2% 2% 



Mellemlange videregående uddannelser 11% 12% 7% 12% 11% 21% 

Bachelor 2% 3% 5% 8% 6% 7% 

Lange videregående uddannelser 11% 10% 12% 11% 17% 15% 

Anm.: Beregnet som procent af det 

samlede antal personer, der er i 

gang med uddannelse samt dem der 

ikke har en igangværende uddannelse. 


(www.statistikbanken.dk, 

KRHFU3). 

Bestand 

Afbrudte 


Dansk 

herkomst Efterkommere 

Mænd Kvinder 


Dansk 




Grundskole, 8. - 10. 

klasse 3.127 849 338 2.975 792 335 

Ikke kompetencegivende 

uddannelser 26 4 4 27 7 8 

Gymnasiale uddannelser 

2.204 429 260 2.546 517 323 

Erhvervsfaglige uddannelser 

3.525 403 610 3.049 310 661 


uddannelser 956 52 211 990 60 248 

Mellemlange videregående 

uddannelser 

6.891 295 662 10.591 440 998 


uddannelser 


7.851 144 606 9.580 206 873 

klasse 

Gymnasiale uddannel- 

141 45 28 141 27 20 

ser 

Erhvervsfaglige uddan- 

189 57 27 157 34 20 

nelser 


1.011 176 266 1.022 118 251 

uddannelser 131 8 54 106 8 30


Anm.: Beregnet som procent af det 

samlede antal personer, der er i 

gang med uddannelse samt dem der 

ikke har en igangværende uddannelse. 


(www.statistikbanken.dk, 

KRHFU3). 

Fuldførte 


uddannelser 

Dansk 


Mænd Kvinder 


Dansk 




495 25 52 558 30 62 


uddannelser 491 11 44 413 9 53 


klasse 1.688 404 259 1.679 357 224 

Ikke kompetencegivende 

uddannelser 182 48 73 189 32 46 

Gymnasiale uddannelser 

600 74 76 739 112 91 

Erhvervsfaglige uddannelser 

755 47 125 867 56 198 


uddannelser 295 12 32 296 20 69 


uddannelser 

1.313 31 102 2.240 67 145 


uddannelser 1.537 33 108 2.048 22 111


Bilag 3 Deltagere i Workshop og 

fokusgrupperinterviws 

Den kvalitative delanalyse af kortlægningen bestod dels af en workshop med 

deltagelse af en række interessenter (se den komplette liste nedenfor) samt af 

fire fokusgruppeinterviews, nemlig et med hver af de fire delmålgruppe, dvs. 

hhv. drenge, piger, kvinder og mænd. 

\\COWI.NET\Projects\A000000\A001808\endelig rapport\Hovedrapport\Kortlægning final 20 januar.doc 

203 

.


Tilmeldt/ 

afbud 

Navn Titel Arbejdsgiver Adresse Telefon Mail 

Tilmeldt Margrethe Wivel Leder Indvandrerkvindecentreret Fælledvej 6, Kbh. N. 3539 6985 ikc@tdcadsl.dk 

Tilmeldt Bente Møller Socialrådgiver 

Tilmeldt Marie Schytte Krabbe 

Integrationskonsulent 

Tilmeldt Gry Pedersen Fuldmægtig 

Tilmeldt Anne Holm 

Tilmeldt 

Alma Bekturganova Andersen 

Kampagnemedarbejder 

Udviklingskonsulent 

for etniske minorotets 

foreninger 

Tilmeldt Noman Malik Minoritetskonsulent 

Tilmeldt Güzel Turan 

Akademisk medarbejder 

Tilmeldt Rikke Baker Projektleder 

Tilmeldt Dorte Rievers Bindslev Konsulent 

Tilmeldt Rune Bang Puggaard Fuldmægtig 


Indvandrerkvindecenteret 

(IKC) 

KØBENHAVNS KOMMUNE, 

Kultur- og Fritidsforvaltningen, 

Projektrådgivningen 

Københavns Kommune, Beskæftigelses- 

og Integrationsforvaltningen, 

Kontoret for integrationsservice 



Kontoret for integrationsservice 

Fælledvej 6, Kbh. N. 3539 6985 ikc@tdcadsl.dk 

Flæsketorvet 68, 2. sal, 

postbox 217, 1501 København 

V 

Bernstorffsgade 17, stuen, 

1592 København V 



Verdenskulturcentret Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N 35 24 51 64 

