Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune er tid, råd eller tradition herfor. Da kvinderne har et smalt socialt netværk, kender de ingen eller yderst få, der bor i andre bydele eller boligområder. Manglen på netværk uden for boligområdet betyder dog ikke, at kvinderne ikke er glade for at bo, der hvor de bor. En del kvinder er glade for det område, de bor i, fordi naboerne er søde, og der er “fred og ro”. Undersøgelsen går dog på, at miljøet i boligområderne (mange uden arbejde og i uddannelse) kan udgøre en begrænsende ramme for kvindernes strategier om social og økonomisk mobilitet for dem selv og deres børn. En anden publikation, der kommer ind på boligens betydning, er udarbejdet for Ligestillingsafdelingen (i Velfærdsministeriet) af LG Insight omhandlende uddannelsesmønstret blandt mandlige etniske minoriteter (2007). Publikationen beskriver - på baggrund af interview med unge etniske minoritetsdrenge - hvordan trange boligforhold og kvindernes huslige gøremål påvirker drengenes muligheder for at læse lektier hjemme. De trange boligforhold og mødrenes huslige gøremål indebærer nemlig, at de unge drenge er forment adgang til bopælen i eftermiddagstimerne (til sammenligning må pigerne gerne opholde sig i hjemmet, hvilket indebærer, at de ofte har mulighed for at få læst lektier - med mindre de skal passe deres yngre søskende). Resultatet er, at mange unge drenge af anden etnisk minoritet ikke tilbringer eftermiddagen i hjemmet, men i stedet fordriver tiden i storcentre, på stationer, gade og veje osv. Dette harmonerer dårligt med det danske skolesystem, hvor lektierne især på de højere klassetrin fylder en stadigt større del af fritiden og dermed også eftermiddagstimerne. At drengene dog ikke altid er forment adgang til hjemmet i visse af døgnets timer, viser vores kvalitative undersøgelse. Her fortæller flere af drengene i fokusgruppeinterviewet, at de gerne må være hjemme, når de har lyst. De har venner på besøg, ser tv eller film og laver lektier. Dog oftest afskilt fra deres søstre, som opholder sig i et andet værelse, evt. med veninder 69 . Drengene bruger dog også megen tid uden for hjemmet. Her spiller manglende steder, hvor de unge kan opholde sig en rolle. Resultatet er, at de oftest "drysser" rundt i boligområdet, på stationen eller om vinteren er i shawamabaren, da klubben kun holder åbent fra 14-16. Vores kvalitative undersøgelse viser således, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der er stor forskel på drenges muligheder. Nogle må gerne være hjemme, andre ikke. Her spiller det f.eks. ind, hvor mange børn, der er i familien, hvilket overskud forældrene har, om de er i arbejde, hvor de oprindelig kommer fra m.v. Ifølge LG publikationen ses adfærdsmønster med at drenge er forment adgang til boligen også tydeligst hos beboere, der har deres baggrund udenfor byområderne i hjemlandet, men "der observeres dog tegn på at reguleringen af dren- • 69 Drengene, der siger dette, kommer fra familier med 2-3 børn. Anderledes ser det uden tvivl ud, når der er tale om familier med flere børn, herunder flere drengebørn. En anden af vores informanter siger "Vi er en lille smule håndsky over for storfamilier og storfamilieboliger. Men at have en familie med op til 6 hjemmehørende børn i 4 rum sætter sine store begrænsninger på alenetid. Pga. dette bliver mange drenge meget udadsøgende og mange piger og kvinder får ingen eller lidt privatliv". . 117
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune genes ret til ophold i hjemmet i Danmark breder sig indenfor boligområder med stor koncentration af etniske minoriteter. Normerne gives således videre til og optages af mødre, der ikke selv er opvokset i hjem med lignende adfærd. Mødrenes modtagelighed for disse påvirkninger er afhængig af deres øvrige kendskab til og forståelse af det danske samfund (herunder skole- og uddannelsessystem). Mødrenes egne forudsætninger er således afgørende for at kunne forstå og støtte deres børn omkring skolegang og uddannelse" (Ligestillingsafdelingen 2007:29). Det er således vigtigt at pointere, at det ikke er alle drenge, som ikke får læst lektier. Ifølge publikationen kan andre unge etniske minoritetsdrenge fortælle, at de laver deres lektier i de tidlige nattetimer, hvor der er blevet ro i hjemmet. Det er især i de store familier, hvor der i de tidlige aftentimer er meget børneliv og stor frekvens af gæster. De trange boligforhold og normer for drenge og pigers brug af hjemmet indvirker således på de unge drenges opgaveløsning, ligesom deres oplagthed og koncentration i skolen den følgende dag påvirkes, når de har måttet tage natten i brug til lektieløsning. Vores kvalitative undersøgelse bekræfter, at det kan være en udfordring for en familie med flere børn og en lejlighed på de gennemsnitlige 3½ værelse, at få tid til at være alene og f.eks. have ro til lektier. Det er ikke nødvendigvis, fordi børnene drømmer om deres eget værelse, men det har følger, når man ikke har et sted, hvor der er ro m.v. Det gælder begge køn uanset alder. Resultatet af den manglende plads er ofte, at mændene bruger fællesrummet i lejligheden (stuen). Børnene evt. soveværelset. Kvinderne har så ikke andre rum end køkkenet. Følgen heraf er, at kvinderne ofte bruger vaskerierne som det sted, hvor de kan mødes med andre kvinder. Disse aspekter viser, at der er behov for mere fleksible boligtyper, som tager hensyn til, at der bor mange personer, og at boligerne anvendes anderledes end de oprindelig var tænkt (boligen som en retræte efter endt arbejdsdag). Behovet for mere fleksible boligtyper er også en af anbefalingerne i Regeringens Programbestyrelses afslutningsrapport (2008). Vores kvalitative undersøgelse og de to publikationer (Ipsen, Kolstrup & Hansen 2006, og Ligestillingsafdelingen 2007) viser, hvordan boligens størrelse og stand samt normer har afgørende indflydelse på kønnenes brug af boligen, beboernes sundhed samt muligheder for at følge med i skolen, og dermed få en uddannelse og senere komme i arbejde. Ligeledes viser publikationerne, at boligområder med få rollemodeller, der er i uddannelse og arbejde, også kan påvirke mænd og kvinder, og drenge og pigers fremtidsstrategier mht. netop uddannelse og beskæftigelse. 7.3.3 Betydning af boligområdernes fysiske indretning Foruden fokus på selve boligen, er det også relevant at se på, hvad boligområdernes fysiske indretning og udtryk har af betydning for de to køn og ligestillingen mellem dem. Det er dog ikke et aspekt, som den nationale forskning har behandlet. Vi har derfor forsøgt at behandle emnet i vores kvalitative undersø- . 118
Page 1:
Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?