Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune
genes ret til ophold i hjemmet i Danmark breder sig indenfor boligområder
med stor koncentration af etniske minoriteter. Normerne gives således videre til
og optages af mødre, der ikke selv er opvokset i hjem med lignende adfærd.
Mødrenes modtagelighed for disse påvirkninger er afhængig af deres øvrige
kendskab til og forståelse af det danske samfund (herunder skole- og uddannelsessystem).
Mødrenes egne forudsætninger er således afgørende for at kunne
forstå og støtte deres børn omkring skolegang og uddannelse" (Ligestillingsafdelingen
2007:29).
Det er således vigtigt at pointere, at det ikke er alle drenge, som ikke får læst
lektier. Ifølge publikationen kan andre unge etniske minoritetsdrenge fortælle,
at de laver deres lektier i de tidlige nattetimer, hvor der er blevet ro i hjemmet.
Det er især i de store familier, hvor der i de tidlige aftentimer er meget børneliv
og stor frekvens af gæster. De trange boligforhold og normer for drenge og pigers
brug af hjemmet indvirker således på de unge drenges opgaveløsning, ligesom
deres oplagthed og koncentration i skolen den følgende dag påvirkes, når
de har måttet tage natten i brug til lektieløsning.
Vores kvalitative undersøgelse bekræfter, at det kan være en udfordring for en
familie med flere børn og en lejlighed på de gennemsnitlige 3½ værelse, at få
tid til at være alene og f.eks. have ro til lektier. Det er ikke nødvendigvis, fordi
børnene drømmer om deres eget værelse, men det har følger, når man ikke har
et sted, hvor der er ro m.v. Det gælder begge køn uanset alder. Resultatet af den
manglende plads er ofte, at mændene bruger fællesrummet i lejligheden (stuen).
Børnene evt. soveværelset. Kvinderne har så ikke andre rum end køkkenet. Følgen
heraf er, at kvinderne ofte bruger vaskerierne som det sted, hvor de kan
mødes med andre kvinder. Disse aspekter viser, at der er behov for mere fleksible
boligtyper, som tager hensyn til, at der bor mange personer, og at boligerne
anvendes anderledes end de oprindelig var tænkt (boligen som en retræte
efter endt arbejdsdag). Behovet for mere fleksible boligtyper er også en af anbefalingerne
i Regeringens Programbestyrelses afslutningsrapport (2008).
Vores kvalitative undersøgelse og de to publikationer (Ipsen, Kolstrup & Hansen
2006, og Ligestillingsafdelingen 2007) viser, hvordan boligens størrelse og
stand samt normer har afgørende indflydelse på kønnenes brug af boligen, beboernes
sundhed samt muligheder for at følge med i skolen, og dermed få en
uddannelse og senere komme i arbejde.
Ligeledes viser publikationerne, at boligområder med få rollemodeller, der er i
uddannelse og arbejde, også kan påvirke mænd og kvinder, og drenge og pigers
fremtidsstrategier mht. netop uddannelse og beskæftigelse.
7.3.3 Betydning af boligområdernes fysiske indretning
Foruden fokus på selve boligen, er det også relevant at se på, hvad boligområdernes
fysiske indretning og udtryk har af betydning for de to køn og ligestillingen
mellem dem. Det er dog ikke et aspekt, som den nationale forskning har
behandlet. Vi har derfor forsøgt at behandle emnet i vores kvalitative undersø-
.
118