Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune • Vores kortlægning af tryghed er inddelt under overskrifterne tryghed, kriminalitet og diskrimination. • Den nationale forsknings behandling af tryghed er karakteriseret ved, at der ikke er en entydig definition på, hvad tryghed er. Herudover er det kendetegnende, at begrebet tryghed kan vedrøre flere aspekter. Vi har derfor i vores kortlægning valgt, at inddele og se på tryghed i forhold til følgende aspekter: tryghed i familien, tryghed som individ, tryghed i boligområdet og Økonomisk tryghed. • Tryghed i familien: 75 % flere kvinder med anden etnisk baggrund søgte i 2007 sammenlignet med 2006 Landsorganisation af kvindekrisecentre, LOKK, om hjælp til at undgå et arrangeret ægteskab. LOKK fik således ca. 350 henvendelser i 2007 mod godt 200 i 2006. Ifølge LOKK skyldes udviklingen ikke et større pres, men at kvinderne er blevet opmærksomme på deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig under forældrenes krav. Tallet viser samtidig, at mange kvinder har brug for massiv støtte, hvis de står i en situation, hvor de skal tage kampen med forældrene eller eventuel må forlade deres familier. • Voldsramte etniske minoritetskvinder står ofte i et stort dilemma, hvis de ønsker at forlade en voldelig ægtemand. Forlader de deres mand, risikerer de at blive sendt tilbage til deres hjemland, hvis de ikke har opholdstilladelse. Bliver de hos manden til de kan få permanent opholdstilladelse, er de i et voldeligt forhold. Begge dele er således potentielt med livet som indsats. De voldsramte etniske minoritetskvinder udsættes for forskellige typer for vold: Psykisk, materiel og fysisk. Kendetegnende for volden er, at den eskalerer over tid. Herudover er det kendetegnende at kvindens børn ofte overværer eller også udsættes for vold af den voldelige mand. • Tryghed som individ: Den nationale forskning viser, at unge etniske minoriteter er langt mere bekymrede end deres danske jævnaldrende. Samtidig bærer de rundt på mange bekymringer, som etnisk danske unge ikke har. Etniske minoritetsunges tryghed er i høj grad baseret på deres nære sociale relationer med venner og familie. Kønsmæssigt viser det sig, at de unge etniske minoritetskvinder er mere bekymrede end unge etniske minoritetsmænd. Begge køn angiver, at de er bekymrede for, om de kan leve op til familiernes forventninger, men kvinderne mærker forventningerne stærkere end mændene. De unge etniske minoritetskvinder bekymrer sig mere end mændene omkring de sociale relationer, de indgår i. Dvs. om de kan opfylde familiens forventninger samtidig med, at de kan udleve deres egne drømme, men også for at være alene uden at ønske det, for at blive udsat for sladder samt for at være for tyk. Foruden personlige og familiemæssige forhold bekymrer kvinderne sig også om frygten for at blive udsat for vold eller at blive slået. Unge etniske minoritetsmænd bekymringer vedrører især deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv, hvilket sandsynligvis skal ses i sammenhæng med forventningerne til deres forsøgerrolle. • Økonomisk tryghed: Især kvinder der står uden for arbejdsmarkedet, herunder særligt familiesammenførte kvinder, som ikke har ret til overførel- . 39
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Indikationer sesindkomster står ofte i en utryg økonomisk situation, fordi de ikke selv har økonomiske midler. De bliver nødt til at bede deres mand om penge til mad, tøj, husholdning m.v. Der er således ikke økonomisk ligestilling mellem de to køn. Dette forhold skaber en ulige balance i forholdet mellem manden og kvinden. Herudover kan den manglende økonomiske ligestilling og tryghed også spille en rolle, hvis kvinden ønsker at forlade sin mand, f.eks. pga. vold. • Kriminalitet: Den nationale forskning viser, at det er karakteristisk for kriminalitetsbilledet de seneste år, at det især er unge, der begår kriminalitet. Herudover er det karakteristisk, at kriminalitet udpræget er et "mandsfænomen", og at det for unge for det meste drejer sig om et gruppefænomen, mens ældre oftest begår kriminalitet alene. Forskningen viser endvidere, at det er utvivlsomt, at der er en overrepræsentation af etniske minoriteter i straffesystemet, ligesom det er utvivlsomt, at denne overrepræsentation langt hen ad vejen skal forklares med demografiske og socioøkonomiske forskelle mellem personer af dansk og af udenlandsk oprindelse. • Kriminalitet: Fra 1981 til 2006 er der således sket en kraftig vækst på næsten 80 % i registreret kriminalitet blandt piger. Tallet vedrører både etnisk danske piger og etniske minoritetspiger. Der mangler statistik baseret på køn og etnicitet. Ifølge den nationale forskning er det karakteristisk for de vilde piger, at de ikke som andre piger forfølger en intimitetsstrategi i deres udviklingsproces (søger efter at blive elsket), men snarere forfølger en magtstrategi (kæmper for en plads i hierarkiet og for at blive accepteret) som drengene, og at de vilde piger gør det på en så aggressiv måde, at de udstødes fra de omkringgivende samfund. At det forholder sig sådan, kan bl.a. skyldes, at pigerne har mødt svigt under opvæksten og har udviklet overlevelsesstrategier til beskyttelse af sig selv for omverdenen. Overlevelsesstrategien kan f.eks. være udadreagerende (aggressivitet, vrede, kamp, kontrol og magt) eller de kan vende frustrationen indad (isolation, tilbagetrækning og usynliggørelse). • Diskrimination: Københavns Kommunen har siden 2006 arbejdet for at hindre diskrimination i form af en antidiskriminationsindsats. Der blev i 2008 gjort status på kommunens antidiskriminationsindsats, dels i form af en rapport, der beskriver udfordringer og perspektiver, dels ved at kommunens integrationskonference i 2008 omhandlede diskrimination. Kønsmæssigt peger den nationale forskning og vores kvalitative undersøgelse på, at kvinder og piger især oplever diskrimination i forhold til brug af tørklæde, mens mænd og drenge primært oplever diskrimination i forhold til beskæftigelse og i nattelivet. • Tryghed i familien: Vores kvalitative undersøgelse indikerer, at en del voksne har psykiske problemer, som i påvirker familierne og giver utryghed. Dels fordi den voksne er psykisk ude af balance, kede af det og måske utilregnelig. Dels fordi den unge dreng eller pige så reelt mangler en rollemodel, som han eller hun kan spejle sig i og få støtte og vejledning fra, men også fordi de psykisk ustabile voksne ofte har svært ved at sove om . 40
Page 1: Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 94 and 95:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?