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd 

KVINFOs mentornetværk 

Beskæftigelseskonsortiet 

Settlementerne 

Ministeriet for ligestilling, Ligestillingsafdelingen 



Kontoret for integrationspolitik 

Tilmeldt Amneh Hawwa Læge Hvidovre hospital 

Scherfigsvej 5, 2100 København 

Ø 

Chr. Brygge 3, 1219 København 

K 

204 

33 66 69 01 makrab@kkf.kk.dk 

33173431 WQ89@bif.kk.dk 

3317 3118 VG20@bif.kk.dk 

alma@verdenskulturc 

entret.dk 

39 13 40 42 nm@duf.dk 

33 13 50 88 

Dybbølsgade 41, 1721 København 

V. 3327 9611 

Holmens Kanal 22, 1060 

København K 

Bernstorffsgade 17, 1592 

København V 

guzel.turan@kvinfo.dk 

rikkebaker@settlementet.d 

k 

72 26 98 02 drj@lige.dk 

3317 3302 

Rune.Puggaard@bif.kk 

.dk 

amnehhawwa@yahoo.dk 

.


Tilmeldt/ 



Tilmeldt Senka Besic Integrationsvejleder Holbergskolen 28 15 56 04 senkab@holbergskolen. 

kk.dk 

Tilmeldt Noura Mbarki Integrationsvejleder Rådmandsgade Skole 28145691 nourambar@hotmail.com 

Tilmeldt Maha Sleem beskæftigelseskonsulent 

Tilmeldt Bano Nusrat beskæftigelseskonsulent 







V. 


V. 

Tilmeldt Ebtesam Al Jaderi masetbe@live.dk 

Tilmeldt Birgitte Kortegaard Projektchef Center for bydesign, Trafik og 

Miljøforvaltningen, Københavns 

Kommune 

Tilmeldt Søren Hegnby Kontorchef B&U, integration og mangfoldighed, 

Københavns Kommune 

Tilmeldt Dina Haffar Konsulent Kontor for Integrationsservice, 


og 

Tilmeldt Lise Valentin Bayer Projektleder Kontoret for Integrationspolitik, 

Beskæftigelses- og 

Tilmeldt Pernille Kjeldgaard Kontorchef Kontoret for Integrationspolitik, 

Beskæftigelses- og 

Tilmeldt Rune Kier Nielsen 

Arne T. Hansen 

Analysemedarbejder 

Integrationskonsulent 

Kontor for Integrationsservice, 

Københavns 




København V 


København V 

Kommune, Beskæftigelses- og København V 

Integrationsforvaltningen 

Dansk Arbejdsgiverforening 

Tilmeldt Elisabeth M. Jensen Direktør KVINFOs mentornetværk 

205 

3317 3478 dina.haffar@bif.kk.dk 

3317 3457 PG51@bif.kk.dk 

Bernstorffsgade 17, 1592 3317 3222 wk07@bif.kk.dk 

Vester Voldgade 113, 1790 

København V 

ath@da.dk 

Christians Brygge 3, 1219 Elisabeth.m.jensen@kvin 

.


Tilmeldt/ 



Afbud Charlotte Glümer 

Tilmeldt René Lyngfeldt Skov Analysemedarbejder 


Forskningscenter for Forebyggelse 

og Sundhed 

Kontor for Integrationsservice, 

Københavns 

København K fo.dk 

Glostrup Hospital, afsnit 

84/85, Nordre Ringvej 57, 

2600 Glostrup 


Kommune, Beskæftigelses- og København V 

Integrationsforvaltningen 

Anna Mygind Sundhedskonsulent Folkesundhed København 

Hanne Backe 

Hans Skifter Andersen 

og/eller Claus Bech Danielsen 

Statens Byggeforskningsinstitut 

Afbud Lars Kruse Flygtningekonsulent Dansk Idrætsforbund 

Sjællandsgade 40, 2200 

København N 40 41 94 66 

Dr. Neergaards Vej 15 DK - 

2970 Hørsholm 

Brøndby Stadion 20, 2605 

Brøndby 

206 

CHGL@glo.regionh. 

