Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune relateret viden fra forskelligt sammensatte hushold, især børnefamilier; - om omfanget af ikke-udnyttelse af berettigede sociale ydelser; - om forskelle i selvopfattelse af identitet, social klasse, fattigdom/ velfærd; - udbredelse af og diskriminations processer hos arbejdsgivere og i de politiske og administrative strukturer; - overførsler af indkomster og gensidige forpligtelser mellem hushold. Viden om intra-gruppe forskelligheder er mangelfuld hvad angår muligheder, indflydelse, og adgang til resurser og service generelt og i kønsperspektiv specielt; - bedre forståelse af sociale netværker og 'etnisk kapitals' betydning for levevilkår for forskellige grupper af kvinder og mænd / etniske grupper og hvorvidt og hvorledes kønsrelationer forstærker etniske skævheder; Nye immigrantgruppers forhold til andre etniske grupper - etniske minoriteter og nationale grupper kan også blive et aktuelt emne i Københavns Kommune. Der er behov for yderligere udredning af de gensidige relationer mellem fattigdom/ velfærd og en række kønsrelaterede etniske forhold. F.eks. er det et spørgsmål om mange etniske minoritetskvinders begrænsede deltagelse i sociale aktiviteter et udtryk for fattigdom, om det er en konsekvens af fattigdom, eller fortrinsvis har at gøre med kulturelle normer og forventninger. Ligeledes er der behov for bedre forståelse for sammenhæng / overlap mellem social eksklusion, etnicitet, nød og fattigdom blandt mænd og kvinder i visse kvarterer og geografiske områder. Perspektiverne i 'holistiske' interventioner, som involverer flere forvaltninger i samme intervention, bør overvejes, hver gang et 'isoleret' indsatsområde kommer på tale. Der er en risiko for at overse væsentlige samspil mellem forskellige levevilkårsparametre ved at opsplitte integrationsindsatser til enkelte forvaltninger. Ligestillingsperspektivet må heller ikke forlede til at tro, at målrettede indsatser mod kvinder og piger altid er at foretrække, hvis resultatet bliver en forstærkning af eksisterende barrierer i mænds og drenges holdninger til ligestilling. Kønsmainstreamingen af integrationspolitikken, herunder prioriteringen af målene og indsatsområderne, kan med fordel tage udgangspunkt i en projektcyklisk tilgang, og komme til udtryk i en handlingsplan, som revideres årligt, jf. anbefalingerne. Den årlige revision kan have karakter af en tilbagevendende audit af mangfoldighed på køn og etnicitet, herunder en kønsscreening af budgetter I sådan en audit gennemgås forvaltningernes praksis og der udvælges nogle fokuspunkter, som man arbejder med i det kommende år og efterfølgende tager op til vurdering i det følgende år. I en sådan audit bør en ligestillingsscreening af budgetter indgå. Kommunens årlige integrationskonference kunne evt. være et led i denne proces. Ved at indføre en intern audit af praksis og tiltag vil man kunne holde dette op imod integrationsbarometeret, især hvis det i en forbedret form også siger noget om køn. . 17
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 2.3.2 Anbefalinger i forhold til integrationsbarometret I forbindelse med den konkrete kønsmainstreaming af integrationspolitikken i Københavns Kommune vil det være relevant også at tage Integrationsbarometret op til fornyet vurdering, og foretage en nøje vurdering af, på hvilke områder, der skal sættes kønsmæssige mål, og af hvilke indikatorer, der skal anvendes i opfølgningen på målene. Det er i denne henseende overordentligt vigtigt, at det fortsat sikres, at antallet af indikatorer ikke bliver for uoverskuelig. Der skal med andre ord foretages en nøje af vejning af hensynet til at kunne følge op på de kønsspecifikke mål, og hensynet til overskuelighed. I nedenstående anbefalingsboks har vi foretaget en overordnet opsummering, af de steder i Integrationsbarometret, hvor der med fordel kan anvendes mere kønsspecifik statistik og/eller en yderligere opdeling i forhold til etnicitet. Beskæftigelse: På beskæftigelsesområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandrere/efterkommere på, at der er signifikante forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere klarer sig på arbejdsmarkedet. En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på beskæftigelsesområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet. Sidstnævnte dimension kunne især være interessant for så vidt angår indikator 2 og 3 på beskæftigelsesområdet. Herudover kunne det være en overvejelse at inddrage de etniske minoriteters fordeling på uddannelse i forbindelse med vurderingen af i hvilket omfang de etniske minoriteter er ansat i samme brancher, som personer med dansk oprindelse. Eller sagt med andre ord er det vores anbefaling, at der her tages højde for de forskelle, der eksisterer på uddannelsesom- rådet mellem etniske minoriteter og personer med dansk oprindelse. Uddannelse: På uddannelsesområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandrere/efterkommere på, at der er signifikante forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet. En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på uddannelsesområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet. Ikke mindst for så vidt an- går indikator 8 på uddannelsesområdet kunne dette være interessant. Bolig: I forhold til boligområdet kunne det være interessant at se på forskelle i forhold til især køn og etnicitet, men eventuelt også alder. En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på boligområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet, samt eventuelt alder. For så vidt angår de eksisterende indikatorer kunne dette især være interessant for indikator 2 og eventuelt 3. Men også mere generelt kunne det være interessant at opnå et billede af kønsforde- lingen i de almene boligområder, særligt de udsatte boligområder, for at opnå et nuanceret billede af, hvem der bor der, herunder om det i særlig grader kvinderne, der beholder boli- gen i tilfælde af skilsmisse. . 18
Page 1: Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 72 and 73:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?