Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Erfaringer med politik-
og indsatsområder
betydning både for social retfærdighed og for UKs socialpolitik og interventioner
på nationalt og lokalt niveau. Dette uddybes i det følgende afsnit.
Baseret på forskningsresultater har de følgende emner været lagt til grund for
politik- og indsatsområder over for indvandrergrupper i byerne, hvor langt størstedelen
af de etniske minoriteter er bosat i England, Skotland og Irland. Emnerne
fremhæves som vellykkede/ good practices eller i behov for yderligere
belysning:
Indsatser vedr. beskæftigelse og indtægter:
• Presserende behov for af at øge beskæftigelse og indtægter i fattige familier,
for familiemedlemmer i den arbejdsduelige alder - kvinder og mænd.
• Nødvendigheden af effektiv opretholdelse over længere tid af indtægter i
fattige familier, især børnefamilier, for at eliminere børns fattigdom.
• Sikring af effektiv adgang til nødvendige services såsom børnepasning og
områdeinitiativer for at sikre, at én gang opnået beskæftigelse fortsætter,
og for at øge beskæftigelse, især for kvinder.
Indsatser vedr. færdigheder hos M/K, indvandrere og efterkommere
• Uomgængeligt og vedvarende behov for at forbedre og omstille færdigheder
og kvalifikationer. Uddannelse er nødvendig, men ikke tilstrækkelig
for at sikre minoriteters beskæftigelse, mobilitet og avancementsmuligheder.
Indsatser over for arbejdsgiver:
• Modvirke racisme og diskrimination fra arbejdsgivere - ikke mindste over
for kvinder - og sikre betaling i overensstemmelse med arbejdsindsats og
arbejdsmarkedsregler (minimumsløn), samt jobsikkerhed.
• Brug af velfærdsydelser til at hjælpe folk ind i stabile jobs med udviklingsmuligheder,
snarere end til 'et hvilket som helst job', og skærpe opmærksomheden
på kvinders og mænds forskellige forudsætninger og behov.
Sociale ydelser - information og forvaltning
• Fremme udnyttelse af berettigede sociale ydelser og støtteordninger. En
række årsager - stigmatisering, manglende viden, angst for repressalier,
krævende systemer og administration, nedværdigende behandling, vurdering
af ugunstig balance mellem skattefordele og modtagelse af ydelser,
osv. - medvirker til, at udnyttelsesgraden af berettigede ydelser er svingende
og lavere end forventet, især blandt kvinder. Dermed nedsættes støtteforanstaltningernes
tilsigtede virkning for at fremme beskæftigelse og integration
blandt etniske minoriteter.
.
79