Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune griben over for svage elever samt brug af mentorer med samme etniske baggrund som eleven. • Skolerne registrerer de elever, der tidligt dropper ud af skolen, samt elever, der har på 30 dage og derover på et skoleår. Der følges systematisk op over for disse elever med tilbud om coaching og information om muligheder for at få støtte til at fuldføre uddannelsesforløbet. Desuden gives tilbud om midlertidigt ufaglært arbejde på henblik på, at den unge indser det gavnlige i at have papir på sine kvalifikationer. • Overvågning af problemer for at sikre tidlig indsats. Systemet starter i børnehaven og fokuserer på sprog, adfærd og attitude. Formålet er at kunne sætte ind over for disse udfordringer så tidligt som muligt. • Mentorer - Brug af mentorer, som typisk er 5-10 år ældre end den elev, der skal have gavn af det. Mentorerne er fortrinsvis af samme etniske baggrund som eleven. Fordelen for mentor er, at han/hun opnå studiepoint for indsatsen. Mentorerne udvælges omhyggeligt af en såkaldt studiekoordinator, som også følger op undervejs i processen. Mentor modtager træning før han/hun påbegynder jobbet - især i kommunikation. Man matcher fortrinsvis elev og mentor af samme køn. Et forløb varer normalt et år og fokuserer især på hjælp til planlægning og lektielæsning; motivation samt personlige forhold. 62 6.5 Barrierer og udfordringer på uddannelsesområdet Litteraturstudierne og den kvalitative undersøgelse har identificeret en række barrierer på uddannelsesområdet. De er opsummeret i oversigten nedenfor. • 62 Jaarrapport Integratie 2005 og Student mentoring onder alloctone jongeren én methodiek in ontwikkeling. Maurice Krul. In : Pedagogik 23e jaargang 1 2003 . 105
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Piger • Kulturen som barriere, eks. en pige i 8 kl. vil gerne være politibetjent, men kan ikke pga. nattevagt/familie • Familiens sociale kontrol af pigernes færden uden for hjemmet. (mange piger har strategier til at omgå det) • Både mænd og kvinder er sammen eksempelvis i gruppearbejde i skolen/universitet • Forkerte uddannelser, eks SOSU assistent (mht. at gøre en mand ren), arbejde i køkken (eks røre ved svinekød) • Tradition i familien - piger nøjes med 9 kl. fordi de ved, at de skal giftes • Negative forventninger (spørgsmål fra familien: hvorfor vil du overhovedet tage en uddannelse?) • Forældrene mangler viden til at rådgive hensigtsmæssigt • Dårlig selvtillid Kvinder • Forkerte uddannelser, eks SOSU assistent (mht. at gøre en mand ren), arbejde i køkken (eks røre ved svinekød) • Mangel på muligheder for at få uddannelse • Udbudte kurser mv. rettet mod etniske kvinder rammer forbi, fordi indlæringsmåden er forskellig (dette gælder både højt og lavt uddannede) dvs. for lidt afkast af medbragt uddannelse • Sprogkundskaber • Forståelse af koder, som kendetegner 'koder' for uddannelser. • Manglende netværk • Svær proces at klatre op ad stigen - man får ikke job, der modsvarer uddannelse med det samme • Pædagogiske værktøjer er ikke rettet mod gruppen (eks med to uddannelsesårs baggrund fra hjemland, svært at føre logbog og selv tage ansvar for læring) • Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelsesmuligheder . 106 Drenge • Negative forventninger hos omgivelserne • Basale (faglige) kompetencer, eks skriftlig dansk • Arbejdsmetoder (eks forskel på gruppearbejde, projektbaseret arbejde) • Manglende oplevelse af succes i læring • Manglende opbakning (det er ikke fint at være tjener - det kan man ikke fortælle til familien derhjemme) • Urealistiske forventninger til udannelsesmuligheder hos familien og evt. den unge selv • Manglende vejledning, samt branchekendskab jf. pkt. ovenfor (det er ikke engang altid de håndværksmæssige fag er tilgængelige) • Forældrene mangler viden til at rådgive hensigtsmæssigt • Manglende rollemodeller • Modidentitet • Uddannelsesvalg træffes på et utilstrækkeligt vidensgrundlag • Smalt søgemønster • Stort frafald på ungdomsuddannelserne • Mange kommer ikke i gang med en uddannelse • Svag selvtillid Mænd • Manglende netværk • Faglige forventninger • Muligheder for understøttelse og være rollemodel for de unge. • Tab af uddannelse rammer mænd hårdere - de er godt uddannede hjemmefra og lider deraf større prestigetab. Vigtig faktor er sprogkundskab.
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?