Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Statistiske resultater
Forskningsmæssige
resultater
kedet i de udsatte boligområder skal reduceres med ti pct. point frem til år
2010." - målt i forhold til situationen i 2007.
Det bemærkes, at der egentlig er tale om to mål: For det første må der ikke
komme nye udsatte boligområder. For det andet at andelen af personer uden
tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem udsatte boligområder skal falde.
• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at antallet af boliger i
de udsatte områder i kommunen er faldet noget (fra 4793 stk. i marts 2007
til 4051 i marts 2008).
• Københavns Kommunes integrationsbarometer viser også, andelen af modtagere
af overførselsindkomst i de udsatte boligområder i kommunen opgøres
til at være faldet fra 49,5 % i december 2006 til 44,1 % i december
2007. Andelen af modtagere af overførselsindkomst i højrisikoområderne
er faldet fra 45,3 % i december 2006 til 42,5 % i december 2007.
• Endelig viser integrationsbarometeret, at det gennemsnitlige antal uger per
år en person i de udsatte boligområder i København er selvforsøgende er
steget fra 21 uger til 23,6 uger i perioden marts 2007 til december 2007.
• Tilgængelige statistiske data, fortrinsvis baseret på en stikprøve blandt etniske
minoriteter/efterkommere i Københavns Kommune, viser at mellem
¼ og 1/5 af de adspurgte indvandrere/efterkommere angiver, at de bor i et
område med enten stort set kun personer med udenlandsk baggrund eller
overvejende personer med udenlands baggrund. Svarene fra mandlige og
kvindelige etniske minoriteter/efterkommere var stort set identisk og der
var ikke statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder.
• Den nationale forskning om de etniske minoriteters bolig og deres brug og
oplevelser af deres bolig er meget mangelfuld, hvad angår kønsperspektivet.
Det samme er tilfældet mht. til hvad der karakteriserer til- og fraflytningen
fra områderne, samt hvad boligområdernes fysiske indretning og
udtryk har af betydning for de to køn og ligestillingen mellem dem. Foruden
undersøgelser og analyser mangler der i høj grad også statistik på
området, som tager hensyn til etnicitet, køn og alder.
• Litteraturen om de etniske minoriteters bosætning viser, at etniske minoriteter
i Danmark har en meget skæv bosætning – både geografisk og boligmæssigt.
De etniske minoriteter bor fortrinsvis i – og flytter til – de store
byer. Først og fremmest i socialt boligbyggeri i de udsatte/ multietniske
boligområder. Hovedforklaringerne herpå er: Familiernes Økonomi og boligbehov,
vanskelig adgang til det øvrige boligmarked og præferencer for
at bo tæt på familie og venner.
• Indvandrerhusstandene består i høj grad af par med børn og sjældnere af
par uden børn. Familierne med små børn kommer især fra Somalia, Afghanistan
og de arabiske lande. Der er desuden en del flere enlige med børn
blandt de etniske minoriteter og en smule færre enlige uden børn. Blandt
somalierne er der en meget stor del (24 %), som er enlige med børn. Her-
.
35