Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Et andet aspekt vi er blevet gjort opmærksomme på i vores kvalitative undersøgelse, er den særlige situation, som mange ex-jugoslaviske piger er i, særligt de bosniske piger og de østeuropæiske piger. Kendetegnende for dem er, at de ikke er muslimer, de er ikke af arabisk afstamning og heller ikke etnisk danskere. Dette indebærer, at de i det interne magthierarki i boligområdet betegnes som værende nederst i hierarkiet. I skolen betyder dette, at de er dem, der sidst bliver valgt, hvis der f.eks. skal inddeles i hold. De har svært ved at få venner, og da de ikke er muslimske og bærer tørklæde betragtes de som "frit bytte" og som 'billige' af drengene i boligområderne. Resultatet er, at pigerne kan vælge at blive hjemme, eller de kan bevæge sig ud i boligområdet, og blive udsat for tilråb, befamling m.v. Vi har ikke kunne finde litteratur, der omtaler de ex-jugoslaviske piger situation, men oplysningerne vidner om, at der er behov for, at kommunen sætter fokus på emnet, og undersøger det yderligere. Økonomisk tryghed Som vi har beskrevet i kapitlet omkring beskæftigelse, indebærer de etniske minoriteters lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, at indvandrere og efterkommeres gennemsnitlige indkomster er væsentlig lavere end danskeres. Etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande havde i 2004 en gennemsnitlig indkomst på 152.317 kr. årligt, mens efterkommere fra ikke-vestlige landes gennemsnitlige indkomst udgjorde 115.140 kr. Den gennemsnitlige indkomst for danskere udgjorde i 2004 244.469 kr. (Dahl 2005). Nedenstående tabel viser Gennemsnitlig personindkomst i kr. i 2002 for 16-66-årige etniske minoriteter opdelt på oprindelseslande og køn. Tabel 8-3 indkomstniveauet for de forskellige etniske grupper Mænd Kvinder Land Antal personer Gns.-indkomst Antal personer Gns.-indkomst Tyrkiet 15.209 175.385 13.579 145.054 Irak 8.416 134.832 6.069 120.764 Libanon 6.056 141.605 4.903 133.606 Bosnien-Hercegovina 7.392 166.328 7.156 140.866 Pakistan 5.170 182.765 4.523 116.652 Eksjugoslavien 5.421 197.196 5.155 164.714 Somalia 4.723 118.892 4.436 132.391 Iran 6.258 176.219 4.144 137.252 Vietnam 3.772 188.521 3.751 153.607 Kilde: Dahl, Karen Margrethe (2005): Etniske minoriteter i tal. Tabellen viser, at indkomstniveauet varierer for de forskellige etniske grupper, men også at der er forskel på kønnenes indkomstniveau for de enkelte etniske grupper. Tabellen viser bl.a. at de somaliske kvinder i 2002 i gennemsnit tjente mere end de somaliske mænd. Et forhold som måske hænger sammen med, at mange somaliske kvinder er alene med deres børn (jf. denne rapports kapitel om Bolig), og at de derfor skal have et arbejde, så de kan brødføde sig selv og deres børn. Tallene dækker formentlig også over, at de somaliske mænd sam- . 145
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune menlignet med andre etniske grupper har en meget lav arbejdsmarkedstilknytning. De somaliske mænds gennemsnitsindkomst på 118.892 er således den anden laveste blandt alle de etniske grupper i tabellen - uanset køn. Kun de pakistanske kvinder har en lavere indkomst. Kendetegnende for alle de andre etniske grupper er, at mændene har en højere gennemsnitindkomst sammenlignet med kvindernes. Dette hænger sammen med kvindernes lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet af kvindernes manglende beskæftigelse er ofte, at de er afhængige af deres mands indkomst. Det gælder især de familiesammenførte kvinder, som ikke har ret til overførelsesindkomster. Hermed står kvinderne i en situation, hvor de må bede deres mand om penge til mad, tøj, husholdning m.v. Der er således ikke økonomisk ligestilling mellem de to køn. Dette forhold skaber en ulige balance i forholdet mellem manden og kvinden. Har kvinden ikke råderet over egne midler (det være sig fra manden eller selvtjente) står hun i en situation, hvor hendes muligheder for at bruge penge på sig selv (f.eks. til tøj eller fornøjelse) ikke er eksisterende. Hermed står kvinden i en økonomisk utryg situation. Herudover kan den manglende økonomiske ligestilling og tryghed også spille en rolle, hvis kvinden ønsker at forlade sin mand, f.eks. pga. vold, jf. afsnittet herom ovenfor. Uden egne økonomiske midler kan det være svært at se, hvordan man som kvinde kan forlade sin mand for enten at bo alene (med evt. børn) i Danmark eller i oprindelseslandet, hvis kvinden ikke kan få opholdstilladelse. 8.3.2 Kriminalitet Frygten for kriminalitet eller oplevet kriminalitet spiller i høj grad en rolle i forhold til tryghed. Som statistikken i afsnit 8.2.1 viser, så er kriminaliteten højere for drenge med anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med etnisk danske drenge. I det hele taget er det karakteristisk for kriminalitetsbilledet de seneste år, at det er præget af, at især unge begår kriminalitet. Herudover er det karakteristisk, at kriminalitet udpræget er et "mandsfænomen" (Clausen, Djurshuus & Kyvsgaard 2008). Et tredje alment træk er, at det for unge for det meste drejer sig om et gruppefænomen, mens ældre oftest begår kriminalitet alene. Justitsministeriets Forskningsenhed har i august 2008 udarbejdet en "Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet". Udredningen er udarbejdet af Susanne Clausen, Merete Djurhuss og Britta Kyvsgaard. Ifølge forfatterne er det "utvivlsomt, at der er en overrepræsentation af etniske minoriteter i straffesystemet, ligesom det er utvivlsomt, at denne overrepræsentation langt hen ad vejen skal forklares med demografiske og socioøkonomiske forskelle mellem personer af dansk og af udenlandsk oprindelse (2008: 33). Ifølge forfatterne er grunden til, at børn og unge typisk begår kriminalitet sammen med andre, at kriminaliteten i højere grad end de voksnes er procesorienteret, og at gruppen har en klar betydning for den opvisningskarakter, kriminalitet i den alder kan have. . 146
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?