Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Indikationer
del af drengene fra Libanon, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien forventer
modsat pigerne fra de pågældende lande, at moderen vil gå derhjemme og
passe børnene mens de er små. Pigerne fra de pågældende lande ønsker
derimod i lige så høj grad en uddannelse og et arbejde før de får børn.
• Mange af de etniske kvinder peger imidlertid på, at det ofte fortsat er forventninger
og begrænsninger fra familiens side, som er den største barrierer
for at kunne gennemfører deres drøm om uddannelse og job.
• Familien og hensynet til familiens forventninger spiller således fortsat en
stor rolle i forbindelse med etniske minoriteters valg af job og uddannelse
mv. og dermed også for efterkommerne
• Også de familiesammenførte indvandrerkvinder er ofte meget motiverede
for at få en uddannelse og et job, men vejen dertil er lang. Ikke mindst set i
lyset af, at de ofte først er kommet til landet som voksen, og ofte først kan
gå i gang med en uddannelse, når børnene har nået en vis alder.
• De pågældende kvinders (de familiesammenførte) kendskab til arbejdsmarkedet
er ofte meget begrænset, og deres forestillinger om jobmuligheder
retter sig især mod arbejde, de er stødt på i deres daglige liv, såsom
pædagogarbejde. De ønsker samtidigt ofte kun at opnå arbejde på deltid,
således at de kan passe børnene og hjemmet ved siden af.
• Hvor det i høj grad er hensynet til familien, der udgør en barrierer for de
unge kvinder, så er det i højere grad eksterne barrierer i samfundet eller det
offentlige rum, som udgør en barrierer for de unge etniske mænd i forhold
til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Drengene oplever således
i højere grad end pigerne problemer med diskrimination og problemer
med at finde en praktik plads end pigerne.
• En del af drengene står samtidigt overfor den barriere, at de har en dårlig
skolebaggrund bag sig, og eventuelt flere afbrudte uddannelsesforløb. Flere
har samtidigt store identitetsproblemer og manglende motivation i forhold
til at forfølge deres drømme om uddannelse og job. En af de nationale
forskningsundersøgelser er inde på, at problemet bl.a. består i, at drengene
mangler rollemodeller og har en forventning om, at de ikke nytter noget at
tage en uddannelse, da de alligevel vil blive valgt fra på grund af deres
baggrund.
• Vores kvalitative undersøgelse verificerer også, at der blandt mange etniske
minoriteter er et udbredt ønske om det i langt højere grad blev muligt
for kvinderne at opnå deltidsbeskæftigelse.
• Flere af de interviewede lagde vægt på, at kommunen tager særligt hensyn
til de ældre etniske minoriteter og ikke presser dem ud på arbejdsmarkedet,
såfremt de ikke har haft kontakt med arbejdsmarkedet i mange år. De interviewede
foreslog, at de ældre etniske minoriteter i stedet tilbydes arbejde
som frivillig i lokalområdet eller i foreninger.
.
31