Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Anbefalinger forskel mellem drengene og pigerne, idet det i langt højere grad er indvandrerdrengene end indvandrerpigerne, der dyrker boldspil. Endelig viser undersøgelser, at børn af forældre med etnisk minoritetsbaggrund er mindre idrætsaktive end børn af danskfødte forældre, hvilket dog først og fremmest må tilskrives en meget lavere deltagelse blandt pigerne af anden etnisk herkomst(15) Antallet af idrætsforeninger i forhold til indbyggertal med aktiviteter for børn og unge er næsten tre gange så stor i Albertslund som i København. For at øge deltagelsen bør idræt og fysisk aktivitet komme til at udgøre en større del af tiden i de arenaer, hvor børnene og de unge tilbringer det meste af dagligdagen – i hjemmet, skolen og fritidsinstitutionen. Der er behov for, at børn får gode muligheder for at gå til de idrætsaktiviteter, de foretrækker. Analysen tyder på, at en del af forklaringen på, at børn i København dyrker mindre idræt end i Albertslund, hænger sammen med, at der ganske enkelt er meget ringere mulighed for at gå til de store idrætsgrene i København. Både fordi der ikke er faciliteter og baner dertil, og fordi der ikke findes tilstrækkeligt med foreningstilbud for børnene. For det tredje skal boligområderne være mere idræts- og bevægelsesvenlige. Gode muligheder kan stimulere den ’naturlige’ lyst til bevægelse, mens bevægelseshæmmende omgivelser meget let kan flytte børnene og de unge over til de mange konkurrerende, stillesiddende aktiviteter. Det gælder de fysiske omgivelser som sikre skoleveje, der motiverer til selvtransport, sjove og udfordrende skolegårde, inspirerende idrætslegepladser, beskyttede asfalterede arealer til rulleskøjteløb og basketball samt grønne områder til boldspil. (se mere herom i kapitel 6.) I en tidsalder, hvor præstationer på det boglige område skattes højt, hvor teknologien muliggør passivitet over hele linjen, og hvor afstandene til skoler, fritidsfaciliteter og institutioner ofte er meget store, er det vigtigt, at børn får indlært en livsstil, hvor bevægelse i hverdagen er en naturlig og vellidt del af det at være barn og ung. Det omgivende miljø, såvel de fysiske rammer, det sociale og organisatoriske miljø som det normsættende samfund skal fokusere på at øge mulighederne for, at børn bevæger sig. Bevægende leg, sjov og ballade kan med succes suppleres med passiv strukturel bevægelsesfremme, hvor børnene end ikke opdager, at de bevæger sig: ’skoletimer med gang i’, ’aktiv transport’, ’naturen som undervisningsrum’ og meget andet. En måde at tænke hverdagen mere aktivt, der kan være med til at sætte den gode bund af hverdagsaktivitet, der får børn og unge til, uden problemer, at opfylde de anbefalede 1-1½ times fysiske aktivitet om dagen. Disse anbefalinger fra de to forskere stemmer overens med de kvalitative anbefalinger, som er udsprunget af fokusgruppeinterviews og workshop, som er et resultat af den herværende undersøgelses Delanalyse 4. De kvalitative anbefa- . 161
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune linger er, at eftersom såvel indvandrerdrenge som indvandrepiger har behov for at kunne bruge sig selv fysisk - og givet at boligområderne ikke er indrettet til fysisk aktivitet for drenge, piger, mænd og kvinder, herunder mødre med 5 børn - så er der behov for at indrette byrummet på en måde, der tager højde for disse behov. Natur og miljø Den manglende brug af naturen blandt befolkningen med ikke-dansk baggrund skyldes flere forhold: Barrierer hos de etniske grupper Barrierer i foreningerne • Etniske minoriteter kender oftest ikke til den danske natur og føler sig utrygge ved den • De kender ikke til de frie adgangsmuligheder til naturen - at strande, skove, fri arealer m.m. som regel er åbne for alle - uden økonomisk betaling. • De har ikke tradition for brug af naturoplevelser som en ramme for sociale og rekreative formål • Etniske minoriteter bor typisk i (stor)byerne, hvor naturoplevelser skal opsøges med transportmidler – og måske med offentlige transportmidler. • Foreningsdeltagelsen er markant mindre for piger/kvinder fra ikke-vestlige lande. Det handler bl.a. om, at kvinder og mænd skal være adskilt og at møde- eller træningstidspunkter skal kunne tilpasses hele familiens interesser og behov. 85 Nogle barrierer knyttet til foreningslivet er: • Manglende ressourcer og interesse hos foreningerne • Traditioner, skikke og værdier i foreninger - altså det forhold at de ikke er vant til at tage multikulturelle hensyn • Hvervemetoder - foreninger hverver typisk medlemmer gennem nuværende medlemmers netværk, hvorved det bliver vanskeligere at ramme de etniske minoriteter. 86 Biblioteker Der er ikke via litteraturstudiet fremkommet viden om brug af biblioteker udover det statistiske i afsnit 8.2. Fra de kvalitative undersøgelser ved vi, at biblioteker kan spille en rolle for især de unge piger, da det ofte er et legitimt sted at opholde sig. Der er erfaringer fra bl.a. Vollsmose med at integrere bibliotek og pigeklub samt at koble sundhed til, således at der skabes et sted, hvor begge køn og alle aldre kan have deres gang. Bibliotek og lektiecafe kan også med fordel kombineres. 9.4 Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration I Storbritannien (UK) har man gjort sig nogle interessante erfaringer med at koble kultur- og fritidsaktiviteter med etniske minoriteters ressourcer og en synliggørelse heraf. • 85 Ibid 86 Ibid . 162
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117: Kortlægning af ligestilling mellem
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?