Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune ber: "Ordet `ghetto´ er forkert at bruge. Drabschefen bor her, Ove Dahl. Det er sådan nogle typer, der skal ind. Ham kender alle fordi han er politimand". Forskningen peger på tre hovedforklaringer på de etniske minoriteters særlige bosætning: 1 Økonomi og boligbehov. De etniske minoriteter har en lavere indkomst end danskerne, ligesom mange er uden for arbejdsmarkedet, hvilket begrænser deres muligheder på boligmarkedet. Samtidigt er en stor del af husstandene børnefamilier med et boligbehov, det er svært at opfylde i f.eks. den private udlejningssektor, hvorfor den almene sektor for mange bliver løsningen. 2 Vanskelig adgang til det øvrige boligmarked. De etniske minoriteter har svært ved at skaffe sig bolig i de andre dele af boligmarkedet. De er således væsentligt underrepræsenteret i private udlejningsboliger og andelsboliger i forhold til deres indkomster og familiesituation. Det kan skyldes, at adgang til disse boliger i høj grad er betinget af personlige netværk og relationer, som de etniske minoriteter har i meget mindre omfang and andre. En del flytter til ejerlejligheder, men sjældnere til parcelhuse. Ifølge Skifter Andersen (2006) kan sidstnævnte bl.a. skyldes problemer med at få lån, ligesom mange har et meget dårligt kendskab til det danske boligmarked. 3 Præferencer for at bo tæt på familie og venner. De etniske minoriteter vælger ofte at flytte til byområder, hvor der bor andre fra samme etniske gruppe, herunder gerne familie og venner (Skifter Andersen 2006 og 2006a). Etniske minoriteter er oftere end etnisk danskere i en situation, hvor de af forskellige grunde er nødt til at flytte og finde en ny bolig (ca. hver tredje flytning). Det er relativt sjældent, at man flytter på grund af utilfredshed med boligområdet, men det er noget oftere i de multietniske boligområder. Mange flytter, fordi boligen er for lille eller for dårlig - det gælder især mht. de private udlejningsboliger. Etniske minoriteter har i gennemsnit halvt så meget boligareal som andre. Foruden dårligere pladsforhold, er boligerne også karakteriseret ved oftere at være i dårligere stand. Herudover bruger de etniske minoriteter også længere tid på at finde en ny bolig. Mange bruger mere end et år, og en del bruger mere end 3 år. Den væsentligste årsag hertil er lang ventetid på de almene ventelister. 7.3.2 De etniske minoriteters boligforhold Som skrevet eksisterer der meget lidt dansk litteratur omhandlende de etniske minoritetskvinder og -mænds boligforhold. En undtagelse er en undersøgelse om unge etniske minoriteter uden for arbejdsstyrket i Københavns Kommune udarbejdet af Ipsen, Kolstrup & Hansen i 2006. Undersøgelsen summerer op på interview med familiesammenførte kvinder, og kommer bl.a. ind på de boligforhold, kvinderne lever under: . 115
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune "Fælles for kvinderne er, at langt de fleste bor i små lejligheder. Nogle har boet op til tre familier (8 børn og 3 voksne) i en treværelses lejlighed eller en hel familie (2-3 børn og to voksne) i en etværelses lejlighed. Ingen af kvinderne havde på interviewtidspunktet mere plads end tre værelser. Nogle kvinder bor under nogenlunde rummelige forhold. Men en del af de kvinder, som bor i treværelses lejligheder, bor sammen med svigerforældrene" (2006: 27). Undersøgelsen bekræfter de tidligere nævnte undersøgelsers pointer om, at boligstandarden i de etniske minoriteters boliger ofte ikke er høj. Det er ikke helt ualmindeligt med toilet på trappeopgangen, og i nogle tilfælde er familierne nødt til at benytte svigerforældrenes lejligheder, fordi de ikke selv har bad, eller fordi deres eget køkken har karakter af et tekøkken. Et par af de interviewede familiesammenførte kvinder har også fået hjælp af kommunen til at finde en større lejlighed, typisk i forbindelse med syge børn, som er blevet stressede af pladsmangel, eller som ikke har kunnet tåle fugten i lejligheden. Andre kvinder i undersøgelsen nævner, at de har små børn, som får helbredsmæssige problemer af at bo på så lidt plads, ligesom det er et problem, at børn på grænsen til puberteten ikke har udsigt til at få deres eget værelse. De få soveværelser i de etniske minoriteters boliger indebærer ofte et indeklimaproblem. Som en informant i vores kvalitative undersøgelse var inde på, så er der et indeklimaproblem, når mange sover sammen i samme rum. Den rene luft opbruges meget hurtigere, hvilket er usundt. Der er desværre ikke i lovgivningen regler for børn og indeklima. Dette forhold går ud over begge køn 67 . Enkelte af informanterne fra Ipsen, Kolstrup & Hansens undersøgelse har også erfaring med, at der i målgruppen er unge kvinder, som er boligløse, fordi forældrene ikke har økonomiske muligheder for at have dem boende hjemme, efter de er blevet 18 år. For de unge kvinder er det dog tilsyneladende mere almindeligt i de situationer, at de tilmeldes en adresse hos familie et andet sted i byen, men at de bliver boende hjemme. Undersøgelsen indikerer således, at nogle unge minoritetskvinder har en meget ustabil boligsituation. Generelt er det kendetegnende for de familiesammenførte kvinder, at de er skrevet op til større lejligheder 68 , men de har ikke kunnet tage imod de tilbud, som er kommet, da lejlighederne har været for dyre. Undersøgelsen viser endvidere, at der blandt de interviewede kvinder kun er et fåtal, som har en dansk nabo, ligesom kvindernes daglige mobilitet i byen er begrænset. De tager yderst sjældent på “udflugter” med familien, fordi der ikke • 67 At indeklima er et stort, men ofte uerkendt, problem er i fokus hos bl.a. Realdania. Realdania har netop etableret et nyt forskningscenter, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Ifølge pressemeddelelse fra Realdania er baggrunden for centret bl.a. at "Dårligt indeklima har stor betydning for udviklingen af store folkesygdomme som astma og allergi, der gennem de seneste årtier har haft en markant stigende forekomst i Danmark. Også hjertekar-sygdomme og kræft påvirkes af indeklimaet i vores boliger". 68 Om det reelt er kvinderne der er skrevet op, deres mænd eller begge parter, fremgår ikke specifikt af undersøgelsen. . 116
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?