Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune engageret i kriminelle aktiviteter med den konsekvens, at de ikke har en ren straffeattest. De har ofte den holdning til samfundet, at “det alligevel ikke nytter noget”. De mangler selvtillid og motivation til at sætte sig et mål rettet mod arbejdsmarkedet og har en forventning om, at de ville blive udsat for diskrimination, hvis de søgte arbejde. 5.3.2 Forskelle i fordelingen på brancher og jobtyper Etniske minoriteter er ofte placeret længere nede i stillingshierarkiet og inden for andre brancher end danske (Jakobsen 2008). Der er flere forskellige forklaringer herpå. En af forklaringerne er ifølge en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (Jakobsen , 2008), at etniske minoriteter ofte rekrutteres ind på arbejdsmarkedet gennem etnisk segregering (f.eks. ind i rengøring, hvor andre fra deres etniske gruppe arbejder eller andre etniske minoriteter arbejder). Det er en vej ind på arbejdsmarkedet, men det kan ifølge den pågældende undersøgelse også være med til at fastholde indvandrerne på det segregerede arbejdsmarked, idet det hæmmer den enkeltes muligheder for at blive bedre til dansk og samtidigt reducerer mulighederne for at opnå større viden om det danske arbejdsmarked og kultur mere generelt. Undersøgelsen viser endvidere, at etnisk segregering også kan have betydning for indvandrernes børn pga. forældrenes begrænsede kendskab til det danske arbejdsmarked og pga. en til tendens til at gentage segregeringen. Et andet karakteristika for etniske minoriteter er, at de befinder sig i jobs med lav ansættelsestryghed, lav løn, natarbejde samt få muligheder for udvikling og efteruddannelse. Dette skyldes igen segregeringen (Jacobsen, 2008). En anden forklaring på, at indvandrerne ofte er placeret længere nede i stillingshierarkiet og inden for andre brancher end de danske er, at de alt andet lige oftere har en svagere uddannelsesbaggrund end danskerne. I de tilfælde, hvor de har en uddannelse, er de samtidigt i højere grad overuddannet til deres job. En konsekvens heraf er, at de får lavere løn i forhold til deres uddannelsesniveau end danskere, fordi de har sværere ved at finde et job, som modsvarer deres uddannelse (Jacobsen, 2008). Uanset årsagen er det i følgen en undersøgelse foretaget af AKF ((Clausen og Hummelgaard, 2007) af mange grunde ikke godt, at unge etniske minoriteter har sværere ved at finde arbejde end etnisk danske unge med samme uddannelse. Det kan virke demotiverende for dem i forhold til at gennemføre en uddannelse. Og dette er meget vigtigt i Danmark, hvor de uddannelsesmæssige kvalifikationer stadig får større betydning. Undersøgelsen peger endvidere på, at det også koster samfundet penge, at indvandrerunge må vente længere tid på et job og dermed skal modtage indkomstoverførsler frem for at arbejde og betale skat. En tredje forklaring ifølge AKFs undersøgelse er, at vejledere i kommunerne, jobcentrene og UU-centrene kan være tilbøjelige til at vejlede indvandrerne til at tage bestemte typer af jobs, som fastholder dem inden for jobs længst nede i jobhierarkiet, og/eller i jobs med stor jobomsætning. . 75
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Erfaringerne med etnicitet og ligestilling 5.3.3 Forskelle i fordelingen af offentlig forsørgelse I en undersøgelse om unge etniske minoriteter på kontanthjælp i Københavns Kommune (Geerdsen et al., 2003) lyder en af konklusionerne, at kontanthjælpssystemet kan være en barriere for arbejdsmarkedstilknytning, fordi systemet kan have en klientgørende effekt, som fokuserer på deres problemer, mens arbejdsmarkedet kræver, at man er fokuseret på sine evner. Når en del kvinder udtrykker ønske om ikke at modtage kontanthjælp, hænger det sammen med, at de netop vil undgå rollen som en “klient”, der risikerer at blive “kostet rundt med”( Ipsen, Kolstrup og Hansen, 2006) 5.4 Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Vi vil i det følgende præsentere resultaterne af gennemgangen af internationale forskningsresultater og erfaringer om kønsbarrierer blandt etniske minoriteter. Fokus i dette afsnit er på erfaringer fra Storbritannien. 5.4.1 Erfaringerne fra Storbritannien Diskussionen og erfaringer i Storbritannien (UK) vedrørende etnicitet og ligestilling ses i vid udstrækning i relation til fattigdom/ fattigdomsafhjælpning og velfærd 13 , hvor beskæftigelse spiller en central rolle 14 . Ligestilling er ikke nødvendigvis det centrale fokus i forskning og interventioner, men kønsopdelte informationer er retningsgivende for konklusioner og målrettede tiltag i mange studier 15 . • 13 Ligestillingsproblematikken er en uomgængelig parameter i fattigdomsafhjælpnings strategier globalt, eksemplificeret i megen forskning og politikudvikling, hvor migration og etnicitet også indgår, f.eks.: Oxfam's fattigdomsprogram. Yuval Elmelech og Hsien-Hen Lu: Race, ethnicity, and the gender poverty gap. i Social Science Research 33 (2004). Cecilia Menjivar og Olivia Salcido: Immigrant Women and Domestic Violence: Common Experiences in Different Countries. Gender and Society 2002; 16. 14 Et centralt studie er Lucinda Platt: "Poverty and Ethnicity in the UK" (Platt 2007), som opsummerer 350 studier efter en screening af flere tusinde studier. De fleste studier bruger de officielle statistiske etniske kategorier, iblandt modificeret for at inkludere religiøst tilhørsforhold og fødested i eller udenfor UK: Etniske grupper/ etniske minoriteter: Indisk; Pakistansk; Bangalsk; Andre asiater; Sorte Caribiere, Sorte Afrikanere; Andre Sorte; Kinesere; Andre; og til sammenligning, Hvide englændere og hvide andre. Religiøst tilhørsforhold: Kristen; Buddhist; Hindu; Jøde; Muslim; Sikh; Andre. 15 Forskningsprojektet Gender and Employment in Local Labour Markets, der udføres for West Sussex County Council, inkluderer "Ethnic minority women and access to the labour market", under ledelse af Bernadette Stiell, Sheffield University. Der henvises også til Eleonore Kofman's forskningsprogram om Gender and Work Migration, Middlesex University, og til Jennifer Rubin et al (2008): Migrant women in the EU labour force som omfatter UK og DK. . 76
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?