Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
holdninger kan således kommer til at betyde, at de unge får truffet deres valg af
uddannelse på et relativ snævert grundlag, samt at de samtidigt eventuelt har
nogle urealistiske forventninger til, hvilke uddannelser, de kan gennemføre.
Kortlægningen har således verificeret, at der eksisterer klare kønsmæssige barrierer
for etniske minoriteters muligheder for at deltage i samfundslivet i Københavns
Kommune, og at det er helt centralt, at kønsmainstreamingen af integrationsindsatsen
både tager hensyn til, at kønsforskellene blandt etniske minoriteter
er forskellige alt efter alder, herkomst, uddannelse, oprindelsesland og
opholdstid i Danmark og til, at hensynet til familien spiller en helt central rolle
for de etniske kvinder og mænds valg og muligheder i tilværelsen.
Givet at Københavns Kommune skal leve op til den overordnede vision om, at
integrationspolitikken skal fremme lige muligheder for alle er det således nødvendigt,
at social inklusion af etniske minoritetsmænd og kvinder, samt -drenge
og -piger, sættes højt på dagsordenen i alle forvaltninger.
Det er i denne henseende helt centralt, at integrationsindsatsen bygger på en
holistisk tilgang med fokus på den enkelte persons samlede situation og muligheder,
og at indsatsen målrettes mod de barrierer, som har afgørende betydning
for, at den enkelte kan opnå lige muligheder med andre borgere. Det vil sandsynligvis
være nødvendigt at tænke i mere utraditionelle løsninger, som kombinerer
indsatser på tværs af forvaltningerne, og på tværs af de forskellige andre
myndigheder og aktører, som de forskellige etniske grupper er i berøring med.
Det forudsætter, at der foregår løbende dialog og samarbejde mellem forvaltningerne
og eksempelvis jobcentrene, skolerne, uddannelsesinstitutionerne,
UU, sundhedsmyndighederne, boligselskaberne, fritidsforeningerne mv. Samtidigt
er det vigtigt, at kommunen vender blikket indad og sikrer, at kommunens
og jobcentrenes egne medarbejdere har de nødvendige forudsætninger for at
foretage en helhedsvurdering af den enkeltes situation og kontekst, og for at
kunne igangsætte og følge op tværfaglige initiativer og indsatser. Endelig er det
vigtigt, at der skabes et dialogforum, hvor det drøftes, hvordan der skabes mere
rum til og støtte til de etniske minoritetsdrenge, som i dag har svært ved at finde
fodfæste i folkeskolen og i uddannelsessystemet generelt.
Det er samtidigt helt nødvendigt, at integrationsindsatsen i forbindelse med
helhedsorienteringen i langt højere grad end i dag inddrager hele familien. Det
er i denne henseende helt centralt, at der fokuseres på, at øge forældregenerationens
viden om det danske skole- og uddannelsessystem, herunder kravene på
det danske arbejdsmarked i dag. Herudover er det endvidere vigtigt, at forældrene
i højere grad bliver inddraget og gjort ansvarlige i forhold til deres børns
skolegang.
De mange hensyn forudsætter således, at København Kommune foretager en
nøje prioritering af mål og indsatsområder, samt målemetoder, og sikrer at de
involverede forvaltninger tager ansvar for og følger op på deres del af indsatsen.
Kun herved kan der for alvor kønsmainstreames.
Kønsmainstreamingen af integrationspolitikken, herunder prioriteringen af målene
og indsatsområderne, kan med fordel tage udgangspunkt i en projektcyk-
.
10