Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
Indikationer
dende. I forhold til sidstnævnte, er indvandrernes problemer som sådan ikke
anderledes end blandt etniske danskere, der lever under dårlige socioøkonomiske
vilkår.
• Vores kvalitative undersøgelse indikerer, at mange piger med anden etnisk
baggrund mangler viden om sundhed og derfor har en dårlig kropsopfattelse.
Der er mange tabuer, og der mangler information f.eks. om brugen af
prævention. I forhold til KRAM faktorerne så ryger og drikker pigerne kun
i begrænset omfang. Mange af pigerne spiser usundt. – og der er mange piger,
som ikke motionerer tilstrækkeligt. Det skyldes selvfølgelig flere ting,
men kulturelle faktorer og kønsrollemønstre spiller en stor rolle. Der er
mange unge piger som bliver hjemme og bliver socialt isolerede, dels fordi
det forventes f.eks. for at passe syge forældre.
• Den kvalitative undersøgelse viser også, at drenge generelt ikke ønsker at
snakke om sundhed og omsorg. Selvopfattet sundhed er, at man er og gør
det man selv synes! En del drenge har misbrugsproblemer, måske fordi de
lever friere - bl.a. har lov at være mere ude end pigerne. Der er stor konkurrence
og gruppepres blandt drenge. Nogle drenge føler sig ikke forstået
i skolen, de har mange ambitioner, forældrene støtter dem ikke, så de kan
ikke leve op til deres egne ambitioner, hvilket selvfølgelig giver frustrationer.
Ligesom pigerne spiser drengene usundt. De lærer ikke at lave mad,
hvilket kan give anledning til usund ’fast food’. De ryger og drikker heller
ikke i særlig grad. Dog er der en stor del af drengene, som ryger vandpibe.
Det er også kun et fåtal af drengene, der får tilstrækkeligt motion. Det
skyldes bl.a. holdninger som ’Drenge kører på cykel og mænd i bil, mens
piger går og kvinder tager bussen. At få indvandrermænd til at cykle, går
ud over deres selvforståelse, og for piger er der dele af invandrermiljøet,
som tror, at det kan påvirke deres mødom’.
• Den kvalitative undersøgelse indikerer også, at selv om mange kvinder er
overvægtige, anses fedme ikke for at være negativt som i den danske kultur.
De ældre indvandrer mænd kan godt lide tykke kvinder. De yngre
kvinder vil dog gerne have en slank krop. Nogle dyrker motion, men generelt
mangler de information om hvordan de kan tabe sig. Men også generelle
oplysninger som ’hvis jeg har ondt i ryggen, må jeg så motionere?’.
Miljøerne er i høj grad præget af kønsrollemønstre og kulturer, f.eks. er det
nærmest altid kvinderne, der laver mad og passer børn. Da indvandrerkvinder
traditionelt får mange børn, er det med til at gøre dem passive.
Mændene har typisk hårdt fysisk arbejde, som ofte fører til nedslidning.
Det er én af årsagerne til at mange mænd kommer på overførselsindkomster.
Mange oplever det nedværdigende, da selvværd og social position er
meget vigtigt for dem. Især er det hårdt, når børnene ikke respekterer dem
mere.
• I relation til omsorg indikerer vores kvalitative undersøgelse, at mange af
de ældre etniske minoriteter i dag ikke passer ind i de rammer, der eksisterer
i ældretilbuddene på plejehjem etc. Man ved, at når man bliver gammel,
mister man det sidst erhvervede sprog, hvilket betyder, at der er store
sproglige vanskeligheder forbundet med at blive gammel.
.
46