Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 1 gang 2-5 gange 6-10 gange Mere end 10 gange Mænd 19 (12%) 74 (46%) 20 (13%) 47 (29%) Kvinder 22 (19%) 62 (54%) 11 (10%) 20 (17%) Tabel 8-1 - Antal gange respondenterne har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år (Københavns Kommunes Integrationssurvey) Anm.: Forskellen mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant på et 95%signifikansniveau ved Mann-Whitney U-test. Af de etniske minoriteter/efterkommere som har følt sig diskrimineret har hele 33 % af mændene 29 % af kvinderne følt sig diskrimineret på deres arbejdsplads. Tabel 8-2 - Steder hvor etniske minoriteter/efterkommere har følt sig diskrimineret (Københavns Kommunes Integrationssurvey)** Mænd (%) Kvinder (%) Arbejdsplads 33 % 29 % Uddannelsesinstitution* 6 % 18 % Offentlige transportmidler 31 % 40 % Butikker 18 % 24 % Restauranter 6 % 7 % I nattelivet* 15 % 4 % Kommunen 4 % 2 % Andet 36 % 36 % * Statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder på et 95%-signifikansniveau. ** De etniske minoriteter/efterkommere som har svaret på dette spørgsmål, er dem som har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år. Et par af de hyppigste former for diskrimination som indvandrerne/efterkommerne i Københavns Kommunes integrationssurvey har oplevet er tilråb og at de er blevet ignoreret/bevidst overset. Af de etniske minoriteter/efterkommere som har følt sig diskrimineret er det 8 % af mændene og 2 % af kvinderne, som har anmeldt en eller flere diskriminationshændelser til politiet. 8.3 Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Den nationale forskning beskæftiger sig i nogen grad med etnicitet og køn i forhold til tryghed, kriminalitet og diskrimination. Der findes således litteratur på området, men det er kendetegnende, at der alene er tale om få udgivelser, hvor både etnicitet og kønsdimensionen er medtaget. Vi vil i det følgende fokusere på: . 135
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune • Tryghed • Kriminalitet • Diskrimination. 8.3.1 Tryghed Den nationale forsknings behandling af tryghed er karakteriseret ved, at der ikke er en entydig definition på, hvad tryghed er. Herudover er det kendetegnende, at begrebet tryghed kan vedrøre flere aspekter. Vi har derfor valgt, at inddele og se på tryghed i forhold til følgende aspekter: • Tryghed i familien • Tryghed som individ • Tryghed i boligområdet • Økonomisk tryghed. Tryghed i familien At være tryg i sin familie definerer vi ved, at man føler sig accepteret, respekteret og anerkendt som individ og som en del af familien samt at man ikke er bange for at blive udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler fra familiemedlemmer. Med familie mener vi både den nære kernefamilie (dvs. mor, far og børn), men også den udvidede familie, dvs. svigerforældre, forældre, tanter og onkler, det være sig primært i Danmark, men også i oprindelseslandet. Den nationale forskning omhandlende "Tryghed i familien" vedrører primært tvangsægteskaber og vold mod etniske minoritetskvinder. Vi vil i det følgende se mere på dette. Herudover vil vi på baggrund af vores kvalitative undersøgelse komme ind på forhold, der vedrører børnenes, dvs. piger og drengenes tryghed eller mangel på samme i familierne. Tvangsægteskab kan defineres på forskellige måder. Integrationsministeriet definerer tvangsægteskab på følgende måde: "Ved et tvangsægteskab forstås et ægteskab, der er indgået mod ægtefællernes eget ønske" (Integrationsministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk). En mere beskrivende definition findes i en rapport udarbejdet af Diana Madsen for Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitet, "Tvangsægteskaber i en europæisk kontekst" (2003). Madsen skriver: "Tvangsægteskab betyder et ægteskab, hvor forældre eller slægt arrangerer et ægteskab for et familiemedlem, uafhængigt af eller i direkte modstrid med denne persons ønsker og forventninger" (2002: 11). Karakteristisk for Madsens definition er, at den åbner op for, at familiemedlemmer uden for nærmeste familie (herboende eller i oprindelseslandet) kan være involveret. Ifølge Madsen er det vigtigt at være opmærksom på, at tvangsægteskaber både kan involvere kvinder og mænd. Men, som Madsen også skriver, viser det sig, at flere kvinder end mænd tvinges ind i ægteskab mod deres vilje. Ifølge Madsen er der ofte tale om gråzoner mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Tvangsægteskaber har en forbindelse til arrangerede ægteskaber, fordi tvangsægteskaber er en afart af arrangerede ægteskaber og beskriver de omstændigheder nogle arrangerede ægteskaber er indgået under - nemlig tvang. . 136
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?