Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Drengene mangler også rum og faciliteter ("mellem husene", i skolen og i boligområderne),
hvor de kan være aktive, løbe og lege vildt - dvs. blive udfordret
kognitivt og fysisk. Det drejer sig både om indendørs faciliteter i form af klubber
og værksteder, men også udendørs faciliteter, hvor der er plads til, at drengene
kan bruge deres krop. Friluftsrådet anbefaler bl.a. "børns ret til krat'". Dvs.
at der skal byplanlægges, så der indgår uplanlagte steder, som giver mulighed
for at drengene (og pigerne) kan bruge deres fantasi og fysik. F.eks. a la
70'ernes byggelegepladser, dvs. steder, som det heller ikke koster noget at anvende.
Vigtigt i forhold til udendørs faciliteter er endvidere, at der også er
overdækkede steder.
En del drenge har dog også brug for stillerum. På fritidshjemmene (SFO) fungerer
computerrummet oftest som stillerum, men computerrummet er ofte et
konfliktfyldt rum (hvem må spille m.v.), og rummet giver ikke mulighed for
samtale. En af vores informanter udtrykker det således: "Det er et stort problem,
at samtalen i den grad underprioriteres i skolen og SFO'en - samtalen er
en af grundstenene i demokratiet!".
Kvinderne mangler også steder, hvor de kan opholde sig i nærområdet. F.eks.
klubber, værksteder og køkkenhaver, men også legepladser tæt på boligen, hvor
man som kvinde kan være alene med flere børn, herunder børn i flere aldre.
Dvs. at legepladsen i sin udformning skal tage hensyn til forskellige aldres behov
og ønsker. Sådanne steder mangler. Resultatet er, at mange kvinder kun er
ude, når de skal købe ind eller skal på vaskeri.
Mændene "rammes" også af boligområdernes manglende funktioner. De mangler
også værksteder og rum i nærområdet, hvor de kan være, herunder steder,
hvor danskere og etniske minoriteter kan mødes. Som det er nu, anvendes de få
legepladser sjældent af mænd og deres børn. Det forhold bør medtænktes, hvis
nye legepladser udvikles. Herudover kan sammentænkning af funktioner være
med til, at der laves rum, hvor kønnene kan mødes på tværs af alder. Det kan
f.eks. ske ved etablering af en grillplads ved siden af en fodboldplads, så der
gives mulighed for, at forældre kan følge med i børns leg, samtidig med at andre
børn og voksne mødes.
7.3.4 Hjemløshed blandt etniske minoriteter
Et andet aspekt, der er relevant at se på i forhold til indsatsområdet bolig, er
boligløshed og hjemløshed. National forskning viser nemlig, at der blandt de
etniske minoriteter er nogle mænd og kvinder fra etniske minoriteter, som står i
en situation, hvor de ingen bolig har. De lever enten på gaden, på herberger eller
- hvis det er muligt - lejlighedsvis hos venner og bekendte.
Lars Benjaminsen & Ivan Christensen fra SFI udarbejdede i 2007 en national
kortlægning af hjemløshed i Danmark 70 . Kortlægningen viser, at det særligt er i
de store byer, herunder København, at der findes mænd og kvinder fra etniske
minoriteter fra etniske minoriteter, der er hjemløse. Kortlægningen har som ud-
•
70 For definition af hjemløshed se Benjaminsen & Ivan Christensen (2007) s. 9-10 samt s.
43-47.
.
120