Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
6.3.4 Strukturelle og institutionelle barrierer
Den danske uddannelseskultur og -opbygning ligger fjernt fra uddannelsessystemerne
i mange af de lande, hvor indvandrerne og efterkommere har deres
oprindelse. Mange forældre med ikke-dansk baggrund har derfor kun begrænset
viden om den danske uddannelsesstruktur og kender heller ikke i tilstrækkeligt
omfang deres børns kompetencer i forhold til de faglige krav på uddannelserne.
Samtidig viser det sig, at de unge mænd af anden etnisk minoritet kun i beskedent
omfang søger vejledning på uddannelsesinstitutionerne. Vejledning af de
unge med inddragelse af forældrene har vist sig meget succesfuldt som kompensation
for forældrenes støttemuligheder. 30
Manglende viden og forståelse af det danske uddannelsessystem og dets muligheder
betyder, at der kun er kendskab til meget få uddannelsestyper, der giver
det forsørgelsesgrundlag og den anerkendelse, som der stræbes mod. De unge
kender godt uddannelsessystemet og dets mange veje, men de har kun lidt viden
om, hvad jobbene indebærer af løn og anseelse.
Citat: "Mange unge etniske minoriteter har en urealistisk opfattelse af lønniveauet
i forskellige jobs i Danmark. De tror f.eks., at håndværkere, sygeplejersker
og skolelærere lønnes med 70 kr. i timen". 31
Forældre og netværk kender ofte hverken uddannelsen eller de efterfølgende
jobmuligheder, og de holder snævert fast i de prestigefyldte uddannelser, som
de kender fra deres hjemland. De unge står således i en valgsituation, hvor forældrene,
om ikke trækker i den gale retning, så ofte heller ikke er i stand til at
bakke op om et uddannelsesvalg inden for f.eks. den håndværksfaglige linje.
For gruppen af tyrkiske efterkommere peger Hüseyin Duygu, der er
skoleinspektør på Lautrupgårdskolen i Ballerup og selv af tyrkisk herkomst, på
det forhold, at tyrkiske forældre grundlæggende ønsker en god uddannelse til
deres børn, men de kan bare ikke forstå og overskue, hvad det kræver af deres
børn at begå sig i det danske uddannelsessystem. Og den manglende opbakning
smitter af på barnet og forringer hans eller hendes muligheder.
Idet familiens holdninger ofte spiller en central rolle for de unge indvandrere og
efterkommeres valg generelt, sker mange unge etniske minoriteters valg af uddannelse
på et relativt snævert og til dels uoplyst grundlag. Mange indvandrere
og efterkommere vælger derfor også ofte urealistisk høje uddannelsesambitioner.
Uddannelsesvejledere oplever ofte, at de skal dæmpe de unge indvandrere og
efterkommeres uddannelsesforventninger og forsøge at lede deres strategier i
andre og mere holdbare retninger. Det betyder, at vejlederne kommer i et dilemma,
når de skal tale med de unge og deres forældre om valg af uddannelse.
Hvis forældrene har fået den opfattelse, at deres barn har klaret sig så godt i
skolen, at alle uddannelser er en mulighed, og det reelt ikke er tilfældet, bliver
•
30 Ligestillingsafdelingen. 2007
31 En vejleder citeret i Ligestillingsafdelingen 2007.
.
95