dk 

3317 3582 ts36@bif.kk.dk 

anna.mygind@suf.kk.d 

k 

hsa@sbi.dk 

cbd@sbi.dk 

Besar Rakipi Leder Nørrebro hallen rakipi@kff.kk.dk 

Ramanan Foreningen Brobyggeren 

(Dansk-tamilsk 

Dalslandsgade 8, H 306, , 

2300 

brobyggeren@brobyggeren.d 

k 

Balasubramaniam ungdomsblad) København S rba@inm.dk 

Lisa Tange, Lars 

Feldvoss, Anne Cathrine 

Lausten eller 

Nicholas Farr 

Afbud Amani Hassien 

Frivilligkonsulent Dansk Flygtningehjælp 

Muslimske Studerende og 

Akademikere 

Nørrebrogade 32, mezz., tv., 

2200 København N. 

info@msa-kbh.dk 

.


Tilmeldt/ 



Nasib Farah Formand Den internationale klub 

Afbud Lisbeth Vibe Utzon 

Alma B. 

Andersen 

tilmeldt i 

stedet? 

Allan Simonsen 


Kringlebakken 

Skolen Sputnik 

Sara Bech Jacobsen Leder VerdenskulturCentret 

Youssef Sennounou Repræsentant 

Aslam Muhammad Repræsentant 

De almene boliger - Den 

Grønne Trekant 

De almene boliger - Mjølnerparken 

Muslimer i Dialog 

Islamisk trossamfund 

Burhan Dinc Medlem Dialog-forum 

Samar Subhie 

Kvindeklubben, Mjølnerparken 

Tuborgvej 256-258, 2400 

NV. Bispebjerg i København 

Svanevej 22 2400 København 

NV 

Nørre Allé 7, 2200 København 

N 

Mjølnerparken 26, 2tv, 2200 

København 

Nørrebrogade 32, 1.sal. 

2200 København N 

Dortheavej 45 - 47 , 2400 

København NV 

26824149 

29849592 

207 

nasib2002@hotmail.co 

m 

kringlebakken@mail.tele.dk 

allan.simonsen@skol 

ensputnik.dk 

vkc@kff.kk.dk 

s.youssef@live.dk 

muhammad.aslam@suf.kk. 

dk 

info@m-i-d.dk 

burhandinc8@hotmail.com 

samarsubhie@hotmail.com 

Afbud Christina Breinholt Schou Københavns Kommune, BUF GF69@buf.kk.dk 

Afbud Lisa Duus Sundhedskonsulent Københavns Kommune, SUF 

(sundhed/omsorgsforvaltningen) 

Sjællandsgade 40, 2200 

København N 

3530 2302 

lisa.duus@suf.kk.dk 

.


Tilmeldt/ 



Afbud Mia Bjørnø Københavns Kommune, Socialforvaltningen 

Tilmeldt 

Eline Cecilie Feldman 

Nader Arian Konsulent taskforce 

Konsulent taskforce Københavns Kommunes 

TaskForce Integration 


Københavns Kommunes Task- 

Force 

Nader Arian Konsulent taskforce Københavns Kommunes 

TaskForce Integration 

Afventer Jens Frahm Etnisk Københavns Kommune 

svar 

Rasmussen 

ligestillingskonsulent 

3317 3784 

2217 3310 

HN32@sof.kk.dk 

Vg92@bif.kk.dk 

Integration Sl02@bif.kk.dk 

Økonomiforvaltningen, Center 

for HR 

Afventer Mi Kortzau Københavns Kommune, Socialforvaltningen 

svar 

Afbud Jakob Juhl Pedersen 

H.C. Andersens Boulevard 

25, 

2.sal, 1553 Kbh. V. 

DGI Storkøbenhavn Kvægtorvsgade 4, 1710 

2217 3310 

3366 2229 

Sl02@bif.kk.dk 

jfr@okf.kk.dk 

208 

jakob.juhl.pedersen.d 

gi.dk 

.

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?