Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Anbefalinger
forskel mellem drengene og pigerne, idet det i langt højere grad er indvandrerdrengene
end indvandrerpigerne, der dyrker boldspil.
Endelig viser undersøgelser, at børn af forældre med etnisk minoritetsbaggrund
er mindre idrætsaktive end børn af danskfødte forældre, hvilket dog først og
fremmest må tilskrives en meget lavere deltagelse blandt pigerne af anden etnisk
herkomst(15)
Antallet af idrætsforeninger i forhold til indbyggertal med aktiviteter for børn
og unge er næsten tre gange så stor i Albertslund som i København.
For at øge deltagelsen bør idræt og fysisk aktivitet komme til at udgøre en større
del af tiden i de arenaer, hvor børnene og de unge tilbringer det meste af dagligdagen
– i hjemmet, skolen og fritidsinstitutionen.
Der er behov for, at børn får gode muligheder for at gå til de idrætsaktiviteter,
de foretrækker. Analysen tyder på, at en del af forklaringen på, at børn i København
dyrker mindre idræt end i Albertslund, hænger sammen med, at der
ganske enkelt er meget ringere mulighed for at gå til de store idrætsgrene i København.
Både fordi der ikke er faciliteter og baner dertil, og fordi der ikke findes
tilstrækkeligt med foreningstilbud for børnene.
For det tredje skal boligområderne være mere idræts- og bevægelsesvenlige.
Gode muligheder kan stimulere den ’naturlige’ lyst til bevægelse, mens bevægelseshæmmende
omgivelser meget let kan flytte børnene og de unge over til
de mange konkurrerende, stillesiddende aktiviteter. Det gælder de fysiske omgivelser
som sikre skoleveje, der motiverer til selvtransport, sjove og udfordrende
skolegårde, inspirerende idrætslegepladser, beskyttede asfalterede arealer
til rulleskøjteløb og basketball samt grønne områder til boldspil. (se mere
herom i kapitel 6.)
I en tidsalder, hvor præstationer på det boglige område skattes højt, hvor teknologien
muliggør passivitet over hele linjen, og hvor afstandene til skoler, fritidsfaciliteter
og institutioner ofte er meget store, er det vigtigt, at børn får indlært
en livsstil, hvor bevægelse i hverdagen er en naturlig og vellidt del af det at være
barn og ung. Det omgivende miljø, såvel de fysiske rammer, det sociale og
organisatoriske miljø som det normsættende samfund skal fokusere på at øge
mulighederne for, at børn bevæger sig. Bevægende leg, sjov og ballade kan
med succes suppleres med passiv strukturel bevægelsesfremme, hvor børnene
end ikke opdager, at de bevæger sig: ’skoletimer med gang i’, ’aktiv transport’,
’naturen som undervisningsrum’ og meget andet. En måde at tænke hverdagen
mere aktivt, der kan være med til at sætte den gode bund af hverdagsaktivitet,
der får børn og unge til, uden problemer, at opfylde de anbefalede 1-1½ times
fysiske aktivitet om dagen.
Disse anbefalinger fra de to forskere stemmer overens med de kvalitative anbefalinger,
som er udsprunget af fokusgruppeinterviews og workshop, som er et
resultat af den herværende undersøgelses Delanalyse 4. De kvalitative anbefa-
.
161