Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
inden de kan komme til at bruge deres uddannelse. Et andet problem er den
manglende meritering af deres medbragte uddannelse.
For kvinderne bliver manglende tilknytning til arbejdsmarkedet også til en
manglende økonomisk ligestilling, hvor de er afhængige af mandens indtægt og
skal bede om penge.
For de fædre som ikke er i arbejde og ikke har tilstrækkelige dansksproglige
kvalifikationer, sker der ofte det, at de mister autoritet i familien. Dette skaber
et vakuum, som i nogle tilfælde resulterer i en omvendt magtbalance mellem
børn og forældre til skade for begge parter.
Drenge og piger For gruppen af drenge og piger er der to niveauer i forhold til de
kvalifikationsmæssige barrierer, dels folkeskoleniveauet og dels ungdomsuddannelsesniveauet.
På folkeskoleniveauet eksisterer der ifølge antropolog Laura Gilliam den generelle
barriere, at folkeskolen primært er de danske børns skole. Således tilrettelægges
undervisningen typisk med udgangspunkt i danske normer for indlæring
og med fokus på det danske sprog, dansk historie, - litteratur og danske værdier.
Det er især et problem for de etniske drenge, der alt andet lige har sværere
ved at tilpasse sig de danske normer for den gode elev og tabuiseringen af etnicitet
end pigerne. Ifølge Laura Gilliam føler især en stor del af drengene sig
endvidere ofte som andenrangs elever, idet de enten ikke kan tale det danske
sprog korrekt og/eller ikke har den samme viden om de danske normer og kultur,
som de etniske danskere. Det betyder, at der især blandt drengene dannes
en modidentitet, som marginaliserer dem og medvirker til at begrænse deres
udbytte af skolegangen. Derudover er der ikke i samme grad hos etniske minoriteter
en tradition for medbestemmelse, egetansvar og diskussion, hvorved de
mangler træning i at begå sig i en dansk skoletradition. Disse forhold gør sig
ligeledes i særlig grad gældende for drengene bl.a. fordi de slippes tidligere fri,
og fordi forældrenes forventninger er forskellige for hhv. piger og drenge.
Pigerne har sammenlignet med drengene ofte ikke lov til frit at deltage i fritidsaktiviteter
efter skole, og har derfor mere tid til at koncentrere sig om deres
skole og lektie.
På ungdomsuddannelserne har især de etniske drenge ofte svært ved at bide sig
fast. Således falder cirka dobbelt så mange med anden etnisk baggrund end
dansk fra på ungdomsuddannelserne sammenlignet med unge med dansk oprindelse.
Et af problemerne for de etniske drenge er, at de ikke har tilstrækkelige
kundskaber med sig fra folkeskolen. Et andet problem er, at deres forældre ofte
ikke mulighed for at støtte dem under uddannelsesforløbet. Endelig er der flere
der falder fra enten fordi de opdager, at de valgt forkert og/eller fordi de har
svært ved at finde en praktikplads.
Derudover får mange af drengene ikke uddannelse udover grundskoleniveau,
hvorved deres beskæftigelsesmuligheder begrænses stærkt.
.
12