Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 6.3.2 Kvalifikationsmæssige barrierer Personlige forhold som f.eks. nationalitet, opholdstid og sprogkundskaber influerer i høj grad på de unges valg af uddannelse. Undersøgelser har dokumenteret, at sprogkundskaber og almene uddannelsesfærdigheder er af stor betydning for indvandrernes og efterkommernes uddannelsesstrategier. Hvis de unge har klaret sig dårligt i grundskolen, er kommet sent til Danmark eller ikke har gået i en dansk folkeskole, er deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse mere begrænsede. Ligeledes er risikoen større for, at de falder fra en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. 23 Det viser sig, at især drengene ikke får den samme læring med sig fra folkeskolen som majoritetsdanskerne. Undersøgelsen PISA etnisk fra 2005 påviser således, at elever af ikke-vestlig oprindelse læser markant dårligere og klarer sig dårligere i matematik og naturfag end deres majoritetsdanske klassekammerater. Undersøgelsen viser også, at når andelen af etniske minoriteter er 10 % eller derunder, påvirkes indvandrerelevernes læsefærdigheder i positiv retning. Alle procentsatser over 10 påvirker negativt og i samme grad. Der er således en udfordring for folkeskolen, og den ser ikke ud til at blive mindre. I Københavns kommune er 31 % af eleverne ifølge Integrationsministeriet tosprogede. 24 Med den demografiske profil, der tegner sig fremover, bliver dette tal ikke mindre. En analyse fra DA's integrationsrapport (kommende) 25 viser endvidere, at tre ud af fire mandlige, tyrkiske efterkommere ikke får taget en kompetencegivende uddannelse. Det skyldes ifølge undersøgelsen flere faktorer, dels det boglige niveau som er opnået i folkeskolen, dels at drengenes familier ansporer dem til at tage en uddannelse, som traditionelt er forbundet med prestige i oprindelseslandet, som f.eks. læge og tandlæge. Disse forventninger er ofte uforenelige med det niveau, som er opnået i folkeskolen. Til gengæld er forventningerne til pigerne mere bogligt overkommelige uddannelser. Samtidig er de mere gearet til at klare en uddannelse, hvorved det bliver lettere at leve op til forventningerne. DA's integrationsrapport viser således også, at pigerne klarer sig markant bedre, om end de stadig er langt fra deres danske medsøstre, når det gælder om at tage en uddannelse. Blandt pakistanske og tyrkiske piger er det halvdelen, der ikke tager en uddannelse, mens det kun gælder hver tredje danske kvinde. 6.3.3 Kulturelle barrierer og holdningsmæssige barrierer Kulturelle barrierer Flere undersøgelser bekræfter i forlængelse heraf, at den sociale arv i form af viden, holdninger og personlige forhold, som bringes med fra familie, nærmiljø og etniske tilhørsgrupper, har stor betydning for unges livsforløb – herunder i høj grad deres valg af uddannelse. Børn og unge bliver uanset etnisk herkomst i høj grad bærere af mange af de samme livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene (ligestillingsafdelingen, 2007). • 23 Ligestillingsafdelingen. 2007 24 Integrationsministeriets nøgletal. 25 Dansk Arbejdsgiverforenings Integrationsrapport 2008 - forsmag fra Agenda 30. oktober 2008. . 93
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Holdningsmæssige barrierer fra omverden Flere unge med ikke-dansk baggrund bryder imidlertid med familiens sociale baggrund, og dermed med den sociale arv. Det viser sig således, at unge fra familier, hvor begge forældre er ikke-faglærte og med måske ingen eller begrænset grundskole fra hjemlandet, alligevel får en uddannelse i Danmark. I betragtning af forældrenes uddannelse og socioøkonomiske status er de unge etniske minoriteters uddannelsesstrategier overraskende lig den øvrige befolknings. 26 Kultur- og nationalitetsgrupper kan have meget forskellige strategier/holdninger til uddannelse. I nogle kulturgrupper betragtes uddannelse som en personlig rigdom og eksklusivitet, som de unge skal have meget tungtvejende grunde for ikke at tage imod. I andre kulturgrupper er uddannelse et redskab til beskæftigelse og selvforsørgelse, men den unge mødes ikke nødvendigvis af et krav om uddannelse, hvis det er muligt at klare sig fornuftigt uden. Under de forskellige nationalitetsgrupper er der store forskelle – f.eks. om familien stammer fra en landbo- eller byfamilie – ligesom graden af holdninger og strategier kan variere afhængig af, om den etniske befolknings-koncentration i en by eller et boligområde er stor eller lille. I ghettoområder kan den etniske påvirkningskraft blive forstærket – f.eks. hvis der eksisterer en opfattelse af, at uddannelse ikke er et brugbart redskab mod et ydre, fjendtligt og diskriminerende samfund. 27 Det er ikke usædvanligt at virksomhederne stiller diskriminerende krav. Rockwoolfondens undersøgelse viser, at ca. 40 % af praktikkonsulenterne oplever, at virksomhederne lægger vægt på elevens etniske baggrund, når der skal findes praktikpladser. Selvom det er blevet lettere i de senere år at skaffe praktikplads til unge med anden etnisk baggrund, så konstaterer undersøgelsen, at "Så længe et betydeligt antal arbejdsgivere vælger de etniske unge fra uden at kende deres kvalifikationer, vil disse unge have mindre at vælge imellem end sammenlignelige danske unge, hvilket i sig selv er problematisk". 28 De kvalitative undersøgelser understøtter dette, idet kvinderne fortæller at de oplever at blive valgt fra af arbejdsgiverne, fordi de bærer tørklæde. Hvis efterkommere/etniske minoriteter oplever samfundet som diskriminerende kan det betyde, at de vælger ikke at tage uddannelse – "for hvad kan det nytte" – eller at tage uddannelser, som kan understøtte deres fremtidige immigrationsstrategier (f.eks. uddannelser som ikke kun kan bruges i en dansk sammenhæng, men er internationalt (aner)kendte).29 • 26 Ligestillingsafdelingen. 2007 27 Ligestillingsafdelingen 2007 28 Rockwool Fondens Forskningsenhed 2008. 29 Ligestillingsafdelingen. 2007 . 94
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?