Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
komst end dansk finder således aldrig vej ind i uddannelsessystemet eller glider
ud af systemet undervejs.
Unge mænd af anden etnisk herkomst har ofte et andet uddannelsesmønster end
unge mænd af dansk herkomst. På såvel de erhvervsfaglige som de videregående
uddannelser har de etniske mænd således et mere snævert søgemønster. Dette
hænger nært sammen med, at det ofte er nogle og forholdsmæssigt få uddannelsestyper,
som er kendte og vinder anerkendelse. Det er oftest ikke uddannelsen
i sig selv, som giver anseelse, men de efterfølgende job, som uddannelsen
giver adgang til. Nogle job, som eksempelvis læge eller ingeniør, er forbundet
med meget høj status. Det modsatte er tilfældet med andre jobområder, typisk
de faglærte jobs, som i hjemlandet er ufaglærte, dårligt lønnede og betragtes
som lidet attraktive.
Færre unge efterkommere og etniske minoriteter søger således de erhvervsfaglige
uddannelser, som er de mest søgte blandt danske unge mænd – f.eks. murer
og smed. Til gengæld er handel/kontor og servicefag meget populære uddannelser
hos mænd af anden etnisk minoritet. Disse linjer vurderes mere statusgivende
end håndværk.
De mandlige etniske minoriteter, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, søger
samtidig markant højere op i uddannelseshierarkiet end mænd med dansk
baggrund og efterkommere. Indvandrermændenes uddannelsesvej er i langt højere
grad end mænd med dansk baggrund rettet mod de lange videregående uddannelser.
Næsten hver tredje unge indvandrermand påbegynder en lang videregående
uddannelse efter endt gymnasieuddannelse.
På de erhvervsfaglige uddannelser bryder de desuden mønstret ved i meget højere
grad end etnisk danske mænd at tage en uddannelse inden for kontor, handel
og service. 45
Mere end hver tredje mandlige efterkommer eller indvandrer søger således ind
på en uddannelse med klar overvægt af kvindelige elever. Det drejer sig om
uddannelserne til social- og sundhedshjælper, socialrådgiver, skolelærer, frisør,
butiksassistent samt uddannelser inden for levnedsmiddelområdet (kok, tjener
og køkkenassistent). Efterkommere og indvandrerne bryder således med de traditionelle
kønsrelaterede mønstre på uddannelsessiden.
En undersøgelse viser samtidig, at de unge mænd af anden etnisk minoritet har
en større åbenhed i forhold til kvindedominerede uddannelser – et positivt træk
set i ligestillingsøjemed og samtidig med gode beskæftigelsesmuligheder til
følge (Ligestillingsafdelingen. 2007).
De mandlige etniske minoriteter/efterkommere på de korte, mellemlange og
lange videregående uddannelser går omvendt typisk efter traditionelle "mande"faguddannelser
inden for handel, IT, teknik, økonomi og sundhed. Der er tale
om uddannelser med et højt teknisk fagligt niveau, hvor der i mindre grad lægges
vægt på personlige og sociale kompetence- og interesseområder.
•
45 Ligestillingsafdelingen 2007
.
99