Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 2 Konklusioner og anbefalinger 2.1 Konklusioner Københavns Kommunes fokus på at kønsmainstreame kommunens integrationspolitik med henblik på at arbejde for en ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter er et unikt tiltag i dansk sammenhæng. Men netop fordi, der ikke eksisterer danske erfaringer med at kønsmainstreame integrationspolitikken og dens implementering på hverken nationalt eller kommunalt plan, er der ingen danske erfaringer at trække på. Københavns Kommune skal således i gang med et pionerarbejde. Et arbejde som Københavns Kommune som udgangspunkt står godt rustet til at udføre. For det første har Københavns Kommune allerede formuleret en visionær integrationspolitik, som omfatter i alt seks indsatsområder - beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, kultur og fritidsaktiviteter, sundhed og omsorg - og dermed stort set samtlige kommunens forvaltninger. For det andet har Københavns Kommunes formuleret klare visioner og målbare mål og indikatorer for hvert indsatsområde. For det tredje har kommunen udarbejdet et integrationsbarometer, som anvendes til at følge op på de konkrete mål inden for de seks indsatsområder, og som bl.a. bygger på en integrationssurvey blandt et udsnit af kommunens etniske borgere, samt eksisterende tilgængelig statistik. Den seneste måling har endda vist, at det går fremad med integrationen på stor set alle seks indsatsområder Udfordringen består i, at indtænke kønsaspektet i både visionerne, målene, indikatorerne og i den konkrete gennemførelse af integrationspolitikken, og dermed i integrationsindsatsen. Udfordringen består endvidere i at sætte fokus på de områder, hvor kommunen kan gøre en forskel, og dermed på de områder, hvor indsatsen alt andet lige giver den største effekt. Den foreliggende kortlægning giver et godt udgangspunkt for kommunens arbejde med disse udfordringer. Kortlægningen dokumenterer imidlertid samtidigt, at der ikke findes nogen lette løsninger i forhold til, hvordan Københavns Kommune kan understøtte en større kønsligestilling blandt etniske minoriteter. En af de væsentligste konklusioner af kortlægningen er således, at kønsforskellene i adgangen til indflydel- . 7
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune se, muligheder og ressourcer blandt etniske minoriteter i høj grad afhænger af alder, herkomst, oprindelsesland, tid i Danmark og uddannelse. Det er derfor nødvendigt at have fokus på årsagssammenhængene, herunder på hvad det mere konkret er, der er den udslagsgivende faktor i forhold til at kunne forklare kønsforskellene. Kortlægningen peger i denne sammenhæng på, at kønsforskellene blandt de etniske minoriteter i høj grad har rod i kulturelle og holdningsmæssige barrierer, og dermed i nogle af de typer af barrierer, som alt andet lige er mindre direkte håndgribelige og sværere at påvirke med de redskaber og ressourcer, som en kommunal myndighed traditionelt har til rådighed. Kortlægningen viser bl.a. i denne sammenhæng, at de etniske minoritetspiger i højere grad gennemfører en uddannelse end drenge med samme baggrund. Etniske minoritetskvinder er til gengæld i mindre omfang aktive på arbejdsmarkedet end etniske minoritetsmænd. Det gælder især indvandrerkvinderne. Hovedforklaringen på forskellen mellem de to køn er bl.a. traditionelle kønsrollemønstre og forskelle i de forventninger og fordomme, som etniske minoritetsmænd/drenge og - kvinder/piger møder 2 . Det er i denne henseende vigtigt at være opmærksom på familiens særlige rolle blandt mange etniske minoritetsgrupper, herunder de forskelle i opdragelsesmetoder, som dette afstedkommer. Blandt mange etniske minoritetsgrupper vægter familien og hensynet til familiens forventninger og holdninger således meget højt, når de afgørende valg i tilværelsen skal træffes. Samtidigt sker børneopdragelsen ofte på præmisserne af omgivelser og samfundet i det hele taget. Sidstnævnte betyder, at etniske minoritets piger og – drenge opdrages forskelligt og underlægges forskellige regler og forventninger. Pigerne forventes ofte at være ærbare og at indtage rollen som husmoder mens børnene er små, mens drengene forventes at kunne forsørge familien. Dette har nogle klare konsekvenser for de to køns muligheder og barrierer i forhold til at opnå en uddannelse og beskæftigelse, samt for deres deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter. Selvom mange af de unge etniske minoritetspiger i dag er meget bevidste om vigtigheden af at opnå en uddannelse og et arbejde før de får børn og statistikken samtidigt kan påvise, at de kvindelige efterkommere ofte er langt bedre uddannet end deres brødre og samtidigt har en langt stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres mødre, så peger mange af de etniske kvinder ifølge den nationale forskning på, at forventninger og begrænsninger fra familiens side fortsat er den største barrierer for at kunne gennemfører deres drøm om uddannelse og job. I denne sammenhæng skal det nævnes, at mange af de yngre drenge med anden etnisk baggrund end dansk ifølge nyere forskningsresultater modsat deres søstre, forventer, at deres kommende koner skal gå hjemme og passe børnene. Drengene synes således i højere grad fastlåst i de traditionelle kønsrolle mønstre end pigerne - om end det i højere grad er pigerne, som mærker konsekvenserne af de traditionelle kønsrollemønstre og familiens forventninger om, at de lever op til dem. • 2 Jf. Jacobsen, V. ”Køn, etnicitet og barrierer for integration”, Socialforskningsinstituttet . 8
Page 1: Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 62 and 63:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?