Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
gelse, dvs. i fokusgruppeinterview, i personlige interview med eksperter og ved
vores workshop, hvor et af emnerne var boligen og det fysiske (by)rum.
Vores kvalitative undersøgelse viser, at boligområdernes fysiske indretning i
høj har indflydelse på de to køns muligheder. Særligt pga. selve boligens begrænsninger
for de to køns udfoldelse og muligheder som følge af boligens
størrelse og indretning.
Boligområderne og deres fysiske indretning kan inddeles i to typer:
4 Den ene type boligområde er det typiske almene boligområde, som blev
opført i 1960´erne og 1970´erne. Det er oftest placeret på "på byens kant",
i ydreområderne. Der er tale om monofunktionelle boligområder, med få
eller ingen butikker, få legepladser, oftest ingen idrætsfaciliteter, store
grønne (forblæste) udearealer, og en infrastruktur, hvor brug af bil nærmest
er en forudsætning, hvis, man vil væk fra området. Tingbjerg er et eksempel
herpå.
5 Den anden type boligområde er almene boliger placeret i den eksisterende
by. Boligerne kan være fra 1960´erne op til start 1980´erne, men de kan
også være ældre, fra f.eks. 1930´erne. Her er der en større nærhed af andre
funktioner, men områderne er ofte nedslidte og udbuddet af legepladser,
idrætsfaciliteter m.v. er små. Mjølnerparken og Haraldsgadekvarteret er
eksempler herpå.
Karakteristisk for begge typer områder er, at der i høj grad mangler rum, hvor
kvinder, mænd, piger og drenge kan opholde sig og bruge. Der er behov for at
indtænke stillehjørner og tumlepladser for både drenge og piger, hvor man kan
være alene eller sammen med andre.
Pigerne har især brug for steder, hvor de kan være sig selv, kan være i fred for
drenge og hvor de har plads til ro og fordybelse sammen med andre piger. Det
gælder både i skoler (inde og ude), SFO'er og "mellem husene". Samtidig har
pigerne også brug for steder, hvor de kan blive fysisk udfordret og kan bruge
deres krop. Der mangler i høj grad aktiviteter for piger, herunder aktiviteter,
som forældrene føler sig trygge ved, og som pigerne derfor må benytte (det være
sig for piger alene eller blandede). Det drejer sig bl.a. om klubber til piger
placeret i områderne. Piger og kvinder få lettere lov, hvis faciliteten er tæt på
boligen, da det opfattes som mere sikkert.
Boligområdernes monofunktionalitet har især følger for pigerne og kvinderne.
Det vil f.eks. være en fordel, hvis idræt kombineres med bibliotek, café m.v.
Sådan er det ikke nu. Det betyder, at f.eks. pigerne ikke lige kommer forbi og
ser andre spille bold m.v. i en idrætshal, da det ikke er et "legalt rum" for dem.
Indretningen indbyder ikke til, at man "legalt" kan komme forbi og "hænge ud"
og f.eks. se på andre, som er aktive. Disse rum er således reelt ekskluderende. I
stedet bør de være ikke-ekskluderende og integrerende. Der er således en fysisk
udfordring i forhold til at få integreret funktionerne, gør dem multifunktionelle,
således at kønnene kan mødes, og folk med forskellig etnicitet kan mødes - og
udføre sport, være beskuer, sidde i café m.v.
.
119