Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Tilknytningen til arbejdsmarkedetafhænger af oprindelsesland og opholdstid i Danmark Forskelle i kønsrollemønster og holdninger er en væsentlig barrierer knytning til arbejdsmarkedet end danskerne. Undersøgelserne bekræfter endvidere, at efterkommerne er tættere på arbejdsmarkedet end deres forældre. Flere undersøgelser understreger i denne sammenhæng, at der er væsentlige forskelle, hvad angår såvel oprindelsesland og længden af den tid, som de etniske minoriteter har opholdt sig i Danmark, samt ikke mindst uddannelsesniveauet blandt de etniske minoriteter. Nogle etniske grupper har ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (Dahl, 2005) en særlig stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fremhæver i denne henseende vietnamesere, tyrkere og eksjugoslaver. En anden undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (Bjørn et al., 2003) viser i tilknytning hertil, at tyrkere, som er indvandret i 1996, væsentligt hurtigere kommer ind på arbejdsmarkedet end somaliere og irakere, der er indvandret i samme år, også selvom der kontrolleres for uddannelsesniveau. Kvinder under 30 år, som er efterkommere af tyrkisk herkomst, har samtidigt stort set udryddet kønsforskellene med hensyn til at være i job. De er lige så meget i job som tilsvarende unge mandlige efterkommere, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik (2007). Den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet generelt blandt etniske minoriteter slår igennem på deres indkomster. Både etniske minoriteters og efterkommeres gennemsnitlige indkomster er således ifølge en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (Dahl, 2005) væsentlig lavere end danskeres. Etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande har en gennemsnitlig indkomst på 152.317 kr. årligt, mens efterkommere fra ikke-vestlige landes gennemsnitlige indkomst udgør 115.140 kr. Den gennemsnitlige indkomst for danskere udgør 244.469 kr. De forskellige nationale forskningsundersøgelser peger stort set samstemmende på, at indvandrer kvindernes svagere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med etnisk danske kvinders i høj grad skyldes forskelle i kønsrollemønstre og holdninger til kvinders erhvervsdeltagelse. Mange af indvandrerfamilierne er således ifølge undersøgelserne typisk præget af traditionelle kønsrollemønstre, hvor kvinden har hovedansvaret for opgaver i hjemmet, mens manden har hovedansvaret for forsørgelse. Det gælder i særlig grad, hvis der er små børn i familien. Dette bekræftes endvidere i vores kvalitative undersøgelse, hvor både mænd, kvinder og de unge peger på, at kvinden typisk har hovedansvaret for opgaverne derhjemme. I de familier, hvor kvinden er i arbejde, fortæller flere dog, at mændene så hjælper til med især indkøb, men også nogle gange madlavning. Vores kvalitative undersøgelse indikerer endvidere, at der er forskelle mellem generationer, ligesom alder og opholdstid i Danmark har en betydning. Hos de ældre generationer (1. generationsindvandrerne fra primært Tyrkiet og Pakistan) er der meget traditionelle kønsrollemønstre, mens der blandt de yngre generationer og især blandt efterkommerne er en større arbejdsdeling mellem kønnene i hjemmet. En spørgeskemabaseret undersøgelse foretaget i Norge (Drøpping og Kavli , 2002) blandt etniske minoriteter med oprindelse i Vietnam, Chile, Somalia og Pakistan i 2000 og 2001 viser, at der er store variationer med hensyn til holdninger til kvinders erhvervsdeltagelse i forskellige livsfaser afhængigt af oprindelsesland. Det er pakistanerne som i størst omfang mener, at kvinderne ikke . 71
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune bør arbejde uden for hjemmet. Det gælder for alle livsfaser. Blandt pakistanerne mener omkring 80 pct., at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet, når de har børn i alderen 0-3 år, mod omkring 50 pct. af somalierne og 45 pct. af chilenerne og knap 30 pct. af nordmændene. Rockwoolfonden har foretaget en nyere analyse af indvandredrenge og - pigers syn på børn og arbejde (Goul Andersen, 2008), som viser, at der er betydelige forskelle mellem, hvad indvandrerdrenge og -piger forventer af det fremtidige familie- og arbejdsliv. ”Mens pigerne i høj grad deler holdninger med deres danske skolekammerater, så har drengene mere traditionelle holdninger til fremtiden. Kønsforskellene er langt større end hos unge danskere”. Af undersøgelsen fremgår det, at ”39 pct. af de libanesiske drenge og 43 pct. af de tyrkiske drenge forventer, at moderen vil gå hjemme, når deres børn vokser op. Den forventning har kun 6 pct. af de libanesiske piger og 17 pct. af de tyrkiske piger. Også hos unge fra det tidligere Jugoslavien er der store kønsforskelle. 28 pct. af drengene forventer, at moderen vil gå hjemme, mens det samme kun gør sig gældende for 6 pct. af pigerne. Derimod ligner unge pakistanske drenge i højere grad deres danske skolekammerater – forventningen om, at kvinden går hjemme, har 19 pct. af drengene og 14 pct. af de danske drenge” 11 . Den centrale pointe i undersøgelsen er således, at indvandrerpigerne i lige så høj grad som mændene ønsker en uddannelse og et arbejde. Størstedelen af pigerne har den holdning, at de skal have en uddannelse, før de får børn. Der er dermed ingen indikationer på, at de etniske kvinder besidder en særlig ”husmodermentalitet”, som bevirker, at de hellere vil være hjemmegående end at være en del af arbejdsmarkedet. En helt ny undersøgelse fra AKF (Caswell, Bendix Lauritsen, Blume Jensen, 2008) om ”Familieforsørgede indvandrerkvinder og arbejdsmarkedet” peger i tilknytning hertil på, at ønsker om arbejdsidentitet, forpligtigelse over for familien, økonomisk uafhængighed og en sikring af fremtiden i Danmark motiverer etniske kvinder til at komme i arbejde. AKF fremhæver, at det er vigtigt at have fokus på disse motivationsfaktorer, når kvinderne tilbydes hjælp til relevant beskæftigelse. AKF peger endvidere på det aspekt, at de familieforsørgede kvinders sandsynlighed for at komme i job i højere grad afhænger af, hvorvidt personen har opkvalificeret sig eller har genuddannet sig, end af hvilken uddannelse den pågældende har medbragt. Direkte adspurgt peger de unge etniske minoritetskvinder imidlertid ofte fortsat på, at det er forventninger og begrænsninger fra familiens side, som er den største barriere for at kunne gennemføre deres drøm om uddannelse og arbejde (Wagner Sørensen, 2007). Ipsen, S., Kolstrup, A., og Hansen, H. (2006) har i en undersøgelse af ”Unge etniske minoriteter uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune” sat særskilt fokus på gruppen af gifte, familiesammenførte kvinder uden for arbejde. Undersøgelsen peger på, at barriererne for deres tilknytning til arbejdsmarkedet • 11 Jf. http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/nyhedsbrev_nov_2008.pdf . 72
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?