Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Med hensyn til begået kriminalitet vil det være praktisk muligt at koble med etniske minoriteter/efterkommere fra ikke-vestlige lande i en specialkørsel. 2.3.3 Internationale erfaringer ift. data Den hollandske regering har gennemført flere studier. Studiet "the Social Atlas of Women of Ethnic Minorities" som giver et omfattende overblik over kvinders situation inden for følgende områder; demografi, uddannelse og integration, betalt arbejde, kombinationen af arbejde og familie, indkomst og økonomisk uafhængighed, sundhed, vold mod kvinder og piger, fritid og engagement i samfund og politik. Dataene sammenligner de generelle forhold for kvinder og mænd i Holland med kvinder og mænd af ikke-vestlig oprindelse. Sidstnævnte data er yderligere specificeret for hvert enkelt oprindelsesland. I 2005 boede der i Holland ca. 830.000 kvinder og 866.000 mænd af ikke-hollandsk etnisk oprindelse. To tredjedele kommer fra Tyrkiet, Marokko, Surinam eller fra Antillerne. Ca. 95.000 kvinder af ikke-vestlig oprindelse hører til den "nye" gruppe, som stammer fra det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Iran og Somalia. I gennemsnit er den ikke-vestlige befolkning yngre. Der er kun få over 65 år og forholdsvis mange unge mennesker. 30 % af alle ikke-vestlige kvinder bosat i Holland er yngre end 25. For nogle befolkningsgruppers vedkommende er procentdelen endnu højere, f.eks. er den tilsvarende procentsats 40 for Surinam, 50 for Tyrkiet, Marokko og Antillerne og 60 for So- malia. Den største andel af mænd og kvinder fra etniske minoriteter tilhører førstegenerations etniske minoriteter, men andelen af andengenerations etniske minoriteter er stigende. Mellem 40 og 50 % af indvandrerne fra de "klassiske" grupper (befolkningsgrupper fra Tyrkiet, Ma- rokko, Surinam og Antillerne) er andengenerations etniske minoriteter. Overvågning Kommunerne overvåger udvikling i egen kommune/by ved hjælp af forskellige instrumenter. Disse omfatter bl.a., • I Amsterdam findes der et overvågningssystem for bydele, som afspejler situationen i hver enkelt bydel. Systemet indeholder information om graden af integration og engagement for indbyggere af ikke-hollandsk etnisk oprindelse. • Amsterdam har et fattigdomsovervågningssystem, som måler udbredelsen af fattigdom og også omfatter en analyse af de fattige. Dette system dækker hele befolkningen, men systemet kan også trække data ud om fattigdomsudbredelsen blandt indbyggere af ikke-vestlig oprindelse. Der kan afrapporteres med data for bestemte grupper, hvis ønsket. • I Tilburg har man etableret et system, der overvåger integrationen. Den årlige rapport omfatter en analyse, og man kan trække overordnede data for individuelle grupper, når det er relevant, f.eks. for kvinder, mænd, unge mennesker og oprindelsesland. Rapporten omfatter følgende emner: demografi, aktive på arbejdsmarkedet, modtagere af offentlige ydelser, kriminalitet og opfattelser af det multikulturelle samfund. . 21
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune • I byen Nijmegen overvåger man unge mennesker mellem 10 og 17 år gennem et forskningsbaseret projekt, som gennemføres med bestemte intervaller (1999, 2003 og 2007/2008). En anden elektronisk undersøgelse omfatter unge mennesker mellem 13 og 16, som går i, hvad der svarer til de øverste klasser i folkeskolen. Undersøgelsen sigter mod at vurdere elevernes sundhedstilstand. De to studier supplerer hinanden. Undersøgelsen dækker følgende emner: demografi, levemiljø (område, hjem, skole) og problemadfærd. Sidstnævnte undersøgelse dækker også fritidsaktiviteter, seksualadfærd, kost, etc. Det er muligt via overvågningsredskabet at få detaljeret information om specielle grupper, når det er relevant. F.eks. deltager unge med ikke-vestlig oprindelse i stigende grad i sportsaktiviteter, men deltagelsen er stadig lavere end for den samme gruppe af vesteuropæisk oprindelse. Piger af ikke-vestlig oprindelse har det laveste aktivitetsniveau, hvad angår sport. Overvågningssystemerne bidrager med den information, der senere anvendes for at træffe beslutning om og implementere politikker og aktiviteter, der retter sig mod de identificerede problemområder. 2.3.4 Anbefalinger til implementering af politikken Danske koder For at kunne manøvrere i et samfunds forskellige systemers forventninger og ageren, er det nødvendigt at kunne aflæse de danske "koder". Man behøver som individ ikke at være enig heri, men det er nyttig viden for at kunne træffe livsvalg ift. f.eks. uddannelse, job, bolig mv. Hvis man som skoledreng skal kunne forstå lærernes ageren og forventninger, er det vigtigt at disse er tydelige og forståelige, ligesom det for voksne kvinder, hvis arbejdskraft ikke har været efterspurgt i mange år, skal være forståeligt, hvorfor man pludselig skal til samtale på kommunen om beskæftigelse. Derfor kan det være en god ide at de forskellige forvaltninger og deres institutioner (skolen, sagsbehandlerne osv.) arbejder systematisk med kommunikation og dialog. Måske kunne man lade sig inspirere af 'omvendte' mentorordninger, hvor man kobler en person med etnisk minoritetsbaggrund på en skolelærer eller sagsbehandler til at rådgive herom og til at tydeliggøre, hvor kommunikationen 'kører af sporet'. Man kan med fordel her have et klart fokus, der differentierer mellem alder og køn og også gerne etnisk gruppe. Det sidste vil dog kræve en mere systematisk indsamling af viden herom bl.a. gennem dataindsamling til integrationsbarometeret. Beskæftigelse Tilknytning til arbejdsmarkedet er væsentligt for såvel kvinder som mænd. Men der må prioriteres og differentieres. Vi vil som udgangspunkt foreslår, at der sættes fokus på følgende grupper og at der tænkes i differentierede tilbud. • Fokus på de kvinder som kommer til landet som familiesammenførte under 24-årsreglen og som har en kompetencegivende uddannelse med sig. Kommunaløkonomisk vil det helt sikkert kunne betale sig at tage tidligt fat i denne gruppe, og få deres kompetencer i spil til gavn for såvel dem selv som samfundet og kommunen som helhed. • Yngre kvinder, der har taget en kompetencegivende uddannelse i Danmark, men som har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode i forbindelse med børnefødsler. Med det mål at sikre, at denne gruppe ikke mister til- . 22
Page 1: Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 76 and 77:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?