Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
lisk tilgang, og komme til udtryk i en handlingsplan, som revideres årligt, jf.
anbefalingerne. Den årlige revision kan have karakter af en tilbagevendende
audit af mangfoldighed på køn og etnicitet, herunder en kønsscreening af budgetter.
Mere herom under afsnittet om anbefalinger.
2.2 Barrierer
Barrierer Med det mål at synliggøre de kønsforskelle, der eksisterer, vil vi i det følgende
kort redegøre for nogle af de væsentligste kønsbarrierer, som kortlægningen har
identificeret.
Vi vil skelne mellem følgende tre typer af barrierer:
• Kvalifikationsmæssige barrierer
• Kulturelle og holdningsmæssige barrierer
• Strukturelle og institutionelle barrierer
2.2.1 De kvalifikationsmæssige barrierer
De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter bl.a. de etniske minoriteters kvalifikationer,
deres erhvervserfaring, danskkundskaber og kendskab til det danske
arbejdsmarked, samt sagsbehandlers og vejlederes kendskab til de etniske minoriteters
kulturelle baggrund og betydningen af den kulturelle baggrund.
Kvinder og mænd De kvalifikationsmæssige barrierer er særlig udtalte blandt de kvinder og
mænd, som er kommet til landet efter skolealderen, og her især blandt de personer,
der enten ikke har gået i skole i deres hjemland eller som kun har gået i
skole i få år i hjemlandet. Vejen til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet
og/eller til en uddannelse vil alt andet lige være meget lang for denne gruppe
uanset om, der er tale om kvinder eller mænd. For kvindernes vedkommende
vil vejen imidlertid ofte være længere end for mændenes vedkommende uanset
om de har en uddannelse med fra hjemlandet eller ej. Årsagen hertil er, at en
stor del kvinderne ofte vil være væk fra arbejdsmarkedet en kortere eller længere
periode i forbindelse med børnefødsler. Det forhold at denne gruppe samtidigt
ofte vil være underlagt traditionelle kønsrollemønstre betyder, at de typisk
vil væk fra arbejdsmarkedet, mens børnene er små. Så selvom disse kvinder
ønsker at opnå en uddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet vil, de
således som udgangspunkt alt andet lige være dårligere stillet end mændene.
Statistikken kan således også dokumentere, at indvandrerkvinderne er den
gruppe blandt de etniske minoriteter, som har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet.
Blandt indvandrerkvinderne står godt halvdelen helt uden for
arbejdsmarkedet.
De kvinder og mænd, som kommer hertil med en uddannelse fra hjemlandet,
står overfor den barriere, at de får et relativt dårligere afkast af uddannelsen end
de kvinder og mænd, som har taget uddannelsen her i landet. Et af problemerne
er, at der kan gå relativ lang tid før de får mulighed for at anvende deres uddannelse,
hvorfor værdien af deres uddannelse reduceres. For kvinderne vil der
som påpeget ovenfor, ofte går længere tid end for mændenes vedkommende
.
11