Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
i høj grad hænger sammen med deres familiesituation. De er typisk meget motiverede
for at få en uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet, men vejen
til arbejdsmarkedet er ofte for lang, hvis de fx venter med at gå i gang med
sprogundervisning eller uddannelse til efter, de har fået børn. Kvinderne er
kommet til Danmark som voksne i forbindelse med ægteskab med en mand,
bosiddende i Danmark. De er blevet gift i en ung alder og har et eller flere børn.
De er typisk gift med mænd med samme etniske baggrund. De lever ofte under
stramme økonomiske vilkår, hvor mandens indtægt, oftest fra ufaglært arbejde,
skal dække alle udgifter. Samtidig er kvindernes boligstandard ikke særlig høj,
og ønsket om en større og bedre bolig er en del af ønsket om en fremtidig tilknytning
til arbejdsmarkedet. Kvinderne har ifølge den pågældende undersøgelse
således ofte erfaret, at det i Danmark er nødvendigt, at begge voksne i
familien har en indtægt, hvis der skal skabes rimelige livsvilkår for familien.
Men på grund af arbejdet i familien, som kvinderne stort set er eneansvarlige
for, vil de fleste helst arbejde eller uddanne sig på deltid. Kvindernes kendskab
til arbejdsmarkedet er meget begrænset, og deres forestillinger om jobmuligheder
retter sig især mod arbejde, de er stødt på i deres daglige liv, såsom pædagogarbejde.
De udtrykker ifølge undersøgelsen ønske om at støtte deres børns
uddannelse og fremtid gennem selv at lære det danske sprog og selv at uddanne
sig.
Undersøgelsen af ”Unge etniske minoriteter uden for arbejdsstyrken” (Ipsen,
Kolstrup, og Hansen, 2006) viser endvidere, at det ser ud til at spille en rolle,
om kvinderne er gift med en mand, der er i arbejde sammenlignet med én, der
ikke er det. Er manden i arbejde og integreret på arbejdsmarkedet, er der større
tilskyndelse til, at kvinden uddanner sig og får arbejde. Ifølge undersøgelsen
viser andre undersøgelser, "at der kan opstå store sammenstød i ægteskaber,
hvor kvinderne kommer til nogle mænd og familier i Danmark, som lever i en
meget udsat situation". Disse kvinder føler i ifølge den pågældende undersøgelse
ofte, at de er kommet til Danmark under falske forudsætninger, fordi de fastholdes
i nogle stramme rammer for udfoldelses- og adfærdsmuligheder, som
ikke harmonerer med deres forventninger til at kunne begå sig i et videre uddannelsesforløb
eller i en aktiv arbejdsmarkedskarriere. Kvindernes udfoldelsesmuligheder
er mest begrænsede, herunder i forhold til arbejde og uddannelse,
hvor den sociale marginalisering er størst.
De kvalitative interview indikerer, at der især blandt de yngre kvinder er en lyst
til at få et arbejde. Som litteraturen ovenfor også er inde på, så er det dog en
udfordring for familierne, hvis begge forældre er i fuldtidsarbejde (eventuelt
med skiftende arbejdstider, nattearbejde, weekendarbejde og flere jobs) og familien
har fire eller flere børn, der skal i institution, skole m.v. Både kvinder og
mænd i vores fokusgruppeinterview efterlyser derfor muligheden for deltidsarbejde
til kvinderne. Det påpeges, at manglende information fra myndighederne
om muligheder for at få deltidsarbejde indebærer, at mange kvinder og mænd
foretrækker, at kvinderne går hjemme, da de ikke kan se, hvordan de skal få
familielivet til at hænge sammen med to fuldtidsstillinger 12 .
•
12 På Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte områders afslutningskonference
den 27. november 2008 i København blev det bl.a. fremhævet, at Horsens Kommunen har
.
73