Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Ubalance i familiestrukturer kan også have den effekt, at børnene - f.eks. pga.
forældrenes psykiske problemer eller fordi forældrene finder det svært at definere
deres rolle som forældre i Danmark - ikke lytter til deres forældre.
I vores kvalitative undersøgelse har vi bl.a. spurgt til dette. I vores forkusgruppeinterview
med kvinder er det bl.a. blevet pointeret, at det er et problem, hvis
faren i familien ikke arbejder, fordi der så ikke er så meget respekt omkring
ham. Respekten forsvinder allerede, når barnet taler bedre dansk end faren. Det
kan give sig udtryk ved at barnet hoverer over faderen og nedgør hans danskkundskaber.
Hermed kan faderen blive bragt i en "underdog-rolle". En kvinde i
interviewet siger: "Der er mere respekt, hvis børnene ser begge forældre arbejde.
Det er meget vigtigt, at der bliver rettet op på den skæve magtbalance i
mange familier. Og hvis forældrene i afmagt truer med tæsk, så truer børnene
med at ringe til en børnetelefon."
Ifølge vores undersøgelse, betyder det utrolig meget for især drengene, at faderen
har arbejde og har det godt psykisk, så de har en rollemodel, de kan se op
til 77 . Ifølge kvinderne i vores fokusgruppeinterview er det svært for de drenge,
som ikke har opbakning hjemmefra. De bliver ofte aggressive, også over for
etniske minoritetskvinder. Årsagen til drengenes aggressivitet er blandt andet
en oplevelse af at politiet hele tiden er efter dem, men også at forældrenes
manglende overskud indebærer, at de ikke føler sig anerkendt og elsket. Ifølge
de interviewede kvinder kan der være behov for tiltag, der kan hjælpe sådanne
familier. Ifølge kvinderne bør indsatsen over for problemfamilien have fokus på
tiltag, der støtter hele familien i dens hverdag og med dens selvværd og kommunikation.
Forældre skal ikke føle sig truede af deres børn og børnene skal
ikke på gaden i de sene aftentimer på grund af manglede forældreoverskud.
Forældrene er dog oftest bange for at kontakte myndighederne, da de er angste
for at børnene vil blive tvangsfjernet. Resultatet er, at forældrene giver børnene
meget frie rammer, da børnene kan finde på at true med at melde forældrene til
de sociale myndigheder. Hermed skabes et omvendt magt-forhold i familien, et
opdragelsesmæssigt vakuum, hvor magtbalancen er tippet over til børnene, og
hvor der vendes op og ned på rollerne med deraf følgende negative konsekvenser
for både børn og voksne.
Tryghed som individ
Trygfonden fik i 2007 udarbejdet en rapport af Tallat Shakoor og Rie Wellendorf
Riis, "Tryghed blandt unge etniske minoriteter". Rapporten bygger på en
undersøgelse af unge etniske minoritetskvinder og -mænd og deres oplevelser
af tryghed og utryghed i deres hverdag. De unge er i alderen 15 til 29 år, 60 %
er kvinder, og de repræsenter de seks største ikke-vestlige indvandrergrupper i
•
77 Dette forhold bekræftes også i Jensen, T.G. & A. Liversage´s publikation, Fædre, sønner,
ægtemænd - om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd (2007), hvor
forfatterne skriver, at den etniske minoritetsmands manderolle udfordres i Danmark, når
normen i Danmark er, at man skal være "moderne" mand og far, og at det særligt er svært
for de mænd, som ikke formår at skabe sig en ny rolle.
.
142