Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Sagsbehandlere, vejledere
og arbejdsgiverne
Den statistiske analyse kan således også verificere, at de kvindelige efterkommere
klarer sig langt bedre end deres brødre på uddannelsesområdet.
Udover de mere personrelaterede barrierer eksisterer der i forbindelse med de
unge etniske minoriteters valg af uddannelse samtidigt den barriere, at vejlederne
ofte overser kønnets betydning i uddannelsesvalget, og ikke i tilstrækkelig
grad er bevidste om de særlige udfordringer, der er knyttet til køn og etnicitet.
Herunder at unge med ikke-dansk oprindelse i højere grad har brug for vejledning
pga. deres eget og baglandets manglende kendskab til danske uddannelses-
og arbejdsmarkedsforhold. Ligesom de har et begrænset netværk at
trække på.
2.2.2 Kulturelle og holdningsmæssige barrierer
Overordnet set er disse to barrierer de væsentligste barrierer for kønsmæssig
ligestilling mellem de to køn blandt de etniske minoriteter. Generelt kan det
siges, at de yngre generationer ligner majoritetsdanskerne mere end de ældre
generationer, ligesom opholdstid i landet spiller ind her.
Kulturelle barrierer Den barriere som umiddelbart har størst betydning for pigernes og kvindernes
muligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed er, som påpeget
ovenfor, de traditionelle kønsrollemønstre, som dikterer, at kvinden har hovedansvaret
for hjemmet og børnene, mens manden har hovedansvaret for familiens
forsørgelse. Når den barrierer forsat har stor betydning for selv de unge efterkommere,
så hænger det sammen med det forhold, at familiens og hensynet
til familiens holdninger spiller en afgørende rolle for de etniske minoriteters
valg generelt.
En barriere for såvel de unge piger som kvinderne er således deres angst for at
skuffe familien.
En kulturel barriere for pigerne er endvidere deres relativ mere begrænsede frihed
til social omgang. Det kan have betydning for deres dansk-sproglige kompetencer,
men det spiller også ind ift. deres muligheder for deltagelse i kultur-
og fritidslivet. På den anden side har det også den effekt, at pigerne får passet
deres skolearbejde bedre end drengene, hvorved de får større udbytte af deres
skolegang og bedre grundkvalifikationer, jf. ovenfor.
De traditionelle kønsrollemønstre kan endvidere have den konsekvens, at kvinderne
ikke motionerer tilstrækkeligt, fordi det forventes, at de bliver hjemme og
passer børn og hjem, og ikke bevæger sig særligt meget omkring, hvorved de
kommer i større risiko for at få livsstilssygdomme.
Hensynet til familien og familiens holdninger spiller også ind på de unges uddannelsesvalg,
og dermed har det en afledt effekt på beskæftigelsesvalg. En
begrænset viden om det danske uddannelses- og arbejdsmarked skaber urealistiske
forventninger til børnenes muligheder og dermed uhensigtsmæssig rådgivning
fra f.eks. forældre til børn..
.
13