Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Ifølge Velfærdsministeriet udkommer der i foråret 2009 en "Nationale Strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer 2009 – 2012". Her vil det fremgå, hvad velfærdsministeren ønsker at gøre på området i forhold til vold mod etniske minoritetskvinder. I 2007 har i alt 1.957 kvinder haft ophold på ét af de 37 krisecentre, der er organiseret i LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre). Heraf er 45 % født udenfor Danmark Andelen har svinget en smule fra år til år. I 2006 udgjorde andelen af kvinder født udenfor Danmark 43 %. Kvinderne i 2007 kommer fra 88 forskellige lande. 35 % af kvinderne har ikke dansk statsborgerskab. De familiesammenførte kvinder har generelt opholdt sig i længere tid på krisecentrene end de øvrige kvinder. Den gennemsnitlige opholdstid for familiesammenførte kvinder er 74 døgn, hvor opholdstiden for gruppen af danske statsborgere gennemsnitligt er 42 døgn. Langt de fleste kvinder er på krisecenter på grund af vold, i alt 99 %. Mange af kvinderne har været udsat for flere former for vold samtidig. Langt de fleste af kvinderne (96 %) har været udsat for fysisk vold, 93 % af kvinderne har været udsat for psykisk vold. Herunder har 35 % været udsat for kvælningsforsøg, angreb med kniv eller skydevåben, 39 % er blevet kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende, og 16 % har været udsat for seksuelle overgreb eller voldtægt. Kilde: Servicestyrelsen og LOKK (2008): LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter. Udarbejdet af Lise Barlach Foruden ovenstående typer af vold, som børn (piger og drenge) kan opleve at blive udsat for, er der også nogle etniske minoritets drenge og piger, som vokser op i familier, hvor faren og/eller moren har større eller mindre psykiske problemer. I vores kvalitative undersøgelse har flere fortalt, at psykiske forhold påvirker dem selv, eller personer de kender. Det kan være bekymring for familie i hjemlandet, når der i medierne rapporteres om krig og ødelæggelser, det kan være psykiske problemer, som bunder i de oplevelser, de har haft i forbindelse med flugten til Danmark eller det kan være pga. tortur eller lignende i oprindelseslandet. Ifølge en af vores informanter betyder sådanne forhold, at der er lys hele natten i mange af lejlighederne i de udsatte boligområder. Ofte kører fjernsynet også hele natten, fordi den psykisk påvirkede forælder ikke kan sove. Sådanne forhold har selvfølgelig indvirkning på børnene. Dels fordi det kan virke utrygt, når ens forælder er psykisk ude af balance, ked af det og måske utilregnelig. Dels fordi den unge dreng eller pige så reelt mangler en rollemodel, som han eller hun kan spejle sig i og få støtte og vejledning fra, men også fordi det kan indebære, at det er svært at sove om natten, når der er lys og aktivitet i boligen. Et forhold som igen påvirker mulighederne for at følge med i skolen osv. . 141
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Ubalance i familiestrukturer kan også have den effekt, at børnene - f.eks. pga. forældrenes psykiske problemer eller fordi forældrene finder det svært at definere deres rolle som forældre i Danmark - ikke lytter til deres forældre. I vores kvalitative undersøgelse har vi bl.a. spurgt til dette. I vores forkusgruppeinterview med kvinder er det bl.a. blevet pointeret, at det er et problem, hvis faren i familien ikke arbejder, fordi der så ikke er så meget respekt omkring ham. Respekten forsvinder allerede, når barnet taler bedre dansk end faren. Det kan give sig udtryk ved at barnet hoverer over faderen og nedgør hans danskkundskaber. Hermed kan faderen blive bragt i en "underdog-rolle". En kvinde i interviewet siger: "Der er mere respekt, hvis børnene ser begge forældre arbejde. Det er meget vigtigt, at der bliver rettet op på den skæve magtbalance i mange familier. Og hvis forældrene i afmagt truer med tæsk, så truer børnene med at ringe til en børnetelefon." Ifølge vores undersøgelse, betyder det utrolig meget for især drengene, at faderen har arbejde og har det godt psykisk, så de har en rollemodel, de kan se op til 77 . Ifølge kvinderne i vores fokusgruppeinterview er det svært for de drenge, som ikke har opbakning hjemmefra. De bliver ofte aggressive, også over for etniske minoritetskvinder. Årsagen til drengenes aggressivitet er blandt andet en oplevelse af at politiet hele tiden er efter dem, men også at forældrenes manglende overskud indebærer, at de ikke føler sig anerkendt og elsket. Ifølge de interviewede kvinder kan der være behov for tiltag, der kan hjælpe sådanne familier. Ifølge kvinderne bør indsatsen over for problemfamilien have fokus på tiltag, der støtter hele familien i dens hverdag og med dens selvværd og kommunikation. Forældre skal ikke føle sig truede af deres børn og børnene skal ikke på gaden i de sene aftentimer på grund af manglede forældreoverskud. Forældrene er dog oftest bange for at kontakte myndighederne, da de er angste for at børnene vil blive tvangsfjernet. Resultatet er, at forældrene giver børnene meget frie rammer, da børnene kan finde på at true med at melde forældrene til de sociale myndigheder. Hermed skabes et omvendt magt-forhold i familien, et opdragelsesmæssigt vakuum, hvor magtbalancen er tippet over til børnene, og hvor der vendes op og ned på rollerne med deraf følgende negative konsekvenser for både børn og voksne. Tryghed som individ Trygfonden fik i 2007 udarbejdet en rapport af Tallat Shakoor og Rie Wellendorf Riis, "Tryghed blandt unge etniske minoriteter". Rapporten bygger på en undersøgelse af unge etniske minoritetskvinder og -mænd og deres oplevelser af tryghed og utryghed i deres hverdag. De unge er i alderen 15 til 29 år, 60 % er kvinder, og de repræsenter de seks største ikke-vestlige indvandrergrupper i • 77 Dette forhold bekræftes også i Jensen, T.G. & A. Liversage´s publikation, Fædre, sønner, ægtemænd - om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd (2007), hvor forfatterne skriver, at den etniske minoritetsmands manderolle udfordres i Danmark, når normen i Danmark er, at man skal være "moderne" mand og far, og at det særligt er svært for de mænd, som ikke formår at skabe sig en ny rolle. . 142
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?