Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Integrationspolitik natten, hvilket resulterer i, at der er lys og aktivitet i boligen. Et forhold som igen påvirker mulighederne for at følge med i skolen m.v. • Tryghed i familien: Ubalance i familiestrukturer kan også have den effekt, at børnene - f.eks. pga. forældrenes psykiske problemer eller fordi forældrene finder det svært at definere deres rolle som forældre i Danmark - ikke lytter til deres forældre. Ifølge vores undersøgelse, betyder det utrolig meget for især drengene, at faderen har arbejde og har det godt psykisk, så de har en rollemodel, de kan se op til. I sådanne familier skabes et omvendt magt-forhold i familien, et opdragelsesmæssigt vakuum, hvor magtbalancen er tippet over til børnene, og hvor der vendes op og ned på rollerne med deraf følgende negative konsekvenser for både børn og voksne. Forældrene er dog oftest bange for selv at kontakte myndighederne eller for at børnene gør det, da de er angste for at børnene vil blive tvangsfjernet. • Tryghed i boligområdet har været et af fokusområderne i vores kvalitative undersøgelse, og det har vist sig, at det er et emne, som optager både kvinder, mænd, piger og drenge. Mange føler sig utrygge ved at gå ud om aftenen, og når det er mørkt. Det er især kvinderne og pigerne, som føler dette. • Tryghed i boligområdet: Boligområdernes fysiske indretning virker som en barriere for særligt kvinder og pigers tryghed. Manglende belysning samt boligområdernes monofunktionelle karakter, hvor der oftest alene er boliger og ikke butikker, idrætsfaciliteter, forlystelser m.v., der kan skabe liv, giver utryghed. • Tryghed i boligområdet: Utrygheden i boligområderne har betydet, at mange boligforeninger har opsat videoovervågning for at bekæmpe kriminalitet og hærværk og øge trygheden. Videoovervågningen har ofte en kriminalpræventiv effekt, men overvågningen har også den utilsigtede effekt, at overvågningen bruges til at overvåge og kontrollere, hvem særligt pigerne ses med, og om de bruger tørklæde. Hermed kan videoovervågningen være med til at begrænse pigernes færden i boligområderne, således at en tur til købmanden ikke bliver et frirum, men tværtimod en tur, hvor pigerne føler sig overvåget. • Diskrimination: Diskriminationsaspektet er også blevet italesat i vores kvalitative undersøgelse. Undersøgelsen bekræfter, at kvinder og piger primært føler sig diskrimineret på baggrund af brug af tørklæde, mens oplevet diskrimination for mændenes vedkommende primært omhandler diskrimination i forhold til arbejdsmarkedet. 3.1.5 Kultur- og fritidsaktiviteter Københavns Kommunes overordnede vision hvad angår integrationen på indsatsområdet for kultur- og fritidsaktiviteter er, at: "Etniske minoriteter skal deltage i kultur- og fritidsaktiviteter på lige fod med øvrige borgere." . 41
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Statistiske resultater Forskningsmæssige resultater Det lidt mere konkrete mål er formuleret med ordene: "Det er Københavns Kommunes ambition, at etniske minoriteter ved udløbet af 2010 deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere." • Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at forskellen mellem etniske minoriteter og borgere med etnisk dansk oprindelse i 5. klasse, der er medlem af en idræts- eller kulturforening er faldet fra en forskel på 11 procentpoint til 7 procentpoint i perioden marts 2007 til marts 2008, hvilket vil sige at gabet mellem etniske minoriteter er mindsket. • Københavns Kommunes integrationsbarometer viser også, at udviklingen i forskellen mellem etniske minoriteter og borgere af etnisk dansk oprindelse i København, der går til koncert, i teatret, på museer og bruger bibliotekerne og kulturhusene er faldet 19 procentpoint til 11 procentpoint, hvilket vil sige at gabet mellem etniske minoriteter er mindsket. • Endelig viser integrationsbarometeret at andelen af tosprogede elever der er medlem af en idrætsforening i 9. klasse, er faldet fra 40 % i 2003 til 39 % i 2007. For 5. klasses tosprogede elever er andelen uændret fra 2003 til 2007 på 49 %. • Data fra Københavns Kommunes integrationssurvey viser, at en statistisk signifikant større andel af de mandlige etniske minoriteter/efterkommere har angivet, at de er medlem af en idrætsforening end kvinderne. 19,1 % af mændene mod 10,4 % af kvinderne angiver således, at de er medlem af en idrætsforening. • I Københavns Kommunes integrationssurvey findes der ikke nogen signifikant kønsforskel, når man ser på medlemskab af en kulturel forening, hvor 10,1 % af de etniske minoritets mænd og 12 % af de etniske minoritets kvinder angiver, at de er medlem af en kulturel forening. • Til gengæld viser integrationssurveyen, at flere kvindelige etniske minoriteter/efterkommere faktisk benytter kulturelle tilbud, som f.eks. teater, bibliotek og kommunens kulturhuse. • Det er kendetegnende for den forskningsbaserede litteratur på området, at der ikke findes mange undersøgelser, der tager højde for både alder og køn samt etnisk baggrund. Det er endvidere kendetegnende, at der tages fat i et enkelt aspekt, som eksempelvis idræt, ligesom der fra et tematisk synspunkt er langt mest litteratur om idræt og idrætsorganisationer, mindre om natur og miljø og om brug af teatre/biografer/muser mv. • En undersøgelse (omhandlende idrætsdeltagelse i bl.a. Københavns Kommune) viser, at det øger den negative effekt på børns idrætsdeltagelse, hvis forældrene både er af anden etnisk herkomst og ikke selv dyrker idræt. • En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at gruppen af piger i 9.klasse af anden etnisk baggrund (sammen med andre storbypiger) udgør en særlig risikogruppe for inaktivitet. . 42
Page 1: Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 96 and 97:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?