Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

More documents

Recommendations

Info

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Statistiske resultater Forskningsmæssige resultater kedet i de udsatte boligområder skal reduceres med ti pct. point frem til år 2010." - målt i forhold til situationen i 2007. Det bemærkes, at der egentlig er tale om to mål: For det første må der ikke komme nye udsatte boligområder. For det andet at andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem udsatte boligområder skal falde. • Københavns Kommunes integrationsbarometer viser, at antallet af boliger i de udsatte områder i kommunen er faldet noget (fra 4793 stk. i marts 2007 til 4051 i marts 2008). • Københavns Kommunes integrationsbarometer viser også, andelen af modtagere af overførselsindkomst i de udsatte boligområder i kommunen opgøres til at være faldet fra 49,5 % i december 2006 til 44,1 % i december 2007. Andelen af modtagere af overførselsindkomst i højrisikoområderne er faldet fra 45,3 % i december 2006 til 42,5 % i december 2007. • Endelig viser integrationsbarometeret, at det gennemsnitlige antal uger per år en person i de udsatte boligområder i København er selvforsøgende er steget fra 21 uger til 23,6 uger i perioden marts 2007 til december 2007. • Tilgængelige statistiske data, fortrinsvis baseret på en stikprøve blandt etniske minoriteter/efterkommere i Københavns Kommune, viser at mellem ¼ og 1/5 af de adspurgte indvandrere/efterkommere angiver, at de bor i et område med enten stort set kun personer med udenlandsk baggrund eller overvejende personer med udenlands baggrund. Svarene fra mandlige og kvindelige etniske minoriteter/efterkommere var stort set identisk og der var ikke statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder. • Den nationale forskning om de etniske minoriteters bolig og deres brug og oplevelser af deres bolig er meget mangelfuld, hvad angår kønsperspektivet. Det samme er tilfældet mht. til hvad der karakteriserer til- og fraflytningen fra områderne, samt hvad boligområdernes fysiske indretning og udtryk har af betydning for de to køn og ligestillingen mellem dem. Foruden undersøgelser og analyser mangler der i høj grad også statistik på området, som tager hensyn til etnicitet, køn og alder. • Litteraturen om de etniske minoriteters bosætning viser, at etniske minoriteter i Danmark har en meget skæv bosætning – både geografisk og boligmæssigt. De etniske minoriteter bor fortrinsvis i – og flytter til – de store byer. Først og fremmest i socialt boligbyggeri i de udsatte/ multietniske boligområder. Hovedforklaringerne herpå er: Familiernes Økonomi og boligbehov, vanskelig adgang til det øvrige boligmarked og præferencer for at bo tæt på familie og venner. • Indvandrerhusstandene består i høj grad af par med børn og sjældnere af par uden børn. Familierne med små børn kommer især fra Somalia, Afghanistan og de arabiske lande. Der er desuden en del flere enlige med børn blandt de etniske minoriteter og en smule færre enlige uden børn. Blandt somalierne er der en meget stor del (24 %), som er enlige med børn. Her- . 35
Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune udover er det karakteristisk, at der bor mange børn og unge i de udsatte boligområder. I Akacieparken i Valby er næsten 50 % af beboerne børn under 18 år, og i Mjølnerparken på Nørrebro er tallet 51 %. • Etniske minoriteter er oftere end etnisk danskere i en situation, hvor de af forskellige grunde er nødt til at flytte og finde en ny bolig (ca. hver tredje flytning). Det er relativt sjældent, at man flytter på grund af utilfredshed med boligområdet, men det er noget oftere i de multietniske boligområder. Mange flytter, fordi boligen er for lille eller for dårlig - det gælder især mht. de private udlejningsboliger. • De etniske minoriteter bruger længere tid på at finde en ny bolig. Mange bruger mere end et år, og en del bruger mere end 3 år. Den væsentligste årsag hertil er lang ventetid på de almene ventelister. • Boligområder med få rollemodeller, der er i uddannelse og arbejde, kan også påvirke mænd og kvinder, og drenge og pigers fremtidsstrategier mht. netop uddannelse og beskæftigelse • Etniske minoriteter har i gennemsnit halvt så meget boligareal som andre. Foruden dårligere pladsforhold, er boligerne også karakteriseret ved oftere at være i dårligere stand. De få soveværelser i de etniske minoriteters boliger indebærer ofte et indeklimaproblem. • Besværlighederne med at få en ny bolig (pga. indkomstforhold, manglende netværk, tilgængelighed af boliger m.v.) kan have betydning for, hvornår piger og drenge flytter hjemmefra, ligesom det kan have en betydning i forhold til, om f.eks. kvinder vælger at blive skilt, når de ved, at de kan have svært ved at få en ny. Der mangler bl.a. viden om, hvornår unge etniske minoritetsdrenge og -piger flytter hjemmefra og hvor til. • Trange boligforhold og mødres huslige gøremål indebærer for nogle unge etniske minoritetsdrenge at de er forment adgang til bopælen i eftermiddagstimerne. Pigerne må gerne opholde sig i hjemmet, hvilket indebærer, at de ofte har mulighed for at få læst lektier - med mindre de skal passe deres yngre søskende. Resultatet er, at mange unge drenge af anden etnisk minoritet ikke tilbringer eftermiddagstiden i hjemmet, men i stedet fordriver tiden i storcentre, på stationer, gade og veje osv. Hermed kan det være svært for nogle af drengene at få læst lektier. • Resultatet af den manglende plads i boligerne er ofte, at mændene bruger fællesrummet i lejligheden (stuen). Børnene evt. soveværelset. Kvinderne har så ikke andre rum end køkkenet. Følgen heraf er, at kvinderne ofte bruger vaskerierne som det sted, hvor de kan mødes med andre kvinder. • Hjemløshed rammer også de etniske minoriteter. I København er 27 % af de hjemløse flygtninge og etniske minoriteter, og ca. 25 % af de unge hjemløse mellem 18 og 24 år har indvandrerbaggrund. Hjemløsheden rammer både 1. og 2. generation. Blandt mændene har 13 % 1. generati- . 36
Page 1: Beskæftigelses- og Integrationsfor
Page 4 and 5: Kortlægning af ligestilling mellem
Page 90 and 91:
Kortlægning af ligestilling mellem
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
show all

Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske ... - Cowi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?